Gå til Forsiden for information om Christianshavnernet 2004.

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer

Christianshavn

Holmen

Kanalen

Volden

Refshaleøen

Redaktionelt
Forsiden
Nedefra og op

Om os

Meninger

Sideoversigt

Emneoversigt

Fakta

Christianshavn

Debat forum

Lokaludvalg

Vejviser
Christianshavn

Nyttige adresser

Set & Sket

Opslagstavlen

Presseklip

Sidste Nyt

Fremtiden

Fortiden

Spisesteder

Café liv

Rendez-Vous

Se oversigt

Restaurationer
Café au lait
Bodega
Bistro
Coffee Shops
Take Away
Sandwich Shops
Gøglere &
Musikanter
Smugkroer
Spisesteder
Natkassen
Anonyme Steder

Anmeldelser.


Traditionerne

Boligforeninger

Kandestøberene

Seniorer

Græsrødderne


Markedspladsen

Christianshavn

butiksliv

&

DOMICILER


Nyttige adresser

Vejviser til

Kanalen

Sport

Institutioner mv.


Bastionerne

Volden

Kalvebod Bastion
Enhjørningens
Bastion
Panterens Bastion
Elefantens Bastion
Løvens Bastion
Ulrichs Bastion
Sophie Hedvigs
Bastion
Vilhelms Bastion
Carls Bastion

Frederiks Bastion

Charlotte Amalies Bastion
Quintus Bastion

Bolværk & Sejlskibe

Brug også

Nyttige adresse

Christianshavns
Travaljelaug
Christianshavns
Baadudlejning
Christianshavns
Baadforening
Livet i
Kanalen
Skibe på
Holmen
Trafikinformation
Havnebussen

Lystbådehavnen
Lynetten

De ukendte steder
Lirekassens rute
Holmen
Refshaleøen
Kullturpingerne
Nordatlantens
Brygge

Operaen

Christianshavns
Beboerhus

Christianshavns
Bibliotek

Christiania

Ting og Sager

Klunserhjørnet
Køb/Salg/Bytte

Universelle Mødesteder
Samtalen med Gud
Christians Kirken

Frelser Kirken

Trossamfund
Mere Finanslov

Filmskolen

Søkvæsthuset

Arkitektskolen

Teater Skolen

DAC
Gammel Dok

Rytmisk Musik

Gymnasiet

Døtre Skolen

Christianshavns
Skole

Rodekassen

Den Sorte
Diamant

Middelgrundens
Vind

Flakfortet

Copenhagen
Airport

Copenhagen
MalmøPort

By og Havn

Øksnehallen

Kulturhavn

La meilleure
façon

de ne pas
avancer

est de
suivre

une idée fixe

Citations du Monde

DGI byen
Copenhagen X


Christiania

Den 1. juli 2012 kl. 18.00 blev Fristaden Christiania ved en ceremoni i Den Grå Hal overdraget til Fonden af Klimaminister Martin Lidegård, og Fonden betalte første afdrag på 51,8 mio. kroner ud af de 85,4 mio. kroner, som er salgsprisen. Folkeaktier indsamlingen har iflg. barometret indbragt 8,7 mio. kroner, men Realkredit Danmark har foreløbig ydet et realkreditlån på 55 mio. kroner. Fremover administreres området af Bygningsstyrelsen under Klimaministeriet. Læs mere på siden Fremtiden.

Fonden skal afdrage gælden plus de har en årlig lejeudgift på 5,3 mio. kroner, som tilsyneladende skal indfases over de kommende 3 år. Staten sælger således 7,3 hektar ud af Christianias samlede areal på 32 hektar. Fonden skal sikre at bygningerne, og Volden som Staten ejer, holdes vedlige. Hvordan huslejerne bliver i fremtiden vides endnu ikke, men de bliver baseret på stand og m2. Husene skal sættes i stand og lånene skal afdrages, så det bliver væsentligt dyrere end i dag, og flere forventes ikke at kunne betale. På den baggrund snakkes der om at få 200 flere beboere til at flytte i boliger med et stort boligareal.


Med endnu et overfald på en turist tæt på Pusher Street, dennegang en amerikansk turist, som måtte se sit kamera smadret, og sig selv på skadestuen, torsdag den 28. juni har vi fravalgt at fotografere ved overtagelsen den 1. juli 2012.

Hashmarkedet

Debatten om politiets indsats på Fristaden er efter Retsudvalgets besøg blusset op igen. Politikerne fralægger sig ansvaret og henviser til politiet, men politiet er nervøse for at komme på Fristaden, for det er forbundet med livsfare. Flere uskyldige har måtte lade livet, men efter Retsudvalgets besøg den 7. juni 2012 har Politiet meldt ud, at de vil genoptage indsatsen inde på selve Fristaden.

Fonden v/Foldschack gentager sig selv på TV 2 den 29. juni, at det er ikke Fondens opgave, men en politi opgave, og han udtaler, at ingen heller ikke naboerne tror på hashen forsvinder. Der er vist ikke megen hjælp at hente i Fonden, som sammen med kommunen undergraver politiets indsats. Det skal blive spændende at se, hvordan det udvikler sig fremover, da Politiet forventer christianitterne samarbejder, hvilket ikke har været tilfældet til dato. Hvordan selve Christiania aftalen i praksis skal udformes ved Fonden endnu ikke. De har ellers haft tid nok.

09. juni 2012.

Efter Retsudvalgets besøg på Fristaden den 7. juni udtaler Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, at Staten skal ikke sælge sine bygninger billigt til organiseret kriminalitet. Selvom han var klar over, at salget i et vist omfang er styret af rockerne, blev han alligevel skuffet, da han så, at enkelte rockergrupperinger nu også residerer i området. På det grundlag vil Venstre ikke overdrage Christiania til den fond, som efter planen skal overtage fristaden fra staten den 1. juli. Hvis vi skal sælge Christiania for en slik, skal vi have nogle garantier for, at vi ikke bare sælger rockerne nogle billige lokaler, som de kan drive organiseret kriminalitet fra, siger Karsten Lauritzen. Venstre har nu fået lovning på et møde med klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), der har ansvaret for bygningerne i fristaden, justitsminister Morten Bødskov (S) og politiet for at høre, hvordan regeringen vil få rockerne ud af Christiania.Regeringen og politiet må redegøre for, at de kan få rockerne ud, og Christiania Fonden må gå ind på at samarbejde med regeringen for, at deres kommende bygninger ikke skal huse rocke re og organiseret kriminalitet, siger Karsten Lauritzen. Før Venstre har fået svar på deres spørgsmål, vil det store oppositionsparti ikke give tilsagn til den aftale, der skal overdrage fristaden til christianitterne per 1. juli. Fonden er dermed bragt i en klemme, og det samme er Københavns Kommune, som insisterer på løsningen, en frigivelse af hash, som dog med stor sikkerhed vil betyde en forråelse af det kriminelle miljø. Bandekrige vil blive udvidet til at omfatte eventuelle legale salgssteder, hvor uskyldige nemt kan blive offer for overgeb. Det er jo præcis det vi har set på Christianshavn, hvor hashen kan handles frit, og vi har set de konsekvenser det har. Ch.net.

Berlingske erfarer at Tinghuset benyttes af personer med tilknytning til rockermiljøet:

»Politiet har bekræftet over for os, at der findes et hus på Christiania, som rockerne er i besiddelse af,« siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, og fortsætter : »Derfor beder vi regeringen om en redegørelse og en forsikring for, at ingen huse bebos af rockere og bruges til organiseret kriminalitet, når området 1. juli overgår til fonden.« Københavns Politi har overfor Berlingske de sidste to dage ikke ønsket at kommentere oplysningerne om, at flere bygninger på Christiania aktuelt benyttes af rockere. Netop Tinghuset var et vigtigt mål, da politiet 11. april 2011 slog til mod hashhandlen på Christiania. Under aktionen blev otte personer varetægtsfængslet, de fleste anholdt i et kælderlokale under Tinghuset. De sad bag en ståldør med kodelås og talte godt 150.000 kroner. »Vi ved, at de sidder og tæller penge på den tid af aftenen, så vi slog til dér for at få dem med fingrene i fadet,« sagde politikommissær Steffen Th. Steffensen efterfølgende til Ritzau. Flere kilder med tilknytning til fristaden beskriver Tinghuset som et tilholdssted for rockere. Men af frygt for repressalier ønsker de ikke at stå frem. Også Peter Skaarup, Dansk Folkepartis retsordfører, har den klare opfattelse, at rockerne dominerer en række huse på Christiania, herunder Tinghuset. »Det er et sygdomstegn, at rockergrupper har besat særlige dele af Christiania og bruger dem som baser for deres virksomhed. Hvis myndighederne opdager rockerborge andre steder i landet, har man ved lov mulighed for at rydde dem. Det vil vi have justitsministeren til at gå ind i,« siger Peter Skaarup. Formålet med retsudvalgets studietur var at bese Christiania, men hashhandlen var bortredigeret. De hashboder, som var åbne fra morgenstunden, var for længst lukket, da udvalget ankom kl. 10.30 med massiv politibeskyttelse. Til gengæld var der kl. 14.00 igen åbne boder og aktivitet i Pusher Street. Til den tid var det postyr, som mange christianitter protesterede højlydt imod, overstået. Hulda Mader, koordinator i Christianias kontaktgruppe, medgiver, at de mange hashhandlere i går manglede i et reelt billede af dagligdagen på Christiania.»Når politiet er her, er hashhandlerne her ikke, fordi det er ulovligt. Vi havde bedt om, at der ikke ville komme uniformeret politi herud, men sådan skulle det ikke være. Og så kan det ikke blive et billede af hverdagen på Christiania,« siger Hulda Mader. En christianit, som kalder sig Spøge Jørgen, gik rundt sammen med retsudvalget. Detsamme gjorde Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, som for første gang i sit liv besøgte fristaden. Pia Kjærsgaard understreger sin bekymring over, at kriminelle kaster en stadig tungere skygge over fristaden, Spøge Jørgen, som har hestehale ned til buksekanten, ser således på sagen: »Det er noget lort, at rockerne er herude. Men det er kun, fordi de har et marked. Legaliser!« Senere i går blev en TV 2-journalist overfaldet på Christiania, da han forsøgte at filme med skjult kamera på Pusher Street. Journalisten fik ifølge Jens Kristiansen, politiets vagtchef, både bank og tøjet flået af. Han endte med at flygte nøgen fra en gruppe hætteklædte mænd. Artikel i Berlingske den 8. juni forkortet af red.

Presseklip : Fortsat hash for en millard på Christiania.

Anders Jerichow skrev i Politiken debat den 27. JAN. 2012 : Afghanere og christianitter har flere ting til fælles. Han spurgte : Hvordan lever vi selv med organiseret kriminalitet i Christiania? Han svarede, citat: "Men Christiania? Her ser politiet, politikerne, anklagemyndigheden – og christianitterne – den anden vej, mens rockere undertvinger sig det engang alternative, solidariske miljø. De opkræver tårnhøje afgifter for stadepladser. De uddeler tæsk og alskens rå vold til dårlige betalere og rivaler. Og de scorer enorme indtægter."

Politiets indsats.

I august 2011 endte en razzia på Christiania i gadekampe, bål og stenkast, og Københavns Politi er blevet kritiseret for ikke at have patruljeret i uniform på Christiania siden episoden. Politiets arbejde på Christiania er imidlertid vanskeliggjort, og strategien er for en tid ændret. BT & Berlingske.

Det bekræfter chefpolitiinspektør fra Københavns Politi Jørn Aabye overfor BT.

Det er rigtigt, at vi har haft nedtonet vores indsats et halvt års tid. Det hænger lidt sammen med, at vi blev angrebet, og at en af vores betjente måtte trække sit tjenestevåben og affyre et varselsskud. Vi måtte benytte ret store mængder tåregas for at komme ud derfra, og pludselig bliver der råbt: 'Kast sten, kast sten, hvorefter en gruppe på omkring 50 personer gik frem mod betjentene, mens de bombarderede dem med sten, fortalte politiet dengang.

En legalisering er næppe en brugbar løsning, og samtidig befordrer kommunen gennem sin trafikpolitik i Prinsessegade med taxi pladser ved indgangen nærmest til eksistensen af det kriminelle miljø.

Politiken : Hvad skal der til for at komme hashhandlen på Pusher Street til livs? »Det er nødvendigt, at beboerne på Christiania tager en beslutning om, hvad der skal ske med Pusher Street. Det samme gælder for politikerne«, siger Lau Thygesen.

Fri Hash : Presseklip. 12. juni 2009. Erfaringerne fra bl.a. Holland viser, at den samlede kriminalitet ikke falder af den grund, bl.a fordi cafeerne ikke kan købe hash lovligt. Så der er altså ikke belæg for Klaus Bondams påstand, og embedsmændene vil ikke anbefale ideen. Få dage efter fremsatte EL forslag om fri hash i København. Forslaget blev dog skudt i sænk af Justitsministeren, og det er det også blevet efterfølgende.

Retsudvalgets besøg 7. juni 2012 og Politiets strategi 2012

Fonden

Aftalen mellem Staten og Christiania blev opsagt pr. 30. juni 2004, og blev erstattet af Lov 205 vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Forsvarsministeren udpegede i 2004 Slots- & Ejendomsstyrelsen - SES - til at stå for Christianias forhold frem til den 1. januar 2006.

Efter 7 års tovtrækkeri, den 21. juni 2011, blev Christiania på et fællesmøde enige om, at frikøbe dele af området, og udleje andre. Dette skal ske gennem oprettelsen af en Christiania Fond. Det første notat kan ses her. Aftaleteksterne fra 2011 og Fristaden Christiania Fondens endelige vedtægter kan indtil videre læses på SES. SES ressortområder er nemlig med regeringsskiftet i 2011 flyttet til henholdsvis Klima- og Kulturministeriet, og Christianiasiderne vil blive nedlagt.

Istandsættelse af bygningerne, den daglige drift og vedligeholdelse skal efter den planlagte overtagelse i april 2012 alene varetages af Fonden Fristaden Christianias bestyrelse, som er uden egentlig indflydelse på selvstyret, også kendt som Selvforvaltningen. Fondens bestyrelse er udpeget i efteråret 2011, men hvordan den skal fungere sammen med Selvforvaltningen i praksis er i skrivende stund uvist.

Et udkast til Fondens vedtægter kan som nævnt læses på SES, og det er fx vedtægtsbestemt, at området skal udvikles bilfrit.

Der bliver givet en statsgaranti for Fondens lånoptagning, men misligholdes aftalen, så tilfalder området Staten. Christiania valgte at finansiere Fondens overtagelse, og dermed købesummen, gennem en indsamling på folkeaktier, en aktie uden indflydelse, som blev påbegyndt i 2011. Folkeaktierne skal efter planen finansiere købesummen. Istandsættelse, den daglige drift og fællesudgifterne må forventes at udgøre huslejen.

Med udgangen af februar 2012 var der indsamlet 6,6 mio. kroner, den 1. juli 2012 stod barometret på 8,7 mio. kroner, og projektet om et Folkeaktie køb lykkedes ikke. Betalingsfristens 1 rate blev pga. regeringsskiftet udskudt fra den 1. april 2012 i 3 måneder til den 1. juli 2012, men advokat Foldschack har erkendt, at det ikke er muligt at finde den nødvendige frivillige kapital.

I juni 2012 oplyser advokaten, at Realkredit Danmark står klar med relkreditlån på 55 mio. kroner, men det er fortsat uklart hvordan det skal afdrages. Hvis man havde håbet på folkeaktien skulle betale, så står man tilsyneladende tilbage med det problem, at man skal selv til lommerne, så det skal blive interessant at følge. Hertil føjer problematikken sig om hashmiljøet, og at rockerne skal afskæres fra at kunne købe Statens bygninger til en spotpris.

Hashomtåget dramaturgi!

En Fond er juridisk ansvalig for det den administrerer, det vil sige istandsættelse og den daglige drift af Christiania. Det inkluderer den kriminelle hashandel, som udgør en omfattende del af aktiviteterne. Anderledes kan det ikke være. Christianias advokat og jurdiske rådgiver i bestyrelsen frasiger sig dog på Fondens vegne ansvaret for hashhandelen. Det samme gør Københavns Kommune, som henviser problemerne til Københavns Politi.

Christianshavnernet:

Aftalen synes at være pakket ind i kompleks jura, hvor ansvarsfordelingen mellem Stat og Fond, mellem Fond og Selvforvaltning nemt kan give anledning til en endeløs række af retssager. Tanken bag Statens tilbud, et valg mellem en lejer- (boligsikringsberettiget), og en ejermodel synes at være frafaldet, og en talsmand fra Christiania udtaler, at Fonden måske skal finansieres af folkeaktier, og altså ikke af christianitterne selv. Nu er folkeaktien ikke et stykke værdipapir, men en gave, og en slags guddommelig treenighed synes at være aftalens forudsætning. Det overordnede juridiske ansvar for området er placeret i Fonden, som allerede fra dag 1 har fralagt sig ansvaret for Christianias hashsalg. Samtidig er styringen af den daglige drift overdraget til Selvstyret, som således på Fondens vegne skal administrere folkeaktieinvesteringen (76,2 mio. kr.) ! Staten på sin side fastholder sit krav på området, hvis pengene ikke triller i kassen, og det kan nemt vise at give problemer allerede ved den første termin, hvis ellers der kommer en første termin på tale. Som det ser ud ultimo februar 2012, så er der end ikke til udbetalingen. Hvordan kravene til istandsættelse af bygninger og huslejebetaling bliver fastlagt af Fonden og Selvstyret må for tiden stå hen i det uvisse. Det virker ret beset som en aftale, hvor ingen vil tage ansvar, og som er uden logik med det øvrige boligmarked.

Læs om beboersammensætning og indkomster på SES her.

Retsudvalget på Christiania besøg den 7. juni 2012, og Venstre stiller krav til politiet og Fonden om en løsning inden de vil godkende salget og overdragelsen den 1. juli. Advokaten siger Venstre har fået solstik, da han allerede i dag sammen med christianitterne arbejder på at afkriminalisere Fristaden. Politiken.

Den virkelige verden :

Den 7. juni 2012 blev en TV 2 journalist tævet, røvet og klædt nøgen på Christiania, og ingen løftede en finger for at hjælpe hverken under eller efter hændelsen.

Den 6. januar 2012 blev 3 parkeringsvagter ved 20.30 tiden aften udsat for et brutalt overfald på Refshalevej formodentlig af det kriminelle miljø som styrer hashandelen. Den hårdest medtagne blev af 2 kollegaer slæbt hen i Prinsessegade, hvor en ambulance blev tilkaldt. Episoden skete ud for den Grå Hal, hvor p-vagterne, efter at have uddelt flere parkeringsbøder, blev konfronteret af 8 - 10 mænd, som med køller bankede løs på p-vagterne. Efter en tur på skadestuen er vagterne uskadte hjemme igen. Den 7. januar blev 2 betjente i patruljevogn konfronteret med stenkast også på Refshalevej, og Politiet oplyser i forbindelse med episoderne, at det kriminelle miljø omkring Pusher Street er problemets kerne. Ultimo februar 2012 udfører p-vagterne ders arbejde under politibeskyttelse.

Frank Jensen til Berlingske.dk den 30. april.

Forretningen, som flere aviser betegner Fristaden Christiania, har den 27. april 2011 lukket butikken, den lovlige og den ulovlige. Hovedindgangen er sømmet til på ubestemt tid, og adgangsvejene spærret. Aktionen skal mobilisere omverdenens forståelse for et Christiania, som ikke vil indordne sig de økonomiske vilkår alle andre medborgere i samfundet er underlagt.

11. april 2011. Politiaktion på Christiania ved 20.00 tiden. Christiania gik amok.

2011.

Svar til staten:

Finansministeriets
Slots- og Ejendomsstyrelse
Løngangsstræde 21
1468 København K

Fællesskabet Christiania ønsker at indgå en varig aftale med staten.

Christiania siger hermed ja til køb/leje af bygningerne og områderne på Christiania.

Christiania ønsker inden 7. juni 2011 at afklare hvilken organisationsform, der skal købe.

Da mange store og mindre forhold ikke er afklaret, blandt andet bygningernes og arealernes fordeling, pris, overtagelse mm. forudsætter Christiania følgende:

  1. En endelig pris som kan sikre en rummelig brugsleje og dermed sikre christianitternes forbliven på området i henhold til christianialoven.
  2. At anvisningsretten bliver funktionel med en sikring af gennemskuelighed og objektivitet, samtidig med at det er beboere som ønsker Christiania som i fremtiden kan flytte ind på Christiania.
  3. Christiania forudsætter i den forbindelse, at Christiania som ejer også opnår ejerrettigheder.
  4. At der findes en tilfredsstillende løsning for beboerne og naturen på Volden, Dyssen og i Skoven, herunder enighed om en køreplan inden 7. juni 2011.
  5. At Christiania kan bevare sin kultur og selvforvaltning.
  6. Christiania har bemærket at staten forudsætter aftalen endeligt på plads i løbet af ca. 1 år, hvilket Christiania er indforstået i at medvirke til.

Christiania forudsætter selvfølgelig, at et fremtidig Christiania er et samlet Christiania.

Christianias fællesmøde d. 29.04.11

En blindgyde.

Hvis Fonden er beboerne, som tilbuddet oprindelig er rettet mod og stilet til, så går regnestykket næppe op. Hvis Fonden ikke er christianitterne selv, så er der vel ikke nogen grund til at sælge til langt under markedsprisen!

Svaret fra Christiania er hverken fugl eller fisk. Viljen til at indgå i reelle forhandlinger er åbenlyst ikke tilstede. Det er en gentagelse af den velkendte dramaturgi, for hvem vil købe noget, som andre har retten til? Med mindre et A/S Christiania betaler sig adgang til de dele af området, som er sat til salg, så er det svært at se en aftale falde på plads inden 7. juni. Derfor kan situationen nemt opfattes som endnu et forsøg på, at italesætte en situation for at vinde tid. Hvem kan forestille sig en Fond købe Christiania, for så efterfølgende at overdrage ejendoms- og brugsret til en selvforvaltning? Det vil gøre en Fond juridisk ansvarlig for noget de er uden indflydelse på, eksempelvis det kriminelle hashmarked, ulovlige boliger mv., da christianitternes krav er selvforvaltning uden indblanding.

Dertil kommer en række praktiske problemstillinger, for hvad er fx en rimelig brugsleje? En husleje er almindeligvis funderet i driftudgifter, dvs. de 150 mio. fordelt på 600 indkomster plus de almindelige brugsafgifter som vand + varme, el. og gas. Der er ejendomsskatter, og ejendomsværdiskatter. Det må ved køb være den retmæssige ejer, tilsyneladende en Fond, som skal få regnestykket til at gå op, og som ejer kan man ikke modtage boligsikring. Så kan man jo leje af Fonden, men her holder den virkelige verden op, for hvem er så køberen? Christianitterne betaler for tiden 386 kroner om måneden i brugsafgift til at dække skatter, og et beløb til selvforvaltningen, som intet har med husleje at gøre. Læs om beboersammensætningen og indkomster HER. Apropos er området vurderet til langt mere, så prisen må siges at være særdeles fordelagtig.

Historien kort fortalt:

1971
Christiania bliver til, da en gruppe beboere på Christianshavn vælter plankeværket til den nedlagte Baadsmandsstræde Kaserne for at lave legeplads til deres børn. Kort efter følger hippier og slumstormere, der flytter ind i de tomme bygninger. Den 26. september 1971 erklæres officielt for fristadens fødselsdag.

1972
Forsvarsministeriet giver foreløbigt Christianias beboere lov at bebo området.

1973
Efter jordskredsvalget skifter den politiske imødekommenhed over for Christiania-projektet. Den nye regering vil have Christiania ryddet.

1975
Folketinget beslutter, at Christiania skal ryddes senest 1. april 1976. Christiania anlægger sag mod staten, og rydningen udskydes derfor.

1978
Christiania taber et sagsanlæg mod staten ved Højesteret. Christiania kan ryddes, når Folketinget finder det passende. Regeringen vælger at lade fristaden fortsætte, indtil en lokalplan er udarbejdet.

1982
Folketinget vedtager, at Christiania kan leve videre på ubestemt tid under forudsætning af en lovliggørelse.

1987
Regeringen nedsætter Den Særlige Styregruppe vedrørende Christiania, som får til opgave at finde en model til at "lovliggøre Christiania". Gruppen bliver senere til Styringsrådet.

1989
VKR-regeringen vedtager Christianialoven. Formålet med loven er at bevare Christiania, men forholdene skal normaliseres og lovliggøres.

1991
Staten fornyr rammeaftalen med Christiania.

1992
Staten fornyr rammeaftalen med Christiania.

1993
Staten fornyr rammeaftalen med Christiania.

1995
Styringsrådet vedrørende Christiania opløses. Rådet konkluderer, at det ikke er muligt at løse opgaven med at lovliggøre fristaden.

1996
Staten fornyr rammeaftalen med Christiania.

1999
Staten fornyr rammeaftalen med Christiania.

2002
Christianias Udviklingsplan godkendes af regeringen og indarbejdes som en del af lokalplanen.

2004
Regeringen godkender ændringer i Christianialoven, der blandt andet betyder, at ansvaret for Christiania overgår fra Forsvarsministeriet til Finansministeriet. Ansvaret delegeres videre til Slots- og Ejendomsstyrelsen.

2004
Staten opsiger rammeaftalen med Christiania og foretager en kollektiv opsigelse af christianitternes brugsret over stedet. Opsigelsesvarslet er på halvandet år. Opsigelserne er begrundet med en påstand om, at Christiania har overtrådt rammeaftalen ved at opføre 130 ulovlige til- og ombygninger. Sagen omfatter en kollektiv del og en individuel del.

2006
Christianitterne anlægger gennem advokat Knud Foldschack sag mod Finansministeriet Østre Landsret. Christianitterne mener, at opsigelsen af deres brugsret er ulovlig, subsidiært at opsigelsesfristen er for kort.

2008
Efter fire års forsøg på at nå til en aftale med christianitterne om Christianias fremtid opgiver Slots- og Ejendomsstyrelsen. Parterne er nu indstillet på at afvente landsrettens afgørelse i sagen om opsigelsen af rammeaftalen.

2008
Christiania sagde nej til den aftale som er forhandlet på plads med SES gennem de sidste 4 år, og retssagen om hævd på brugsretten startede i november. Christianias advokat har inden retssagen frafaldet det oprindelige krav, at christianitterne gennem deres besættelse har hævd på ejendomsretten.

Spørgsmålet som uvilkårligt melder sig er, om man kan have en brugsret som et krav på fx en bolig eller et stykke jord uden at have indgået en aftale med den som har ejendomsretten.

2008
Den kollektive del af retssagen mellem Christiania og staten begynder ved landsretten.

2009
Østre Landsret beslutter at afsige dom i begge dele af sagen samtidig. Dommen ankes til Højesteret.

En afgørelse på Christianias fremtid udskudt til 1. juli 2008. I perioden indtil da skal parterne blive enige om, hvad de er blevet enige om. Se pressemeddelelser nedenfor.

Christiania hævder at have brugsretten til Voldene, og genopbygger derfor det hus [Vadestedet], hvor fogeden har krævet førstesalen rømmet. SES vil ikke skride yderligere ind ligesom Politiken den 8. november omtaler en intern kritik. Billedet nedenfor viser politiets forsøg på at beskytte naboerne under aktionen mod Vadestedet ved at isolere urolighederne, men når mørket falder på og bomber og brorsten fyger gennem luften, så virker den taktik ikke.

Københavns beslutning om et rigt kulturliv:

Kommunen er storsindede når det gælder Christiania. Ingen indgriben eller sanktioner overfor de skrigende koncerter, den hensynsløse trafik eller det om sig gribende kriminelle miljø, som nu præger store dele af bydelen. På denne tirsdag sidst i oktober udspillede sig derfor nok engang et af de mere bizarre teaterstykker, som Christianshavn har oplevet nogle stykker af de senere år. En ulovlig parcelhusbebyggelse på Christianshavns Vold blev efter et par års tovtrækkeri tirsdag morgen fjernet med politiets hjælp, hvilket i løbet af dagen fik det til, at strømme til med "kulturelle" forkæmpere udefra. Forspillet er velkendt. En række demonstrationer og episoder med politiet ude i byen, som hen på aftenen fører til, og også på denne tirsdag førte til, de sædvanlige bål og vejspærringer, gadekampe og systematiske ødelæggelser i og af Prinsessegade. Remedierne er også de samme: affald til barrikader, hvor brorsten og bomber mødes af politiet med tåregas, og slagene udfolder sig som en stillingskrig, hvor parterne i flammernes skær gør udfald mod hinanden ind og ud af Christiania. Barrikaderne rykkede denne tirsdag længere ud i de beboede områder, hvor bl.a. beboernes cykler blev brugt til formålet. Gaders inventar blev smadret og enkelte af de biler, som ikke havde fjernet sig, gik det også ud over. Festen sluttede tidligt, allerede kort efter midnat, og først næste morgen ved ottetiden dukkede kommunens folk op for at gøre Prinsessegade og skolevejen farbar. Christianitter har efterfølgende klaget over politiets brug af tåregås, som på denne tirsdag hang som en tung sky henover beboelserne på begge sider af barrikaderne.


Justits- og Forsvarsministeren afgav i maj 2003 en redegørelse til Folketinget, og krævede hashsalget på Christiania stoppet og hashboderne fjernet. Pusher Street blev af politiet ryddet i april 2004, og var i en kort periode lukket ned, men markedet er igen aktivt. Redegørelsen i 2003 førte til en nedsættelse af Christianiaudvalget, som frembragte LOV 205, som den 1. juni 2004 blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Christianiaftalen stod til udløb i 2004 og blev med vedtagelsen af L 205 opsagt pr. 30. juni 2004. Der blev afsat 2 år til en forhandling af normaliseringen, hvilket hverv blev overdraget til Slots- og Ejendomsstyrelsen. Normaliseringen skulle rette op på området og bringe balance i de uafklarede økonomiske mellemværender. Hvornår og hvordan slutspillet kommer til at foregå og forme sig bestemmes af retssagens udfald om brugsret. Går en afgørelse christianitterne imod vil omstændighederne fremtvinge et opgør, da christianitterne hævder de er i besiddelse af en uopsigelig brugsret, som kun kan opsiges, hvis aftalen misligeholdes. De mener derfor, at opsigelsen af aftalen i 2004 er ugyldig.

Christianias pressemeddelelse 24. august 2007:

PRESSEMEDDELELSE 24/8-07

Christiania har i dag indgået en aftale med SES om forløbet i de næste 10 måneder.
Aftalen bygger på Statens accept af Christianias krav fra 01/07/2007.

Aftalen betyder, at der vil være et uddybningsforløb frem til 01/07/2008.

Christianias Fællesmøde skal inden da tage stilling til hvorvidt retssagen mod Staten om hævd er blevet unødvendig.

I denne periode skal den overordnede ejer- og organisationsstruktur uddybes mht. økonomi, jura, lokalplan, nybyggeri, stiftelsesdokumenter m.m.

Christiania er gået ind i denne proces for at få vished om denne firkantede ramme er rummelig nok til at indeholde Christianias nærdemokrati, mangfoldighed og spontanitet.

Vi håber, at der i denne periode kan blive arbejdsro så Christiania kan vurdere om Staten har reelle hensigter med Fristaden.

På vegne af Christianias kontaktgruppe

Iflg. Christianias talsmand Ole Kristensen: Det, vi har skrevet under på, er ikke en håndfæstning på en normalisering. Det er en samarbejdsaftale i forhold til, hvordan vi skal bruge de næste 10 måneder til at se, hvad der er i pakken. Og hvis ikke det passer, så går vi i retten med det gamle sagsanlæg om christianitternes hævd på området fra sidste år. Vi overholder kravet om, at normaliseringen snart skal starte. Den starter jo med et udredningsarbejde. Men bordet fanger først, når vi ved, hvad der står i de dokumenter. Det er det, vi har fået igennem, og det er vi rigtig glade for, siger Ole Kristensen.

Fællesmødet på Christiania håber på nye forhandlinger og har den 13. juni 2007 vedtaget, et nyt mandat med 4 punkter som udspil til "nyt" forhandlingsgrundlag:

1. Garanti for Fællesskabet Christiania og de enkelte christianitters tryghed og retssikkerhed i forhold til fortsat mulighed for at kunne føre retssag mod staten.

2. Sikring af Røde Sols Plads som en fremtidig del af den samlede løsning for Christiania.

3. Sikring af at staten ikke foretager ændringer af volden og respekterer den kollektive og de individuelle retssager om husene på Volden.

4. Sikring af at retten til at bestemme hvem der skal bo i ledige boliger på Christiania, uforandret varetages af Christianias områder.

Derudover lægger mandatet vægt på, at "en eventuel aftale med staten, skal omfatte hele Christiania og sikre den fornødne tryghed for alle christianitter".

Dagspressen skriver den 24. august, at der er indgået en aftale mellem SES og Christiania.

Christianias pressemeddelelse af 31.03.2007.

Christiania imødekommer statens plan under visse forudsætninger, som er livsvigtige for os

I 36 år har vi bygget et samfund og bevist, at almindelige og vidt forskellige mennesker uden særlige forudsætninger selv kan tage ansvar for næsten alt, der kræves i en hverdag.

Vi har skabt vuggestuer, børnehaver og fritidshjem, beskæftigelsesprojekter, jobtræning og alkoholnedtrapning. Vi står for driften af hjemmehjælp og sundhedshus, elnet, veje og kloakering, arealpleje, bygningsvedligeholdelse, postomdeling, værksteder, nærbutikker, badeanstalt, teatre, biograf, spillesteder, gallerier, restauranter, cafeer, byggemarked, renovation, affaldssortering mmmmmm... og ikke mindst har vi håndteret lov og orden i døgndrift efter bedste evne, - og holdt Christiania fri for hårde stoffer og designerdrugs.

Når vi tilslutter os statens plan gør vi det med den moral og den ånd til samarbejde, der altid har præget Christianias forhold til diverse magthavere. Men vores værdier er ikke til forhandling.

For at værne om værdierne er vi nødt til at bibeholde vores grundlovssikrede ret til at få prøvet vores sag ved domstolene. Vi ønsker at sikre, at statens plan ikke kommer til at destruere et enestående samfund, - et visionært, ægte og småtosset åndehul for danskere og verden.

Vi kræver også at få at vide, hvad der skal ske med de beboere, bygninger og områder, som ikke er omfattet af statens plan, så som Dyssen, Røde Sols Plads, Blå Karamel og Bjørnekloen.

Vi må have garantier for, at vores flade beslutningsproces, hvor vi taler os tilrette om problemerne, fortsat er gyldig, ligesom der fortsat skal gøres plads til en socialt og kulturelt set bred beboergruppe.

Endelig vil vi have forkøbsret til Røde Sols Plads på helt almindelige markedsvilkår, hvis den skal sælges.

Med ønske om et fortsat respektfuldt samarbejde.

Venlig hilsen
Christianias børn og voksne

Advokat Knud Foldschack oplyser, at Christiania på et fællesmøde natten til den 31. marts, med endnu et ja/nej har godkendt aftalen med regeringen. Et ja/nej da christianitterne ikke vil opgive de omkring 700 anlagte retssager mod Staten om en vunden hævd på ejendomsretten til området herunder voldene, og så er man vist ligevidt. Et årelangt tovtrækkeri om, hvad der reelt står i aftalen kan forudses. Hvad det vil medføre for den øvrige bydel kan ingen vist være i tvivl om.

Slots-og Ejendomsstyrelsen tolker Christianias seneste udmelding som et »klart nej« til en fælles løsningsmodel. Svaret fra Christiania skulle efter det oplyste indeholde en lang række forbehold, hvilket udtalelser i medierne da også tyder på. Styrelsen arbejder nu videre på plan B, hvor christianitterne er uden indflydelse. Realdanias tilbud bortfalder med stor sandsynlighed.