Christiania

Aftalen mellem Staten og Christiania blev opsagt pr. 30. juni 2004, og blev erstattet af Lov 205 vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Forsvarsministeren udpegede i 2004 Slots- & Ejendomsstyrelsen - SES - til at stå for Christianias forhold frem til den 1. januar 2006.

Efter 7 års tovtrækkeri, den 21. juni 2011, blev Christiania på et fællesmøde enige om, at frikøbe dele af området, og udleje andre. Dette skulle ske gennem oprettelsen af en Christiania Fond. Det første notat kan ses her. Aftaleteksterne fra 2011 og Fristaden Christiania Fondens endelige vedtægter kan indtil videre læses på SES. SES ressortområder er nemlig med regeringsskiftet i 2011 flyttet til henholdsvis Klima- og Kulturministeriet, og Christianiasiderne vil blive nedlagt.

Istandsættelse af bygningerne, den daglige drift og vedligeholdelse skal efter den planlagte overtagelse i april 2012 alene varetages af Fonden Fristaden Christianias bestyrelse, som er uden egentlig idflydelse på selvstyret. Fondens bestyrelse er udpeget i efteråret 2011. Hvordan det skal fungere i praksis er i skrivende stund uvist.

Et udkast til Fondens vedtægter kan som nævnt læses på SES, og det er fx vedtægtsbestemt, at området skal udvikles bilfrit.

Der er givet en statsgaranti for Fondens lånoptagning, og misligholdes aftalen, så tilfalder området Staten. Christiania valgte at finansiere Fonden og dermed købesummen gennem en indsamling på folkeaktier, en aktie uden indflydelse, som blev påbegyndt i 2011. Folkeaktierne skal efter planen finansiere købesummen på de godt og vel 76 mio. kr. Istandsættelse og den daglige drift må forventes at udgøre huslejen.

Med udgangen af februar 2012 var indsamlet 6,6 mio. kroner og projektet er tilbage til start. Betalinsfristens 1 rate er pga. regeringsskiftet udskudt fra april 2012 til juni 2012, men advokat Foldschack erkender, at det ikke er muligt at finde den nødvendige frivillig kapital, og Fonden håber øjensynligt på, at julemanden kommer forbi med en pose penge.

Hashomtåget dramaturgi!

En Fond er juridisk ansvalig for det den administrerer, det vil sige istandsættelse og den daglige drift af Christiania. Det inkluderer den kriminelle hashandel, som udgør en omfattende del af aktiviteterne. Anderledes kan det ikke være. Christianias advokat og jurdiske rådgiver i bestyrelsen frasiger sig dog på Fondens vegne ansvaret for hashhandelen. Det samme gør Københavns Kommune, som henviser problemerne til Københavns Politi.

Christianshavnernet:

Aftalen synes at være pakket ind i kompleks jura, hvor ansvarsfordelingen mellem Stat og Fond, mellem Fond og Selvforvaltning nemt kan give anledning til en endeløs række af retssager. Tanken bag Statens tilbud, et valg mellem en lejer- (boligsikringsberettiget), og en ejermodel synes at være frafaldet, og en talsmand fra Christiania udtaler, at Fonden måske skal finansieres af folkeaktier, og altså ikke af christianitterne selv. Nu er folkeaktien ikke et stykke værdipapir, men en gave, og en slags guddommelig treenighed synes at være aftalens forudsætning. Det overordnede juridiske ansvar for området er placeret i Fonden, som allerede fra dag 1 har fralagt sig ansvaret for Christianias hashsalg. Samtidig er styringen af den daglige drift overdraget til Selvstyret, som således på Fondens vegne skal administrere folkeaktieinvesteringen (76,2 mio. kr.) ! Staten på sin side fastholder sit krav på området, hvis pengene ikke triller i kassen, og det kan nemt vise at give problemer allerede ved den første termin, hvis ellers der kommer en første termin på tale. Som det ser ud ultimo februar 2012, så er der end ikke til udbetalingen. Hvordan kravene til istandsættelse af bygninger og huslejebetaling bliver fastlagt af Fonden og Selvstyret må for tiden stå hen i det uvisse. Det virker ret beset om en aftale, hvor ingen vil tage ansvar, og som er uden logik med det øvrige boligmarked.

Læs om beboersammensætning og indkomster på SES her.

I den virkelige verden : Den 6. januar 2012 blev 3 parkeringsvagter ved 20.30 tiden aften udsat for et brutalt overfald på Refshalevej formodentlig af det kriminelle miljø som styrer hashandelen. Den hårdest medtagne blev af 2 kollegaer slæbt hen i Prinsessegade, hvor en ambulance blev tilkaldt. Episoden skete ud for den Grå Hal, hvor p-vagterne, efter at have uddelt flere parkeringsbøder, blev konfronteret af 8 - 10 mænd, som med køller bankede løs på p-vagterne. Efter en tur på skadestuen er vagterne uskadte hjemme igen. Den 7. januar blev 2 betjente i patruljevogn konfronteret med stenkast også på Refshalevej, og Politiet oplyser i forbindelse med episoderne, at det kriminelle miljø omkring Pusher Street er problemets kerne. Ultimo februar 2012 udfører p-vagterne ders arbejde under politibeskyttelse.

2011.

Dommen afsiges i Højesteret til fordel for Staten.
Finansministerens tilbud til Christiania.

Svar til staten:

Finansministeriets
Slots- og Ejendomsstyrelse
Løngangsstræde 21
1468 København K

Fællesskabet Christiania ønsker at indgå en varig aftale med staten.

Christiania siger hermed ja til køb/leje af bygningerne og områderne på Christiania.

Christiania ønsker inden 7. juni 2011 at afklare hvilken organisationsform, der skal købe.

Da mange store og mindre forhold ikke er afklaret, blandt andet bygningernes og arealernes fordeling, pris, overtagelse mm. forudsætter Christiania følgende:

En endelig pris som kan sikre en rummelig brugsleje og dermed sikre christianitternes forbliven på området i henhold til christianialoven.
At anvisningsretten bliver funktionel med en sikring af gennemskuelighed og objektivitet, samtidig med at det er beboere som ønsker Christiania som i fremtiden kan flytte ind på Christiania.
Christiania forudsætter i den forbindelse, at Christiania som ejer også opnår ejerrettigheder.
At der findes en tilfredsstillende løsning for beboerne og naturen på Volden, Dyssen og i Skoven, herunder enighed om en køreplan inden 7. juni 2011.
At Christiania kan bevare sin kultur og selvforvaltning.
Christiania har bemærket at staten forudsætter aftalen endeligt på plads i løbet af ca. 1 år, hvilket Christiania er indforstået i at medvirke til.

Christiania forudsætter selvfølgelig, at et fremtidig Christiania er et samlet Christiania.

Christianias fællesmøde d. 29.04.11

Frank Jensen til Berlingske.dk den 30. april.

Forretningen, som flere aviser betegner Fristaden Christiania, har den 27. april 2011 lukket butikken, den lovlige og den ulovlige. Hovedindgangen er sømmet til på ubestemt tid, og adgangsvejene spærret. Aktionen skal mobilisere omverdenens forståelse for et Christiania, som ikke vil indordne sig de økonomiske vilkår alle andre medborgere i samfundet er underlagt.

11. april 2011. Politiaktion på Christiania ved 20.00 tiden. Christiania gik amok.

Foto oversigt
Fotos del 1
Fotos del 2
Fotos del 3

Heksekedlen Aladdin
Palmehaven
Trekantgrunden
Refshalevej
Marts 2007 - Christianshavn Nord

Fremtiden
Svar på tiltale
Cigarkassen 1
Cigarkassen 2

En blindgyde. Hvis Fonden er beboerne, som tilbuddet oprindelig er rettet mod og stilet til, så går regnestykket næppe op. Hvis Fonden ikke er christianitterne selv, så er der vel ikke nogen grund til at sælge til langt under markedsprisen!

Christianshavnernet mener:

Svaret fra Christiania er hverken fugl eller fisk. Viljen til at indgå i reelle forhandlinger er åbenlyst ikke tilstede. Det er en gentagelse af den velkendte dramaturgi, for hvem vil købe noget, som andre har retten til? Med mindre et A/S Christiania betaler sig adgang til de dele af området, som er sat til salg, så er det svært at se en aftale falde på plads inden 7. juni. Derfor kan situationen nemt opfattes som endnu et forsøg på, at italesætte en situation for at vinde tid. Hvem kan forestille sig en Fond købe Christiania, for så efterfølgende at overdrage ejendoms- og brugsret til en selvforvaltning? Det vil gøre en Fond juridisk ansvarlig for noget de er uden indflydelse på, eksempelvis det kriminelle hashmarked, ulovlige boliger mv., da christianitternes krav er selvforvaltning uden indblanding.

Dertil kommer en række praktiske problemstillinger, for hvad er fx en rimelig brugsleje? En husleje er almindeligvis funderet i driftudgifter, dvs. de 150 mio. fordelt på 600 indkomster plus de almindelige brugsafgifter som vand + varme, el. og gas. Der er ejendomsskatter, og ejendomsværdiskatter. Det må ved køb være den retmæssige ejer, tilsyneladende en Fond, som skal få regnestykket til at gå op, og som ejer kan man ikke modtage boligsikring. Så kan man jo leje af Fonden, men her holder den virkelige verden op, for hvem er så køberen? Christianitterne betaler for tiden 386 kroner om måneden i brugsafgift til at dække skatter, og et beløb til selvforvaltningen, som intet har med husleje at gøre. Læs om beboersammensætningen og indkomster HER. Apropos er området vurderet til langt mere, så prisen må siges at være særdeles fordelagtig.

Historien kort fortalt:

1971
Christiania bliver til, da en gruppe beboere på Christianshavn vælter plankeværket til den nedlagte Baadsmandsstræde Kaserne for at lave legeplads til deres børn. Kort efter følger hippier og slumstormere, der flytter ind i de tomme bygninger. Den 26. september 1971 erklæres officielt for fristadens fødselsdag.

1972
Forsvarsministeriet giver foreløbigt Christianias beboere lov at bebo området.

1973
Efter jordskredsvalget skifter den politiske imødekommenhed over for Christiania-projektet. Den nye regering vil have Christiania ryddet.

1975
Folketinget beslutter, at Christiania skal ryddes senest 1. april 1976. Christiania anlægger sag mod staten, og rydningen udskydes derfor.

1978
Christiania taber et sagsanlæg mod staten ved Højesteret. Christiania kan ryddes, når Folketinget finder det passende. Regeringen vælger at lade fristaden fortsætte, indtil en lokalplan er udarbejdet.

1982
Folketinget vedtager, at Christiania kan leve videre på ubestemt tid under forudsætning af en lovliggørelse.

1987
Regeringen nedsætter Den Særlige Styregruppe vedrørende Christiania, som får til opgave at finde en model til at "lovliggøre Christiania". Gruppen bliver senere til Styringsrådet.

1989
VKR-regeringen vedtager Christianialoven. Formålet med loven er at bevare Christiania, men forholdene skal normaliseres og lovliggøres.

1991
Staten fornyr rammeaftalen med Christiania.

1992
Staten fornyr rammeaftalen med Christiania.

1993
Staten fornyr rammeaftalen med Christiania.

1995
Styringsrådet vedrørende Christiania opløses. Rådet konkluderer, at det ikke er muligt at løse opgaven med at lovliggøre fristaden.

1996
Staten fornyr rammeaftalen med Christiania.

1999
Staten fornyr rammeaftalen med Christiania.

2002
Christianias Udviklingsplan godkendes af regeringen og indarbejdes som en del af lokalplanen.

2004
Regeringen godkender ændringer i Christianialoven, der blandt andet betyder, at ansvaret for Christiania overgår fra Forsvarsministeriet til Finansministeriet. Ansvaret delegeres videre til Slots- og Ejendomsstyrelsen.

2004
Staten opsiger rammeaftalen med Christiania og foretager en kollektiv opsigelse af christianitternes brugsret over stedet. Opsigelsesvarslet er på halvandet år. Opsigelserne er begrundet med en påstand om, at Christiania har overtrådt rammeaftalen ved at opføre 130 ulovlige til- og ombygninger. Sagen omfatter en kollektiv del og en individuel del.

2006
Christianitterne anlægger gennem advokat Knud Foldschack sag mod Finansministeriet Østre Landsret. Christianitterne mener, at opsigelsen af deres brugsret er ulovlig, subsidiært at opsigelsesfristen er for kort.

2008
Efter fire års forsøg på at nå til en aftale med christianitterne om Christianias fremtid opgiver Slots- og Ejendomsstyrelsen. Parterne er nu indstillet på at afvente landsrettens afgørelse i sagen om opsigelsen af rammeaftalen.

2008
Christiania sagde nej til den aftale som er forhandlet på plads med SES gennem de sidste 4 år, og retssagen om hævd på brugsretten startede i november. Christianias advokat har inden retssagen frafaldet det oprindelige krav, at christianitterne gennem deres besættelse har hævd på ejendomsretten.

Spørgsmålet som uvilkårligt melder sig er, om man kan have en brugsret som et krav på fx en bolig eller et stykke jord uden at have indgået en aftale med den som har ejendomsretten.

2008
Den kollektive del af retssagen mellem Christiania og staten begynder ved landsretten.

2009
Østre Landsret beslutter at afsige dom i begge dele af sagen samtidig. Dommen ankes til Højesteret.

En afgørelse på Christianias fremtid udskudt til 1. juli 2008. I perioden indtil da skal parterne blive enige om, hvad de er blevet enige om. Se pressemeddelelser nedenfor.

Christiania hævder at have brugsretten til Voldene, og genopbygger derfor det hus [Vadestedet], hvor fogeden har krævet førstesalen rømmet. SES vil ikke skride yderligere ind ligesom Politiken den 8. november omtaler en intern kritik. Billedet nedenfor viser politiets forsøg på at beskytte naboerne under aktionen mod Vadestedet ved at isolere urolighederne, men når mørket falder på og bomber og brorsten fyger gennem luften, så virker den taktik ikke.

Københavns beslutning om et rigt kulturliv:

Kommunen er storsindede når det gælder Christiania. Ingen indgriben eller sanktioner overfor de skrigende koncerter, den hensynsløse trafik eller det om sig gribende kriminelle miljø, som nu præger store dele af bydelen. På denne tirsdag sidst i oktober udspillede sig derfor nok engang et af de mere bizarre teaterstykker, som Christianshavn har oplevet nogle stykker af de senere år. En ulovlig parcelhusbebyggelse på Christianshavns Vold blev efter et par års tovtrækkeri tirsdag morgen fjernet med politiets hjælp, hvilket i løbet af dagen fik det til, at strømme til med "kulturelle" forkæmpere udefra. Forspillet er velkendt. En række demonstrationer og episoder med politiet ude i byen, som hen på aftenen fører til, og også på denne tirsdag førte til, de sædvanlige bål og vejspærringer, gadekampe og systematiske ødelæggelser i og af Prinsessegade. Remedierne er også de samme: affald til barrikader, hvor brorsten og bomber mødes af politiet med tåregas, og slagene udfolder sig som en stillingskrig, hvor parterne i flammernes skær gør udfald mod hinanden ind og ud af Christiania. Barrikaderne rykkede denne tirsdag længere ud i de beboede områder, hvor bl.a. beboernes cykler blev brugt til formålet. Gaders inventar blev smadret og enkelte af de biler, som ikke havde fjernet sig, gik det også ud over. Festen sluttede tidligt, allerede kort efter midnat, og først næste morgen ved ottetiden dukkede kommunens folk op for at gøre Prinsessegade og skolevejen farbar. Christianitter har efterfølgende klaget over politiets brug af tåregås, som på denne tirsdag hang som en tung sky henover beboelserne på begge sider af barrikaderne.

Justits- og Forsvarsministeren afgav i maj 2003 en redegørelse til Folketinget, og krævede hashsalget på Christiania stoppet og hashboderne fjernet. Pusher Street blev af politiet ryddet i april 2004, og var i en kort periode lukket ned, men markedet er igen aktivt. Redegørelsen i 2003 førte til en nedsættelse af Christianiaudvalget, som frembragte LOV 205, som den 1. juni 2004 blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Christianiaftalen stod til udløb i 2004 og blev med vedtagelsen af L 205 opsagt pr. 30. juni 2004. Der blev afsat 2 år til en forhandling af normaliseringen, hvilket hverv blev overdraget til Slots- og Ejendomsstyrelsen. Normaliseringen skulle rette op på området og bringe balance i de uafklarede økonomiske mellemværender. Hvornår og hvordan slutspillet kommer til at foregå og forme sig bestemmes af retssagens udfald om brugsret. Går en afgørelse christianitterne imod vil omstændighederne fremtvinge et opgør, da christianitterne hævder de er i besiddelse af en uopsigelig brugsret, som kun kan opsiges, hvis aftalen misligeholdes. De mener derfor, at opsigelsen af aftalen i 2004 er ugyldig.

Christianias pressemeddelelse 24. august 2007:

PRESSEMEDDELELSE 24/8-07

Christiania har i dag indgået en aftale med SES om forløbet i de næste 10 måneder.
Aftalen bygger på Statens accept af Christianias krav fra 01/07/2007.

Aftalen betyder, at der vil være et uddybningsforløb frem til 01/07/2008.

Christianias Fællesmøde skal inden da tage stilling til hvorvidt retssagen mod Staten om hævd er blevet unødvendig.

I denne periode skal den overordnede ejer- og organisationsstruktur uddybes mht. økonomi, jura, lokalplan, nybyggeri, stiftelsesdokumenter m.m.

Christiania er gået ind i denne proces for at få vished om denne firkantede ramme er rummelig nok til at indeholde Christianias nærdemokrati, mangfoldighed og spontanitet.

Vi håber, at der i denne periode kan blive arbejdsro så Christiania kan vurdere om Staten har reelle hensigter med Fristaden.

På vegne af Christianias kontaktgruppe

Iflg. Christianias talsmand Ole Kristensen: Det, vi har skrevet under på, er ikke en håndfæstning på en normalisering. Det er en samarbejdsaftale i forhold til, hvordan vi skal bruge de næste 10 måneder til at se, hvad der er i pakken. Og hvis ikke det passer, så går vi i retten med det gamle sagsanlæg om christianitternes hævd på området fra sidste år. Vi overholder kravet om, at normaliseringen snart skal starte. Den starter jo med et udredningsarbejde. Men bordet fanger først, når vi ved, hvad der står i de dokumenter. Det er det, vi har fået igennem, og det er vi rigtig glade for, siger Ole Kristensen.

Fællesmødet på Christiania håber på nye forhandlinger og har den 13. juni 2007 vedtaget, et nyt mandat med 4 punkter som udspil til "nyt" forhandlingsgrundlag:

1. Garanti for Fællesskabet Christiania og de enkelte christianitters tryghed og retssikkerhed i forhold til fortsat mulighed for at kunne føre retssag mod staten.

2. Sikring af Røde Sols Plads som en fremtidig del af den samlede løsning for Christiania.

3. Sikring af at staten ikke foretager ændringer af volden og respekterer den kollektive og de individuelle retssager om husene på Volden.

4. Sikring af at retten til at bestemme hvem der skal bo i ledige boliger på Christiania, uforandret varetages af Christianias områder.

Derudover lægger mandatet vægt på, at "en eventuel aftale med staten, skal omfatte hele Christiania og sikre den fornødne tryghed for alle christianitter".

Dagspressen skriver den 24. august, at der er indgået en aftale mellem SES og Christiania.

Christianias pressemeddelelse af 31.03.2007.

Christiania imødekommer statens plan under visse forudsætninger, som er livsvigtige for os

I 36 år har vi bygget et samfund og bevist, at almindelige og vidt forskellige mennesker uden særlige forudsætninger selv kan tage ansvar for næsten alt, der kræves i en hverdag.

Vi har skabt vuggestuer, børnehaver og fritidshjem, beskæftigelsesprojekter, jobtræning og alkoholnedtrapning. Vi står for driften af hjemmehjælp og sundhedshus, elnet, veje og kloakering, arealpleje, bygningsvedligeholdelse, postomdeling, værksteder, nærbutikker, badeanstalt, teatre, biograf, spillesteder, gallerier, restauranter, cafeer, byggemarked, renovation, affaldssortering mmmmmm... og ikke mindst har vi håndteret lov og orden i døgndrift efter bedste evne, - og holdt Christiania fri for hårde stoffer og designerdrugs.

Når vi tilslutter os statens plan gør vi det med den moral og den ånd til samarbejde, der altid har præget Christianias forhold til diverse magthavere. Men vores værdier er ikke til forhandling.

For at værne om værdierne er vi nødt til at bibeholde vores grundlovssikrede ret til at få prøvet vores sag ved domstolene. Vi ønsker at sikre, at statens plan ikke kommer til at destruere et enestående samfund, - et visionært, ægte og småtosset åndehul for danskere og verden.

Vi kræver også at få at vide, hvad der skal ske med de beboere, bygninger og områder, som ikke er omfattet af statens plan, så som Dyssen, Røde Sols Plads, Blå Karamel og Bjørnekloen.

Vi må have garantier for, at vores flade beslutningsproces, hvor vi taler os tilrette om problemerne, fortsat er gyldig, ligesom der fortsat skal gøres plads til en socialt og kulturelt set bred beboergruppe.

Endelig vil vi have forkøbsret til Røde Sols Plads på helt almindelige markedsvilkår, hvis den skal sælges.

Med ønske om et fortsat respektfuldt samarbejde.

Venlig hilsen
Christianias børn og voksne

Advokat Knud Foldschack oplyser, at Christiania på et fællesmøde natten til den 31. marts, med endnu et ja/nej har godkendt aftalen med regeringen. Et ja/nej da christianitterne ikke vil opgive de omkring 700 anlagte retssager mod Staten om en vunden hævd på ejendomsretten til området herunder voldene, og så er man vist ligevidt. Et årelangt tovtrækkeri om, hvad der reelt står i aftalen kan forudses. Hvad det vil medføre for den øvrige bydel kan ingen vist være i tvivl om.

Slots-og Ejendomsstyrelsen tolker Christianias seneste udmelding som et »klart nej« til en fælles løsningsmodel. Svaret fra Christiania skulle efter det oplyste indeholde en lang række forbehold, hvilket udtalelser i medierne da også tyder på. Styrelsen arbejder nu videre på plan B, hvor christianitterne er uden indflydelse. Realdanias tilbud bortfalder med stor sandsynlighed.

CHRISTIANSHAVNERNET fotos - information - debat - kommentarer