|
|
|
|
|
Christiania notat til forhandlingerne (Christiania Fonden) nedenfor
|
|
|
|
|
|
|
|
Christinias forhandlingsudspil (tilbuddet her) fra september 2008 er blevet afvist af SES. Forhandlingsudspillet gik overordnet på, at en Christiania Fond skulle stå for Christiania. Bestyrelsen i Fonden på 11 medlemmer, heraf 5 med bopæl på Christiania, skulle udpeges af Christiania og Fonden var tiltænkt en rolle som overordnet bestyrer af driften: Volden, nybyggeri, udlejning, tilsyn og fordeling af indtægter, moms o.a. midler på Christinia mv. Herudover blev der stillet krav om begrænset nybyggeri mv. som afveg fra den oprindelige aftale. Fonden skulle fungere efter de retningslinier, som Fonden tidligere har skitseret. Referat fra Politiken redegørelse af afslaget nedenfor.
Styrelsen peger på, at tingene skal godkendes af fristadens fællesmøde, inden de kan tiltrædes. »Erfaringerne er entydigt dårlige i den forstand, at det er en tidskrævende proces, og at det efterfølgende har været vanskeligt at opnå fællesmødets godkendelse af aftaler indgået med Christianias forhandlere«, hedder det.
Christianias alternative plan er underfinansieret og indebærer derfor, at staten må betale for en stor del af udgifterne i forbindelse med renoveringerne af statens fredede ejendomme. Det er ifølge styrelsen centralt i Christianialoven, at der sker en genopretning af statens bygninger, der generelt vurderes at være i dårlig stand.
Også kloakkerne og el- og vandforsyningen trænger til at blive genoprettet, påpeger styrelsen.
Forslagene til retablering af voldene er helt utilstrækkelige, konstaterer styrelsen. Christianitterne vil gå med til at fjerne seks-ti skurvogne og småskure fra de fredede volde. Det står i grel modsætning til Christianialovens krav om en rydning, der indebærer, at henved 90 bygninger skal afvikles - 55 af dem på kort sigt.
Iøvrigt har christianitternes forhandlingsgruppe ikke villet give noget løfte om, at fristaden standser de ulovlige byggerier eller lader nye beboere flytte ind i strid med loven, understreges det.
Christianitterne har præsenteret nogle forslag til, hvordan renoveringerne kunne finansieres. Ifølge christianitternes plan kunne en særlig Christianiafond få forkøbsret til grundene i ti år - hvilket i realiteten ville gøre det umuligt at finde andre købere. Flere elementer i finansieringsmodellerne støder mod for eksempel lejeloven, advarer Kammeradvokaten ifølge Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Den samme advarsel lyder over for en anden model, fristaden foreslår. Den tilsiger, at lejerne også betaler kontingent til deres boligforening - en kontingent, der overskrider det beløb, som kan opkræves efter boligreguleringsloven.
Samtidig er reglerne for at få en ny bolig efter den alternative plan utilstrækkelige og uden sikkerhed for, at ledige boliger tildeles nye beboere efter objektive kriterier. Her er styrelsens udgangspunkt, at der skal være lige adgang for alle. Christianitterne holder efter Slots- og Ejendomsstyrelsens opfattelse fast i subjektive kriterier, hvor de selv vil udpege de mennesker, der skal have lov at flytte ind på det attraktive område.
Fristaden kan efter styrelsens opfattelse heller ikke sikre, at retssagerne mod staten ophæves - så arbejdet med at få fastlagt områdets fremtid kan videreføres.
Og endelig vil fristaden ikke fremme gennemførelsen af den lokalplan, som kommunen, Slots- og Ejendomsstyrelsen, christianitternes kontaktudvalg og fonden Realdania ellers havde fået sat sammen.
Følgebrev til Notatet vedrørende Christianiafondens & forhandlingernes fremtid.
Invitation til dialog
Notatet er lavet af advokaterne & fortæller, at forhandlingsgruppen kun deltager for at undersøge mulighederne for eet helt CA's fremtid, og at vi derfor alene diskuterer, hvorvidt en Christiania Fond - som selvfølgelig skal godkendes af flere fællesmøder - kan "eje" CA.
Når det er nævnt hvad regeringens Christianiaudvalg i sin tid sagde, er det ikke fordi det er sådan vi mener det skal være, men udtryk for at vi har hørt hvad de mener.
Selvom SES ( Slots og Ejendoms Styrelsen) ifølge loven er forpligtet til at undersøge en hel vifte af blandede ejerformer, ønsker vi ikke at deltage i snak om hverken ejer- eller andelsboliger. Notatet kommer nu, fordi det kontor i SES som "behandler" os også har afleveret en foreløbig redegørelse til vores "nye" minister -Thor Petersen -, om hvad de tror er muligt både praktisk og økonomisk.
Her er derfor vores redegørelse til både ministeren og Danmark, om hvad vi tror måske kan lade sig gøre, og om hvad vi anser for umuligt.
Det bliver fremført at CA ikke har råd til at drive/vedligeholde CA , det siger vi at vi har. Nogle vil bygge en masse nyt , og siger at det har vi ikke råd til - vi siger:
• at vi er de eneste der kan/skal,
• at grunden/byggeretten ikke er noget værd for andre,
• og at vi har råd .
Der kan gå nogen tid før der er lavet en ny lokalplan der afklarer forholdene vedr. boliger og nybyggeri, og den vil vi selvfølgelig gerne påvirke. Men vi vil også gerne undgå et CA på "standby" i 2 år, mens sagen bliver trukket i langdrag. Derfor bør det afklares, om SES/ministeren overhovedet mener der er en fremtid i det vi snakker om, eller om vi spilder vores tid. Vi har -igen - problemet med anmeldelsen af individuelle rettigheder inden 1/7. Derfor vil vi snakke fond/ikke fond nu og foreslår som udfordring at lade den starte med at overtage alt det som er defineret, og som vi er næsten enige med dem om at den bør eje:
• virksomhedslokaler,
• institutioner,
• fællesarealer & lokaler etc.
Efterhånden skal den -fonden - ifølge os selvsagt overtage både huse og byggeret.
Hvis vi alligevel ikke kan komme videre, så bør vi bruge de sidste 3 måneder før fristen udløber til at forberede en forfærdelig masse retssager & anden aktivitet.
Forhandlingsgruppen har bedt om et møde med ministeren selv og det har han sagt ja til. Vi må vide hvad de/han har tænkt sig, så vi har en chance for at forholde os til det.
Vi kan stadigvæk sagtens havne i box 2 - aktion og modstand!
Forhandlingsgruppen går selvsagt kun ind for eet helt og samlet CA .
Notatet blev fremlagt på baggrundsgruppemødet onsdag, som besluttede at det skulle trykkes i ugespejlet i fuld længde. Så her er det.
Den erhvervsdrivende fond som ny ejerstruktur for Christianiaområdet
Christiania har fra forhandlingernes start klart tilkendegivet, at fondsmodellen er den eneste realisable løsningsmodel, da kun denne organisationsform kan tilfredsstille kravet om stabilitet og en evig fastholdelse af Christianias overordnede målsætning, samtidig med at der sikres en videreudvikling og en kompetenceafgrænsning som lever op til statens krav om lovliggørelse.
En erhvervsdrivende fond er den organisationsform, som i størst muligt omfang lever op til kravet om, at Christiania skal ejes af hele Danmark.
Begreber som lovliggørelse, genopretning, selvforvaltning, bæredygtighed, almennyttig forvaltning af ressourcerne, innovation, social ansvarlighed, fleksibilitet og afgrænset gennemskuelig kompetencefordeling, er naturlige elementer, som kan indarbejdes i en fremtidig vedtægt for en ChristianiaFond, som på nærmere fastsatte vilkår kan få overdraget ansvaret for Christiania.
Københavns Kommune har i forbindelse med borgerrepræsentationens stillingtagen til sagen, ligeledes peget på fondsmodellen som den eneste realistiske organisationsstruktur.
Christianiaudvalget har i sin rapport fra marts 2004 også peget på fondsmodellen som én ud af tre løsningsmodeller, og i øvrigt tilkendegivet følgende betingelser for en fondsmodel:
• Christianias konsensusdemokrati skal erstattes af et repræsentativt demokrati.
• Normal myndighedsudøvelse på området skal accepteres.
• Der skal betales en rimelig sædvanlig leje.
• Der skal være tale om en gennemskuelig mekanisme for boligtildeling.
Christiaialoven fra juni 2004 og forarbejderne til samme nævner endvidere fondsstrukturen som en af de muligheder, som skal undersøges, især som organisationsstruktur for de sociale og kulturelle institutioner på Christiania.
Christianias Forhandlingsgruppe har tidligere fremsendt oplæg til en fondsstruktur for Christianiaområdet med forslag til fundats/vedtægter som nærmere fastsætter rammerne for en fremtidig fonds formål og virke, herunder retningslinier vedrørende fondsbestyrelsens udpegning og sammensætning, regler vedrørende samspillet mellem fondens bestyrelse og Christianias styrende organer, og endelig regler vedrørende fondens økonomiske og administrative forhold.
Christianias Forhandlingsgruppe mener en fremtidig ChristianiaFond blandt andet skal have følgende formål:
• At eje og/eller administrere den tidligere Bådsmandsstræde Kaserne med omkringliggende arealer, med henblik på at sikre Christianias fortsatte beståen,
• at opretholde Christiania som et alternativt boligområde med en socialt bredt sammensat beboergruppe, der ved fondens stiftelse udgøres af den eksisterende beboergruppe,
• at sikre at beboerne får størst mulig indflydelse på områdets aktuelle brug og udvikling, alt under forudsætning af en forsvarlig drift af fonden,
• at sikre at fondens aktiviteter sker på et lovligt grundlag,
• at inddrage beboerne på området i en beslutningsproces, som sikrer en ansvarlig repræsentation af beboerne, med tilstrækkeligt mandat for de enkelte områder på Christiania, i øvrigt under hensyntagen til områdets struktur og opdeling,
• at sikre en bæredygtig drift,
• at arbejde for at de på området værende arkitektoniske og kulturbærende faciliteter i videst muligt omfang genoprettes/vedligeholdes og bevares,
• at iværksætte initiativer med henblik på områdets udvikling, alene afgrænset af den til enhver tid værende lovgivning og deraf følgende retningslinier. Fonden skal således kunne etablere/drive institutioner, virksomheder, boliger, værksteder samt iværksætte foranstaltninger og tiltag af blivende eller midlertidig karakter som fremmer områdets forbliven og udvikling ud fra et bæredygtigt princip, ligesom fonden har til formål at fremme etableringen af alternative forsyningssystemer,
• at støtte organisatoriske initiativer, herunder enkeltpersoner og/eller juridiske personer, som direkte eller indirekte arbejder for fondens formål.
Når henses til de opgaver som tænkes pålagt en fremtidig ChristianiaFond, vil en sådan være at betragte som almennyttig/velgørende og dermed opnå gunstige skatte- og udlodningsforhold, i lighed med de regler der gælder for andre fonde af lignende karakter,
Udpegning og sammensætning af en fremtidig bestyrelse vil være et afgørende element i forbindelse med stiftelsen af en Christiania Fond.
Forhandlingsgruppen har tidligere fremsat forslag desangående og det skal i den forbindelse præciseres, at bestyrelsen tænkes etableret med repræsentation fra Christianias side, både for så vidt angår Christianitter som er beboere og Christianitter som derudover arbejder eller er engageret i de kulturelle aktiviteter på Christiania, ligesom bestyrelsen tænkes tilført udefra kommende personer med økonomisk og driftsmæssig kompetence.
Sammensættes en bestyrelse som ovenfor anført, sikres Christiania i forhold til overholdelse af Christianias overordnede målsætning. Med en udefrakommende bestyrelsesrepræsentation, sikres at der sker en udvikling på Christiania, inspireret af det øvrige samfunds udvikling, ligesom en bestyrelse af ovennævnte karakter, vil kunne skabe den tryghed og det bindeled mellem Christiania og staten som vil kunne opfylde lovgivers krav til omstruktureringen - kort sagt bygge bro mellem Christiania og det omkringliggende samfund på de vilkår som begge parter ønsker at bevare og videreudvikle.
En fremtidig ChristianiaFond kan stiftes enten af staten via et lovgrundlag, af Københavns Kommune, en interesseorganisation eller af Christianitterne selv, eventuelt af to eller flere af ovennævnte parter i forening.
Underlægges en fremtidig ChristianiaFond et tilsyn f.eks. fra Københavns Kommune som i forvejen vil være godkendende planmyndighed for området, vil en fremtidig fond kunne blive fritaget for registrerings- og tilsynsforpligtelsen fastsat i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde.
Københavns Kommune vil i givet fald skulle godkende eventuelle vedtægtsændringer samt have indblik i fondens regnskaber og i et vist omfang følge fondens virke.
Det er forhandlingsgruppens opfattelse, at Københavns Kommune som eventuel stifter under alle omstændigheder må være interesseret i at følge udviklingen og samtidig dermed gøre ChristianiaFondens virkefelt mere fleksibelt.
Christianias Forhandlingsgruppe er af den opfattelse, at forhandlingerne indtil videre har afdækket alle de forhold som skal undersøges i forbindelse med udviklingen af en permanent løsning for Christianiaområdet, idet man dog langt fra har mulighed for på nuværende tidspunkt at få svar på disse spørgsmål.
Det ligger bl.a. fast, at Københavns Kommunen som planmyndighed først inden for en 2-årig frist, vil kunne udarbejde et endeligt plangrundlag, og dermed afklare de fremtidige etableringsvilkår, ligesom man tidligst inden for samme frist, vil kunne afdække omfanget af lovliggørelseskravene mv.
Denne afgørende planmæssige realitet betyder faktisk, at man i dag alene kan straksrealisere stiftelsen af den fond som Christianias Forhandlingsgruppe ønsker, og som det også er gruppens opfattelse at såvel lovgiver som samfundet i øvrigt foretrækker.
Christianias Forhandlingsgruppe ønsker som udgangspunkt, at fonden får dispositionsret over hele Christianiaområdet, men er samtidig åben overfor en delvis overdragelse, hvor man tager udgangspunkt i fondens overtagelse af de sociale og kulturelle institutioner samt fællesfacilliteterne og erhvervsarealerne på Christiania.
Fungerer fonden tilfredsstillende efter at have fået overdraget ansvaret for disse aktiviteter, vil det være oplagt, i takt med at planarbejdet skrider frem, successivt at overdrage resten af Christiania til den ønskede fond på økonomiske og driftsmæssige vilkår som nærmere beskrevet nedenfor.
Christianias Forhandlingsgruppe skal indtrængende bede om, at man nu afklarer, om der kan indledes realitetsforhandlinger med udgangspunkt i nærværende retningslinier.
ChristianiaFondens overtagelse af de kulturelle og sociale institutioner, fælles faciliteterne og erhvervsarealerne
Christianias Forhandlingsgruppe har gennem hele forhandlingsforløbet fastholdt ufravigelig betingelse, nemlig en udviklingsplan, der åbner mulighed for, at ChristianiaFonden, eventuelt over tid, overtager, eller bliver afgørende besluttende enhed for alle dele af Christiania.
For at forstå nødvendigheden af denne betingelse, har man i forbindelse med forhandlingerne forsøgt at synliggøre, hvad det vil sige at være ”Christianit”.
En fremtidig struktur for Christiania skal på én og samme tid bygge på selvforvaltning, gældende helt ned til den enkelte Christianit og boligområderne på Christiania, for dermed at fastholde og styrke græsrodsinitiativet og mangfoldigheden, men samtidig skal det sikres, at en overordnet enhed, nemlig i sidste instans fondsbestyrelsen, står som garant for overholdelsen af den overordnede målsætning for Christiania.
Begreber som bæredygtighed i forbindelse med et medansvar for alternative forsyningssystemer, social ansvarlighed i forhold til pligter vedrørende de kulturelle og sociale institutioner, beskyttelse af begrebet lav husleje ved udelukkelse af formueakkumulation, skal sikres i en overordnet for hele Christiania 100% gældende struktur, mens dispositionsfrihed og tryghedsgaranti for den enkelte Christianit, skal muliggøres inden for de overordnede rammer.
Det at være Christianit omfatter, at man som person er en integreret del af et helt Christiania, som samlet kan tilbyde:
• Boliger
• Økonomisk fællesskab
• Fælles kulturliv
• Social ansvarlighed
• Alternative arbejdspladser, som drives ud fra en social forståelse, og ud fra et princip om bl.a. bæredygtighed.
Forhandlingsgruppen har siden forhandlingernes opstart præciseret, at det er af afgørende betydning, at en fremtidig organisationsstruktur på sigt, rummer en samlet Christianiaenhed, som kan sikre de ovennævnte krav til både individualitet og fællesskab.
Christianias Forhandlingsgruppe ønsker derfor, at ChristianiaFonden som erhvervsdrivende almennyttig fondsenhed, snarest overtager ansvaret for de kulturelle og sociale institutioner på Christiania, alle fællesfaciliteterne og erhvervsarealerne.
I diverse rapporter udarbejdet vedrørende Christiania opgøres disse aktiviteter til et areal på ca. 17.000 etagekvadratmeter ud af et samlet etageareal på ca. 70.000 m2.
Der er således tale om ca. 25% af det samlede areal.
Der er ikke udarbejdet endelige økonomiske opgørelser for så vidt angår de etagekvadratmeter, som disponeres af de kulturelle og sociale institutioner i forhold til de kvadratmeter, som benyttes til rent erhverv, fælles virksomheder omfattet af fællesregistreringen og arealer som benyttes til fællesfaciliteterne.
Som eksempler på de enkelte aktiviteter inden for ovennævnte kategorier kan nævnes:
Sociale institutioner
• Sundhedshuset
• Børnehaven ”Børnehuset”
• Ungdomsklubben ”Ud af Røret”
• Vuggestuen
• Fritidsklubberne ”Sølyst” og ”Rosinhuset”
Kulturelle institutioner
• Den Grå Hal
• Rideskolen
• Børneteatret
• Operaen
• Biografen ”Byens Lys”
Fælles virksomheder omfattet af fællesregistreringen
• Den Grønne Genbrugshal
• Indkøbscentralen
• Grønsagen
• Den Grå Hal
• Bageriet
• Optimisten
Erhvervsvirksomheder
• Smedjen
• Skomageren
• Snedkeriet
• Cykelværkstedet
• Værtshuse og spillesteder
Fællesfaciliteter
• Byggekontoret
• Aktiviteter vedrørende fælles affaldssortering
• Fælles postombæring
• Herfra og Videre
• Vaskeriet
• Badehuset
• Fællesfaciliteter vedrørende el, vand og varmeforsyning
Herudover rummer Christiania et væld af klubber, foreninger og fritidsværksteder jf. vedlagte bilag 1.
Forhandlingsgruppen ønsker at præcisere, at det er et ufravigeligt krav, at ansvaret for hele dette område bibeholdes i én organisatorisk enhed, idet det er indlysende, at bevarelsen af det alternative Christiania, som jo netop består af boligerne på Christiania, og det at man som Christianit er en del af ovennævnte fællesskab, kun kan bevares, hvis alle elementer indgår i dagligdagen for alle Christianitter uden mulighed for fravalg i forhold til et socialt afbalanceret økonomisk fællesskab, et fælles kulturliv, en social ansvarlighed over for medmenneskene og et engagement i forhold til etableringen af alternative arbejdspladser, som drives ud fra en social forståelse og ud fra et princip om bl.a. bæredygtighed.
Forhandlingsgruppen ønsker, at en ChristianiaFond i forbindelse med overtagelsen af ansvaret for de kulturelle og sociale institutioner samt erhvervsarealerne og fællesfaciliteterne i øvrigt, arbejder for:
• Sikring af fælles forsyningerne, udviklet på et bæredygtigt grundlag til brugerne på Christiania,
• opretholdelse af ”skæve arbejdspladser”,
• sikring af et alsidigt erhvervsareal på Christiania, som i kraft af fritagelse for begreber som nøglepenge, afståelsesret mv., muliggør et alsidigt udbud af bl.a. økologiske varer og ydelser i øvrigt,
• afbalancerede erhvervsindtægter og indtægter i øvrigt fra institutioner mv., som sikrer en forsvarlig drift og en fremtidig udvikling for fonden,
• etablerer aktiviteter, blandt andet i Pusherstreet, af handels- og informationsmæssig karakter,
• sikring af fleksibilitet mellem bolig og erhverv, bl.a. ved sikring af mulighed for liberalt erhverv.
Forhandlingsgruppen mener, at det er vigtigt, at ChristianiaFonden får til opgave at udvikle et sprudlende iværksætter- og handelsmiljø og en bred informationsvirksomhed, som konstruktivt kan indgå som bæredygtige elementer i Christianias fremtid.
Det er ikke realistisk at forestille sig et Christiania, hvor f.eks. Pusherstreet ligger øde hen, og skal et fremtidigt Christiania udvikles inden for lovens rammer, må nye berettigede bæredygtige aktiviteter sættes i gang.
Christiania er netop det udviklingsområde, hvor der er mulighed for at etablere et frodigt sprudlende erhvervs- og informationsmiljø, som det ikke har været muligt at etablere andre steder i København.
Stort anlagte planer vedrørende opbygningen af stadepladser på Israels Plads, har måttet opgives, fordi etablerings- og driftsomkostningerne ikke har muliggjort planernes realisering.
Økonomisk skal det dokumenteres, at en fremtidig ChristianiaFond kan varetage ansvaret for de anførte aktiviteter, men når henses til en ChristianiaFonds mulige indtægtsgrundlag vedrørende udlejning af erhvervsarealer, drift af egne institutioner, varetagelse af indtægtsgivende opgaver for staten og kommunen samt indtægter vedrørende Christianitternes egen betaling, synes der at være god mulighed for at opbygge en forsvarlig økonomi for fonden.
Endelig vil ChristianiaFonden være en garant for fondsaktiviteternes lovlige drift, bl.a. for så vidt angår moms og skatteforhold, men samtidig skal det inden for lovgivningens rammer undersøges, om der ikke inden for rammerne af et alternativt udvidet bolig- og arbejdsfællesskab, kan sikres lempelige aftale vedrørende betaling af moms og skat.
Fællesregistreringen for bl.a. de virksomheder som har taget ansvar for fællesforsyning på Christiania, har været et godt eksempel på en sådan proces.
De økonomiske drifts- og etableringsvilkår for en fremtidig ChristianiaFond.
At afdække rammerne for den fremtidige økonomi for et samlet Christiania, må tage udgangspunkt i de grænser for en fremtidig husleje og brugsafgift, som det vil være rimeligt at pålægge den enkelte christianit og de aktiviteter på Christiania, som skal bevares og videreføres.
Det fremgår af Christianialoven og lovgrundlaget i øvrigt, herunder christianiarapporten, bekendtgørelsen og bemærkningerne i forbindelse med lovens tilblivelse, at et fremtidigt Christiania skal tilrettelægges således, at de nuværende Christianitter kan beholde deres boliger, ligesom opretholdelse af den sociale status på området, bl.a. med lave huslejer, er en forudsætning.
Derudover bør det i forbindelse med den økonomiske vurdering lægges til grund, at Christianitterne igennem de seneste mange år har betalt brugsleje for området, herunder ejendomsskatter og forbrugsafgifter. Via egenindsats, bl.a. vedrørende vedligeholdelse af bygningsmassen, varetagelse af plejeopgaverne for voldanlæggene og drift af diverse sociale og kulturelle institutioner, i øvrigt uden tilskud, har man sammenlagt betalt en ”husleje”, som ikke bør ændres væsentligt i det fremtidige Christiania.
I analysen af de økonomiske forhold, er det vigtigt, at man er opmærksom på, at der i dag nok er tale om en minimal nettoøkonomi på Christiania, men at der herudover er tale om en fysisk arbejdsindsats og en social ansvarlighed, som opgjort i penge på samfundets almindelige præmisser, let kan matche størrelsen af en markedsleje, som lever op til lovens intentioner.
Tilrettelæggelsen af den fremtidige økonomi for Christiania, bør i videst muligt omfang tage udgangspunkt i en simpel nettoøkonomi, hvor engagement, egenindsats, social ansvarlighed og fleksibilitet bevares som afgørende begreber.
Hvis værdigrundlaget på Christiania skal bevares, nytter det ikke, at man presser en traditionel økonomi med begreber som dyrt statsfinansieret boligbyggeri, boligsikring, samt direkte og indirekte driftstilskud ned over Christiania.
At overskue den fulde etableringsøkonomi og den deraf afledte fremtidige driftsøkonomi for et fremtidigt Christiania, vil først være muligt, når der er givet et endegyldigt svar på så afgørende punkter som:
• Værdien af Christiania som helhed
• Omkostningerne ved genopretningen
• Omfanget af lovliggørelseskravene
• Fremtidige lokalplankrav for området
• ChristianiaFondens virkefelt og det deraf afledte indtægtsgrundlag
• Omfanget og værdien af eventuelle byggerettigheder
• Tidsfristerne for realiseringen af ChristianiaFonden og
• Gennemførelsen af de aftalte udviklingstiltag for området.
Det ligger fast, at Københavns Kommune som planmyndighed først inden for en ca. 2-årig frist, vil kunne udarbejde et endeligt plangrundlag, og dermed afklare de fremtidige etableringsvilkår, ligesom man tidligst inden for samme frist, vil kunne afdække omfanget af lovliggørelseskravene mv.
Denne afgørende planmæssige realitet betyder faktisk, at man i dag alene kan straksrealisere stiftelsen af en almennyttig velgørende erhvervsdrivende fond, der som minimum får overdraget ansvaret for de sociale og kulturelle institutioner samt fællesfaciliteterne og erhvervsarealerne på Christiania.
Fællesfaciliteter og erhvervsarealer er på samme måde som de sociale og kulturelle institutioner, ”født” ind i fondsstrukturen, alene af den grund, at det ikke er muligt at adskille og opdele arbejdspladserne på Christiania. Således fletter de aktiviteter som vedrører de sociale og kulturelle institutioner sig ind i de aktiviteter der vedrører rent erhverv, som igen fletter sig ind i de aktiviteter som vedrører fællesfaciliteterne.
Med udgangspunkt i Christianias nuværende økonomi og under forudsætning af, at en fremtidig ChristianiaFond vil kunne få sædvanlige indtægter ved udlejning af erhvervsarealer og varetagelse af diverse pleje og pasningsplaner for området i øvrigt, samt eventuelt opnå sædvanlig økonomisk støtte til driften af områdets institutioner, er der ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved at en ChristianiaFond vil kunne opretholde og forestå en ansvarlig økonomi vedrørende den drift, som i dag vil kunne overdrages til en ChristianiaFond inden for ovennævnte virkefelter.
Et egentligt etableringsbudget og den deraf afledte fremtidige driftsøkonomi, kan som ovenfor anført først afklares, når projektafgrænsningerne kan finde sted, men skal man alligevel forsøge at analysere en sådan fremtidig økonomi, må der tages udgangspunkt i de synspunkter og tilkendegivelser, som i dag er tilgængelige.
Det skal i den forbindelse præciseres, at det fra statens side er tilkendegivet, at en fremtidig Christianialøsning ikke skal være et indtægtsgrundlag for staten, og at der således er en positiv holdning over for en provenuneutral løsning.
Derudover er der i forbindelse med forarbejderne vedrørende det fremtidige Christiania, fremkommet forskellige tilkendegivelser vedrørende værdien af Christiania, som området fremstår i dag, værdien af eventuelle fremtidige byggerettigheder og omkostningerne i forbindelse med den nødvendige genopretning.
Værdiarealet som det fremstår i dag, svinger mellem kr. 110- og 170 mio. og er senest værdi ansat af KAB i rapporten ”En mulig vej for Christiania - som fond og almen boligorganisation”.
KAB sætter værdien af Christiania til antallet af disponible etagekvadratmeter ganget med det maksimale støttegrundlag. Man når således frem til, at Christiania har en værdi på kr. 170 mio. (63.000 kvm á kr. 2.700.)
Dertil kommer den eventuelle værdi af uudnyttede byggerettigheder, som i processen har været opgjort til mellem 8.- og 30.000 kvm.
KAB opgør i rapporten disse kvadratmeter til i alt 11.500, hvoraf der afsættes 6.650 kvm. til reelt nybyggeri, mens tilbygninger er opgjort til 3.700 kvm. Endelig er der afsat 1.150 kvm. til nybyggeri vedrørende erhverv.
Det er i dag ikke muligt nærmere at afgrænse antallet af eventuelle uudnyttede byggerettigheder, idet omfanget af dette må afhænge af, hvad der bygges, hvordan der bygges samt hvornår der bygges.
Elementer som fleksibilitet, bæredygtighed, lave huslejer og medbyg, er indgået som afgørende faktorer, og det er klart, at der først må en lokalplan på bordet før konsekvenserne af at inddrager disse elementer, kan analyseres endeligt.
Det er i den forbindelse vigtigt at notere sig, at Christiania ønsker at indgå i en fremtidig proces vedrørende nybyggeri, og i løbet af processen rent faktisk konkret har foreslået etablering af nye boliger, herunder eventuelle ungdoms- og ældreboliger, blot skal det ske inden for rammerne af et samlet Christiania.
Omkostningerne vedrørende arealets genopretning/vedligeholdelse har der været givet bud på fra flere sider.
KAB opgør den samlede udgift i rapporten til ca. kr. 194 mio.
Christianias egen rådgiver har opgjort udgifterne vedrørende genopretningen til ca. kr. 167 mio. nogenlunde i overensstemmelse med statens rådgiver SBS, som anslår udgifterne vedrørende genopretningen/vedligeholdelsen til ca. kr. 171 mio. såfremt christianitternes medbyg indregnes. Det skal dog noteres, at der i Christianias rådgivers projekt, er medregnet en del flere opgaver, end det af SBS udarbejdede projekt.
Tager man udgangspunkt i de tilgængelige tal, synes det ikke som udgangspunkt at være en formålstjenlig løsning, at man først, som foreslået af KAB, værdiansætter arealet til kr. 170 mio., og derefter forøger anskaffelsesprisen med en genopretnings-/vedligeholdelsespris på ca. kr. 194 mio., og derudover medtager omkostninger for kr. 16 mio., således at den samlede anskaffelsespris når op på kr. 380 mio. med den konsekvens at den høje anskaffelses- og genopretningspris skal tilbageføres til området via direkte tilskud og lån mv.
KAB´s høje samlede realiseringspris kan alene retfærdiggøres, fordi et fremtidigt Christiania vil kunne opnå boligsikring og dermed få huslejen bragt ned på et rimeligt niveau.
Spørgsmålet er, om der kan tilvejebringes en enklere økonomi, som i et vist omfang medtager de positive etablerings- og støttemuligheder inden for lovgivningen vedrørende det støttede boligbyggeri, men samtidig sikrer en gennemskuelighed og ikke alene bygger på tilbageførsel af støtte fra staten.
Forslaget går i al sin enkelthed ud på, at en fremtidig ChristianiaFond over f.eks. 5 år, i henhold til et betinget skøde, successivt overtager/køber Christianiaområdet for et beløb i størrelsesorden kr. 180 mio. lig med de anslåede genopretningsudgifter.
Den successive overdragelse af Christiania over det aftalte tidsforløb, tænkes alene at ske, når og hvis ChristianiaFonden, på et lovligt grundlag, gennemfører den trinvise genopretning i overensstemmelse med en fælles aftale herom. Det forudsættes i den forbindelse, at staten støtter realiseringen af genopretningen med de samlede omkostninger hertil, beregnet til kr. 180 mio.
Det forudsætter derudover, at de samlede genopretningsudgifter på i alt kr. 180 mio. kan fordeles som følger:
1. Nødvendigt arbejde udført af eksterne håndværkere og rådgivere samt materialeomkostninger kr. 60 mio.
2. Værdi af eget arbejde kr. 120 mio. (Inklusiv en anslået besparelse forbundet hermed på ca. 1/3 af de samlede udgifter på kr. 180 mio.)
Da det betingede køb af Christiania vil være udgiftsneutralt, set i forhold til det tilskud til genopretningen, som forudsættes ydet jf. statens tilkendegivelser om en udgiftsneutral løsning, er det herefter alene relevant, at vurdere om Christiania er i stand til at skaffe den nødvendige kapital til genopretningen.
En fremtidig ChristianiaFond vil have følgende indtægtsmuligheder:
1. Overtagelse af genopretningsopgaver vedrørende voldanlægget. I diverse rapporter anslået til en samlet udgift på kr. 50 mio.
2. Indtægtsførelse af en samlet erstatning vedrørende diverse individuelle og kollektive brugsrettigheder på området anslået til kr. 20 mio.
3. Fondsstøtte vedrørende genopretningsopgaver og eventuelt nybyggeri i øvrigt, idet det forudsættes, at der er tale om projekter som realiseres på et lovligt grundlag, og i fælles forståelse mellem fondsbestyrelsen og staten.
4. Statsstøtte i henhold til lovgivningen om støtte til almene boliger vedrørende enkelte og flere særligt af fonden udpegede bygningskomplekser, som f.eks. Fredens Ark mv.
5. Lån ydet med statsgaranti i hvilken forbindelse man f.eks. kan tage udgangspunkt i at et lån på kr. 100 mio. forrentet og afdraget over 50 år med 2% p.a., årligt koster kr. 2,5 mio. i ydelse.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt, at overskue fondens fremtidige samlede indtægtsgrundlag, men tager man udgangspunkt i et overskueligt element, nemlig at en fremtidig ChristianiaFond vil kunne forrente og afdrage et lån ydet i overensstemmelse med ovenstående pkt. 5, vil det samtidig være sandsynliggjort, at ChristianiaFonden vil kunne forestå den nødvendige genopretning.
Der er belæg for at lægge til grund, at besparelsen ved at Christiania i videst mulig omfang selv forestår genopretningsarbejdet kan sættes lig med ca. 1/3 af de beregnede udgifter. Herefter vil Christiania have den nødvendige kapital til at dække nødvendige eksterne håndværkere og udgifter til rådgivere samt materialeudgifter og egen løn i størrelsesorden kr. 100-120 mio.
Tages der udgangspunkt i ovennævnte beregninger og forudsætninger i øvrigt, vil en realisering kunne gennemføres med en huslejestigning pr. Christianit på ca. kr. 260 pr. md.
Diverse indtægter vedrørende støttelovgivningen, eventuel fondsstøtte og lignende er ikke medregnet.
Det forudsættes at staten vil yde et statsgaranteret lån og der tages udgangspunkt i en rente på 2% p.a. i hvilken forbindelse der henvises til de aktuelle rentevilkår og bemærkningerne om, at de lave rentevilkår også bør komme boliglejerne til gode.
Forslaget tager udgangspunkt i en gensidig ansvarlighed, og det er måske direkte en fordel for processen at lovliggørelsesarbejdet, som først kan afdækkes inden for en 2-3-årig frist, åbner mulighed for en betinget aftale, hvor en nyetableret ChristianiaFond kan påbegynde at realisere projektet, men samtidig først betinget få overdraget Chrisitania, successivt med at man lever op til aftalegrundlaget.
Der bør afsættes de nødvendige ressourcer til at udarbejde detaljerede beregninger vedrørende den fremtidige etablerings- og driftsøkonomi for ChristianiaFonden, ligesom der også bør påbegyndes et mere konkret arbejde vedrørende afklaringen af finansieringsmulighederne bl.a. med udvælgelse af de bygningskomplekser, som kan være velegnede i en almen boligorganisation, ligesom fondsstøttemulighederne bør afklares i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen og Københavns Kommune. Sidstnævnte bør tillige inddrages i forhandlingerne vedrørende genopretningsopgaverne på Volden.
Endelig bør de fremtidige krav til en ”lovlig økonomi” på Christiania afdækkes ud fra et princip om intern beboerrelateret fællesøkonomi og en ekstern erhvervsrelateret økonomi.
En fremtidig økonomi på Christiania skal naturligvis realiseres på et lovligt grundlag, men det må også være muligt at tilvejebringe et økonomisk system, som bevarer den sociale bevidsthed, de skæve arbejdspladser og nærhedsprincippet samtidig med, at Christiania beholder kontakten til det omkringliggende samfund med en deraf afledt ren erhvervsrelateret økonomi.
Nybyggeri
Nybyggeri - eller spørgsmålet om udnyttelsen af uudnyttede byggerettigheder på Christianiaområdet, har indtil nu haft en væsentlig plads i forhandlingsforløbet om Christianias fremtid.
4 spørgsmål har i den forbindelse været på dagsordenen, nemlig følgende:
• Hvor mange disponible kvadratmeter er der til rådighed?
• Hvem skal bygge?
• Hvad og hvordan skal der bygges?
• Hvad er disse byggerettigheder værd?
Christianias Forhandlingsgruppe er af den opfattelse, at ovennævnte skal ses i en sammenhæng, forstået på den måde, at omfanget af de uudnyttede byggerettigheder, naturligvis afhænger af, hvem der skal bygge, hvad der skal bygges, og på hvilke vilkår, hvilket alt sammen er afgørende for hvad disse byggerettigheder er værd.
Forhandlingsgruppen mener, at eventuelle byggerettigheder alene er noget værd, såfremt disse disponeres inden for et fremtidigt samlet Christiania, hvor ChristianiaFonden enten direkte eller som stifter af en almen boligorganisation, får en afgørende indflydelse på nybyggeriet.
Det fremgår af Christianialoven, at Christianiaområdet skal bevares som et område med lave huslejer, med en opretholdelse af den sociale balance i området og med en bevarelse af Christianias særpræg, blandt andet for så vidt angår de alternative boliger.
Hverken prismæssigt eller udformningsmæssigt er det realistisk at forestille sig et nybyggeri på Christiania, som ikke indgår som en integreret del i den organisationsstruktur, som er gældende for Christiania, både for så vidt angår den konkrete bolig, fællesarealerne, de kulturelle og sociale institutioner, erhvervet, de skæve arbejdspladser m.v.
Antallet af disponible kvadratmeter har gennem forhandlingsforløbet svinget fra ca. 8.000 kvm. helt op til over 30.000 kvm.
KAB har i sin rapport om Christiania som fond og almen boligorganisation vurderet, at der er mulighed for et nybyggeri på i alt 11.500 kvm. fordelt på decideret nybyggeri med 6.650 kvm., tilbygninger i alt 3.700 kvm. og nybyggeri til erhverv 1.150 kvm.
I forbindelse med forhandlingerne med Slots- og Ejendomsstyrelsen har staten udpeget 2 arkitektfirmaer, som i et vist samarbejde med det af Christiania udpegede arkitektfirma, har arbejdet ud fra et af Slots- og Ejendomsstyrelsen fastsat vurderingstema, hvor arkitekterne bliver bedt om at tage stilling til konsekvenserne af et nybyggeri på henholdsvis 12-, 20- og 30.000 kvm.
Det er Forhandlingsgruppens opfattelse, at arkitekterne vil nå frem til en konklusion, hvor der alene kan bygges ganske begrænset på området, og at dette må ske i stor respekt for den eksisterende struktur på Christiania, ligesom man formentlig vil nå frem til, at der skal tænkes endog meget visionært, og formentlig også udover delområde 1, hvis der skal placeres nye kvadratmeter på området af nævneværdig karakter.
Forhandlingsgruppen er af den opfattelse, at man bør udskyde den endelige afklaring af antallet af disponible kvadratmeter, indtil der foreligger en lokalplan for området.
Dette vil harmonere med Forhandlingsgruppens ønske om, at ChristianiaFonden på almindelige markedsvilkår, får mulighed for at erhverve eventuelle disponible byggerettigheder.
Ved markedsvilkår skal naturligvis forstås den pris som de pågældende kvadratmeter kan afhændes til, under hensyntagen til de i lokalplanen fastsatte betingelser for byggeriet.
Forhandlingsgruppen er af den opfattelse, at det på et givet tidspunkt, når lokalplanarbejdet er afsluttet, og når det er afklaret om der overhovedet er tale om uudnyttede byggerettigheder, formentlig alene vil være ChristianiaFonden som vil kunne være rette bygherre og i øvrigt garant for de principper for byggeriet, som er afgørende for områdets overlevelse og videreudvikling.
Elementer som fleksibilitet, bæredygtigt byggeri, lave huslejer, social ansvarlighed og medbyg, har været nævnt som faste elementer i en bebyggelsesplan for området.
Tager man udgangspunkt i Christiania som alternativt boligområde, lovgivningens krav om at Christianitterne skal kunne blive boende i området, kravet om lave huslejer og ovennævnte elementer vedrørende bygningsform og metode, er det forhandlingsgruppens opfattelse, at de eventuelle disponible kvadratmeter, ud fra almindelige markedsmæssige vilkår, må anses for at være værdiløse.
Foretager man en beregning vedrørende nyt boligbyggeri med en opførelsespris på mellem kr. 20- og 25.000 pr. kvm., og det deraf afledte sædvanlige krav til huslejens størrelse og forrentningen af investeret kapital til investor, vil ingen reelt have interesse i at købe eventuelle byggerettigheder til almindelige priser på mellem kr. 3.- 4.000 pr. kvm.
Kravene om fleksibilitet, bæredygtigt byggeri, medbyg mv. forøger byggeomkostningerne og skal der samtidig sikres en lav husleje, vil det alene være grundens anskaffelsespris som kan reguleres, formentlig ned til kr. 0,00.
Det er Forhandlingsgruppens opfattelse, at det alene er en fremtidig ChristianiaFond som i forbindelse med stiftelsen af en almen boligorganisation, vil kunne tilvejebringe et værdigrundlag ud af eventuelle disponible byggerettigheder.
Forhandlingsgruppen er ikke afvisende overfor eventuelt nybyggeri på Christianiaområdet, hvis blot det sikres, at dette sker på ovennævnte vilkår. Man er i den forbindelse positivt indstillet over for nye bolig- og erhvervsarealer, som eventuelt kunne tænkes som passende tilbygninger til det eksisterende byggeri, ungdomsboliger og ældreboliger samt nybyggeri vedrørende udviklingen af fællesforsyningerne og fællesfaciliteterne i øvrigt.
En frivillig realisering af en genhusningsplan for så vidt angår enkelte bygninger på fortidsmindet, vil også kunne berettige en vis grad af nybyggeri.
I forbindelse med udarbejdelsen af en fremtidig lokalplan, bør der vedrørende et eventuelt nybyggeri, udarbejdes en mere detaljeret behovs- og værdigrundlagsanalyse, som klart afdækker inden for hvilke kategorier der skal bygges, ligesom hele frednings- og lovliggørelsesspørgsmålet må afklares nærmere inden der forsvarligt kan sættes antal på kvadratmeterne for nybyggeri.
Forhandlingsgruppen ønsker et fortsat bevægeligt og fleksibelt Christiania, hvor det der er boligområder i dag, i morgen kan omdannes til arealer som benyttes til f.eks. fællesarealer eller erhverv.
Generelt er Forhandlingsgruppen af den opfattelse, at et eventuelt nybyggeri skal realiseres som en del af Christiania som en bevægelig organisme, og i øvrigt på en sådan måde, at man i fremtiden vil være stolt over at kræve Christianiaområdet eller dele heraf fredet.
Det fremtidige Udviklings- og Forhandlingsforløb: Tidsplan
Christianias Forhandlingsgruppe foreslår, at man efter forhandlingernes genoptagelse umiddelbart efter valget den 8. februar 2005, iværksætter de nødvendige tiltag, for at få etableret den erhvervsdrivende almennyttige fond, nemlig ChristianiaFonden, som derefter, på nærmere fastsatte vilkår, kan få overdraget ansvaret for de kulturelle og sociale institutioner på Christiania samt fællesfaciliteterne og erhvervsarealerne.
Forhandlingsgruppen for Christiania foreslår, at ChristianiaFonden stiftes enten af staten og/eller Københavns Kommune, eventuelt med Christiania som medstifter.
Den erhvervsdrivende fond kan stiftes med et mindre beløb, som stiftelseskapital/grundkapital, nemlig kr. 300.000, men det foreslås, at man i forbindelse med stiftelsen sikrer, at fonden får den nødvendige konsolidering for at kunne forestå den fremtidige udviklingsopgave.
ChristianiaFonden tænkes etableret med formåls- og udlodningsbestemmelser, som nærmere redegjort for ovenfor, og fonden tænkes ledet af en bestyrelse på 11 medlemmer, hvoraf Christiania med udgangspunkt i bolig og erhvervsaktiviteterne på området, udpeger seks medlemmer, mens de resterende fem medlemmer udpeges eksternt i et ønske om at sikre fonden udviklingsmæssigt, ligesom det vil være bestyrelsens opgave at formidle fondens arbejde, og i øvrigt bygge bro mellem Christiania og det omkringliggende samfund i det forestående genopretningsarbejde.
Christianias forhandlingsgruppe har nu forhandlet om en Christianialøsning med Slots- og Ejendomsstyrelsen siden august måned 2004, og det synes i den forbindelse at være klart, at en samlet endelig forhandlingsløsning ikke kan komme på plads inden for de i loven fastsatte tidsrammer. Dette skyldes ikke det konstruktive forhandlingsforløb, men alene opgavens omfang og den begrænsede tidsramme.
Et fremtidigt Christiania kan ikke planlægges forsvarligt, uden at der foreligger en afklaring af værdigrundlaget for Christiania, bl.a. i form af en ny lokalplan.
Der har i forbindelse med forhandlingsforløbet været iværksat tiltag vedrørende afklaringen af omfanget af frie fremtidige byggerettigheder på Christiania, men processen har klart vist, at enighed om værdigrundlaget på Christiania, og dermed en afgrænsning af den fremtidige udvikling, er nødvendig før de endelige retningslinier kan afstikkes.
Hvad der eventuelt kan bygges på Christiania afhænger naturligvis af:
• Hvem der skal bygge,
• hvad der skal bygges,
• og på hvilke vilkår
Københavns Kommune har tilkendegivet, at en lokalplan tidligst kan udarbejdes inden for en frist på 2 år. Et såkaldt parallelopdrag til et forarbejde til lokalplan, vil først kunne iværksættes i anden halvdel af 2005.
Der synes at være enighed om, at elementer som medbyg, fleksibilitet, bæredygtighed og lave huslejer, skal indgå som begreber i det nybyggeri, som planlægges på Christiania, men en overordnet lokalplan om rammerne for disse elementer, og en nærmere præcisering af ejerstruktur, selvforvaltning, alternative grønne tiltag mv. samt samspillet mellem boligerne på området, de tilknyttede fælles faciliteter og erhvervet i øvrigt, må afklares, inden der kan findes en endelig forsvarlig udviklingsplan for Christiania.
Forhandlingsgruppen er også af den opfattelse, at en eventuel stiftelse af et alment boligselskab i Christianiaregi (CAB), først kan finde sted når de overordnede etableringsplaner er afklaret, et forhold som i øvrigt gør sig gældende for så vidt angår hele genopretningsarbejdet. Det er forhandlingsgruppens ønske, at denne afklaring sker så hurtigt som muligt, så stilstand kan erstattes med bevægelse.
Forhandlingsgruppen foreslår, at ChristianiaFonden stiftes så betids, at fonden kan overtage eventuelle individuelle og kollektive rettigheder, inden udløbet af anmeldelsesfristen pr. 1/7 2005, således at det sikres, at man ikke sideløbende med forhandlingerne om en fremtidig løsning, skal have en domstolsprøvelse kørende vedrørende disse rettigheder.
Forhandlingsgruppen ser det som en anerkendelse af forhandlingsforløbet, at fristen for anmeldelsen af rettigheder blev udskudt, men ser det også som en nødvendighed, at man nu overgår fra det mere formelle forhandlingsforløb vedrørende registreringen af bygninger og personrelaterede forhold i øvrigt til konkret at få færdigforhandlet de nødvendige konkrete tiltag, som kan sikre et udviklingsforløb, som muliggør ChristianiaFondens overtagelse af Christiania på et lovligt og et både for Christiania og staten tilfredsstillende grundlag.
Forhandlingsgruppen er af den opfattelse, at staten skal tage til efterretning, at fremtidige byggerettigheder alene kan disponeres i Christianiaregi, og at disse rettigheder, når henses til lovens krav om lave huslejer og kravet om medbyg, fleksibilitet, bæredygtighed mv., formentlig ikke har en markedsværdi tilnærmelsesvis på det niveau, som tidligere har været gjort gældende.
Forhandlingsgruppen er af den opfattelse, at fremtidige byggerettigheder må sættes til kr. 0,00, og at det i øvrigt i den endelige planlægning sikres, at disse rettigheder kan erhverves af Christiania.
Forhandlingsgruppen ønsker, at man tager de tilkendegivelser fra de sagkyndige arkitekter, som har været involveret i processen til efterretning, og nytænker planer og lovliggørelsesarbejdet for Christiania på en sådan måde, at man ikke begrænser sig til delområde 1, men lader sig inspirere af de af arkitekterne udarbejdede visionære fremtidsmodeller, som også omfatter arealer uden for Christiania.
Forhandlingsgruppen ønsker endvidere, at man i forbindelse med det forestående plan- og lovliggørelsesarbejde, medtager den udvikling der i øjeblikket finder sted i Københavns Kommune, hvor der i flere lokalplaner for alternative boligområder, lægges op til høj grad af selvforvaltning, en smidig fortolkning af lovliggørelseskravene. At der i det hele taget lægges vægt på elementer som fleksibilitet, selvforvaltning, bæredygtighed mv., som en visionær rød tråd i planlægningen af Danmarks mest alternative boligområde.
Forhandlingsgruppen er af den opfattelse, at man i forbindelse med planlægningen for Christiania, skal koncentrere sig om at finde løsninger, som vi om 100 år kan være stolte over, at de til den tid ansvarlige vil kræve fredet og bevaret i stedet for en insisteren på overholdelse af uhensigtsmæssige plan- og bygningsregler.
Forhandlingsgruppen er desuden af den opfattelse, at en ChristianiaFond reelt er det eneste konkrete tiltag, som kan iværksættes nu, men ser det også som en fordel, at en sådan ny fond kan indgå som en reel forhandlingspart vedrørende:
• Stiftelsen af et eventuelt alment boligselskab
• Afklaringen af forholdene til volden, bl.a. i samarbejde med Københavns Kommune
• Afgrænsningen af omfanget af genopretningsopgaver, og vilkårene for udførelse af disse
• Afklaringen af ejerforholdene til husene etableret på lejet grund
• Salget af eventuelle byggerettigheder
• Afklaringen af plan- og lovliggørelseskrav
Forhandlingsgruppen mener, at der snarest skal indledes forhandlinger vedrørende overdragelsen af de arealer og bygninger i øvrigt, som bruges til erhverv, kulturelle og sociale aktiviteter og fælles faciliteter til ChristianiaFonden, og der bør i den forbindelse tages udgangspunkt i statens tilkendegivelse om, at Christianialøsningen gerne må være provenuneutral. Man er samtidig opmærksom på, at en eventuel arealoverdragelse kan gøres betinget af en tilfredsstillende udviklingsproces for så vidt angår de øvrige områder og aktiver i øvrigt.
Christianias Forhandlingsgruppe er i øvrigt af den opfattelse, at følgende punkter bør afklares af Slots- og Ejendomsstyrelsen eventuelt i samarbejde med Kammeradvokaten, for dermed at tilvejebringe et fyldestgørende bedømmelsesgrundlag:
• Udstykningsmulighederne på Christiania, herunder muligheden for at arbejde med såkaldte sokkeludstykninger i ønsket om at sikre størst mulig opretholdelse af åbne fællesarealer og sikringen af værdigrundlaget på Christiania, bl.a. for så vidt angår alternative forsyninger, benyttelse af fælles faciliteter mv.
• Moms- og skatteforhold, bl.a. for bofællesskaber og arbejdsfællesskaber i øvrigt
• Rammerne for dispensation i henhold til støttelovgivningen for almene boligorganisationer, herunder specielt for så vidt angår bevarelsen af fleksibiliteten mellem bolig og erhverv samt boliganvisningsretten
• Afklaringen af statens udbudsregler i forbindelse overdragelsen af aktiver til ChristianiaFonden
• Ejendomsskatteforhold, bl.a. for så vidt angår umatrikulerede arealer, voldanlægget og fællesarealer i øvrigt
• Tidsfrister for indgåelse af aftaler, bl.a. inden for lejeområdet
• Afklaringen af aftalegrundlaget mellem en eventuel ChristianiaFond, staten og Københavns Kommune vedrørende fælles arealerne mv.
Christianias forhandlingsgruppe skal sammenfattende tilkendegive, at forhandlingsforløbet nu må overgå til en ny fase, hvor man i erkendelsen af, at det ikke objektivt på nærværende tidspunkt vil være muligt at planlægge og disponere over hele Christianiaområdet, vælger den eneste mulige løsning, nemlig at stifte en ChristianiaFond, som reelt påbegynder det praktiske arbejde og dermed synliggør, at der kan tilvejebringes konkrete resultater.
Parterne kan herefter videreudvikle og færdigforhandle de elementer, som kræver mere tid.
Forhandlingsgruppen må derudover kræve, at der tidsmæssigt og økonomisk stilles de nødvendige ressourcer til rådighed for at parterne bringes i øjenhøjde.
BILAG 1:
Virksomheder, værksteder og klubber på Christiania.
Denne liste er udarbejdet i forhold til de steder, som forventes at betale én eller anden form for brugsleje til Fælleskassen, eller har betalt vand/strøm efter måler (før det blev almindeligt for alle).
Veteranbilklubben:
Klub.
912 m2.
Bunden af Loppebygn: Reparerer og samler veteranbiler og holder nogen gange et museum åbent.
Består mest af ”udenbys” folk og meget få CA-nitter
Optimisten:
Virksomhed.
345 m2.
Også værksted (for medlemmer).
Aktiveringssted.
Har stor betydning i forb. Med vedligeholdelsen af CA´s bygninger (døre, vinduer og andet snekerarbejde efter mål).
Håndværkstedet:
Fritidsværksted/erhverv.
173 m2.
Psyak Building: Kvindeværksted. Fremstilling af kunst, kunsthåndværk og syværksted.
Både nuværende og tidligere CA-nitter.
Både-Og:
Fritidsværksted.
150 m2.
Bunden af Operaen: Træværksted. Fremstilling af div. kunsthåndværk i træ.
CSC:
Sportsklub.
115 m2.
Bunden af Stjerneskibet.
Vaskeriet:
Forening.
91 m2.
Tinghuset: Christianias Fællesvaskeri med opsamling af regnvand og andre økologiske tiltag.
Overskuddet går til div. grønne tiltag på Christiania.
Malerværkstedet:
Fritidsværksted.
175 m2.
WC. Fields-klubben:
Værested.
118 m2.
Meditationsrummet:
Sportsklub/fritidsværksted.
40 m2. (ca.)
Toppen af Venus: Tai-Chi skole samt div. former for meditation mv.
Energiværkstedet og E-nord:
Fritidsværksted.
460 m2.
Bunden af Venus: (Electric Ladyland) Udvikling og fremstilling af forskellige økologiske eksperimenter, f.eks. solvarme mv.
Driver også den permanente udstilling: Free Tibet samme sted (gratis for besøgende).
Opbevaringsrum for gartnergruppen.
Metal værksted.
Bøssehuset:
Kultur.
312 m2.
Bunden af Karlsvognen: Teater med skiftende forestillinger og familiearrangementer.
Keramikværkstedet:
Fritidsværksted.
72 m2.
Bag M-Huset: Fremstilling af keramik med ovn mv.
Sativa Tryk:
Fritidsværksted/erhverv.
142 m2.
Bunden af Fredens Ark: CA´s interne trykkeri. Plakattryk, flyers mv. Begrænset kapacitet.
Lay-outværksted, hvor bl.a. Ugespejlet, CA´s interne ugeavis, bliver sat op.
Byens Lys:
Kultur.
441 m2.
Bunden af Fabrikken: Intern, privat filmklub.
Fællesrum for bl.a. CA´s fællesmøder.
Badehuset:
Institution.
230 m2.
Sundhedshuset i Badehuset:
Institution.
168 m2.
Dojo´en:
Sportsklub.
123 m2.
Multihuset: Diverse japanske sportsgrene...
Hestestalden:
Sportsklub.
164 m2.
Børneengen: Rideklub med heste og ponyer og rideskole.
Kunstart:
Fritidsværksted.
144 m2.
Langgaden: Malerværksted.
Tata Sko:
Erhverv.
34 m2.
Langgaden: Håndsyet og ortopædisk fodtøj. Kunsthåndværk.
Galariet:
Klub.
105 m2.
Hotellet: Spiseklub og internt galleri samt lystfiskerklub. Kun for medlemmer.
Rockmaskinen:
Fællesrum for Fredens Ark.
266 m2.
Bunden af Fredens Ark: Div. fællesarrangementer for CA.
Børneteateret:
Kultur.
163 m2.
Bunden af Operaen: Teater for børn samt Jazzklub.
Loppemarkedet:
Enden af Loppebygn. mod Bådsmandsstræde,1'ste og 2nd sal:
Indeholder blandet fritidsaktiviter med erhverv.
Galleri Leonard:
Kultur
39 m2.
Info Café:
Erhverv.
192,22 m2.
Enden af Loppebygn. mod Bådsmandsstræde, i bunden:
Café med udstillinger og turistinformation.
Kunsthåndværker-butik:
Kultur.
39,92 m2.
I sammenhæng med Info Café: Med CA-kunsthåndværk.
Ungdomsklub:
Institution.
197,6 m2.
Enden af Loppebygn. mod Bådsmandsstræde, under taget:
Diverse værksteder og materialeopbevaring:
Anden fritid.
687,36 m2.
Gallopperiet:
Kultur.
501 m2 (incl. Lager på loftet).
Loppebygn. midtfor, 2 sal.:
Rundvisergruppen, Galleri med skiftende udstillinger. Foredragssal for Rundvisergruppen. Mødelokale.
Yak Import:
Erhverv.
48 m2.
Bunden af Psyak Build:
Import af tøj mv., mest fra Nepal, hvor butikken er involveret i forskellige sociale tiltag (undervisning, systue mv).
Diva:
Erhverv.
38 m2.
Bunden af Psyak Build: Import af rariteter mv. fra forskellige steder i østen.
Bixen:
Erhverv.
35 m2.
Hotellet: Kiosk med div. drikkevarer, slik mv.
Bageriet:
* Erhverv.
171 m2.
Tinghuset: Bageri med udsalg.
Indkøberen:
* Erhverv.
116 m2.
Langgaden: Blandet købmandsbutik.
Grøntsagen:
* Erhverv.
144 m2.
Glashuset: Grøntsagsbutik med hovedvægten på økologiske varer.
Den Grønne Genbrushal:
Erhverv.
1271 m2.
”Fattigmandsbyggemarked” (her kan du købe 1 skrue!), med hovedvægt på genbrug, som de ansatte selv er med til at skaffe til veje via nedrivninger mv. Her køber CA-nitter genbrugsmaterialer til de mange huse, bygget af brugte materialer.
Udsalg af gas og diverse brændsel.
Cykelværkstedet:
Erhverv.
231,6 m2.
v. Månefiskeren: Udsalg af cykler (bl.a. Petersen-cyklen, udviklet på CA) og cykeldele, samt reparationer.
Frisørsalonen:
Erhverv.
Sundhedshuset: Frisørsalon
Smedierne:
Erhverv.
435 m2.
Bunden af Solvognen: Herunder:
Kvindesmedjen. Kunsthåndværk i jern, fremstillet af kvinder.
Desuden leverandør af håndsmedede enkeltdele til vedligeholdelse af bygningerne (div. beslag m.v.)
Mandesmedjen. Grovsmedje - også leverandør af materialer til bygningsvedligeholdelse.
Cykelsmedjen. Samling og salg af Christiania-bikes (ladcyklen).
Fælleskøkkenet:
Fællesklub.
218,18 m2.
Tinghuset: Multietnisk café med sodavand, kaffe, slik mv.
Morgenstedet:
Forening.
60 m2.
Langgaden: Driver økologisk vegetarrestaurant i røgfrit miljø.
Oasen:
Erhverv.
45 m2.
Bunden af Operaen: Frokostcafé og restaurant.
Operaen:
Kultur.
372,6 m2.
CA’s forsamlingshus: Teater, musikarrangementer, spiseklub for medlemmer, fællesmøder og meget andet.
Den Grå Hal:
Kultur.
1064,5 m2.
Koncerter, teater mv. Fællesrum med fællesmøder og meget andet forskelligt. Drives af en direktion.
Spiseloppen:
Erhverv.
676,27 m2.
Loppebygn. midtfor, 2 sal: Restaurant.
Musikloppen:
Kultur.
582,51 m2.
Loppebygn. midtfor, 1'ste sal: Regionalt spillested.
Woodstock:
Erhverv.
136,4 m2.
Værtshus og værested for socialt udsatte. Morgenmad og frokost.
Nemoland:
Erhverv.
349,7 m2, inkl. Bistroen.
Kulturforening. Værtshus.
Bistroen:
Erhverv.
v. siden af Nemo: Restaurant.
Månefiskeren:
Erhverv?
276,2 m2.
Café uden alkohol.
Angakoq:
Institution.
300,54 m2.
Alkohol- og røgfri værested og spiseklub; fortrinsvis for CA-nitter af grønlandsk afstamning.
De med ”*” mærkede virksomheder er lige så meget kendetegnet ved, i ligeså høj grad at have karakter af sociale institutioner som virksomheder. De giver ikke det store overskud - ofte tværtimod, og de ansatte ville i mange tilfælde ikke kunne ansættes nogen andre steder.
Invitation til dialog
Christiania er en levende drøm. En drøm om et samfund, hvor det er indbyggerne og deres trivsel der er det vigtigste, og hvor personlig og materiel frihed giver overskud til at tage sig af ting som gør livet rigt at leve.
Christiania har i mange år været en torn i øjet for det etablerede Danmark. Og hånden på hjertet – det er jo ikke hashen det har drejet sig om. Mange lande har for længst frigivet den og kendt den uskadelig i forhold til almindelig tobaksrygning – den væsentligste årsag til hjerte-karsygdomme som hver tredje dansker dør af, og hash bruges nu også medcinsk – inklusive i Danmark.
Nej, det drejer sig i virkeligheden om at det er gået Christiania for godt. Christiania har nemlig opnået resultater som det øvrige velfærdssamfund ikke kan fremvise og får det derved til at blegne. Det er lidt som med humlebien som stik mod alle videnskabelige beregninger flyver fordi den ikke kender dem. Christiania startede med idealerne og uden snærende bånd og lavede noget nær et ideelt samfund - fordi man ikke vidste at det ikke kunne lade sig gøre.
Mange der arbejder hårdt og passer deres daglige pligter kan måske ikke forstå hvorfor de ikke kan komme til at bo på Christiania, men dels er pladsen nu engang begrænset, og dels er et så lille samfund afhængigt at ildsjæle. Rigdom er ikke en indgangbillet til Christiania. Men det er ikke et argument for at nedlægge det. Tværtimod er det et argument for at tage byplanlægningen og boformerne i Danmark op til gennemgribende revision. Hvorfor tager så mange deres eget liv i vort land i sammenligning med andre lande? Kunne det have noget at gøre med at de fleste ikke ved hvad naboen hedder, endsige om han har det godt?
I Christiania er der ikke nogen der ikke ved hvad naboen hedder, og der er rum til de eksistenser som dronningen i nytårstalen appellerer til danskerne om at give plads til. I Christiania blomstrer kunsten spontant og uden statstilskud i form af arkitektur og musik, og Christiania har fostret mange navne som det etablerede Danmark har taget til sig som symbol på danskheden selv som f.eks Kim Larsen og Lars Hug. Men hvad mere er, så kan det også ses på bundlinien. Hvor der i det normale Danmark er 10 virksomheder for hver dansker, så er der i Christiania 11,2 virksomheder for hver christianit.
I tidens løb har staten i virkeligheden anerkendt Christianias resultater uden naturligvis at indrømme det. Men boformen er blevet forsøgt kopieret i flere tilfælde, bla. i ... Trods mange millioner i statsstøtte og mange års anstrengelser er resulaterne magre. Der er nu oprettet ca 200 boliger med fælles ejendomsret, men ingen af bebyggelserne har tilnærmelsesvist Christianias mangfoldighed. Med andre ord: bebyggelser med fælles ejendomsret og stor mangfoldighed lader sig ikke fremmane med beslutninger og bevillinger. De kan kun skabes af lyst og glæde og idealer.
Rækken af kritikpunkter mod Christiania omfatter også dårlig vedligeholdelse af de tidligere kasernebygninger - en kritik der både er urimelig og uretfærdig. Christiania har igennem årene ikke blot restaureret et stort antal af husene på området – vel at mærke uden en krone i offentlig støtte, hvilket ellers er helt normalt for bevaringsværdige bygninger, men Christiania har også oprettet hvad der svarer til omkring 400 almennyttige boliger. De fleste bygninger på området var uanvendelige til beboelse ved Christianias start, men fik efterhånden installeret el, varme, sanitet osv, så de nu står som tidssvarende lejligheder. Christiania har endvidere vedligeholdt og videreudviklet infrastruktur både over og under jorden; selv IT overgår i de fleste tilfælde hvad det øvrige Danmark kan præstere. Stort set uden at det har kostet en krone fordi beboerne selv laver alt.
Christiania forstår godt den frustration som de skiftende regeringer har følt overfor fristaden. Den særlige styreform hvor der diskuteres indtil der kan træffes en beslutning i enighed er naturligsvis langsommere end flertalsbeslutninger, men den kan næppe af den grund siges at være dårligere. Beslutninger truffet på denne måde nyder naturligvis langt større opbakning end marginale flertalsbeslutninger, jævnfør de vigtige EU-afstemninger.
Men det er som sagt forståeligt hvis denne anderledes, langsommere sagsbehandling i tidens løb er blevet opfattet som en uvilje til at interagere med det omgivende samfund og med myndighederne. Det ligger os imidlertid meget på sinde at udtrykke, at dette ikke har været hensigten. Faktisk har Christianias anstrengelser i tidens løb været store for at leve op til indgåede aftaler, hvilket også i meget stor udstrækning er lykkedes.
Også Christiania har imidlertid brugt megen energi på forhandlinger, for aftalerne har været skiftende og ordningerne midlertidige. Dette tærer naturligvis på resurserne i Christiania og dræner andre, vigtigere initiativer for energi, så det ville betyde meget for Christiania, hvis der nu kunne etableres et bæredygtigt, permanent grundlag for bydelen. Overordnet set har Christiania og regeringen derfor helt sammenfaldende interesser i den aktuelle situation, nemlig at forenkle fremtidig kommunikation og ultimativt opnå en varig, fornuftig aftale som alle parter kan leve med.
Vore juridiske rådgivere har undersøgt mulighederne for den praktiske udførelse af disse hensigter og fundet at den tidligere fremsatte – og af Københavns Kommune anbefalede – fondsmodel bedst tilgodeser disse krav. Ifølge denne skulle Christiania ejes af en fond, og fonden skulle være juridisk ansvarlig overfor Christiania og myndighederne. I fondens bestyrelse skulle endvidere sidde repræsentanter for såvel Christiania som myndighederne.
Holdningen i Christiania er at man er villig til at indgå aftaler, også juridisk bindende, omkring en sådan model og at man vil indgå i forhandlingerne med åbent sind og stor vilje, hvis regeringen vil gøre det samme. Udtalelser som ” Christianias skal normaliseres, men dets særpræg skal bevares”, som er fremsat af regeringsmedlemmer, er ikke udtryk for en sådan holdning, for de to hensigter er naturligvis indbyrdes modsætninger. Regeringen må derfor som udgangspunkt gøre op med sig selv om der skal være et Christiania i Danmark eller ikke. Hvis der ikke skal være et Christiania, så vil efterlevelse af den nævnte forhåndlingsånd være at meddele offentligheden at man ønsker at lukke Christiania. Hvis der skal være et Christiania, så vil det være at erkende at Christiania kun kan eksistere hvis det beholder indstillingsretten til sine boliger, hvis byggeprojekter som hidtil styres af Christiania og hvis interne beslutninger træffes på en måde som christianitterne afgør. (I denne sammenhæng kan i øvrigt nævnes, at christianitterne i øjeblikket diskuterer alternativer til konsensusdemokratiet i form af et dynamisk, repræsentationelt demokrati.). Fratagelse af ethvert af disse elementer vil betyde at Christiania mister sit særpræg og dermed ikke længere er Christiania. Det skal derfor gentages at et åbent forhandlingssind fra regeringens side nødvendigvis må omfatte erkendelse og vilje til bevarelse af de aspekter af Christiania som gøre Christiania til Christiania.
En fornuftig løsningsaftale som alle parter kan leve med vil være af stor betydning for mange. Det vil betyde en afslutning på mange års uvished i bydelen, hvor beboerne generelt er gladere for at bo end resten af danskerne. Det vil vil også have stor betydning for Københavns øvrige beboere, især christianshavnerne, som i meget stor udstrækning benytter området rekreativt fordi det er mindre friseret end byens øvrige parker. En aftale vil endvidere sikre at andre danske bymiljøer og byplanlæggere også i fremtiden vil kunne høste af Christianias erfaringer omkring alternative boformer, som dels er stort set omkostningsfrie at etablere, som ansporer til langt større ansvarlighed for sin bolig end boformer som leje- eller andelsboliger, som er helt uden fri for penge under bordet og som – vigtigst af alt – gør menneskene der bebor dem glade. Endelig vil en aftale betyde at Danmark kan fortsætte med at høste anerkendelse i udlandet for Christiania. Tres procent af unge turister fra udlandet besøger Christiania, og signalværdien heri er at vi har et land med så meget styr på tingene og så højt til loftet at vi også har råd til eksperimenterende og frittænkende bydele.
Vi håber derfor at regeringen tager imod denne invitation til åben dialog med Christiania omkring en fondsmodel.
Jyllandsposten den 31. marts 2006, af Knud Josefsen,
Foreningen til forberedelse af Christianiafonden,
Overgaden oven Vandet 54,
1415 København K
Christianialoven misbruges
Man ønsker nu at nedrive 53 huse ved vandet, nedlægge Christianias selvforvaltning, sælge byggegrunde i Christiania til markedspriser - det vil sige til højestbydende - og at gældsætte Christiania for hundredvis af mio. kr. under påskud af manglende vedligeholdelse.
Er forligspartierne bag Christianialoven blevet ført bag lyset? Eller har statsadministrationen blot tilladt sig at fortolke Christianialoven efter regeringens ønsker? Et eller andet er der galt
En sammenligning af loven og Finansministeriets køreplan, Rapport om Fremtidige organisations- og ejerformer på Christianiaområdet, tyder ikke på, at de to ting har meget med hinanden at gøre. Formålet med Christianialoven, som blev vedtaget i 2004, er at muliggøre en bæredygtig udvikling af Christiania-området, herunder at voldanlægget retableres, at visse områder udvikles som bolig- eller erhvervsområder under hensyntagen til områdets særlige værdier, samt at der gennemføres en ændring af ejerskabet til bygninger og arealer på området.
Loven strækkes langt. De foreløbige udmeldinger fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, Finansministeriets administrative repræsentant vedrørende Christiania, tyder på, at lovens rammer strækkes til bristepunktet. Man ønsker nu at nedrive 53 huse ved vandet, nedlægge Christianias selvforvaltning, sælge byggegrunde i Christiania til markedspriser - det vil sige højestbydende - og at gældsætte Christiania for hundredvis af mio. kr. under påskud af manglende vedligeholdelse.
Christianialoven stiller ingen krav om disse ændringer, faktisk er de end ikke nævnt. Og regeringen ved naturligvis, at gennemførelsen af ethvert af dem vil gøre en ende på det Christiania, som vi kender i dag.
Christianialoven stiller imidlertid krav om, at ejerskabet til bygninger og arealer på Christiania skal ændres. Dette kan næppe siges at være sket med overflytning af Christiania-anliggender fra Forsvars- til Finansministeriet, og det sker næppe, hvis anbefalingerne i ovennævnte rapport følges, idet der heri lægges op til, at staten alligevel beholder ejerskabet.
Ensidig fortolkning. Foreningen til forberedelse af Christianiafonden finder, at Slots- og Ejendomsstyrelsens fortolkning af loven er alt for ensidig og måske ligefrem lovstridig. I lovens formål tales således om, at udviklingen skal foregå under hensyn til det særegne kulturmiljø og til områdets særlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Disse værdier går med sikkerhed tabt, hvis de skitserede planer gennemføres.
Noget tyder på, at udviklingen er ved at løbe politikerne af hænde. Som optakt til afstemningen om Christianialoven i juni 2004 anførte Pia Gjellerup (S) f.eks. fra talerstolen, at det var en »meget, meget stor del af Folketinget, der stemmer for et grundlag for et fortsat levedygtigt, ordentligt, mangfoldigt og blomstrende Christiania«.
Staten er stejl. En af grundene til hendes optimisme var, at der i loven var indlagt en mulighed for en saglig undersøgelse af mulige kollektive ejermodeller, men også andre modeller, herunder almene løsninger, og at Socialdemokratiet var åbent for at træffe et valg, når disse undersøgelser var gennemført.
Nu - efter snart to år - har staten stadig ikke undersøgt, hvordan Christiania kan omdannes til en fond. Som ligeledes nævnt af Pia Gjellerup i forbindelse med vedtagelsen af Christianialoven har christianitterne strakt sig langt og vist åbenhed og forhandlingsevne. Men de har fået meget lidt ud af det. Staten er stejl og uden reel forhandlingsvilje, hvilket strækker sig så langt som til, at christianitterne nægtes tilladelse til nødvendig vedligeholdelse af Christianias huse. Formentlig så man på et senere tidspunkt kan sige: »Se selv, de vedligeholder ikke deres huse.«
Foreningen til forberedelse af Christianiafonden opfordrer regeringen til at foretage de undersøgelser omkring en fondsløsning, som loven kræver. I øjeblikket ser det ud, som om loven misbruges til at pleje regeringens særinteresser, og den bør derfor revideres ved førstkommende lejlighed snarere end som planlagt i 2010, hvor det meget vel kan være for sent.