Christianias Fremtid

På denne side følger vi Fonden Fristaden Christianias tilblivelse. Christiania og aftalen omtales også på siden Christiania - tilbage til start. Siden Svar på tiltale opdateres ikke.

SES' fakta sider om forhandlingsforløbet og aftalen i 2011 med udkast til Fristadens vedtægter. Som led i regeringsdannelsen den 3. oktober 2011 skiftede Slots- og Ejendomsstyrelsens opgaver ressort, og de fremtidige forhandlinger har holdt flyttedag. Kontorlokaler skulle til Klimaministeriet og slotte og haver til Kulturministeriet. I den forbindelse er en ny styrelse i Kulturministeriet blevet etableret under navnet Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE). SES.dk fakta med links og information om Christiania kan ses i en periode inden de nedlægges.

Februar 2012: Fonden har indsamlet 6,6 mio. kroner og det forventes at Fonden ikke uden en kapitalindsprøtning udefra kan køben Fristaden.

Januar 2012: Fonden har iflg. egen hjemmeside udstedt folkeaktier for 6,5 mio. kroner.

Frem til april 2012 pågår derfor en indsamling som skal gøre det muligt at realisere købet. Fondens bestyrelse er i dag udpeget.

Efter 7 års tovtrækkeri mellem SES og Christiania blev Christiania på et fællesmøde enige om, at oprette en Fond, som skal frikøbe dele af området, og udleje andre.

21. september 2011. Christiania kan ikke selv rejse de millioner som skal til for at købe området af Staten, og de har brug for (nød) hjælp og vil rejse 76 mio. kroner, som skal til for at indgå aftalen 2011.

6. januar 2012 : I rækken af overfald blev 3 parkeringsvagter fredag aften udsat for et brutalt overfald på Refshalevej. Den hårdest medtagne blev af 2 kollegaer slæbt hen i Prinsessegade, hvor en ambulance blev tilkaldt. Episoden skete ud for den Grå Hal, hvor p-vagterne, efter at have uddelt flere parkeringsbøder, blev konfronteret af 8 - 10 mænd, som med køller bankede løs på p-vagterne. Dagen efter, den 7. januar blev 2 betjente i patruljevogn på Refshalevej udsat for stenkast, og i den anledning udtaler Politiet, at problemet er koncentreret omkring det kriminelle miljø på Fristaden.

22. november 2011. Bombealarm, som viste sig at være falsk alarm.
17. august. Varselsskud affyret under en rutineinspektion af hashmarkedet på Christiania, DR.
17. august. Onsdag aften blokade af Prinsessegade, og bål i affaldscontainere i krydset ved Bådsmandsstræde. Episoden skyldes formodentlig utilfredshed med politiets indsats tidligere på dagen.
13. august. En håndgranat klar til brug fundet i en bagerpose i en opgang overfor Frelser Kirken.
15. juli 2011. Knivstikkeri på Staden, politiet tilkaldt.
30. juni 2011. Ved en politiaktion op til Roskildefstivalen blev der taget godt seks kg hash, diverse former for skunk og 2.300 joints. Desuden fandt vi ca. 8000 kroner i kontanter, siger han. De fleste af politiets fund blev fundet på jorden, da folk smed varerne, da politiet nærmede sig.
24. juni. Roskildefestival og hash fik politiet til at ransage Pusher Street 2 gange. En større mængde hash og joints samt en pistol blev fundet gemt af vejen bag keramikværkstedet.
13. maj 2011. Ny politirydning af ulovlige boder i Pusher Street.
06. maj 2011. Kl. 21.00 fredag blev en gruppe unge mennesker overfaldet med basevallkøller foran indgangen til Christiania. Ingen ved, eller vil sige noget, om hvorfor.
08. april 2011. En betjent trak pistolen som følge af angreb, men episoden forløb uden yderligere dramatik
07. april 2011. Ny episode med stenkast og beslaglæggelser.
26. marts 2011. Politiet finder under en ransagning 30 kilo hash og hos en 66 årig christianit 6,5 kilo hash plus en halv million i kontanter.
12.03.2011. På Løvens Bastion blev 24 årige Pedro Al-Neema fundet hårdt såret kl. 20.30. Han var blevet ramt af flere knivstik i brystregionen og døde kort efter. Det formodes, at han havde relationer til Christiania, og hvem husker i den forbindelse ikke drabet i Dronningensgade i 2006.
11.03.2011. Vagtleder på Politigården oplyser, at tre politifolk affyrede skarpe skud op i luften i området ved værtshuset Woodstock. »Da de skulle foretage nogle anholdelser, blev de pludseligt angrebet af en gruppe på tyve personer, der kastede massivt med sten«, fortæller vagtlederen.
06.03.2011. Beboerchikane. Skærmydsler og skældsord mellem bilister til hashmarkedet og beboere i Aladdin kvarteret denne søndag eftermiddag. Trafik situationen rundt om Christiania spidser til.
03.03.2011. Claus Hjort giver Christiania en frist til den 2. maj 2011
18.02.2001. Højesteret har stadfæstet Landsrettens dom.
03.02.11 Hashhandelen er tilbage i niveau og repræsenterer en milliard omsætning. Videnskab.dk.
15.12.2010. Ny optøjer, ballade, tåregas og kanonslag i Heksekedlen. En alvorlig tilskadekommen. EB.
November 2010. Finanslovsaftalen for 2011 har sat penge af til, at ghettoområder skal renoveres eller rives ned.
30. juni 2010. SES anmelder Christiania til politiet.
15.06.2010. Ny skudepisode på Christiania. Heksekedlen.
12.06.2010. Fredens Ark skal renoveres for mindst 250 mio. kroner omgående. Enten betaler Christiania eller også skal bygningen rømmes. Politiken
31.05.2010. Staten vil skærpe kursen over for Christiania. Politiken
29.05.09. Anker Christiania til Højesteret falder aftalen fra 2007 iflg. Finansministeren på gulvet. Finansministeren er den ansvarlige for Christianias fremtid.
28.05.09. Christiania tabte alle sager ved Østre Landsret, men har besluttet, at anke til Højesteret.
02.04.09. Domsafsigelsen er udsat pga. de mange individuelle sager som er under behandling. I lokaludvalgets referat fra mødet den 26. marts om en udtalelse til pressen kan man læse, at et flertal af medlemmerne ikke ønsker at tage klart afstand fra Pusher Streets kriminelle miljø, og den vold som udøves i forbindelse med demonstrationer fx i forbindelse med Cigarkassens nedrivning maj 2007.
19.11.08. Kammeradvokaten afsluttede i byretten: Christiania har aldrig fået varig brugsret.
03.11 08. Retssagen er igang, og strækker sig over de næste 12 dage.
28.10.08. Christianshavns Vold skal ikke udvikle sig til et parcelhuskvarter. Førstesalen på huset ved Volden, Vadestadet, blev derfor på SES foranledning, med en fogedretskendelse, revet ned.
10.10.08. I dagbladet Politiken, hvis lederskribent har kritiseret lukningen af Pusher Street i 2004 og SES for manglende forhandlingsvilje, skriver Finansminister Lars Lykke Rasmussen i en kommentar, at SES har fulgt anvisningerne i Christiania loven, og når Landsrettens afgørelse foreligger er Christiania velkommende tilbage til forhandlingsbordet.
03.10.08. Christianias advokat frafalder kravet om hævd på ejendomsretten, et krav advokaten selv har opfundetog fastholdt gyldigheden af igennem flere år. Kravet om brugsret fastholdes.
30.09.08. Christianias plan, at en af Christiania udpeget statsstøttet Fond skal eje og drive området på præmisser, som ikke lever op til loven om normalisering, er endelig tilbagevist. Dertil kommer uenighed om omfanget af istandsættelser, nybyggeri, husleje, udlejning, og omfanget af den frie økonomi.
16.09.09. Christiania mødes med SES om Christianias plan.
September 2008: Nyt forslag fremsat af Christinia. Den almene model skal ersattes af en fond. Boliganvisning og husleje skal administreres af fonden udenom de almindelige lejebestemmelser!
Juni 2008: Christinia sagde ja til normalisering, men nej til aftalen. Som forventet er aftalen om normalisering som en konsekvens efter flere års forhandlinger faldet til jorden. - Hvad Nu.
Maj 2008. Finansministeriets pressemeddelelse.
Lokalplanforslaget godkendt i BR den 24. april 2008.

December 2008. Kulturarvsstyrelsen skriver på sin hjemmeside, at den militære arkitektur på Christiania skal bevares for eftertiden, så derfor skal Loppen, Det lille Krudthus og Multihuset fredes,

Loppen var ved opførelsen i sin tid et af hærens typiske artillerimagasiner. Men selvom krudt og kugler i dag er udskiftet med musik og dans, så er bygningen et unikt eksemplar på stram, funktionel arkitektur. Det samme gør sig gældende for Det lille Krudthus ved Ulrichs Bastion og Multihuset, oprindelig Laboratoriets Hovedmagasin på Fabriksområdet 111

I alt er 14 huse i fristaden nu bevaret for eftertiden, og ændringer af bygningene skal fremover ske i samråd med Kulturarvstyrelsen. Det er Slots- og Ejendomsstyrelsen, der ejer de nu fredede bygninger.

Staten har aldrig givet tilsagn om en varig, kollektiv brugsret til Christiania.

Staten har gjort meget for fristaden
Det var sidste retsmøde i Østre Landsret i striden mellem Christiania og staten, som fremlagde sit syn på sagen.

»Staten har gjort meget for området. Staten har givet særdeles fordelagtige vilkår til Christiania og set igennem fingre med uhensigtsmæssige bygninger og ændringer. Men staten har aldrig givet tilsagn om varig uopsigelig brugsret«, sagde den ene af kammeradvokaterne Stig Grønbæk Jensen.

Intet andet område er så omtalt
Han kaldte det uendelige slagsmål om fristaden Christiania for en usædvanlig sag.

»Intet andet geografisk område i Danmark har været behandlet så ofte i regeringen, eller optrådt så ofte i pressen«, sagde han.

Christiania har fået brugsretten
Undervejs i sagen har Christianias egne advokater forsøgt at overbevise landsretten om, at Christiania har indgået en aftale med staten om en varig og kollektiv brugsret, som er uopsigelig.

Staten er enig i, at Christiania havde brugsretten. Men staten bestrider, at aftalen er uopsigelig, som kammeradvokaten understregede under den afsluttende procedure i dag.

En lov uden sidestykke
Et af de store referencepunkter i sagen er Christiania-loven, som et folketingsflertal sammen med den borgerlige regering vedtog i 1989.

Ifølge kammeradvokaten betød Christiania-loven, at staten umisforståeligt tilkendegav, at det er områdets ejer, Forsvarsministeriet, der råder i fristaden.

»Loven siger, at det er Forsvarsministeriet, som bestemmer, hvem der skal have brugsret til området. Christiania kan ikke samtidig have en varig kollektiv brugsret. De to ting kolliderer«, sagde statens anden kammeradvokat, Kasper Mortensen.

Så kom der en rammeaftale
Christianialoven mundede ud i en rammeaftale fra 1991, som er en af sagens andre referencepunkter. Christiania betragter aftalen som et tilsagn om en varig, uopsigelig brugsret.

Men ifølge kammeradvokaten er det helt forkert. Aftalen skulle netop kunne opsiges, fordi det lagde et pres på christianitterne i de løbende forhandlinger fremover med staten.

Samtidig følte staten, at aftalen var lidt af et eksperiment, og derfor fik man den godkendt i justitsministeriet.

»Derfor kunne aftalen ikke være uopsigelig. Det ville være total halsløs gerning for staten at indgå i en varig, uopsigelig rammeaftale«, sagde Kaper Mortensen.

Det var ikke en døgnflue
Daværende departementschef og nuværende bestyrelsesformand i DR, Michael Christiansen, skrev rammeaftalen under på statens vegne. Han var en stor tilhænger af den, sagde kammeradvokaten.

»Han mente, det var en løsningsmodel, som kunne række langt ud i fremtiden, og som måske engang kunne blive til en varig ordning. Det var ikke en døgnflue«, sagde Kasper Mortensen.

Han konstaterede at der var stor vilje på begge sider af bordet til at samarbejde langt ud i fremtiden, men i aftaleretlig forstand rakte aftalen ikke ud over 1992.

Den blev senere forlænget frem til 2004, hvor staten ikke forlænegede aftalen.

Det er ikke misligeholdelse
Det er kammeradvokatens hovedpointe, at statens ikke opsagde aftalen på grund af misligholdelse fra Christianias side.

»Det er overhovedet ikke temaet i denne sag. Staten ønskede bare at bevare en ret til at bringe en aftale til ophør«, sagde kammeradvokaten.

Da miljøministeren tog til fællesmøde
Et andet referencepunkt i sagen er den bekræftelse af fristadens brugsret, som daværende miljøminister Erik Holst (S) gav fra folketingets talerstol i 1982 med et flertal i ryggen.

Det er af Christianias advokater udlagt som flertallets overdragelse af brugsretten til fællesskabet på fristaden. Betydningen er understreget ved, at miljøministeren selv tog ud på fristaden og overdrog nyheden til et fællesmøde.

Ifølge kammeradvokaten er det rigtigt, at Folketinget i 1982 skiftede kurs, så Christiania blev en del af den fremtidige anvendelse af området.

»Det var det nye. Men derfra er der langt over til, at Erik Holst giver aftaleretlig bindende løfte om brugsret til beboerne. Det var ikke det Holst sagde«, fremførte Kasper Mortensen.

Ikke én regering
Christianias advokater har fremført, at skiftende regeringer, også borgerlige, løbende har bekræftet Christianias varige brugsret.

»Ikke én eneste regering har givet Christiania tilsagn om varig brugsret«, sagde kammeradvokaten.

1. juli 2008.
Christiania siger ja til en aftale, men nej til samarbejdsaftalen, i den udformning den har fået gennem 4 års forhandlinger. Den er skrottet af Christiania, som ønsker nye forhandlinger, hvilket ikke for alvor kan komme bag på nogen. Christiania har med KAB modellen været dårlig rådgivet, men samtidig har de ikke selv meldt positivt i forhold til L 205, og det er tvivlsomt om der kan skabes et grundlag for forhandlinger. Christiania ønsker sig i princippet den fulde ejendomsret (retssagen handler om hævd på området) over Voldene og den tidligere Bådsmandsstræde Kaserne. Realdania har prompte trukket sit tilbud på 180 millioner kroner i støtte tilbage, og såvel Realdania som KAB er nu, måske definitivt, ude af projektet. Venstres alternativ er den oprindelige plan, hvor christianitterne ikke selv vil få nogen indflydelse på byggeriet, som skulle finansiere dele af genoprettelsen. "Det er klart, at regeringens "plan b" er ti gange værre. Men hvis vi når til enighed med staten, så forestiller jeg mig også, at Realdania igen vil være en medspiller i projektet", siger medlem af Christianias kontaktgruppe Ole Lykke. Et håb som afvises af både Realdania og Slots- og Ejendomsstyrelsen efter fire års forhandlinger.

Ritt Bjerregaard svarede, at hun ikke vil hjælpe staten med at gennemføre en lokalplan, hvis christianitterne er imod den. Christianias advokat Foldschack udtalte til dagspressen, at han er begejstret for planen, så mon ikke!

Efter planen er der i dens oprindelige form tale om alment byggeri, den såkaldte Christiania model, men hvilke konsekvenser vil denne model have for det øvrige Christianshavn Nord, som i dag i den grad er præget trøstesløshed og mangel på udvikling.....

Hvis politiet selv kunne vælge, patruljerede betjente slet ikke på Christiania.

Mange føler, at indsatsen er nytteløs på Christiania,« siger formand for Politiforbundet, Peter Ibsen til Jyllands-Posten i august 2007, og henviser til, at pushere er i stand til at sælge hash igen blot to minutter efter, at politiet har forladt området. Derfor står fristaden i det store hele, som den gjorde, da politiet i marts 2004 rykkede ind og ryddede Pusherstreet, og derfor er Christania stadig et lukrativt sted for pushere, vurderer Peter Ibsen.» Fremtiden for Christiania er uvis, og politiet har ikke noget mål at arbejde henimod. Politikerne har forsøgt at holde sig varme ved at tisse i bukserne,« siger Peter Ibsen. På Christiansborg er der forståelse for politiets frustrationer, men der er ikke flertal for at ændre strategien for Christiania.

Slots- og ejendomsstyrelsen : Målet for udviklingen af Christiania må være, at:

Christianiaområdet fortsat skal være et grønt og bilfrit kvarter i København, hvor der også er plads til at leve på en anden måde, men

- inden for lovgivningens almindelige regler uden særlov,
- uden hashhandel,
- med huslejebetaling og åben boligtildeling,
- med opretning af de bevaringsværdige bygninger, og
- med opretning og sikring af fæstningsanlægget som et åbent, rekreativt område for christianitter, københavnere og den øvrige befolkning.

15. februar 2008: SES har afleveret et udkast til lokalplanforlsaf til Københavns Kommune:

Nye 20.000 m2 boliger på Christriania.

Fra Bådsmandsstræde mod Pusher Street kan bygges 7.400 m2 i 6 etager.
På Røde Sols Plads kan bygges 7.400 m2 i 4 etager.

Herudover foreslås det at bygge omkring:

Infohuset - 900 m2
Alrunes Have v/Røde Sols Plads 1.900 m2
Mellem Operaen og Den Grå Hal 500 m2
Mellem Sundhedshuset og Løvehuset kan bygges 1.400 m2 i 4 etager
+ tilbygninger

Slots- og Ejendomsstyrelsen har udsendt en pressemeddelelse om "Faktuelle unøjagtigheder i pressen vedr. Christianias fremtidige ejerforhold m.m."

PRESSEMEDDELELSE 26/8-07

I mediernes omtale af aftalen mellem Christiania og staten af 24. august 2007 er der opstået enkelte gennemgående faktuelle unøjagtigheder.

1) Det fremgår af flere medier, at en ?fondskonstruktion bliver fristadens nye ejer ?. Det er forsimplet, da der ikke bliver én ejer af Christianiaområdet. Det er i grove træk planen, at en almen boligorganisation skal eje hovedparten af det eksisterende boligbyggeri, mens en af Realdania stiftet fond overtager byggefelter med henblik på nybyggeri på bl.a. Røde Sols Plads. Staten vil fortsat eje volden, statsbygningerne på volden og den del af statsbygningerne på Christiania, som ikke er boliger.

2) Det fremgår af flere medier, at ?staten ikke vil gennemtvinge nedrivning af huse på volden, og at beboerne på Christiania ikke ændrer bygningerne ?, som om dette var en permanent tilstand. Det korrekte er, at det er en rent midlertidig tilstand, hvis varighed afhænger af det forestående forløb omkring implementering og retssager.

3) Det fremgår af flere medier, at retssagen er stillet i bero. Det er ikke korrekt. Den retssag, som Christiania har anlagt mod staten vil tværtimod blive søgt fremmet, så den kan behandles i landsretten i oktober 2008, i det tilfælde at Christianias beboere ikke vil fortsætte implementeringen af aftalen og derfor ikke som forudsat hæver retssagen i juli 2008.

Man kan læse mere om den nye aftale mellem Christiania og staten i Finansministeriets pressemeddelelse af 24. august 2007 på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside. Her kan man også finde det samlede aftalegrundlag i form af statens tilbud til beboerne fra september 2006, aftalen med Christianias forhandlere af 22. december 2006 og andet relevant baggrundsmateriale

Ritt Bjerregaard vil ikke medvirke til en lovliggørelse og ønsker at overtage Fristaden. Thor Petersen afviser og V siger rend og hop. Advokat Foldschack kører solo, insisterer på aftalen eksisterer og forhandler videre med KAB og Realdania. Thor Pedersen giver en sidste chance, en frist på et par uger.

Efter Christianias pressemøde mandag den 2. april står det klart, at Christiania står fast på deres ambivalente JA, som reelt er et NEJ. En konfrontation i retssystemet, om hvem der har ejendomsretten til området er hermed en realitet. Man kan kun håbe på en hurtig afklaring, da udviklingen er en belastning for naboerne, som nu i årevis har lidt under en voldsom nedslidning af bydelen og de generelt retsløse tilstande som hersker i Christianshavn Nord.

Forskelige dagsordener!

14. april. En tilføjelse om, at beboerne på Christiania får mulighed for at føre deres retssager, hvis staten ikke lever op til sine løfter, er da udmærket, men der skal mere til for, at christianitterne siger ja til en aftale. Det er den umiddelbare reaktion hos Dorte la Cour på Foldschacks forhandlingsplan. Dorte la Cour er med i forhandlingsgruppen, men hun udtaler sig ikke på Christians vegne.

Tilføjelsen er resultatet af drøftelser mellem Christianias advokat, Knud Foldschack, adm. direktør i KAB, Jesper Nygaard, og adm. direktør i Realdania, Flemming Borreskov, om en række tilføjelser til aftalen om Christianias fremtid, som i uge 16 skal præsenteres for Christiania og staten.

- Det er da en lille forbedring, men slet ikke nok. Hvad så
med vores selvforvaltning, og vi vil da ikke have, at staten
bare sælger ud af byggeretter. Der er ingen, der skal eje
Christiania, siger Dorte la Cour og understreger, at hun taler
på egne vegne.

Ifølge Foldschack drejer det sig bl.a. om, at der etableres en deponeringsordning, som sikrer, at beboerne kan føre deres retssager, hvis ikke staten lever op til sine løfter om en Christianiafond og en godkendt boligorganisation.

Den 17. maj 2007 skriver Berlingske Tidende: »Min fornemmelse er, at vi kan præsentere noget, som både den danske stat og Christiania synes er en god idé. Men min optimisme ændrer sig til pessimisme, hvis vi ikke er nået meget langt inden sankthans. Jeg håber, at vi inden for det tilbud, der ligger fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, kan lave nogle konkretiseringer der gør, at christianitterne bliver mere positive,« siger Jesper Nygård, adm. direktør i KAB.

Fogedretssagen

2008: Sagen er nu behandlet i landsretten, som har givet Slots- og Ejendomsstyrelsen medhold. Slots- og Ejendomsstyrelsens direktør Carsten Jarlov er tilfreds med afgørelsen.

Christiania vedr. Landsrettens kendelse: "Christiania ser med stor undren på Landsrettens kendelse i fogedretssagerne mod tre christianitter. Så længe retssagen om hævd, som Christiania har anlagt mod staten, ikke er afgjort, er det Christianias opfattelse, at Christiania selv bestemmer over indflytning på området. Christianias Fællesmøde har derfor besluttet at anke Landsrettens kendelse til Højesteret og bakke op om de berørte christianitter. Christianias Fællesmøde forventer at SES, her midt i en igangværende proces om et forlig med Staten, besinder sig og afstår fra at gennemtvinge udsættelserne." Foldschack vil søge om tilladelse til at anke til Højsteret.

Pressemeddelelse SES

Østre Landsret giver Slots- og Ejendomsstyrelsen medhold i tre udsættelsessager om beboere, der uden brugstilladelse flyttede ind i to huse på Christiania i sommeren 2006. Den 22. maj 2007 afviste fogedretten at træffe afgørelse i sagerne, til der er faldet afgørelse i den retssag, som Christiania har anlagt mod staten. Slots- og Ejendomsstyrelsen kærede denne afgørelse til Østre Landsret. Sagen er nu behandlet i landsretten, som i dag har givet Slots- og Ejendomsstyrelsen medhold. Slots- og Ejendomsstyrelsens direktør Carsten Jarlov er tilfreds med afgørelsen: Landsretten har i dag sikret, at vi fortsat kan håndhæve christianialoven og lovens centrale princip om, at hvis man vil bo på Christiania, kræver det en tilladelse fra Slots- og Ejendomsstyrelsen. Vi forventer nu, at de pågældende fraflytter boligerne. Vi vil naturligvis følge op herpå og har med Landsrettens kendelse fået grundlaget for at kunne gøre det.

22. maj 2007 afviste fogedretten at træffe afgørelse i sagerne, før end der er faldet afgørelse i den retssag, som Christiania har anlagt mod staten om brugsretten til bygningerne på Christiania. Denne sag er foreløbig sat på stand by til sommeren 2008, og Slots- og Ejendomsstyrelsen kærede denne afgørelse til Østre Landsret.

2007: De første christianitter er trukket i fogedretten af SES da de vurderes at bo ulovligt. Omvendt fastholder Christinia at kun Christinia har anvisningsret til Fristadens boliger.

Se billeder fra gadeoptøjerne i forbindelse rydningen af cigarkassen den 14 og 15. maj 2007.

SES fremsætter et nyt tilbud til Christiania den 8 januar 2007. 2 april 2007: Christiania svarede ja / nej tak.

Hentet på SES hjemmeside:

Den løsningsmodel som Slots- og Ejendomsstyrelsen og Christianias forhandlere er nået frem til skal nu godkendes af Christianias beboere inden 8. februar og senere af Folketingets Finansudvalg. Løsningen er hjulpet på vej af Realdania, der er indstillet på at købe byggegrunde på Christiania med henblik på opførelse af eksperimenterende boligbyggeri.

Slots- og Ejendomsstyrelsens direktør Carsten Jarlov udtaler: ”Efter to års drøftelser og en stor indsats fra de involverede parter er det glædeligt, at vi nu er nået til enighed med Christianias forhandlere om udmøntningen af christianialoven. Løsningen sikrer bl.a. åben og gennemskuelig boligudlejning, nyt boligbyggeri, istandsættelse af bygninger og volden samt mulighed for videreførelse af kulturelle og sociale tilbud. Jeg er glad for, at Realdania vil være med til at skabe rammerne for det fremtidige Christiania med sit bidrag til spændende og eksperimenterende boligbyggeri”.

Adm. direktør Flemming Borreskov udtaler: ”Jeg håber, at Realdania kan være med til at udvikle og styrke Christiania som et enestående boliglaboratorium, der kan inspirere både herhjemme og i udlandet. I fremtidens samfund skal der være plads til det krøllede, foranderlige og mangfoldige på lovlig grund. Realdania vil derfor arbejde for, at netop disse principper bliver bærende for boligudviklingen på Christiania fremover”.

Christianias advokat Knud Foldschack udtaler: ”Det forslag, som Christiania nu skal godkende, indeholder nogle visionære rammer både planmæssigt og økonomisk, som vil kunne sikre og videreudvikle det værdigrundlag på Christiania, som er så betydningsfuldt, og som efter min bedste opfattelse er noget vi alle gerne vil beskytte. Et fremtidigt Christiania kan efter rådgivernes opfattelse nu videreudvikles som et beskyttet boligeksperiment i ordets bredeste forstand med Christianiafonden, Christianias Boligorganisation og Realdanias boligfond i samspil med staten. Det kan blive rigtigt visionært”.

Næste skridt

Aftalens gennemførelse forudsætter, at Københavns Kommune vedtager en lokalplan, der muliggør en realisering af aftalen samt godkender den almene boligorganisation. Der vil blive søgt indgået en aftale med Københavns Kommune herom inden den 1. april 2007. Det er videre en forudsætning, at den retssag, som Christiania den 15. december 2006 anlagde mod staten, hæves senest den 1. april 2007. Staten vil dog acceptere sagsanlæg for så vidt angår retten til at bibeholde eksisterende selvbyggerhuse på dele af volden.

Tilbuddet i sin helhed samt supplerende materiale kan i forlængelse af pressemødet hentes på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside.

Realdanias Christiania tanker.

3. april 2007: Realdania på vej til at droppe tilbud om at opføre boliger med respekt for fristadens særpræg.

En aftale er gensidig. Derfor, hvis Christiania ikke accepterer forhandlingsaftalen falder tilbuddet bort. Det siger direktør, Flemming Borreskov: "Der skal være to brohoveder, hvis man skal bygge en bro. Men hvis staten eller Christiania ikke vil være med, så er grundlaget for vores brobygning væk. Aftalen vil ellers være god både for staten og for Christiania, og hvis parterne indgår den, så er vi med. Hvis ikke, ja, så var det det, siger Flemming Borreskov."

Realdania har tilbudt at købe hele byggeretten på 12.000 etagemeter, hvis staten og Christiania indgik en aftale. Sker det vil fonden kunne opføre omkring 150 boliger som et særpræget og eksperimenterende byggeri, der vil falde ind i omgivelserne.

Retssagen mod Staten

Christianias advokater, Knud Foldschack, Sara Winding, Lulla Forchhammer og Maria Auken har stævnet Staten. Sagen er todelt og omfatter Christianias kollektive rettigheder, og mere end 700 enkeltsager, med påstande om hævd, uopsigelighed og statens manglende ret til at give tidsbegrænsede brugstilladelser, opsigelser og påbud m.v. og en påstand om, at Staten ikke kan kræve de såkaldte truede huse på volden ryddet.

”Vi har måtte erkende at trods 1 1/2 års forhandlinger med SES har staten ikke udvist større forståelse for Christianias særegenhed, hvilket har medført at vi må afprøve vores rettigheder ved en domstol. Forhandligerne behøver dermed ikke at være definitivt forbi, men da staten selv havde sat frist for hvornår en evt. sag skulle anlægges i forhold til at få afprøvet spørgsmål vedr. vores rettigheder ved en domstol, så vi ingen anden udvej end at gå til domstolene inden fristen udløb. Pressemeddelelse og mere om stævningen på Christiania.org.


	Inden udgangen af juni 2006 vil SES fremlægge regeringens tilbud til Christiania. Københavns Kommune skal derefter udarbejde en lokalplan, som er byggetilladelsen. Staten beder i første omgang om et tilsagn. SES begynder til efteråret, at genoprette Bastionerne. Primo 2007 forventes omkring 50 boliger på Voldene fjernet. Der etableres hurtigst muligt en almen boligorganisation, der skal eje nogle af boligerne, da blandede ejerforhold indgår i tilbuddet. En fond skal eje musiksteder, værtshuse og Christianias fælles aktiviteter. I foråret 2007 ventes Københavns Borgerrepræsentation at have vedtaget den nye lokalplan. Derpå kan staten begynde at sælge retten til at bygge nyt på Christiania.

Situtationen ultimo 2006

Christianias svarfrist udløb onsdag den 15. november, og som ventet var svaret henholdende. Ja - nej og mere tid. Kan enderne nå sammen? Efter Uglens opfattelse bliver det svært. KAB synes at gøre sig til fortaler for en 100% almen boligløsning, som christianitterne bare skal lære at forstå. Spørgsmålet er om de vil have den? Og om en almen model er hensigtsmæssig i det hele taget? Lokalplanen for Delområde I forventes desforuden, at ville stille kommunale krav til blandede ejerformer, og er altså i overensstemmelse med SES modellen, og et eller andet sted skal der jo også være økonomi i projektet. Det sidste bliver nok det vanskeligste. Det er imidlertid svært at se, hvordan projektet kan tilføres yderligere tilskud, som i det foreliggende projekt er temmelig omfattende

Christiania har hævd på ejendomsretten til voldene og den oprindelige Bådsmandsstræde kaserne, siger Foldschack, og stævner Staten. Endnu en sag om ejendomsret er dermed opstartet, og spørgsmålet melder sig, om man gennem en ulovlig besættelse kan tiltvinge sig ejendomsretten? Husker du beboerhuskampen, som i sin substans handlede om det samme. Det blev dengang til et beboerhus, som efter 4 år blev lagt ind under kommunens administration.

Statens tilbud til Christinia. Tilbuddet skal være accepteret inden den 15. november 2006. Vi har down-loadet det samlede forslag, som kan hentes som pdf her. Tilbuddet er en ligning med mange ubekendte. En almen boligorganisation får lov til at overtage 32.000 m2 etageareal i de tidligere kaserne bygninger af Staten. Balancelejen bliver efter genopretningsperioden, bestemt til 8 år, anslået på 660 kr. m2 for christianitter, og 800 kr. pr. m2 for tilflyttere. Huslejen er tilskudsberretiget efter gældende regler om genhusning og boligsikring. Staten udlejer en række af de øvrige bygninger direkte, eller via en fond. Samtidig forudsætter regnestykket, at der netto opføres 20.000 m2 ejer- og andelsboliger, dvs. 4.000 m2 fjernes mod et nybyggeri på 24.000 m2. Christiania har i første omgang avist Statens tilbud med mindre tilbuddet ændres, men meningerne før deadline synes at være delte. SES fastslår det er afslutningen på et forhandlingsforløb, planen er en helhedsplan, indtægter og udgifter skal hænge sammen.

Huslejen

Reglerne for drift af almene boliger er strikse, ingen overskud eller underskud = balanceleje, og der er i København skærpede krav om hensættelser undervejs. I Christianias tilfælde søges der derfor om dispensation fra de almindeligt gældende regler bl.a. for omfanget af nødvendige og boligernes størrelse. Udgifterne indeholder således ikke moderniseringsudgifter til fx køkken, bad og toilet, som derfor heller ikke indgår i genhusningsstøtten og boligsikring. Huslejen i en almen bolig på Christiania ligger umiddelbart tæt på den pris Ritt Bjerregaard ønsker sig for en nabobolig på Kløvermarken. Billige boliger projektet, hvor en bolig på 100 m2 efter den oprindelige plan skal koste kr. 5.000 kr i månedlig husleje. Nu er det kun christianitterne, som tilbydes en husleje på kr. 5.500 for 100 m2. Nyindflyttere skal betale 800 kr. pr. m2, hvilket svarer til kr. 6.600 md. I begge tilfælde gælder det, at lejen hæves successivt fra et lavere niveau over en årerække til genopretningen er afsluttet. Lejen er + fællesudgifter (vand, varme, el. + christianias fællesudgifter).

Udviklingsplan for Chritianiaområdets voldanlæg.

Voldanlæggets fremtid har været til debat siden SES offentligjorde sin udviklingsplan for Bastionerne, der har været til offentlig høring på Christianshavns Gymnasium. Christiania mener at planen vil omdanne området til en park uden kratbevoksning, hvor SES mener en bedre tilgængelighed vil beskytte voldanlæggene, og Jens Balsby Nielsen fra SES mener, at snakken om rydning af bevoksningen er blæst ud af proportioner. De 55 huse som ønskes fredet.

Kulturarvstyrelsen indstiller 11 bygninger fra 1600 tallet til fredning.

Ritt Bjerregaard vil gerne overtage Christiania.

CHRISTIANSHAVNERNET fotos - information - debat - kommentarer