CHRISTIANSHAVNERNET fotos - information - debat - kommentarer

Christianshavn

Holmen

Kanalen

Volden

Refshaleøen

Redaktionelt
Forsiden
Fotoalbums

Om de ny albums

Ebbes blog
Fotos

Udsat. Se siden nederst

Om os

Meninger

Sideoversigt

Emneoversigt

Fakta

Vejviser

Set & Sket

Opslagstavlen

Presseklip

Sidste Nyt

Fremtiden

Fortiden

Rendez-Vous
Oversigt

Restaurationer
Café au lait
Bodega
Bistro
Coffee Shops
Take Away
Sandwich Shops
Gøglere & Musikanter
Smugkroer
Spisesteder
Natkassen
Anonyme Steder

Anmeldelser.

Traditionerne

Boligforeninger ©

Kandestøberene ©

Unge & Seniorer ©

Græsrødderne ©

Markedspladsen

Christianshavns lokale handlende, erhvervsliv, og links til det off. Danmark. ©

Nyttige adresser
Christianshavn ©

Bastionerne
Kalvebod Bastion
Enhjørningens Bastion
Panterens Bastion
Elefantens Bastion
Løvens Bastion
Ulrichs Bastion
Sophie Hedvigs Bastion
Vilhelms Bastion
Carls Bastion

Frederiks Bastion

Charlotte Amalies Bastion
Quintus Bastion
Bolværk & Sejlskibe
Christianshavns
Travaljelaug
Christianshavns
Baadudlejning
Christianshavns
Baadforening
Livet i
Kanalen
Skibe på
Holmen
Trafikinformation
Havnebussen

Lystbådehavnen Lynetten

De ukendte steder
Lirekassens rute ©
Holmen ©
Refshaleøen 2004 ©
Kullturpingerne
Nordatlantens Brygge

Operaen

Christianshavns Beboerhus

Christianshavns Bibliotek

Christiania

Ting og Sager

Klunserhjørnet
Køb/Salg/Bytte mv.

Universelle Mødesteder
Seværdigheder mv.
Samtalen med Gud
Christians Kirken

Frelser Kirken

Trossamfund
Mere Finanslov

Filmskolen

Søkvæsthuset

Arkitektskolen

Teater Skolen

DAC Gammel Dok

Rytmisk Musik

Gymnasiet

Døtre Skolen

Christianshavns Skole

Rodekassen

Den Sorte Diamant

Middelgrundens Vind

Flakfortet

Copenhagen Airport

CopenhagenMalmøPort

By og Havn

Øksnehallen

Kulturhavn

La meilleure façon

de ne pas avancer

est de suivre

une idée fixe

Citations du Monde

DGI byen
Copenhagen X

Debatten


Christianshavn lokalt

Christianshavns lokalråd nedlægges ikke, men skal fungere side om side med Lokaludvalget. Links på Forsiden nederst til lokaludvalget.

Lokalrådene i København skal nedlægges! De foreslås i 2006 erstattet af lokaludvalg, og udvalgenes sammensætning er til debat. Læs kommunens forslag (ny) til lokaludvalg. Københavns Kommunes debat forum.

Personkredsen i et lokaludvalg bør efter Uglens opfattelse ikke, som forslået af Københavns Kommune, udpeges af kommunens politikere. Personerne bør vælges på demokratisk vis blandt lokalt forankrede beboere, og brugere, med sikkerhed for en bydels forsekellige kvarterer er bredt repræsenteret.

På langs deles Christianshavn af Kanalen, og på tværs af Torvegade, og Christianshavn består som sådan af 4 bydele, 4 meget forskellige kvarterer (kvadranter), med Christianshavns Torv som omdrejningspunkt. Christiania og Holmen, i dag adskilt og nærmest isoleret fra den øvrige bydel, er en del af Christianshavns lokalråd. Boligmassen er sammensat og boligbebyggelsen i de 4 kvarterer forskellig. Der bor således relativt mange Oven Vandet og langt færre Neden Vandet.

Christianshavns borgere har således indbyrdes ikke nødvendigvis, udover de deler det historiske miljø, som alle ønsker bevaret, hverken forstand på hinandens daglige problemer, og på en række områder ikke sammenfaldende interesser. Det har igennem årene derfor også vist sig ganske overordentlig svært, at fremkalde en lokal debat. Særinteresser præger foreningslivet, bruges som springbrædt for politisk aktive, og er bremseklods for en mere bred og åben dialog beboerne imellem.

Udpegede repræsentanter i lokaludvalg vil forstærke denne tendens, og meningen med et lokaludvalg er vel i princippet mere nærdemokrati og ikke mindre nærdemokrati! Der bør derfor brydes med dette udpegnings princip, som overordnet blokerer for udvikling og debat. Ønsker man at fremme et bestemt synspunkt, bør man kunne argumentere for det, og stå til ansvar for det.

  • Lokaludvalg. En ny side på Christianshavnernet om lokaludvalg, hvor du kan se lokalrådets indsigelse.

Islands Brygge modellen synes at være den mest demokratiske model. Bydelens borgerforening vælger lokalrådet på foreningens generalforsamling. Det koster 30 kroner om året at blive medlem af borgerforeningen på Islands Brygges. Islands Brygge modellen kan man læse om i Bryggebladet.

Christianshavn hænger logistisk bedre sammen med Amager end med Indre By, de fleste servicefunktioner ligger på Amager, og Christianshavn bør efter Uglens opfattelse danne et Indre Amager Lokaludvalg.


Christianshavns Beboerhus

Genbesættelsen af Kofoeds Skole fandt sted i begyndelsen af maj måned 1976. Mere om CB, og historien om beboerhuset, Send gerne fotos til redaktionen.

Formål :

  • At opfylde væsentlige kulturelle, sociale og almene behov hos bydelens beboere og storbybefolkningen i almindelighed.
  • At være væksthus for kulturelle vækstlag og give borgerne mulighed for kulturelle udfoldelser skabt på egne præmisser.
  • At præsentere en vifte af lokale, regionale og internationale kulturelle udfordringer og fungere som katalysator for nye kulturelle aktiviteter.
  • At styrke lokalområdets kulturelle mangfoldighed ved at stimulere og udvikle kulturelle, sociale og politiske aktiviteter. ’Kultur’ forstået som de værdier, traditioner og livsformer som integrerer et samfund til et socialt fællesskab.
  • At udnytte 30 års erfaring med direkte brugerdemokrati og kollektiv ledelse til at udvikle huset i et aktivt samarbejde mellem bestyrelse, personale og brugere
  • At samarbejde med andre medborgerhuse og øvrige kulturelle institutioner om relevante tværgående kulturelle projekter af større omfang.

Målgruppe : Alle borgere i Københavns Kommune i almindelighed og borgere på Christianshavn i særdeleshed.

Læs kontraktens fulde ordlyd side 113 og frem.


Demokratiet på Christianshavn

Christianshavns Torv

En ny strid er opstået mellem beboere Christianshavn Syd på den side, og Lokalrådet på den anden side om trafikken ind og ud af Christianshavn Syd. Denne, efter Uglens opfattelse, absurde og meningsløse lokalrådsbeslutning, at trafikomlægge langs kanalen omtales her. Lokalrådet skriver den 13.10.2005.

Lokalrådets plan for Prinsessegade!


Torvet skal indrettes med yderligere 85 p-pladser. Mere om torvet.


Christianshavnernet er i sin tid oprettet

i en slags protest mod det underskud af demokrati som er en kendsgerning på Christianshavn, bedst udtrykt af den nu afgåede præst ved Frelser Kirken, Lene Mathias. Det gør sig også gældende i debatten om Christiania, hvor nogle få selvbestaltede personer, på hele bydelens vegne laver lobby arbejde for nogle spefikke synspunkter. Der kan være enighed om nogle, uenighed om andre, men essensen er, at de ikke er til fri debat.

Eksempelvis synes vi på Christianshavnernet, at en multihal på Arsealøen er en rigtig dårlig ide. Problemet med trafikken i Prinsessegade kunne løses ved at flytte den forældede og æstetisk grimme Christianshavns Skole ud af bydelen til fx Kløvermarken. Flere på Christianshavn sender i forvejen deres børn ud af bydelen for at gå i skole i privat skoler eller andre mere attraktive folkeskoler.

Kløvermarken tilbyder de nødvendige idrætsfaciliteter som CIK efterlyser, så de kunne passende flytte med. Der kunne nok findes en bus pendlerløsning til metroen, som er sikker transport og de vil nok være glade for lidt flere passagerer. Så er der pludselig plads til nytænkning i bydelen.

Hertil kommer, at underjordisk parkering ikke kun må være et ønske, det er en nødvendighed, da Christiania efter forslaget skal forblive bilfrit, og det vedkommer ikke kun Christiania, men hele Christianshavn Nord, som i den grad ufrivilligt er underlagt den massive tilstrømning til Christiania udefra. Det er jo ikke Christiania som kommer og rydder op efter gæsterne, de passer som fleste på Christianshavn sig selv. Det er forlængst forslået at lukke af for trafik ind i området ved Frelser Kirken, men det kan man ikke, så derfor under jorden med biler og cykler.

Bragt i Christianshavneren:

Uglen - nabo til Christinia

Uglen er gennem sin boligforening tæt op til Fristaden automatisk medlem af foreningen Christianias Naboer. Det ved han, fordi boligforeningens repræsentant i lokalrådet har spurgt om lov til at deltage i møderne, og han har siddet med ved bordet i et år eller to.

Det arbejde gør han sikkert udmærket, der er bare ingen der ved noget om det, for der er ingen kommunikation fra foreningen til dens medlemmer, hvor mange sikkert ikke aner de er medlem.

Det er et demokratisk problem.

Der er også lidt polemik om definitionen naboer. Er det dem som bor tæt op til Christiania eller er det hele Christianhavn. Egentlig er det uden betydning undtagen for foreningen Christianias Naboer, som ikke brød sig om naboernes mening i trafikdebatten omtalt andetsteds, for derefter af danne deres egen forning.

Det vides ikke med sikkerhed hvem der sidder med rundt om bordet i foreningen, men det var i sin tid CIK, en idrætsforning i Bådsmandsstræde, gymnasiets rektor, en repræsentant for Frelser Kirken og så et par kinesere, ja undskyld udtrykket, men ingen ved rigtig hvem de er og hvad de står for.

Nu kan man i avisen den 21. januar 2007 læse, at foreningen gør indsigelse i BR og i Folketinget på naboernes vegne mod trafik og byggeplaner på Christiania.

Det være sig hvad det være vil, der er trafikproblemer i området. Det ved enhver som har sin gang i kvarteret omkring det bilfri Christiania, og en løsning gennem øgede parkeringsmuligheder for både erhvervskørsel, biler og cykler, og en omlægning og udflytning af en eller flere institutioner er påkrævet. Christiania forslaget indeholder da også, såvidt vides, en klausul om, at Christiania ren faktisk gøres 100% bilfri, en diskussion som nok skal blusse op på et tidspunkt, da der registreres flere og flere biler dér også.

Men pudsig nok repræsenterer de selvsamme boligforeningsrepræsentanter, som uglen har kendskab til er inviteret indenfor i klubben af dirigenten Julius, nogle af de mest forsømte, nedslidte og udvendigt dårligst vedligeholdte ejendomme, som kan opstøves på hele Christianshavn.

Udvikling er mange ting, men at tro alting kan forblive som det var er de rigtige kinesere vist et godt eksempel på ikke er tilfældet, og der kan gammelmandsvældet på Christianshavn ikke følge med.

Hvem er Christianias Naboer!

Christianshavnernet har forsøgt at finde relevante oplysninger om denne, for mange christianshavnere, ukendte forening. CH 1 linker til denne artikel i JP København, som beskriver foreningens idegrundlag.

Foreningen har i marts 2005 tilsyneladende fornyet sin henvendelse til Strygejernet i Burmeistersgade, og rettet personlig henvendelse til afd. 68's repræsentant i lokalrådet, uagtet afdelingen i 2003 takkede nej til medlemskab, da man ønskede en lokalt forankret dialog.

Christianias Naboer er således anledning til uenighed blandt beboerne i afd. 68, som tilsyneladende, i forhandlingerne om en lovliggørelse af Christiania, er udset til at skulle afgive deres gårdareal til nybyggeri. Det vides ikke om afd. 84 i Burmeistersgade, A/B Burmeistersgade-Bodenhoffs Plads, A/B Firkanten og A/B Prinsessegade 61 - 63 har modtaget henvendelser fra foreningen.

Oprindelig opstod foreningen Christianias Naboer som en konsekvens af lokalrådet ikke ønskede, at den af lokalrådet nedsatte Benendens trafikgruppe, udviklede sig til et diskussions fora for Christiania trafikken. Lokalrådet ønskede denne diskussion opdelt i en Aladdin del og en Prinssegade del.

Et borgermøde i Christianshavns Beboerhus om Vej og Parks forslag til trafikafvikling i Prinsessegade havde påvist, at der var stor uenighed mellem Vej og Park og lokalrådets forslag på den ene side, og beboernes meninger på den anden side, hvilket fik Vej og Park til at trække deres trafikforslag tilbage. Se lokalrådets forslag til trafikrenovering af Prinsessegade.

Kun et byudviklingspuljeprojekt, et forslag udarbejdet af E/F Aladdin i samarbejde med E/F Hjerter Dame til små 10 mio. kroner for hele Aladdin området, kunne efter lokalrådets opfattelse diskuteres i trafikgruppen. Et projekt hvis ide var, at boligforeningerne skulle løfte en forskønnelsesopgave i et fælles vejlaug. Udgifterne i dette vejlaug skulle fordeles på beboernes husleje efter m2 boligareal.

Aladdin området består af en lille snes ejer-, andels- og lejeboliger. Hertil kommer Burmeistersgade og en del af Bodenhoffs Plads er offentlig vej, de øvrige veje er private fællesveje, og boligforeningerne har som udgangspunkt meget forskellige økonomiske interesser og formåen.

Der var da også tydelig nervøsitet at spore blandt beboere i Burmeistersgade for, at boligforeningerne langs med kanalen kun ønskede, at blive aflastet yderligere for christianiatrafik, som det skete i Vej og Parks skolevejsprojekt i 2000.

Benendens trafikgruppe aktivitet ophørte, til gengæld modtog en række udvalgte personer i Vor Frelser Kirke, Christianshavns Skole og Gymnasium (CIK, Institutionerne! mv.) samt beboerrepræsentanter i bestemte boligforeninger en personlig henvendelse om medlemskab af Christianias Naboer.

I angst for, at nabobegrebet skulle blive tolket for snævert, opfandt medlemmer af lokalrådet dette forum. Et forum som sikrede, at lokalrådet kunne forhandle med myndighederne som Christianias naboer, udenom de eksisterende naboer og diskussionsfora. Foreningen har siden måtte revidere sin medlemskreds og kalder og sig nu en beboergruppe. Foreningen inviteres til forhandliger som naboer, men er siden dens oprettelse stort set usynlig i den daglige debat på Christianshavn.

Foreningens hjemmeside er ude af drift. Hvem foreningens medlemmer er i dag, og hvilke nabosynspunkter de rent faktisk repræsenterer på naboernes vegne får stå hen i det uvisse. En hjemmeside, oprettet til formålet, oplyser om foreningens målsætning og fundast, og der står, foreningen repræsenterer 2000 christianshavnere! Siden indeholder dog ikke nævneværdig information om foreningen og dens aktuelle aktiviteter.


Lokalavisen ch1 skriver :
Lokalrådets referat 9. marts 2005 - uddrag.

>>>som Morten Lind forklarer det telefonisk, - græsrødder på Christianshavn i lokalråd og andre sammenhænge, skal ikke hænges ud med adresse og tlf. nr........

Sagt på en anden måde, så skal medlemmer af lokalråd og græsrødder med den ene eller den anden dagsorden på Christianshavn kunne opretholde en anonymitet, selvom disse påstår, at repræsentere Christianshavns 11.000 beboere. Specielt nye christianshavnere har ingen chance for at vide hvem der siger hvad. Lokalrådet offentliggør referater med navne på tilstedeværende, og detaljer om hvem der siger hvad på møderne, men ikke hvem de pågældende repræsenterer. Hvad er ideen i det.

Lokalrådets forslag til trafikrenovering af Prinsessegade. Prinsessegade og bussluse.

>>>> Julius redegjorde for, at FU har besluttet at skrive til Christianias forhandlingsgruppe, at vi ønsker et møde. Dertil omdelte FU et oplæg til beslutning i 4 punkter, som kunne vedlægges brevet:

1 Lokalrådet ønsker, at forhandlingerne mellem Christiania og myndighederne fortsætter.
2 Lokalrådet støtter Christianias indstilling om et meget begrænset nybyggeri.
3 Lokalrådet ønsker et beslutningsdygtigt Christiania.
4 Lokalrådet opfordrer Christiania til at føre en forpligtende dialog med naboerne og Lokalrådet.

Dette oplæg førte til en meget ophidset debat, om der burde tilføjes flere punkter, ikke mindst om bevarelse af voldanlæggene og den særlige Christiania-arkitektur i dens samspil med naturen. 

Vibeke erklærede, at hun af oplæggets ordlyd fik svar på det spørgsmål, hun havde stillet på sidste møde om, hvorvidt Lokalrådet er imod konsensusdemokratiet. Hun konstaterede til sin tilfredshed, at det er Lokalrådet ikke, og hun tog også til efterretning, at Christianias Naboers holdning og Lokalrådets ikke er identiske. <<<<<<  


Er Christianias Naboer en syltekrukke!

Et trafikmøde blandt et dusin boligforeninger i Aladdin kvarteret blev efter Christianshavnernets oplysninger enige om, at den voldsomme trafik til Pusher Street nu havde taget overhånd, og der måtte gribes ind. Lokalrådet og enkelte beboerrepræsentanter opfordrede på mødet foreningerne til, at lade lokalrådet oprette en Christiania gruppe.

Lokalrådet skriver i sit referat, februar 2005 [læs referatet]:

Vibeke stillede spørgsmål ang. sammenfald mellem Christianias Naboer og Lokalrådet. Morten forklarede at Christianias Naboer er en gruppe sammensat af interessenter omkring Christiania, men ikke et udvalg under Lokalrådet, men måske kunne der være personsammenfald. Vibeke fremførte at Lokalrådet tidligere havde taget stilling vedr. konsensusmodellen på Christiania, og var ikke enig heri. En længere drøftelse herom.

Lokalrådet har igennem hele 2004 flaget voldsomt for en Bussluse til Holmen og imod projektet på Krøyers Plads. Samtidig har lokalrådet lavprofilet og været usynlig i debatten om Christianias fremtid, uagtet L 205 har været på dagsordenen siden maj måned 2004.

Lokalrådet oprettede heller ikke en Christiania gruppe som aftalt, den blev til foreningen Christianias Naboer, [læs mere nedenfor] en forening som vel bedst kan sammenlignes med en syltekrukke.

Læs det åbne brev

Demokratiet på Christianshavn

Der er lidt polemik i bydelen mellem naboerne og foreningen naboerne om nabobegrebet.

Man kan bedst beskrive det, at det christianshavnske kinesermandsvælde er endnu mere indelukket, og ikke nær så fremsynede, som det rigtige kinesermandsstyre.

Private fællesveje på Christianshavn til kommunal overtagelse. Kære Julius, om trafikken på CH 1. CH1 spurgte Lene Matthies, nu forhenværende præst ved Vor Frelsers Kirke, hvordan hun har det med, at bydelen i Christianiaudvalget tilsyneladende skal repræsenteres af 12 selvudnævnte personer i forholdet til trafik, Pusherstreet og CA's fremtid. Christianshavns Skole meldte afbud til naboringen. Lokalrådet, som i forbindelse med Skolens udvidelse tilbage i 2000 foreslog trafikken reguleret med et vejskilt, har nu skrevet endnu et brev til myndighederne. Tak for det, siger vi her på redaktionen, men måske lokalrådet skulle have lyttet til indsigelserne dengang de var aktuelle!


Sofies Bad

2008. Sofiegades Badeanstalt blev lukket i 1998, men er siden holdt i live af frivillige.

Pkt. 15 - Kultur og Frtid den 8. maj 2008:

Foreningen bag Sofies Bad søger om tilskud til driften af Sofies Bad i perioden 2009-2011 samt tilskud til en udbygning og renovering af badet.

INDSTILLING OG BESLUTNING

KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN INDSTILLER,

1. AT KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET GIVER AFSLAG PÅ ANSØGNINGEN FRA FORENINGEN BAG SOFIES BAD OM 230.000 KR. I ÅRLIGT DRIFTSTILSKUD I PERIODEN 2009-2011 OG 2,85 MIO. KR. TIL RENOVERINGEN OG UDBYGNINGEN AF BADET.

PROBL EMSTILLING

Københavns Kommune har siden 2005 støttet Sofies Bad med et årligt driftstilskud på 220.000 kr. (p/l 2004). Tilskudsordningen udløber den 31. december 2008 (KFU 358/ 2004).

Foreningen bag badet, "Christianshavns Agenda 21, Bade- og Sundhedshus", søger om et fortsat tilskud på 230.000 kr. (p/l 2008) til drift af badet i perioden 2009-2011(bilag 1). Beløbet er indeholdt i Kultur- og Fritidsudvalgets ramme. Forlænges tilskudsor dningen ikke, kan midlerne anvendes til andet formål.

Siden foreningen overtog lejemålet, har den arbejdet på at udbygge og renovere Sofies Bad, og foreningen har udarbejdet et projekt. Projektet har en samlet udgift på 7,37 mio. kr., hvor Københavns Kommune søges om en medfinansiering på 2,85 mio. kr.

Udbygningen vil bl.a. indeholde tyrkisk bad (hamam), bassinhus med vandrensnings-anlæg, handicaptoilet, sauna med tilknyttet varmt- og koldtvandsbassin. Der foreligger byggetilladelse til projektet.

Foreningen bag Sofies Bad tilkendegiver, at såfremt der ikke i budget 2009 afsættes midler til både fortsat drift og udvidelses- og renoveringsprojektet, bliver man forment-lig nødt til at lukke badet.

LØSNING

Kort om Sofies Bad
Sofies Bad ligger på Christianshavn i Sofiegade 15 A-B. Badet er fra 1909 og det ældste og eneste af slagsen tilbage i København. Badet/bygningen blev fredet af Kultur-arvsstyrelsen i 2000 på grund af det enestående interiør. Indretningen står stort set, som da bygningen blev opført i 1909.

Foreningen bag Sofies Bad står for den daglige drift af badet og for badets arrange-menter. Ud over selve badeaktiviteterne og tilbud om behandling afholder foreningen bevægelseskurser, workshops og intime koncerter med ny og klassisk musik.

I 2006 fik Sofies Bad tildelt Københavns Kommunes Miljøpris på grund af foreningens arbejde med naturvenlig bæredygtighed, miljø og økologiske principper.
Det udarbejdede udbygnings- og renoveringsprojekt er udformet ud fra bæredygtige, ressourcebesparende og økologiske principper.

Foreningen har over 400 medlemmer, og badets gæster er såvel unge som ældre. Ifølge foreningen er antallet af brugere stigende, og i løbet af de seneste 3 år er omsætningen steget til det dobbelte.

Foreningen tilkendegiver, at det derfor er blevet stadig sværere at forestå den daglige drift af badet i de nuværende, begrænsede fysiske rammer med delvis frivillig arbejds-kraft (servicering af brugere, vedligehold m.m.).

Udbygnings- og renoveringsprojektet
Foreningen har både i 2004 og 2007 søgt kommunen om finansiel støtte til det udarbej-dede udbygnings- og renoveringsprojekt (KFU 358/2004 og KFU 239/2007). Begge gange blev der ikke afsat penge til projektet.

Foreningen søger nu kommunen om 2,85 mio. kr. til en medfinansiering af projektet.

Et udbygget bad vil - foruden nutidens tilbud - tilbyde kurbad, behandling, velvære- og bevægelsestilbud m.m. til glæde for en bred målgruppe (mødregrupper, pensionister, børneinstitutioner samt øvrige besøgende).

Desuden vil et udbygget Sofies Bad i form af hamamen tilbyde tyrkisk badekultur til glæde for blandt andre Københavns etniske minoriteter.

Kulturarvsstyrelsen har givet foreningen tilladelse til at udbygge og renovere det frede-de bad, hvis det historiske præg og interiør bibeholdes, hvilket er i overensstemmelse med tankegangen i det udarbejdede projekt.

Som følge af bygningens fredning og det enestående interiør kan badet vanskeligt anvendes til andre formål.

Ifølge foreningen bag Sofies Bad vil et udbygget og renoveret bad kunne drives uden tilskud fra Københavns Kommune. Dog er det nødvendigt med et fortsat driftstilskud til dækning af husleje under ombygningen og i indkøringsfasen.

Det skal bemærkes, at det årlige driftstilskud i sin tid blev tilvejebragt ved at mindske Ejendomsdrifts indtægtskrav (KFU 257/2003).

Økonomien i projektforslaget
Det årlige driftstilskud vil være 230.000 kr. i perioden 2009-2011. Udgiften til udbyg-nings- og renoveringsprojektet er budgetteret til 7,37 mio. kr. (bilag 2) og vil ifølge ansøgningen fra Sofies Bad være finansieret således:

· Foreningen bag Sofies Bad 1.100.000 kr.
· Lokale- og Anlægsfonden 2.000.000 kr. (tilsagn)
· Københavns Kommune 2.850.000 kr.
· Øvrige fonde og sponsorer 222.000 kr. (bevilget)
· Realdania 1.200.000 kr. (tilsagn)

ialt 7.373.000 kr.

Realdania har givet tilsagn om en medfinansiering på 1,2 mio. kr. Det samme har Lokale- og Anlægsfonden i form af 2,0 mio. kr. Fonden tilkendegiver imidlertid, at projektet snart skal realiseres, hvis fondens givne tilsagn om støtte skal bibeholdes.

Begge tilsagn forudsætter, at Københavns Kommune medfinansierer udbygnings- og renoveringsprojektet.

Det skal nævnes, at såvel anlægs- som driftsudgifterne bygger på skøn fra foreningen.

Kultur- og Fritidsforvaltningens anbefaling
I kraft af badets historik, intime atmosfære og udbud af wellness, bevægelses- og kultur-aktiviteter giver Sofies Bad mulighed for afslapning og samvær.

Kultur- og Fritidsforvaltningen anbefaler imidlertid, at der gives afslag på ansøgningen såvel til drift som anlæg. Dette begrundes med, at foreningen gennem flere år har forsøgt at få en samlet finansiering af projektet. Det er hidtil ikke lykkedes – herunder heller ikke at få medfinansiering fra Københavns Kommune. Der er således hverken i budget 2008 eller i budgetforslag 2009 afsat midler til projektet.

Der skal imidlertid samtidig gøres opmærksom på, at den fredede ejendom vanskeligt kan anvendes til andre formål, og at badet formentlig vil lukke og stå tomt, hvis der ikke findes midler til et fortsat driftstilskud samt til udvidelses- og renoveringsprojektet. Det skal ses i sammenhæng med, at der tidligere er givet afslag på at anvende bygningen til en daginstitution.

Følgende havde inden behandling af punktet foretræde for udvalget om sagen:

" Anne Poulsen
" Mona Hunosøe
" Gordon Menzies
" Kirsten Hanson
" Lise Pilegaard Nielsen
" Kirstine Søndergaard

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i enighed, at der også i 2009-2011 afsættes midler til driften; ansøgningen om 2,85 mio. kr. til renovering og udbygning af badet indgår i de kommende forhandlinger om budget 2009.

Afstemning:

Forhøjet driftstilskud vedtaget.
Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at forvaltningen til næste møde fremlægger en indstilling, hvor driftstilskuddet er forhøjet til 220.000 kr. årligt, at i 2005 søges finansiering tilvejebragt med overførsel af 105.000 kr. fra de afsatte midler til Åben Lydscene, at indtil overførselsprocessen er gennemført mellemfinansieres forhøjelsen af konto 6.51.1 – Sekretariat og forvaltning. Et flertal (Hellen Hedemann, Bjarne Fey, Finn Rudaizky, Mona Heiberg, Klaus Bondam og Jens Kjær Christensen) stemte for forslaget. Ingen stemte imod. Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Helle Sjelle og Karin Storgaard undlod at stemme. Forslaget blev dermed tiltrådt.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder, at Kultur- og Fritidsforvaltningen i en tidsbegrænset periode fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2008 giver et driftstilskud til foreningen på 115.000 kr. årligt, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at Kultur- og Fritidsudvalget senest i oktober 2008 tages stilling til en eventuel forlængelse af driftstilskuddet, at Kultur- og Fritidsudvalget ikke imødekommer ansøgningen om støtte med 2,6 mio. kr. til renovering og ombygning af Sofies Bad.

Miljøpris til Sofiebadet.

Lige siden bygningen i Sofiegade, hvor Sofiegades Badeanstalt hører til, blev lukket i 1998 og senere fredet i 2000 har et flok ildsjæle holdt liv i badeanstalten.

Og med en mindre offentlig og privat støtte er det faktisk også lykkedes at forny og bevare stedets enteriør og restaurere en del af den gamle fredede badeanstalt, og i dag har badeanstalten omkring 400 medlemmer. Sofiebadet bliver drevet af frivillige som en kombination af moderne wellness-center og kulturinstitution. Og i weekenderne kommer folk fra hele byen for at bruge badet.

Men begrænsningerne, der ligger i at drive stedet på frivilligt arbejdskraft, har bevirket, at det kun er en del af bygningen (det tidligere kvindebad), man har kunnet tage i brug. Hvis man skal have mulighed for at tilbyde et bredt tilbud af wellness-ydelser, er det nødvendigt at tage hele bygningen i brug. Det mener formanden for Sofiebadet, Anne Poulsen, også er realistisk rent økonomisk.


Tværkulturelt badehus
"Der foreligger en række støttetilsagn fra blandt andre Lokale- og Anlægsfonden og Realdania, der dog er betinget af, at Københavns Kommune er medfinansierende.

Derfor har vi søgt om en kommunal medfinansiering på 38 procent af ombygningsudgifterne, og kultur- og fritidsforvaltningen har da også indstillet, at vi indgår i budgetforhandlingerne for 2009. Nu er det så op til politikerne at føre beslutningen igennem," siger Anne Poulsen.

Planen er at ombygge den fredede brusebadeanstalt til et nyt tværkulturelt bade- og sundhedshus med tyrkisk hamam og forskellige bade- og bevægelsesaktiviteter. Projektet skal desuden udformes ud fra ressourcebesparende og økologiske principper. Badehusprojektet vil komme til at koste godt otte millioner kroner. Heraf skal Københavns Kommune støtte projektet med 2,85 millioner kroner.

"Folk vil gerne have et sted, hvor de kan tage hen i hverdagen og komme lidt væk fra deres computer. Det er nu tredje gang, vi søger Københavns Kommune om penge, og det er nu eller aldrig. Ellers bliver det også svært at blive ved med at trække på den frivillige arbejdskraft. Vores tålmodighed er efterhånden lige så nedslidt, ligesom Sofiebadet i øvrigt er," siger hun.


Selvejende institution
Medlem af kultur- og fritidsudvalget Frank Hedegaard (SF) bakker op omkring projektet, men mener dog ikke, Københavns Kommune har pengene til at støtte projektet.

I stedet vil han arbejde for at finde en løsning, hvor Sofiegades Badeanstalt kan blive en selvejende institution eller fond.

"Jeg synes selv, det er fantastisk som christianshavner, at vi har sådan et sted. Samtidig er der ikke mange andre kulturtilbud på Christianshavn end bokseklubben CIK. Men desværre har vi nok ikke midlerne til at støtte projektet. Derfor vil jeg foreslå på udvalgsmødet på torsdag, at forvaltningen undersøger, om Sofiegades Badeanstalt kan blive en selvejende institution eller fond. Det tror jeg også selv, de vil være interesseret i, for så de kan måske lave en aftale om at optage lån på en anden måde, så projektet stadigvæk kan gennemføres," siger Frank Hedegaard.