Klik på rasmuss.dk eller gå til Forsiden for information om Christianshavnernet 2004.

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer

Christianshavn

Holmen

Kanalen

Volden

Refshaleøen

Redaktionelt
Forsiden
Nedefra og op

Om os

Meninger

Sideoversigt

Emneoversigt

Fakta

Christianshavn

Debat forum

Lokaludvalg

Vejviser
Christianshavn

Nyttige adresser

Set & Sket

Opslagstavlen

Presseklip

Sidste Nyt

Fremtiden

Fortiden

Spisesteder

Café liv

Rendez-Vous

Se oversigt

Restaurationer
Café au lait
Bodega
Bistro
Coffee Shops
Take Away
Sandwich Shops
Gøglere &
Musikanter
Smugkroer
Spisesteder
Natkassen
Anonyme Steder

Anmeldelser.


Traditionerne

Boligforeninger

Kandestøberene

Seniorer

Græsrødderne


Markedspladsen

Christianshavn

butiksliv

&

DOMICILER


Nyttige adresser

Vejviser til

Kanalen

Sport

Institutioner mv.


Bastionerne

Volden

Kalvebod Bastion
Enhjørningens
Bastion
Panterens Bastion
Elefantens Bastion
Løvens Bastion
Ulrichs Bastion
Sophie Hedvigs
Bastion
Vilhelms Bastion
Carls Bastion

Frederiks Bastion

Charlotte Amalies Bastion
Quintus Bastion

Bolværk & Sejlskibe

Brug også

Nyttige adresse

Christianshavns
Travaljelaug
Christianshavns
Baadudlejning
Christianshavns
Baadforening
Livet i
Kanalen
Skibe på
Holmen
Trafikinformation
Havnebussen

Lystbådehavnen
Lynetten

De ukendte steder
Lirekassens rute
Holmen
Refshaleøen
Kullturpingerne
Nordatlantens
Brygge

Operaen

Christianshavns
Beboerhus

Christianshavns
Bibliotek

Christiania

Ting og Sager

Klunserhjørnet
Køb/Salg/Bytte

Universelle Mødesteder
Samtalen med Gud
Christians Kirken

Frelser Kirken

Trossamfund
Mere Finanslov

Filmskolen

Søkvæsthuset

Arkitektskolen

Teater Skolen

DAC
Gammel Dok

Rytmisk Musik

Gymnasiet

Døtre Skolen

Christianshavns
Skole

Rodekassen

Den Sorte
Diamant

Middelgrundens
Vind

Flakfortet

Copenhagen
Airport

Copenhagen
MalmøPort

By og Havn

Øksnehallen

Kulturhavn

La meilleure
façon

de ne pas
avancer

est de
suivre

une idée fixe

Citations du Monde

DGI byen
Copenhagen X


Christianshavn

Folkeregisteropgørelsen fra oktober kvartal 2013. Læs om valg på siden Politik.

Bydelen er i 2008 blevet lagt sammen med Indre By i Distrikt 1. Holmen og Refshaløen hører til Distrikt 1 under Christianshavn. Læs mere om bydele under lokaludvalg.

Indre By havde i 1970 : 50332 indbyggere, og i 2009 : 36110 indbyggere.

Christianshavn havde i 1970 : 9786 indbyggere, i 2000 : 9130 indbyggere, og i 2009 : 10295 indbyggere eller 154 flere end i 2008.

Distrikt 1 havde i 2008 : 45.664 borgere
Distrikt 1 havde i 2009 : 46.405 borgere
Distrikt 1 havde i 2011 : 48.490 borgere


Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. Indvandrere og efterkommere udgjorde 01.01.06 19,3 pct. af Københavns befolkning eller 96.942 personer.

Den 1. januar 2011 boede der 539.541 personer i København. Indvandrere og efterkommere udgjorde 01.01.11 19,8 pct. af Københavns befolkning eller 119.523 personer.


Christianshavn er på 29 ha og havde i 2003 et indbyggertal på i alt 9777 indbyggere. Et tal som ikke er meget større i 2011. De ny byggerier på Holmen og Margretheholmen har dog medført en stigning.

En folkeregisteropgørelse fra januar 2004 oplyser befolkningen i januar 2004 er steget til 5038 kvinder og 5105 mænd eller i alt 10143 personer. Bydelen er således vokset på kort tid, fra i 1999 at have haft 9109 indbygerre, til i 2004 at have 10143 borgere i alderen 0 - 99 år. Befolkningstallet er teoretisk set med flere nybyggerier i bydelen i stadig stigning, men den seneste opgørelse fra 2006 viser et fald til 10.100 borgere.

Befolkningstallet er ifølge Københavns Statistiske kontor primo januar 2006 faldet til 5027 kvindelige og 5073 mandlige indbyggere, eller et fald på 43. Aldersgruppen 25 til 35 år er repræsenteret i statistikken med 2205 indbyggere, og 839 er i den skolepligtige alder. 10% af borgerne på Christianshavn har udenlansk oprindelse. Indbyggertallet inkluderer Holmen.

Flytninger til og fra Kbh.

- 3.645 hele husstande med over en halv mio. kr. i årsindkomst flyttede i 2005 ud af kommunen, mens 1.186 flyttede ind.

- 2.758 hele husstande med under 150.000 kr. i årsindkomst flyttede sidste år ud af kommunen, mens 5.675 flyttede ind.

- Der blev i 2005 født 2.539 flere københavnere, end der døde. Fraflytningen betød, at folketallet i kommunen faldt med 1.204 borgere til i alt 501.158 borgere, dvs. 274.039 husstande.

Kilde: Statistisk Kontor, Københavns Kommune og Danmarks Statistik

Ifølge Københavns Kommunes Statistisk 2006 er 8380 borgere skattepligtige, og ud af 8380 christianshavnere har 16,4% en årlig indkomst på + 300.000 kroner, mens den næststørste gruppe 14.2% har en indkomst under 50.000 kroner.

Københavnerne havde i 2000 en gennemsnittelig skattepligtig indkomst på 158.500 kr. Det er beboerne i Indre By, Indre Østerbro og Christianshavn der har den største skattepligtige indkomst.

Indkomstudviklingen i København de sidste 10 år. Gennemsnitlig årlig indkomst pr. husstand.

Postnummer
1993
2003
Stigning
1700 København V
178.000 kr.
304.000 kr.
70,8%
1600 København V
195.000 kr.
325.000 kr.
66,7%
1400 København K
245.000 kr.
386.000 kr.
57,6%
2400 København NV
181.000 kr.
277.000 kr.
53,0%
2200 København N
180.000 kr.
275.000 kr.
52,8%
1800 Frederiksb. C
339.000 kr.
464.000 kr.
36,9%

Christianshavnerne er lønmodtagere. Statistisk er 4993 christianshavnere lønmodtagere, 443 er selvstændige og 347 er arbejdsløse. Blandt lønmodtagerne henhører 143 i kategorien topledere, 1443 findes på højeste niveau, 903 på mellemste niveau, og 1240 på grundniveau.

Statistisk er 5436 christianshavnere beskæftiget med finansiering eller forretningsservice, 863 er beskæftiget i social- og sundhedssektoren, mens 786 er beskæftiget indenfor handel, hotel og restaurationsbranchen.

Nøgletal om København her.
Eksisterende forhold PDF 2001.
Københavns Bymuseum
2011 : Kommuneplaner samles på siden Boligforeninger.


Christianshavns Torv og Børnehusbroen

I starten af 1600 hed Christianshavns Torv Kongens Gård. I 1662 blev der bygget et Børnehus. Broen som fører Torvegade over Christianshavns Torv tog navn efter Børnehuset, og kaldes den dag i dag Børnehusbroen. Børnehuset blev siden flyttet, og i firkanten mellem Christianshavns Torv, Overgaden oven Vandet, Skt. Annæ Gade og Dronningensgade blev i 1739 - 1741 bygget et fængsel. Et oprør i fængslet i 1817 udløste i en brand hvilket betød at fængslet blev ombygget til et kvindefængsel. Kvindefængslet stod først færdigt i 1861, og bliver i 1928 nedrevet igen. På firkanten opføres nu Lagkagehuset, den bygning som vi kender i dag. Samtidig bliver firkanten opdelt i 2 dele af Mikkel Vibesgade. Kilde : København Før og Nu.

Med en metro station er Christianshavns Torv i 2005 blevet til et stærkt befærdet trakfikknudepunkt. De mange omvæltninger har sat sit præg på området, og torvets atmosfære er forandret. Torvet er i trafikvirvaret ved at miste sin lokale identitet. Enhjørningens Apotek har overtaget Rosendahls, Bageren har udvidet på apotekets hjørne, men forretningerne er generelt kommet under et økonomisk pres. Den megen trafik og turbolens har medført butikkerne mister omsætning, og de stadig mere komplicerede adgangsveje gør, at flere butikker måske helt er på vej til at miste rodfæste i lokalmiljøet.

Læs Anna Skau om Børnehusets historie. Opfølgning på den blodige historie om fangeoprøret via WEB arkivet på Wikipeda - Anna Skau.

Wilders Plads / Krøyers Plads - Christianshavn 2006

I forbindelse med fremlæggelse af planerne om byggeri på Krøyers Plads er følgende version for Christianshavn Nord vest for kanalen fremlagt for politikerene i Økonomiudvalget:

Wilders Plads 2004 - Lokalplan 308
Stibroerne
Wilders Plads 2011 - Startredegørelse
Wilders Plads 2012 - Lokalplan 202 som erstatter 308

Lokalplan 308
Lokalplan nr. 308 "Wilders Plads II" (se planen), der omfatter Krøyers Plads, fastlægger området til boliger og serviceerhverv.

For område II gælder, at opførelse af ny bebyggelse bortset fra tilbygninger af mindre omfang samt mindre bygninger i én etage forudsætter, at der ved supplerende lokalplan er fastlagt en principiel bebyggelsesplan.

Social balance - boligpolitik
Københavns Kommune ønsker at udvikle København som en alsidig og attraktiv by med et boligudbud, der modsvarer københavnernes behov og ønsker, jf. kommunens boligpolitik "Boliger for alle – boligplan for Københavns Kommune 2005 – 2008" (BR755/05). Kommunen vil således arbejde for, at de forskellige boligkvarterer får en alsidig befolkningssammensætning. Derfor er det et centralt mål i boligpolitikken, at de forskellige boligområder har et varieret udbud af boliger med forskellige størrelser, ejerformer, kvalitet og pris.

I forbindelse med vedtagelsen af boligplanen besluttede Borgerrepræsentationen, at der over en femårig periode skal bygges 5.000 boliger til en husleje på max. 5.000 kr. om måneden. I forlængelse heraf har Borgerrepræsentationen besluttet, at der i samarbejde med investorer og bygherrer arbejdes for social mangfoldighed således, at der i nyt byggeri er minimum 10 % boliger, der er økonomisk overkommelige for personer med jævne indkomster. (BR114/06)

I forbindelse med udviklingen af Krøyers Plads har investorerne ikke ønsket at opføre billige boliger. NCC oplyser, at udviklingen af ejendommen er forbundet med store omkostninger bl.a. som følge af komplicerede jordbundsforhold, anlæg af kajkanter og etablering af offentlige faciliteter på ejendommen. Der lægges vægt på, at projektet skaber et lokalt område og en offentlig plads af høj kvalitet, der er til gavn for hele København. Investorerne oplyser, at der på den baggrund ikke er økonomisk råderum til at etablere billige boliger på ejendommen.

Byggerummelighed og trafik
Rammeområdet Wilders Plads har et grundareal på 67.481 m2. Bebyggelsen i området har et samlet etageareal på 69.904 m2, svarende til en bebyggelsesprocent på 104 % for området under ét.

Det foreslåede projekt har et etageareal på 17.980 m2. Hvis projektet realiseres, bliver bebyggelsesprocenten for rammeområdet 130 %. Restrummeligheden i området vil være 13.317 etagemeter.

Udover byggeønsker på Nordatlantisk Brygge (ejendommen matr.nr. 626 Christianshavns Kvarter) kender forvaltningerne ikke til byggeønsker i området. Der er ingen ubebyggede ejendomme i området. På ejendommen matr.nr. 33 Christianshavns Kvarter, der ejes af staten, blev der i Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 308 "Wilders Plads II" udlagt et byggefelt på godt 400 m2.

Forvaltningerne vurderer på denne baggrund, at det foreslåede projekt kan realiseres, uden at det forringer andre grundejeres mulighed for at udvikle deres ejendomme.

Den eksisterende anvendelse i rammeområdet Wilders Plads er fordelt med ca. 43.000 m2 erhverv og ca. 23.500 m2 boligformål. Projektet for Krøyers Plads indeholder knap 18.000 m2 etageareal fordelt med ca. 17.000 m2 boligfor mål og ca. 1.000 m2 erhverv. Projektet vil således bidrage til en øget boligandel i området. Dette er i overensstemmelse med kommuneplanens intentioner for områder for boliger og serviceerhverv, hvori det tilstræbes, at boligandelen udgør mindst 50 % af etagearealet.

Forvaltningerne vurderer, at det foreslåede projekt på Krøyers Plads og de påtænkte aktivitetsudvidelser på Nordatlantens Brygge ikke vil føre til væsentlige problemer med trafikafviklingen i Strandgade. I forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplan må der ske en videre bearbejdning af Strandgades forlængelse. Det skal dokumenteres, at gaden kan udformes på en sådan måde, at trafik i begge retninger kan afvikles tilfredsstillende. Der må også ske en nærmere vurdering af det hensigtsmæssige i den pladsdannelse, som Rambøll Nyvig A/S foreslår, jf. ovenstående.

Forslag til kommuneplantillæg
Samtidig med lokalplanforslaget udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg. Området udlægges med C2*-ramme med bemærkning om, at bebyggelsesprocenten kan beregnes for hele området under ét efter nærmere bestemmelse i lokalplan. For bebyggelse på ejendommen matr. nr. 625 Christianshavns Kvarter, København, Strandgade 83-87, fastsættes det maksimale etageantal til 9, og den maksimale bygningshøjde til 30 meter.

Administrationen vurderer, at ændringen af kommuneplanen har et sådant omfang og karakter, at der skal indkaldes ideer og forslag til planlægningsarbejdet, jf. Planlovens § 23 c. Dette begrundes med, at projektforslaget bryder med hovedstrukturens principper for antallet af etager i det historiske byområde.

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 308
Formålet med lokalplantillægget er at gøre det muligt at opføre tre markante bygninger til boligformål samt en lav cafébygning på ejendommen matr. nr. 625 Christianshavn, København, samt udvidelse af de kulturelle aktiviteter på Nordatlantens Brygge på ejendommen matr. nr. 626 ibid. i nye konstruktioner. Fredet og bevaringsværdig bebyggelse samt nybyggeri i hele lokalplantillægsområdet, dvs. også på ejendommene matr. nr.ne 33 og 655 ibid., fastlægges som bebyggelsesplan.
Strandgade forlænges mod nord og skal have status af privat fællesvej. Der kan etableres en bro over Trangraven i forlængelse af Strandgade.

Området anvendes til boliger og serviceerhverv efter en nærmere angivet fordeling.
Boliger skal være helårsboliger.

Stueetagerne i ny bebyggelse skal anvendes til publikumsorienteret serviceerhverv og fremstå med butiksfacader.

Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 140 for området under ét. Ny bebyggelse på ejendommen matr. nr. 625 må opføres i højst 9 etager og med en maksimal højde på 30 m.

Friarealet skal være af størrelsesordenen 40 pct. af boligetagearealet og 10 pct. af erhvervsetagearealet. Ubebyggede arealer og parkeringsarealer skal indgå i fællesanlæg.FUbebyggede arealer skal som hovedregel henligge uindhegnede.

Parkeringsdækningen skal være 1 plads pr. 100 m2 etageareal og skal overvejende etableres i underjordisk anlæg.

Økonomi

Miljøvurdering
Lov om miljøvurderng af planer og programmer
Forvaltningen har vurderet, at der ikke i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal udarbejdes en miljørapport i tilknytning til planforslagene. Til grund for vurderingen indgår, at planerne ikke muliggør anlægsarbejder, der er optaget i lovens bilag 3 og 4 eller projekter, der vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

I forvaltningens vurdering indgår, at der er tale om nybyggeri med en størrelse og en anvendelse, som er i harmoni med de eksisterende bebyggelser i området og med området som helhed. De muliggjorte byggerier vil desuden have en positiv miljøeffekt i form af en offentlig tilgængelig plads, hvorved udsigten og passagen fra det bagved liggende kvarter til havnefronten sikres.

Med henblik på forvaltningen afgørelse af, om der i henhold til loven skal udarbejdes en miljørapport i tilknytning til planforslagene, har forval tningen anmodet Kulturmiljørådet, Kulturarvsstyrelsen, Københavns Bymuseum, Vej & Park samt Miljøkontrollen om bemærkninger hertil.

Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over indstillinger, der skal miljøvurderes
Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Tegning nr. 2 i forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 308, 2004
Lokalplanforslaget vil fastlægge boligstørrelser og bestemmelser om helårsboliger for hele lokalplanområdet og mere detaljerede bebyggelsesmuligheder i underområde II.

Bilag 2: Luftfoto over Wilders Plads og Krøyers Plads
Krøyers Plads ligger hvor havneløbet "knækker". Der er ikke længere bebyggelse på grunden.

Bilag 3: Overordnede byarkitektoniske træk, kort fra Byskabsatlas, s. 16
Princippet med gavlvendte pakhuse langs indskårne bassiner og dokanlæg er videreført op gennem tiden og sidst anvendt i Nordeas kontorbyggeri på Christiansbro.

Bilag 4: Kort med bevaringsværdier, kort fra bydelsatlas s. 86

Bilag 5: Kort over det nordlige Christianshavn med skoler og gymnasium

Bilag 6: Boligforhold
Kvarteret har større boliger end kommunens gennemsnit. Ejerforholdene ligner stort set gennemsnittet – med en lille overvægt af ejerboliger og almene boliger, og en lille undervægt af private andelsboliger.

Bilag 7: Befolkningen
Befolkningssammensætningen svarer stort set til kommunegennemsnittet – dog er der betydeligt færre unge voksne (20-29-årige) og betydeligt flere "etablerede" voksne (40-69-årige).

Dette sammenholdt med, at kvarteret har betydeligt flere personer med en lang videregående uddannelse end kommunegennemsnittet, svarer ganske godt til, at husstandsindkomsten ligger over gennemsnittet.

Sammenlignet med resten af kommunen rummer kvarteret færre indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Bilag 8: Beskæftigelse og erhverv
Af kvarterets knap 5.000 bosatte er ca. 2.600 i beskæftigelse. Christianshavnernes erhverv svarer i grove træk til kommunens gennemsnit – dog med en lille overvægt af beskæftigede i offentlig service og en lille undervægt af beskæftigede i industri og håndværk.

Blandt kvarterets virksomheder er der også en lille undervægt af industri- og håndværksvirksomheder, men en lille overvægt af private servicevirksomheder.

Bilag 9: Børn i dagpasning
Kvarterets skoler og daginstitutioner ligger alle i Prinsessegade med omliggende gader. Foruden skolerne er det et antal vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner og fritidshjem. De christianshavnske børn bliver i højere grad passet ude end kommunegennemsnittet.

Bilag 10: Bilejerskab 2005
Mens gennemsnittet af københavnere har 1/5 bil, ligger tallet på det nordlige Christianshavn lidt lavere – 1/6. Kollektiv trafikalt betjenes kvarteret med Metro på Christianshavns Torv og buslinje 66 til Operaen, mens havnebussen anløber Operaen og Christiansbro umiddelbart nord og syd for kvarteret.