Christianshavnernet. dk har indsamlet information i en periode på 10 år. Fremover bliver det Christianshavnernets
Blog, som følger udviklingen. Læs mere på Forsiden. Den sammenhængende by, Status.

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer

Christianshavn

Holmen

Kanalen

Volden

Refshaleøen

Redaktionelt
Forsiden
Nedefra og op

Om os

Meninger

Sideoversigt

Emneoversigt

Fakta

Christianshavn

Debat forum

Lokaludvalg

Vejviser
Christianshavn

Nyttige adresser

Set & Sket

Opslagstavlen

Presseklip

Sidste Nyt

Fremtiden

Fortiden

Spisesteder

Café liv

Rendez-Vous

Se oversigt

Restaurationer
Café au lait
Bodega
Bistro
Coffee Shops
Take Away
Sandwich Shops
Gøglere &
Musikanter
Smugkroer
Spisesteder
Natkassen
Anonyme Steder

Anmeldelser.


Traditionerne

Boligforeninger

Kandestøberene

Seniorer

Græsrødderne


Markedspladsen

Christianshavn

butiksliv

&

DOMICILER


Nyttige adresser

Vejviser til

Kanalen

Sport

Institutioner mv.


Bastionerne

Volden

Kalvebod Bastion
Enhjørningens
Bastion
Panterens Bastion
Elefantens Bastion
Løvens Bastion
Ulrichs Bastion
Sophie Hedvigs
Bastion
Vilhelms Bastion
Carls Bastion

Frederiks Bastion

Charlotte Amalies Bastion
Quintus Bastion

Bolværk & Sejlskibe

Brug også

Nyttige adresse

Christianshavns
Travaljelaug
Christianshavns
Baadudlejning
Christianshavns
Baadforening
Livet i
Kanalen
Skibe på
Holmen
Trafikinformation
Havnebussen

Lystbådehavnen
Lynetten

De ukendte steder
Lirekassens rute
Holmen
Refshaleøen
Kullturpingerne
Nordatlantens
Brygge

Operaen

Christianshavns
Beboerhus

Christianshavns
Bibliotek

Christiania

Ting og Sager

Klunserhjørnet
Køb/Salg/Bytte

Universelle Mødesteder
Samtalen med Gud
Christians Kirken

Frelser Kirken

Trossamfund
Mere Finanslov

Filmskolen

Søkvæsthuset

Arkitektskolen

Teater Skolen

DAC
Gammel Dok

Rytmisk Musik

Gymnasiet

Døtre Skolen

Christianshavns
Skole

Rodekassen

Den Sorte
Diamant

Middelgrundens
Vind

Flakfortet

Copenhagen
Airport

Copenhagen
MalmøPort

By og Havn

Øksnehallen

Kulturhavn

La meilleure
façon

de ne pas
avancer

est de
suivre

une idée fixe

Citations du Monde

DGI byen
Copenhagen X


Aladdin kvarteret

Først i 2014 eller 2015 får broerne til Nyhavn indflydelse på miljøet i Benenden. Men allerede i 2013 er der taget initiativ til at igangsætte - i skrivende stund - ukendte vejarbejder.

Burmeistersgade og Brobergsgade er stærkt præget af, og hårdt ramt af, trafikken til Pusher Street. Det kan man læse mere på siden Heksekedlen.

Renoveringen af Prinsessegade, som var forventet i 2013, følges på siden Prinsessegade. Den ny Børneby, som betyder Institutionen i Brobergsgade skal omdannes til Ungdomsklub, følges på siden Trekantsgrunden.

Christianshavns Skole

Skolen skal udvides med et fjerde spor, og den skal endnu engang renoveres. Klik på billedet og læs mere om skoler og gymnasium på siden Institutioner.

Multifunktionshus

Institutionernes vokseværk (Gymnasium pdf) :

På det åbne område mellem Frelser Kirken, Christianshavns Gymnasium og Døtreskolen ønsker lokale kræfter at bygge et Multifunktionshus på 2400 m2, som skal anvendes af de tre institutioner og CIK.

Referat fra Christianshavnermøde den 5. maj 2010 kl. 19:30 i Christianshavns Beboerhus

Christianshavns Gymnasium har forlængst absorberet Nobels Fabrik.

Røde Sols Plads, også kendt som Palmehaven, må ikke røres, men alle andre grønne pletter må gerne inddrages som det er sket med skolens Idrætshal, som fjernede boldbanen og andre kræfter ønsker, at bygge en Multihal på Arsenaløen. Den er så i 2013 en realitet.

Multihal på Arsenaløen

I 2010 blev det besluttet at bygge en Multihal på Arsenaløen. En cykelrute, en bro over Laboratoriegraven skal etableres samme steds. Hallen er i 2013 realiseret, og den blev indviet i september måned. Cykelruten lader vente på sig.

Billige boliger på Kløvermarken

5 x 5 boliger

I 2011 er Kløvermarken blevet fredet. Det samme blev borgmester Bo Asmus Kjeldgaard fra SF efter det er kommet frem at han i flere år, som borgmester, ikke har overholdt reglen om at have domicil i Københavns Kommune.

September 2009

Danmarks Natufredningsforening ønsker en total fredning af Kløvermarken, hvilket spænder ben for planerne om at omdanne området til byens vigtigste idrætsanlæg. Københavns Kommune har derfor besluttet, at gøre indsigelse mod fredningsforslaget. Hvis Kløvermarken bliver totalfredet betyder det måske et farvel til et offentligt idrætsområde, og en udbygning til gavn for 170.000 idrætsudøvere. Berlingske Tidende.

Februar 2009:

Sf melder endegyldigt fra overfor projektet og Ritt Bjerregaard vedkender sig, at valgløftet om 5000 billige boliger bygget over de næste 5 år ikke kan opfyldes. De første 4 år er næsten gået, og med det endelige dødsstød til boliger på Kløvermarken kan løftet ikke indfries. En risikovurdering af Prøvestenens betydning (for Margretheholmen, kolonihaverne og Kløvermarken) sætter gang i en fornyet debat om billige boliger på Kløvermarken.

November 2008.

Berlingske Tidende oplyser at projektet billige boliger til dato har kostet skatteborgerne i København mere end 7 mio. kroner og Skanska 1,6 mio. kroner.

September 2008.

Projektet billige boliger på Kløvermarken, er med budgetforliget mellem S og VKO den 18. september 2008 lagt dødt, i hvert fald for en stund.



Nyt forslag af Arkitektfirmaet Vandkunsten.

KLØVERMARKEN
-
-
Grundareal
-
430.000m2
Samlet bebygget areal
-
65.000m2
Samlet boligetageareal
-
175.000m2
Antal boliger
-
ca. 1.800
Samlet etageareal til serviceerhverv, herunder butikker
-
23.000m2
Samlet etageareal til offentlige formål: sport, institutioner mv.
-
21.000m2
Samlet friareal (ubebygget areal eksklusive parkerings- og tilkørselsareal)
-
95.000m2

Området udvides mod Prøvesten med Kløverparken:

KLØVERPARKEN
-
-
Grundareal
-
540.000m2
Samlet bebygget areal
-
-
Samlet boligetageareal
-
376.000m2
Antal boliger
-
ca. 4.000
Samlet etageareal til erhverv
-
116.000m2
Samlet etageareal til sportsfaciliteter og institutioner
-
16.000m2
Samlet etageareal til butikker
-
5.000m2

Hvilke interesser styrer udviklingen af Kløvermarken, som på alle niveauer synes at gå udenom brugernes interesser, og de lokale amar'kaneres interesser? Arkitekternes! Byggefirmaernes! En politik! En politikers! Projektet den grønne flod indeholder forslag om 18 fodboldbaner af kunststof, som skal placeres side om side med et kemikalielager, spildolie og tanke med plads til 450.000 tons flybrændstof.... Store dele af området må forventes at være forurenet og infrastrakturen er ikke på plads heller.

Kløvermarken. Et klaustrofobisk projekt.

Danmarks Naturfredningsforening har indstillet området Kløvermarken til fredning, og det er den fortsat efter et møde den 18.12.2007.

Citat fra før mødet: - Jeg håber, at foreningen tænker sig godt og grundigt om, når den tager stilling til fredningen, siger politisk ordfører Anne Vang fra socialdemokratiet. Hun mener, at København har langt mere brug for billige boliger og fodboldbaner, end at Kløvermarken skal beplantes med træer. DR. Ritt kalder det en grotesk misforståelse, men er det måske byplanlægningen som er en grotesk misforståelse spørger vi her på red.

Ny blæst mellem Statsforvaltningen og København om billige boliger projektet. En rapport om den udvidede borgerdialog på Kløvermarken.kk.dk. Naturfredning af området på tale.

August 2007. Klaus Bondam skifter mening om byggeri på Kløvermarken. Se nedenfor.

Kløvermarksvej er i dag den eneste vej som fører til Forlandet, Margretheholmen, Holmen, Nyholm, Lynetten og Refshaleøen. Kløvermarken langs med Uplandsgade fører til Prøvestenen, Amager Strandvej og Kastrup lufthavn. Havnetunnelprojektet taler om en ny vej (læs områdebeskrivelse) parallelt med Rafinaderivej, en løsning som også indgår i byggeplanerne for Margretheholmen. Kløvermarken indgår i planerne for en cykelrute fra Holmbladsgade via Christiania til Holmen. Trafikken er omkring knudepunktet Christmas Møllers Plads i perioder allerede i dag brudt sammen og en forværring af forholdene må forventes. Forlandet (Go - Kart), Prøvestenen (Copenhagen Marina) og Kløvermarken (Foldbold og Tennis). Mere om planerne for nybyggeri på Margretheholmen. Om cykelruten her.

Arealet fra Kløvermarken ned mod Prøvestenen (se også foto på siden Margrethholmen) synes nu at indgå i de forhandlinger kommunen ønsker omkring det for Ritt Bjerregaard ligegyldige busk areal på Kløvermarken. Margretheholmen og Refshaleøen.

Ritt vil bygge New Yorker-lejligheder til spotpris.

Et flertal i BR bestående af de Radikale, SF og S har i juni 2007 besluttet at arbejde videre med planerne om, at bygge (billige) boliger på Kløvermarken. Samtidig forlyder det nu, at en række skoler i området, Østrigsgade med 313 elever, Sundpark med 363 elever og Sundbyøster med 422 elever er lukningstruede. En helhedsløsning er derfor mere påtrængende end nogensinde.

TMF. Pressemeddelelse 17. september 2007
 
Fredag eftermiddag har Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre på Københavns Rådhus indgået aftale om processen omkring byggeriet på Kløvermarken.
 
Det ligger nu fast, at der skal gennemføres en arkitektkonkurrence på Kløvermarken.
 
"Det er dejligt, at vi har fået en aftale på plads. Nu skal vi sikre, at flere muligheder bliver belyst, så vi får en bebyggelse på Kløvermarken, som hænger sammen med den omkringliggende by og samtidig tilgodeser både idrætslivet og behovet for flere boliger i København", udtaler Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam.
 
Konkurrencen skal give forslag til en bebyggelsesstruktur for hele Kløvermarkskvarteret samt en konkret plan for udformning af bygninger, byrum og idrætsfaciliteter på Kløvermarken.
 
Konkurrencen skal baseres på målsætningerne fra aftalen om budget 2007, og desuden skal konkurrencen også tage højde for de intentioner, der fremgår af startredegørelsen for Kløvermarken, der især handler om at skabe en sammenhængende byudvikling.
 
"I SF er vi glade for, at vi holder fast i aftalerne fra sidste år, der handler om, hvor stort et kommende byggeri skal være, at boldbanerne skal bevares, om en samlet byudviklingsplan for området og endelig at et kommende byggeri rummer bæredygtige energi- og miljøløsninger", siger Lotte Thiim Bertelsen, SF.
 
Med aftalen sikres det også, at der allerede i foråret 2009 kan komme gang i byggeriet af billige boliger, samtidig med at det visionære i at samtænke boliger, erhverv og idrætsliv fastholdes.
 
"Med aftalen om en konkurrence retter vi fokus mod, hvad der skal bygges på Kløvermarken ud fra kriterier om kvalitet i byrum og byliv, og hvordan bebyggelsen forholder sig til de nuværende omgivelser og byudviklingen på Nordøstamager", siger Klaus Bondam.
 
Nu arbejdes der på en indstilling til Teknik- og Miljøudvalget om konkurrencen og derefter skal det konkrete konkurrenceprogram udvikles. Teknik- og Miljøforvaltningen forventer, at den endelige lokalplan kan foreligge til politisk beslutning primo 2009, således at det er muligt at påbegynde byggeriet i foråret 2009.

Helhedsplan for Kløvermarken,

en forudsætning for projektet billige boliger, på plads. Jette Bergenholz Bautrup, valgt på Amager, læner sig op af en eksklusion efter hendes NEJ til billigt boligbyggeri på Kløvermarken. Amagerbladet oplyser, at Jette Bautrup har en aftale med Ritt Bjerregaard. SF og De Radikale stiller spørgsmål til projektet. Ritt Bjerregaard afviser aftale. Jette Gottlieb ønsker åbenhed omkring byggeplanerne, men det afvises af Ritt og Klaus. JP skriver i sin leder den 14.10, at boligerne bliver uden bopælspligt. 01.12 Jette Bautrup banket på plads. Jette Bautrup er rystet og pressemeddelelse.

I januar måned 2006 har Ritt & Klaus afsløret deres planer for, hvordan løftet i kommunalvalgkampen om 5.000 boliger til maksimalt 5.000 kr. om måneden i husleje kan sikres.

Hvor skal bygningerne ligge. Billige boliger.

September 2006

08.09. Igen tvivl i SF. Det nye forslag giver anledning til, at forslaget nu skal drøftes lokalt, og den drøftelse førte til, at man går ind for beton på Kløvermarken. En positiv meningsmåling blandt københavnere bakker samtidig op bag planerne.

02.09. Føljetonnen fortsætter, og SF vender på en tallerken. »Et meget begrænset byggeri« forvandles nu til 1.500 boliger og til nedlæggelse af et par boldbaner. »Byggeriet må maksimalt fjerne fire til fem boldbaner, og de skal erstattes andetsteds i byen. Der skal laves en helhedsplan for området, for trafikforhold, nye daginstitutioner og lign. Byggeriet må ikke være så mastodontagtigt som første forslag, og vi vil næppe gå med til mere end 1.500 boliger. Og endelig skal nogle af pengene fra grundsalget bindes til at give idrætten i København et løft,« siger Camilla Burgwald iflg. JP.

August 2006.

Projektet på Kløvermarken er med SF's beslutning om ikke at støtte planerne foreløbig sat i bero. Ikke desto mindre lever planerne fortsat i det stille, iflg. forlydender er projektet reduceret til 2-3000 boliger, men billige boliger projektet synes at give anledning bekymrede miner andet steds, og er af Fonden for Billige Boliger sat på stand-by. Istedet vil Fonden nu fokusere på ejer-, andels- og almene boliger.

Direktør for Fonden, Jørgen Nue Møller, udtaler i medierne, at der er forskellige problemer forbundet med de billige lejeboliger som gør, at planerne om billige lejeboliger ikke kan realiseres på nuværende tidspunkt. Han forventer, at andelsboliger kan realiseres til en pris på 6.600 kr. i husleje pr. måned. Ritt Bjerregaard indrømmer også selv, at projektet bliver sværere, end hun tidligere havde forventet, men hun siger også, at drømmen om at realisere billige boliger bestemt ikke er umulig.

Juni 2006.

Et forslag om 3.000 boliger på Kløvermarken er blevet taget af bordet, og kommunen har foreløbig delvis droppet idéen om at bygge 3.000 boliger på anlægget, men dog ikke endnu ikke helhjertet selv om punktet var på dagsordenen hos Teknik- og Miljøudvalget den 7. juni. Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten vendte tommelfingeren nedad. Klaus Bondam ønsker ikke at referere fra selve udvalgsmødet, men indrømmer, at reaktionerne fra de andre partier var ganske voldsomme. »Det har i hvert fald overbevist mig om, at det er klogt lige at få snakket endnu en gang. Så vi er sikre på, hvad vi gør, og om vi gør det rigtige,« fortæller Klaus Bondam.

Venstre vil bygge på Christiania.
Jesper Schou Hansen fra Venstre foreslår Christiania som byggegrund. »Jesper Schou Hansen ønsker mange, mange flere boliger end jeg på Christiania, siger Klaus, som ser en mulighed for mindre bebyggelse på området ud mod Prinsessegade.

Der er i København knap 280.000 boliger til byens 500.000 indbyggere. Knap halvdelen af boligerne er 1 og 2 værelses, ca. 30% er med 3 værelser, medens kun lidt over 20% har 4 værelser og derover. Omkring 1/3 af boligerne er under 60 m2, der er fortsat 17% der har installationsmangler, og ca. 1/3 af boligerne er fra før 1920. Prisen for en ejerbolig, som udgør 20% af markedet, er på 10 år steget fra 5.000 kroner pr. m2 til ca. 23.000 kroner pr. m2. Fonden for billige boliger.

Ritt Bjerregaard afslører i JPK den 24. januar sin interesse for Kløvermarken. Om Kløvermarken ender i det endelige katalog over byggegrunde, er endnu uvist. Forslaget om boliger rundt om Kløvermarken - en slags rand-bygning, der omkranser det grønne område - stammer fra tegnestuen PLOT, og ideen tiltaler overborgmesteren.

»Jeg synes også, at vi skal lave en slags mur af lejligheder rundt om Kløvermarkens Idrætsanlæg. Bygningerne skal udelukkende ligge i områdets yderkant, så det ikke skader idrætten«

Ritt har holdt møde med tegnestuen Plot for at tale nærmere om ideen og se området. Ritt Bjerregaard afviser, at hun går på rov i Københavns Kommunes få grønne åndehuller for at realisere sin boligdrøm. »Vi vil ikke stjæle noget af idrætsanlæggets plads, og området trænger i det hele taget til en kærlig hånd,« siger Ritt Bjerregaard. Gået på klingen erkender hun, at hun endnu ikke ved, hvor meget plads eksempelvis parkeringspladser vil kræve. Det har ikke været muligt at få Plots direktør, arkitekt Bjarne Ingels, til at forholde sig til, om en randbygning rundt om Kløvermarken, kan realiseres inden for en snæver økonomisk ramme, men i en kronik i KØBENHAVN har Bjarne Ingels forklaret tegnestuens vision. »Hvis vi kunne få lov til at købe et smalt bånd på 20 m hele vejen rundt om Kløvermarken - hvor vi tager hensyn til naboer, eksisterende bebyggelser og anlæg langs kanten, ville vi få et byggefelt, som er tre km langt. Som en kæmpemæssig karré ville kløverkarreen slange sig rundt om kløvermarken med plads til 3.000 boliger, uden at det har kostet så meget som en fodboldbane,« skriver Bjarne Ingels og tilføjer, at idrætslivet med bygningerne ville få læ for blæsten. Ritt Bjerregaards egen boligdirektør på Københavns Rådhus, Mette Lis Andersen, har tidligere i et forvaltningsnotat påpeget, at økonomien i overborgmesterens boligplan er direkte urealistisk. Det påvirker ikke Ritt Bjerregaard. »Vi prøver at operere med en fondskonstruktion, hvor man strækker tilbagebetalingen over en længere periode og derved får et længere udgiftsforløb,,« siger Ritt Bjerregaard. Kultur- og fritidsborgmester Martin Geertsen (V) er ikke begejstret over, at byggeplaner inkluderer et af byens idrætsanlæg. »Det lyder tvivlsomt, om der kan bygges rundt om Kløvermarken uden at inddrage nogle af fodboldbanerne. Og fodboldbaner er der ikke for mange af i København, men jeg vil se frem til at se planen,« siger Martin Geertsen.

Ama'r er stadig en lorte Ø i omverdenens tankeverden! Og kløvermarken er nu inddraget som eksempel på, hvor der kan bygges 3000 billige boliger. Se Ritts forslag (siden med projektet er efterfølgende fjernet - juli 2006). I en globaliseret verden skal alting overgå sig selv. Virksomheder fusionerer, bliver større og større. Sky Lines vokser snart ind i himlen, og idrætsudøverene på Kløvermarken kan nu se frem til at skulle være "on-line" aktører i verdens største gårdanlæg.

Moske i Njalsgade på Batterigrunden.
Apropos debatten om tårne. En 89 meter høj moske i Njalsgade, som aktuelt er bragt i forslag, ligger kun 600 m fra Christianskirken og ca. 650 m fra Vor Frelser Kirke. Jette Bergenholz, valgt for socialdemokratiet på Amager, foreslår at flytte byggeriplanerne om 3000 billige boliger på Kløvermarken til Njalsgade.

Copenhagen Skylines

Byens profil augsut 2006. Flere højhusbyggerier må forventes at skyde op i København.

Debatten om for eller imod højhusbyggeri op til overfladen efter Klaus finder det hensigtsmæssigt at bygge i højden i Nordhavnen, på Refshaleøen og på Amager........


Byens Profil

»Vi er nødt til at åbne for diskussionen om byggeri i højden. Især når det handler om områder uden for bykernen« udtaler Johannes Nymark, der også mener, at det var en skandale, da politikerne afviste det utraditionelle højhusbyggeri på Krøyers Plads. Klaus Bodam har også visioner om højhuse i København.

Således er mange Sundbyborgere og Bryggeboer i oprør over, at der rask væk bygges højt og tæt i deres bydele, mens et projekt som Egeraats byggeri tages af plakaten på Christianshavn.

»Egeraats byggeri ser spændende ud, men jeg ønsker det bestemt hverken til Ørestad eller andre steder i Sundby. Jeg ønsker ikke, at Ørestad skal være en »skraldespand« for byggeri, man ikke ønsker i andre bydele,« sagde borgerrepræsentant Jette Bergenholz Bautrup (Soc.) i forbindelse med Krøyers Plads-debatten.

Medicinalvirksomheden Ferring var blandt de første bygherrer i Ørestaden.

Fremtidens København.

Københavns Kommune har fremlagt et katalog for nye projekter frem til 2018. En plan, som som skal gøre byen til en international metropol. 40.000 nye boliger, nye koncert- og teatersale samt nye kreative erhvervsmiljøer ved havnen. Frem til 2018 vil København ændre udseende. Udviklingen vil koncentrere sig om ny boligkvarterer i Ørestad Syd, på Islands Brygge, i Sydhavnen og på Østamager. Områder i Nordvestkvarteret og Ydre Nørrebro bliver byfornyet efter samme opskrift som brugt på Vesterbro.

Byens Profil

I det centrale København eksisterer to muligheder. Den ene mulighed er, at bygge Skylines, hvilket betyder princippet om sjette sal, som den øverste etage, fraviges. Den anden mulighed er at genbruge de tomme kontorlejemål, som i dag præger byen, til boliger. Kommunens computerskabte illustrationer for Islands Brygge viser da også, at mange af de 1.400 nye boliger dér, tænkes opført i boligtårne. »Det vil blive en udfordring at finde plads til alle de nye københavnere, så jeg er enig i, at vi er nødt til at diskutere at bygge højt,« siger Lars Engberg og peger på Ørestaden og Nordhavn som mulige områder til højhusbyggeri. Men inden der gives grønt lys for en Skylines, skal der udarbejdes et debatoplæg om byens fremtidige profil. Kommunen anslår, at omkring en tredjedel af byens borgere fremover vil være karrieremennesker, der gerne vil bo og arbejde i centrum. Kommunen får derfor nu en egentlig politik for bygningers højde, oplyser Københavns stadsarkitekt, Jan Christiansen. Det sker efter al balladen om det kuldsejlede højhusbyggeri på Krøyers Plads. »Vi har bygget højt på Bellahøj, for der var højt i forvejen. Vi har bygget højt i Ørestaden, og så var der Krøyers Plads. Men vi har aldrig haft nedskrevne regler. Nu vil vi gerne have nogle faste, fælles retningslinjer for, hvor der må bygges højt. F.eks. på Islands Brygge,« siger Jan Christiansen. Formanden for borgergruppen Københavnere mod Fejlplacerede Højhuse, Knud Josefsen, er langt fra begejstret. »Det ville umiddelbart være en bedre idé at gøre som i Paris, hvor man har et område uden for byen - La Defense - med højhuse,«

JP KØBENHAVN har talt med fem overborgmesterkandidater, der alle er åbne over for højhusbyggeri i København. Skyline på Amerika Plads.

Byrum

Vej og Park skriver om trafikplanlægning på sin hjemmeside: "Endelig er det vigtigt at huske, at byens gader og pladser også bruges til meget andet end trafik. Bylivet blomstrer og for at København kan udvikle sig som attraktiv monopol (der menes sikkert metropol - red.), er det vigtigt, at der er plads til udeservering, ophold, leg, aktiviteter og arrangementer i byen."

København skal have mere metro.

På trods af store budgetoverskridelser og manglende passagerer i Ørestadsselskabets metro underskrev regeringen, Københavns og Frederiksberg kommuner den 2. december 2005 en aftale om at bygge Metro Cityringen.

Aftalen kommer ikke direkte til at koste kommunens borgere penge, forsikrer overborgmester Lars Engberg. Selv om passagerprognoserne for Metro Cityringen er lavet med de samme modeller, som lå til grund for prognoserne for den nuværende metro, og som forudså næsten dobbelt så mange passagerer, som metroen faktisk har, er Lars Engberg ikke nervøs.

- Der er lavet et rimeligt robust budget, siger han. De nye beregninger tager højde for, at det tager fem til seks år, før brugerne af kollektiv trafik og andre rejsende har vænnet sig til et nyt transportmiddel. Cityringen ventes derfor først at nå det nødvendige antal rejsende i 2023

- Efter skat har salget af Københavns Energi givet seks milliarder kroner. Heraf bruger vi de fem til metro cityring og havnevejen, så projekterne kommer ikke til at koste skattekroner, siger Lars Engberg.

Ringmetroen får 17 stationer (se kort lænegere nede på siden), som skal forbinde Københavns centrum med Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro. Med en linjeføring, hvor både Nørrebro station og Nørrebros Runddel får metro, vil 85 procent af Københavns borgere have metro inden for 600 meter.

Prisen anslås til 15 milliarder kroner (Uafhængige eksperter anslår den koster 20 - 25 mia.), hvoraf København bidrager med 4,8 mia. kr., Frederiksberg med 0,8 mia. kr. og staten med 4 mia. kr. De resterende 5,4 mia. kr. skal komme fra driften af cityringen.

Som et resultat af aftalen bliver Ørestadsselskabet spillet i to. Et metroselskab, der skal tage sig af driften af den kørende metro og anlæg af cityringen, og et byudviklingsselskab, der skal tage sig af byudvikling både i havnen og i Ørestad.

- Cityringen vil give den kollektiv trafik et kæmpe løft, og aftalen giver København en andel i byudviklingsarealerne i havnen. Det er meget positivt for København, siger Lars Engberg.

København betaler de 1,8 mia. kr. der ifølge den nye aftale skal bruges på en vej mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejens begyndelse ved Ryparken station. Kommunen får dog hjælp til finansieringen fra ny byudviklingsselskab, der etableres i forbindelse med reorganiseringen af Ørestadsselskabet, bidrager med 0,7 mia. kr. til vejen. Den ny vej skal gå langs Strandpromenaden og Strandvænget, i tunnel under Strandvejen og Ryvangs Allé og videre langs Ryparkens idrætsanlæg. Anlægsarbejdet skønnes at kunne gå i gang i 2008 og være færdigt i 2012.

Aftalen skal godkendes i Folketinget, og der skal vedtages en anlægslov for cityringen.

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet.
  • L 205 fremsat i Folketinget den 16 april 2004.
  • L 205 blev anden behandlet den 22. maj 2004.
  • L 205 blev vedtaget ved trejde behandlingen den 1. juni 2004.
  • Læs mere om Christiania her.

Christianias advokat Foldschack:

Det kan ende med, at den eneste forandring bliver, at Christiania går fra at være et ureguleret område med en frizonelov til at blive et fantastisk boligeksperiment. Vi er ved at lægge grundstenen til noget helt unikt i Europa. Christianitterne var den 18. april 2005, på et fællesmøde, enige om at tage positivt imod det forslag fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, som fremtidens Christiania skal bygges op omkring.

Ifølge christianitterne skal en fond - som de allerede har døbt Christianias Almennyttige Boligfond (CAB) - styre Christiania. Der synes dog at være et stykke vej endnu, ikke mindst omkring huslejer, genhusning og nybyggeri. I 2011 synes en endelig aftale om dannelsen af en fond at være faldet på plads.

Krøyers Plads i dag

Tre danske arkitektfirmaer skal samarbejde om et nyt projekt. Henning Larsen, Kim Utzon samt tegnestuen PLOT, der siden 2001 har været drevet af arkitekterne Julien De Smedt og Bjarke Ingels.

Den 01.10.2004 holdt Luftkastellet afslutningsfest for at vige pladsen for byggeplanerne. Pladsen har i perioden 2004 - 2011 ligget ubenyttet hen, men i 2011 har NCC ny byggeplaner for grunden. Desforuden skal en bro fra Gammelholm lande på Nordatlantens Brygge. Læs mere om planerne for broen og Krøyers Plads her.

Copenhagen X

Copenhagen X. Nyhedsbrev juli 2005. Copenhagen X har i april besluttet, at Copenhagen X i fremtiden skal have formidling og debat om Københavns udvikling som sit primære fokus, og Copenhagen X vil fremover blive integreret i Dansk Arkitektur Centers projektorganisation. Copenhagen X ønsker at videreføre og forbedre formidlingsarbejdet ved at udvikle og opgradere det eksisterende Projektgalleri. På sigt skal Projektgalleriet rumme alle de væsentlige byggeprojekter i hovedstaden, som lige nu enten er på tegnebrættet, ved at blive bygget eller lige taget i brug. For at gøre formidlingen af den ny arkitektur og byudvikling i hovedstaden mere oplevelsesrig, er Projektgalleriets website for tiden under ombygning. Vi relancerer Projektgalleriet på Arkitekturens Dag, som i år er den 30. september.

Copenhagen X er Københavns og Frederiksbergs internationale by- og boligudstilling 2002-2012, som sætter fokus på byudviklingen i hovedstaden.

Hvorfor Copenhagen X
Copenhagen X for de ti år vi eksisterer - 2002 til 2012
Copenhagen X for Exhibition
Copenhagen X for den by vi endnu ikke kender.

Drømmekonkurrencens vinderprojekt, > Plads til alle - alternativ byfornyelse på Vesterbro < udarbejdet af Sophie Sahlqvist, Malin Blomqvist, Thorbjørn Rasmussen og Sune Oslev vil bygge broer over det store jernbaneterræn mellem Kalvebod Brygge og Vesterbro.

Gammel vin på nye flasker.

Benenden

Benenden er et gammelt boligkvarter på Christianshavn. Kvarteret har i 2005 cirka 2300 beboere, og hertil kommer små 1000 registrede christianitter.

Kvarteret ligger nord Torvegade, og strækker sig fra Bådsmandsstræde til Trangraven. Trangraven adskiller Christianshavn fra Holmen ved indkørslen til Arsenaløen.

På langs er kvarteret afgrænset af kanalen på den ene side og Prinsessegade på den anden side. Trekantgrunden ud til Refshalevej og Palmehaven langs Prinsessegade op til Christiania er en del af Benenden.


Aladdin 1975. Klik og se i stor størrelse

Benenden er på godt og ondt præget af Christiania. Ikke mindst trafikken, men også skolen, de mange institutioner, og forretningslivet.

De mange forretninger som tilbage i 60'erne og 70'erne prægede kvarteret er dog stort set forsvundet. De tilbageblevne er afhængige af gæstetrafikken til Christiania. Det betyder, at efter Pusher Streets lukning i marts 2004 er flere butikker økonomisk på hælene.

Området ingår i Vej og Parks trafiksanerings planer. Læs om Aladdin kvarteret.

INDEX 2005

Index 2005 sætter fokus på fremtidens København. Nye viden og teknologi vil ændre på københavnernes arbejdsliv. Hjemmearbejdspladser kommer i de kommen år for alvor i fokus, en udvikling mange københavnere måske kan have svært ved at omstille sig til. Dette forudser en amerikansk forsker John Petersen, som samarbejder med Index 2005. Arlington Institute

Kommune sammenlægning

Skal Amager og Christianshavn lægge sig sammen til en kommune. Skal København og Frederiksberg (med 60.000 borgere) kommuner lægge sig sammen! Et spørgsmål som bliver stillet med jævne mellemrum, sidst i 2013 af de Radikale, men forslaget blev hurtigt skudt ned.

Hvad betyder kommunalreformen for Københavns Kommune?

Københavns Kommune (og Frederiksberg Kommune) vil med aftalen miste sin særstatus som både kommune og amt. I den forbindelse overvejes det om Købehavns Kommuen skal melde sig ind i Kommunernes Landsforening.

De 14 nuværende amter nedlægges og i stedet etableres 5 regioner. En række amtslige opgaver flyttes til regionerne. Dette betyder der skal stemmes til Regionsrådene også af københavnere fremover.

København kommer til at indgå i en ny hovedstadsregion bestående af de nuværende Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederiksborg og Københavns amter og Bornholms Regionskommune.

HUR nedlægges og hovedstadsregionen overtager opgaverne. Flere opgaver samles i kommunerne:

# Kommunen skal fungere som samlet indgang til den offentlige sektor
# Ansvar for at tildele og finansiere alle sociale tilbud
# Større rolle på sundhedsområdet – genoptræning
# Større rolle i enstrenget beskæftigelsesindsats
# Større ansvar for fysisk planlægning i kommunen
# Erhvervsservice
# Specialundervisning samles i kommunerne
# Større ansvar for kulturtilbud
# Større trafikansvar – veje og kollektiv trafik

En række opgaver overføres fra kommunen til staten:

# Skat
# Gymnasierne, VUC, SOSU m.m.
# Overordnede miljøopgaver
# Specialiserede sociale opgaver
# En del af planlægningen i hovedstaden

April 2005.

Kommunesammenlægningen ved at falde på plads. København og Frederiksberg blev ikke lagt sammen i denne omgang, og en del af Amager hører stadig med til Københavns Kommune.