Indre Bys Udviklingsprojekter

I 1998 var træerne så plaget af elmesyge, at de måtte fældes. Det medførte en debat om en pladsen skulle være en plads med eller uden træer. Til trods for, at Maersk støttede et renoveringsprojekt strandede planerne om restaurering af hele pladsen.

I 2001 blev 80 lindetræer blev plantet om Krinsen, men kommunen havde ikke råd til at færdiggøre renoveringen. Et gammelt forslag om at finansiere renoveringen ved at bygge et underjordisk parkeringsanlæg var blevet nedstemt af Borgerrepræsentationen i 2000 som følge af folkelig modstand.

Metroen åbnede i oktober 2002 med en station på Kongens Nytorv. I august 2002 til september 2005 undergik torvet en større trafiksanering. Vejbanerne blev trukket længere ud og gav mere plads til selve torvet. I maj 2004 blev byggerodet brolagt med midlertidig asfalt, så det nygifte kronprinsepar, Frederik og Mary, kunne køre over torvet i karet.

I 2010 er den forskønnelse gået fløjten, da hele pladsen igen er blevet en byggeplads i forbindelse med Metro Cityringen, og vejbanerne er yderligere indsnævret.

Det Kongelige Teater (opført 1872–74)
Charlottenborg (Gyldenløves Palæ, opført 1672-1683)
Thotts Palæ, opført i 1683. Siden 1930 Den Franske Ambassade
Kongens Nytorv 6 - 8 (opført 1908). Hovedkvarter for A.P. Møller.
Senere anvendt af JP København. I 2011 er 6-8 EU Miljøagentur
Kongens Nytorv 18 Lihmes Gård (opført 1768)
Hotel D’Angleterre (opført 1874)
Hviids Vinstue (opført 1767)
Café a Porta (opført 1792) - Konkurs 2011
Magasin du Nord (1893–94)
Erichsens Palæ (opført 1797–99), Danske Bank.

Havnegade omdannes i 2011 til en promenade. Biltrafikken ensrettes, og kørebanen skal give plads til en dobbeltsporet cykelsti (stibroen placeres ved Gammelholm), og der anlægges en 450 meter lang og otte meter bred promenade med lys i belægningen. Promenaden opdeles i fem mindre områder adskilt af torvepladser i et mønster af lyse og mørke granitfliser, og langs bolværket skal skibe kunne lægge til. Der opføres desuden en åben Havnehal bestående af otte søjler, som kan bruges til fx koncerter og salgsboder. Foran Havnehallen anlægges en bådebro med bænke. Mellem Niels Juels Gade og Tordenskjoldsgade anlægges en indhegnet multibane til boldspil, og fra Tordenskjoldsgade til Cort Adlers Gade opstilles borde og bænke med udsigt til vandet, lavendelbede og nyplantede egetræer. Der er også planlagt et aktivitetsområde med fem trampoliner. Teknik- og Miljøudvalget fundet de 26 millioner kroner anlægningen forventes af koste, og projektet forventes udført fra omkring 1. april til december 2011.

Gammelholm omkranses af Havnegade, Niels Juels Gade, Holmens Kanal og Nyhavn. Boligkvarteret blev til, efter skibsværfterne, der lå her før, flyttede til Nyholm i 1859.

Lokalplan Havnegade. Havnegade skal efter mange år med færgetrafik og metrobyggeri ændre anvendelse. BTU lægger op til at omdanne gaden til en moderne havnepromenade med respekt for det klassiske København. En promenade, der understreger den markante afgrænsning til byen, der i form af klassiske københavnerbebyggelser strækker sig fra Christian IV´s bro til Nyhavn. En promenade, der samtidig åbner sig op ud til Havnen og leder byen ned til vandet.

Tordenskjoldsgade
Vejnavnenævnet indstiller, at BTU godkender, at Tordenskjoldsgade på strækningen fra Kongens Nytorv til Heibergsgade ændrer navn til August Bournonvilles Passage. Godkendt.

Realdania præsenterede et projekt for en bro over havnen til erstatning for det tunnelprojekt, som er nedstemt i Københavns Kommune. A.P. Møller ønskede broen placeret på den anden side af skuespilhuset og fremsatte et tilbud, som blev accepeteret.

Arbejderne med dette projekt døbt Inderhavnsbroen er påbegyndt i oktober 2011, og broen forventes at stå klar i 2013. Broen fra Nord Atlantens Brygge skal lande på Gammelholm, hvilket har afstedkommet en del polemik om Inderhavnens cykelrute, som forventes anlagt i Havnegade, og langs med Nyhavns skyggeside frem til Kgs. Nytorv.

Realdania og Kulturministereiet har imidlertid ikke skrinlagt planerne om en bro fra Kvæstbroen til Dokøen. Læs Ingeniørens artikel på siden om Kvæsthusbroen, og læs mere om broerne på siden Christiansholm.

Marmorkirken

Tomten ud til Store Kongensgade er i 2011 bebygget.

En af de metro cityringens metrostationer skal placeres ved Marmorkirken overfor denne ny bygning i Store Kongensgade, og i 2012 er Frederiksgade spærret for gennemkørsel.

Marts 2005. Den ubebyggede grund på hjørnet af Store Kongensgade og Frederiksgade foran Marmorkirken, engang Codan bilens holdeplads, har stået tom længe. En pølsevogn har i årtier præget stedet. Nu tyder det på grunden bebygges. Realdania fremlægger en plan for om at færdiggøre den boligkarré, som finansmanden C. F. Tietgen aldrig fik bygget færdig for mere end 100 år siden.

Projektet kræver en høring og skal godkendes i BR. Grunden skal købes og det afhænger af, om lejerne i naboejendommen Store Kongensgade 84, fraflytter lejemålene, og om der kan opnås nedrivningstilladelse. MT Højgaard A/S ejer i øjeblikket både grunden og naboejendommen. Det er planen, at MT Højgaard skal stå for udførelsen i samarbejde med Realdania

Hambrosgade

Fjernbusterminal ved Hovedbanegården. Der bliver ikke noget af en fjernbusterminal hverken i Ørestaden eller som ønsket ved Politgården. Den blev i sin tid derfor foreslået en plads ved Hovedbanegården. Læs borgmester Ayfer Baykals svar til Indre bys lokaludvalg i 2012.

En fjernbusterminal i Hambrosgade blev besluttet i 2006. (PDF fil). Sagen blev imidlertid udskudt som følge af forøget terrortrussel, og Politiet ønskede, at sagen blev taget op til ny overvejelse. Planerne om en fjernbusterminal i Hambrosgade er siden blevet droppet.

Politigrunden mellem Kalvebod Brygge og Hambrosgade. Frejas oplæg er, at området skal give plads til et erhvervsbyggeri - ca. 21.000 m2, og en ny offentlig plads foran Mariott. Byggeriet skal danne bro mellem Glyptotekskvarteret bag Tivoli, og de nye boliger på Kalvebod Brygge. Blandt 6 forslag har arkitekter, repræsentanter for Freja og stadsarkitekten i København valgt at fremhæve to projekter. Et projektet fra Erick van Egeraat, og et projekt fra et østrigsk arkitektfirma. Freja Ejendomme har valgt at arbejde videre med Erick van Egeraats projekt.

Skuespilhuset på Sankt Annæ Plads set fra Nyhavnssiden

Kvæsthusbroens Havnebassin

Promenaden til Langelinie langs Havnefronten i Nord udspringer på Sankt Annæ Plads, går forbi Amaliehaven på den tidligere Larsens Plads frem til Blå Pakhus på Søndre Toldbod. Herfra er promenaden ført videre over Nordre Tolbod efterfulgt af Kastellet, Den lille Havfrue, en lystbådehavn til Langelinie, som er en del af den tidligere Frihavn.

Larsens Plads i dag Amaliehaven

Søndre Toldbod

Den Kongelige reception på Nordre Toldbod

Kastellet

Kastellets historie

Kødbyen

Ny strategiplan 2011 for den hvide, grå og brune kødby. Samtidig er alle projekter sat i stå som følge af et amoniakanlæg, som gør området uanvendeligt indtil en ny miljøvurdering og en eventuel oprydning til 100 mio. kroner kan sige god for udeljning. EPN

Den Hvide Kødby
En arbejdsgruppe under Københavns Erhvervsråd pegede i maj 2004 på, at tilstedeværelsen af dynamik og friktion som et særligt kendetegn ved andre kreative metropoler som London, Berlin, Paris og Barcelona.

Der kan derfor være et særligt perspektiv ved i en årrække at udvikle Den Hvide Kødby som lokaliseringsområde for både de eksisterende kødbyvirksomheder og for nye kreative virksomheder. Dynamikken mellem kød og f.x. mode i en nyudviklet Hvid Kødby kan således udgøre en unik 'fortælling' i Københavns profil som en kreativ metropol.

Beslutningsprotokol den 20. januar 2005 :

- at visionen omkring Den Hvide Kødby som hjemsted for kreative erhverv tiltrædes, med den tilføjelse, at det skal ske i samspil med og i respekt for de eksisterende virksomheder i Den Hvide Kødby, fordi netop samspillet er det, der kan gøre stedet helt unikt, og således også er en forudsætning, at begrebet "kreative erhverv" defineres til også at omfatte erhverv indenfor gastronomi, jf. f.eks. tanken om etableringen af et Gastronomiens Hus sammen med andre tiltag inden for dette område i samspil med de nuværende virksomheder, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen nedsætter en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til, hvorledes der kan skabes plads til kreative erhverv ved en kombination af:

udnyttelse af nuværende og fremtidige, tomme lejemål
flytning internt af nuværende lejere
frivillige forlig om fraflytning
hensyntagen til veterinære og andre krav
dialog med Kulturarvsstyrelsen

September 2008. Udviklingen af Den Hvide Kødby går trægt og flere af de nye butikker er truet af konkurs som følge af området er ringe frekventeret.

Den Brune Kødby (lokalplan 262 - Kommuneplan 2001)

Det aktuelle projektforslag til DGI-byens 4. etape er udarbejdet af Arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen og indeholder en lang række nye faciliteter.

Projektet omfatter på- og tilbygninger, nye underjordiske anlæg, en ny fløj mod Tietgensgade og et parkeringsanlæg til ca. 260 biler. Etapen vil afrunde bebyggelsen og tilføre yderligere funktionelle og arkitektoniske kvaliteter.

Midt i området vil blive anlagt et torv med mulighed for bl.a. teaterforestillinger. På taget af det nye anlæg vil der være et "fortov" med udsigt over København samt baner til bl.a. beachvolley, et udendørs badebassin samt taghaver.

Mod Ingerslevsgade vil det nye parkeringsanlæg fremtræde som et lavt, skulpturelt plateau, der møder omgivelserne med brede trappeflader. Anlægget vil skærme Billedskolen fra Ingerslevsgades trafik, men stadig lade Brune Kødbys fredede og bevaringsværdige bygninger være synlige fra vejen. Tilkørsel til parkeringsanlægget skal ske fra Staldgade, og udformningen skal tilgodese en trafiksikker adgang til blandt andet Billedskolen, Teaterbutikken og Musikskolen.

Parkeringsanlægget forventes i øvrigt at dække behovet for hovedparten af aktiviteterne i både DGI-byen og Brune Kødby, hvorved parkeringspresset i det tilgrænsende område kan lettes. Hovedstadens Udviklingsråd har foretaget en screening af parkeringsanlægget i henhold til reglerne om VVM og konkluderet, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse forinden realisering.

Halmtorvet

Halmtorvet har på 10 år forvandlet sig fra et luder til et luksuskvarter. Hamltorvet repræsenterer i 2004 en velstående bydel med veluddannede børnefamilier. Det hænger sammen med byfornyelsen i kvarteret, hvor en renovering af Halmtorvet i 2003 til 50 mio. kr. gør pladsen ved Kvægtorvet i dag fremstår smukt med lækkert indrettede huse og trendy caféer.

New York Times beskriver i en artikel, hvordan Vesterbro fra at have været et kvarter, hvor man kunne se kanyler ligge og flyde i rendestenen under de fliser, hvor luderne solgte sig selv, har forandret sig til et blomstrende udbud af oplevelser, butikker, barer og billige spisesteder. Luderne er der stadig, men i Øksnehallen, hvor kvæget frem til 1960'erne stod tøjret, skridter nydelige modeller i dag ned ad catwalken i et stateligt udstillingsrum for design- og modefolk. Det er den herboende forfatter og filmmand Ken Chowder, der har været i byen for den amerikanske avis for at vise læserne en anden side af København end det traditionelle glansbillede. »Vesterbro er blevet genfødt,« skriver Ken Chowder, der blandt andet noterer, at det er tilladt at ryge på de fleste cafeer og mener, at bydelen er et godt sted at være ung og har en delikat blanding af arbejderkvarter, etnisk mangfoldighed og kulturelle modsætninger.

The Battery. (Bach gruppen indehaver af grunden)

Faste Batteri II - lokalplan 456 vedtaget 10. februar 2011

Tirsdag, 14. september 2010
Et overvældende flertal i Københavns borgerrepræsentation har godkendt ny lokalplan og tegninger af Batteriet på Amager ved Njalsgade - et større erhvervs- og boligbyggeri, som er tegnet af BIG arkitekter. Grunden er på godt 7 hektar og omfatter ekstensivt udnyttede arealer samt det fredede fortidsminde Faste Batteri. Projektet har et etageareal på ca. 124.000 m2 og rummer boliger, serviceerhverv, herunder hotel og butikker, daginstitutioner samt kulturelle formål. Bebyggelsen består af 9 bygninger i højder, der varierer fra 36 til ca. 86 meter. Såvel bygningerne som arealerne mellem bygningerne er terrasserede. Inden byggeriet kan gå i gang, skal det til en offentlig høring den 28. oktober. Her kan borgere og andre interessenter komme med indsigelser, før politikerne endeligt skal vedtage byggeriet i begyndelsen af februar næste år.

Kurt Thorsen er involveret i et københavnsk milliardprojekt The Battery, et bolig- og leisureprojekt i Njalsgade. Kurt Thorsen er ekstern konsulent på projektet. Investorerne bag projektet ønsker indtil videre at være anonyme. Projektet er døbt The Battery og er tænkt, at skulle huse både boliger, erhverv, hotel, kultur- og fritidsfaciliteter, institutioner og en moske.

Arkitekt på det ambitiøse projekt er Big, Bjarne Ingels Group. Moske planerne i Njalsgade.

Holmbladsgade.

Kvarterløftprojektet i Holmbladsgade.
Læs om kvarterløft.
Sadolin Parken i stormvejr.
Amager Strandpark Kastrup Søbad og Kastrup Fortet
Kalvebode Fælled fotos
Amager Metrogruppen

Kæmpe multihal ved Bella Centret.

Marts 2010: København får alligevel en multiarena med plads til 15.000 tilskuere. Arenaen kommer til at ligge i Ørestad Syd, skriver Berlingske Tidende. Den finansieres af kommunen i samarbejde med By & Havn og Realdania, mens selve driften af arenaen udliciteres. »Det er korrekt, at vi er tre spillere, der er blevet enige om, at vi vil gøre, hvad vi kan, for at hovedstaden får sin multiarena«, fortæller Frank Jensen.

Februar 2010: Multihallen til 15.000 tilskuere, som Københavns Kommune for et år siden gav grønt lys til, bliver ikke til noget alligevel. Ifølge Berlingske Tidende opgiver Københavns Kommune forhåbningerne om, at underholdningsgiganten AEG kan gennemføre det storstilede arenaprojekt i Ørestad. Angiveligt fordi AEG ikke har de nødvendige penge til projektet. Fristen for udbuddet udløber den 1. marts, så i sagens natur kan vi ikke begynde at kommentere på enkeltheder, før vi ved, hvor vi står. Men det er da rigtigt, at der ikke er meget, der tyder på, at AEG kommer med noget, idet det endnu ikke er sket, siger overborgmester Frank Jensen (S) til Berlingske Tidende. Da politikerne i marts sidste år vedtog byggeriet var målet at skabe en multihal, som kunne bruges til koncerter og trække store internationale sportsbegivenheder til Danmark. Den 58.000 etagekvadratmeter store arenaen skulle have stået klar i 2013.

Marts 2009. København skal have en multiarena til store koncerter og internationale sportsbegivenheder. Det er nu vedtaget af Borgerrepræsentationen. Den nye arena skal opføres i Ørestad Syd, hvor det også er blevet besluttet at opføre et actionparkområde med skate- og parkourbaner. Arenanen skal stå færdig i 2013 og vil fylde 58.000 etagekvadratmeter og have plads til 15.000 siddende tilskuere. AEG Worldwide skal bygge, og de skal den 15. juni 2009 fremlægge en finansieringsplan med et bindende finansieringstilsagn. Hvis AEG kan opfylde betingelserne, er det meningen, at Borgerrepræsentationen skal yde et 30-årigt rente- og afdragsfrit lån på 200 mio. kr. til et af AEG stiftet dansk aktieselskab, som dels skal opføre multiarenaen, dels forpligte sig til at holde 40 sports- og kulturarrangementer pr. år, indtil lånet er indfriet.'

Marts 2008: Københavns Kommune opgiver de seneste måneders forsøg på selv at samle pengene. I stedet skal private opføre og drive en multiarena med plads til mindst 15.000 tilskuere. Det har kommunens økonomiudvalg besluttet.

[ I Copenhagen Multiarenas oprindelige plan var det tanken, at arenaen skulle have plads til 50.000 siddende tilskuere. Antallet af siddepladser er nu skåret ned til 40.000, men det er ifølge Troels Troelsen, lektor i sportsøkonomi ved Copenhagen Business School, rigeligt. Bliver arenaen en realitet, vil den blive bygget med en mobil tagkonstruktion, så arenaen også kan bruges som et almindeligt fodboldstadion. Samtidig er det tanken at gøre arenaen så fleksibel, at der kan afholdes flere mindre arrangementer på samme tid, og projektet indeholder desuden restaurant, bar og wellness- og bowlingcenter.]

København vil udbyde 200 millioner kroner som et tidsbegrænset rente- og afdragsfrit lån mod at kunne stille særlige krav til arenaens indretning og visse af de arrangementer, som skal afvikles i arenaen. Overborgmester Ritt Bjerregaard håber, at det offentlige udbud vil betyde, at København hurtigst muligt får en arena. - Med en multiarena vil der for alvor kunne afvikles store sportsarrangementer og koncerter i København, og den vil derfor styrke hovedstaden som en international metropol og et centralt kultursted i Øresundsregionen, siger Ritt Bjerregaard.

Hovedstaden skal have en gigantisk sports- og underholdningsarena med plads til mellem 13.000 og 15.000 tilskuere, og den skal ligge i Ørestaden ved Bella Center, oplyser Jens Kramer Mikkelsen. Staten er med 15 procent af aktierne i Bella Center storaktionær og planlægger at sælge sin aktieandel. Bella Centers bestyrelse skal inden udgangen af oktober komme med forslag om en samlet salgsløsning, idet staten foretrækker at sælge sine aktier sammen med de øvrige aktionærer til én køber. Blandt de øvrige aktionærer er Københavns Kommune, der ejer 19 procent af aktierne i Bella Center. Det er uvist, hvordan finansminister Thor Pedersen (K) vil vægte de indkomne bud. Måske vil han gå efter den højeste pris, eller også vil han satse på at sælge til en køber, der har planer om at opføre en multihal i forbindelse med Bella Center, hvilket kan forbedre Københavns position i kampen om at tiltrække store konferencer, koncerter og sportsbegivenheder

Interessen for at købe centret større end forventet, skriver Belingske Tidende. Parken er interesseret i at overtage Bella Centret, men Parken Sport & Entertainment er ikke det eneste selskab, der har udvist interesse for at købe aktierne, hvilket har fået prisen på Centret til at stige voldsomt. Prisen er steget fra 390 mio. til et sted mellem 700 og 800 mio. kroner på kun 3 måneder vurderes det.

Tilsvarende planer i Høje Tåstrup og Malmø. Det engelsk - ejede selskab London & Copenhagen Leisure har planer om en tilsvarende multihal i Høje Taastrup med sportsarena, restauranter, hotel, biografer osv. Malmø har planer om en multiarena ved første afkørsel efter Øresundsbroen med plads til 14.000 - 15.000 tilskuere som skal stå færdig i efteråret 2008.

Wilfrid Spronk, direktør i den 32 år gamle Olympiahalle i München og EAA, en sammenslutning af 23 multiarenaer placeret rundt omkring i Europa, mener at det med et befolkningsgrundlag på 2,5 millioner indbyggere ikke vil være økonomisk forsvarligt at bygge hverken to eller tre multiarenaer i Øresundsregionen. Tilskuerkapaciteten bør være på ca. 10.000 pladser. Erfaringerne fra Tyskland og Europa er, at det bliver mere og mere vanskeligt at fylde arenaerne op, og det er sjældent 10.000 pladser ikke er tilstrækkeligt.

Bella Centret har skiftet ejer.

BC Newco Holding A/S v/ Proark har købt 50,7% af aktiekapitalen. Kommunen beholder sine små 20%. Bella Centret er positiv overfor en Multihal men vil ikke selv skyde midler i projektet

Bella Centrets omsætning i 2005 var 439 mio. kr., og efter skat kan de lægge 64,8 mio. kr. til side. Aktionærerne, der i 2004 regnskabet fik udbetalt 200 mio. kr., får ikke penge denne gang. Overskuddet skal bl.a. være med til at realisere det fire-stjernede hotel med 300-400 værelser, som centret håber at slå dørene op til i 2008, og til udbygningen af kongresfaciliteter. Hotelbyggeriet vil befæste Bella Centers position som Skandinaviens største udstillings- og kongrescenter. Arena planerne fortsat usikre.

Mere om Ørestaden. Øresundsregionen.

til toppen

CHRISTIANSHAVNERNET fotos - information - debat - kommentarer