Kongens Nytor, Kvasthusbroen, Amaliehaven, Toldboden, Christianshavnernet

I 1998 var træerne så plaget af elmesyge, at de måtte fældes. Det medførte en debat om en pladsen skulle være en plads med eller uden træer. Til trods for, at Maersk støttede et renoveringsprojekt strandede planerne om restaurering af hele pladsen.

I 2001 blev 80 lindetræer blev plantet om Krinsen, men kommunen havde ikke råd til at færdiggøre renoveringen. Et gammelt forslag om at finansiere renoveringen ved at bygge et underjordisk parkeringsanlæg var blevet nedstemt af Borgerrepræsentationen i 2000 som følge af folkelig modstand.

Metroen åbnede i oktober 2002 med en station på Kongens Nytorv. I august 2002 til september 2005 undergik torvet en større trafiksanering. Vejbanerne blev trukket længere ud og gav mere plads til selve torvet. I maj 2004 blev byggerodet brolagt med midlertidig asfalt, så det nygifte kronprinsepar, Frederik og Mary, kunne køre over torvet i karet.

I 2010 er den forskønnelse gået fløjten, da hele pladsen igen er blevet en byggeplads i forbindelse med Metro Cityringen, og vejbanerne er yderligere indsnævret.

Det Kongelige Teater (opført 1872–74)
Charlottenborg (Gyldenløves Palæ, opført 1672-1683)
Thotts Palæ, opført i 1683. Siden 1930 Den Franske Ambassade
Kongens Nytorv 6 - 8 (opført 1908). Hovedkvarter for A.P. Møller.
Senere anvendt af JP København. I 2011 er 6-8 EU Miljøagentur
Kongens Nytorv 18 Lihmes Gård (opført 1768)
Hotel D’Angleterre (opført 1874)
Hviids Vinstue (opført 1767)
Café a Porta (opført 1792) - Konkurs 2011
Magasin du Nord (1893–94)
Erichsens Palæ (opført 1797–99), Danske Bank.

December 2012. Hårde hug til renoveringen. Historiker: »Den nye McDonalds på Kgs. Nytorv er en katastrofe«, artikel i Politiken. Med sin placering på hjørnet af Lille Kongensgade og Kongens Nytorv er det en af hovedstadens dyreste adresser. Cafe a Porta, med sin for de fleste velkendte glasveranda, blev relanceret i august 2009, hvor den skriftede navn til A Porta eta. 1792. Glasverandaen forsvandt, men på trods af den vellykkede og intime fornyelse gik stedet konkurs i 2011. Cafe A Porta har været en juvel i det københavnske restaurationsliv, og stedet oser af Pariserstemning med krystallysekroner, et apotekerloft og høje, mørke træpaneler. MacDo har da også hyret en fransk arkitekt til at designe ombygningen. MacDo garanterer respekt for stedets historie. Angiveligt var metrobyggeriet årsag til, at omsætningen dalede, så en konkurs var uundgåelig. Stedet stammer fra 1792, hvor der blev åbnet konditori i lokalerne. I 1850’erne kom schweizeren Stephan a Porta til og gjorde konditorriet til en egentlig restaurant. Siden har der både været frokost og aftenservering ligesom A Porta var et naturligt og prominent samlingssted for forfattere, politikere og skuespillere på Det Kongelige Teater. De senere år har der været natklub fra kl. 23. Flere gange har den hemmelige Klub Lækker, som kun popper op til overfladen i byen et par gange om året, fungeret som en nøgleklub på A Porta. Her har medlemmerne ved hjælp af en privat nøgle med indgraveret nummer fået adgang til festerne på Kongens Nytorv. På den modsatte side ligger den velkendte Hviids Vinstue, som får en MacDonald som ny nabo.

Havnegade omdannes i 2011 til en promenade. Biltrafikken ensrettes, og kørebanen skal give plads til en dobbeltsporet cykelsti (stibroen placeres ved Gammelholm), og der anlægges en 450 meter lang og otte meter bred promenade med lys i belægningen. Promenaden opdeles i fem mindre områder adskilt af torvepladser i et mønster af lyse og mørke granitfliser, og langs bolværket skal skibe kunne lægge til. Der opføres desuden en åben Havnehal bestående af otte søjler, som kan bruges til fx koncerter og salgsboder. Foran Havnehallen anlægges en bådebro med bænke. Mellem Niels Juels Gade og Tordenskjoldsgade anlægges en indhegnet multibane til boldspil, og fra Tordenskjoldsgade til Cort Adlers Gade opstilles borde og bænke med udsigt til vandet, lavendelbede og nyplantede egetræer. Der er også planlagt et aktivitetsområde med fem trampoliner. Teknik- og Miljøudvalget fundet de 26 millioner kroner anlægningen forventes af koste, og projektet forventes udført fra omkring 1. april til december 2011.

Gammelholm omkranses af Havnegade, Niels Juels Gade, Holmens Kanal og Nyhavn. Boligkvarteret blev til, efter skibsværfterne, der lå her før, flyttede til Nyholm i 1859.

Lokalplan Havnegade. Havnegade skal efter mange år med færgetrafik og metrobyggeri ændre anvendelse. BTU lægger op til at omdanne gaden til en moderne havnepromenade med respekt for det klassiske København. En promenade, der understreger den markante afgrænsning til byen, der i form af klassiske københavnerbebyggelser strækker sig fra Christian IV´s bro til Nyhavn. En promenade, der samtidig åbner sig op ud til Havnen og leder byen ned til vandet.

Tordenskjoldsgade
Vejnavnenævnet indstiller, at BTU godkender, at Tordenskjoldsgade på strækningen fra Kongens Nytorv til Heibergsgade ændrer navn til August Bournonvilles Passage. Godkendt.

Realdania præsenterede et projekt for en bro over havnen til erstatning for det tunnelprojekt, som er nedstemt i Københavns Kommune. A.P. Møller ønskede broen placeret på den anden side af skuespilhuset og fremsatte et tilbud, som blev accepeteret.

Arbejderne med dette projekt døbt Inderhavnsbroen er påbegyndt i oktober 2011, og broen forventes at stå klar i 2013. Broen fra Nord Atlantens Brygge skal lande på Gammelholm, hvilket har afstedkommet en del polemik om Inderhavnens cykelrute, som forventes anlagt i Havnegade, og langs med Nyhavns skyggeside frem til Kgs. Nytorv.

Realdania og Kulturministereiet har imidlertid ikke skrinlagt planerne om en bro fra Kvæstbroen til Dokøen. Læs Ingeniørens artikel på siden om Kvæsthusbroen, og læs mere om broerne på siden Christiansholm.

Lokalplan for hjørnet ved Store Kongensgade. Marmorkirken. En af cityringens metrostationer skal placeres ved Marmorkirken i Store Kongensgade, og i 2012 er Frederiksgade spærret for gennemkørsel.

Marts 2005. Den ubebyggede grund på hjørnet af Store Kongensgade og Frederiksgade foran Marmorkirken, engang Codan bilens holdeplads, har stået tom længe. En pølsevogn har i årtier præget stedet. Nu tyder det på grunden bebygges. Realdania fremlægger en plan for om at færdiggøre den boligkarré, som finansmanden C. F. Tietgen aldrig fik bygget færdig for mere end 100 år siden.

Tomten ud til Store Kongensgade er i 2011 bebygget.

Projektet kræver en høring og skal godkendes i BR. Grunden skal købes og det afhænger af, om lejerne i naboejendommen Store Kongensgade 84, fraflytter lejemålene, og om der kan opnås nedrivningstilladelse. MT Højgaard A/S ejer i øjeblikket både grunden og naboejendommen. Det er planen, at MT Højgaard skal stå for udførelsen i samarbejde med Realdania

Metrobyggerriet er i 2011 fuld gang

Skuespilhuset på Sankt Annæ Plads set fra Nyhavnssiden

Kvæsthusbroens Havnebassin

Promenaden i Nord til Langelinie udspringer på Sankt Annæ Plads, også kendt som Kvæsthusbroen, som er omtalt seperat. Den går først forbi det dobbelte pakhus, Korntørringsmagasinet fra 1785-87, i dag kendt som Admiral Hotel, forbi Amaliehaven på den tidligere Larsens Plads frem til Vestindisk Pakhus. Herfra er promenaden ført videre forbi Toldkammeret og A.P. Møllers ny Hovedsæde over Nordre Tolbod til Kastellet og en lystbådehavn for at ende på Langelinie, som er en del af den tidligere Frihavn. I 2013 forbindes Langelnie med Marmormolen, og Nordhavnen.

Larsens Plads i dag Amaliehaven

Søndre Toldbod

En stor del af København, har rødder tilbage til 1700-tallet. Især den sidste del af århundredet – den såkaldt florissante handelsperiode – hvor en opblomstring i den danske søfart og handel har sat sit præg på udviklingen. Frederiksstaden fortæller sin egen historie om den blomstrende handel, men den fortæller også historien om den udnyttelse og undertrykkelse.

I 1600-tallet begyndte europæerne at opkøbe slaver i Afrika, som de sejlede til Vestindien og Amerika, hvor de blev tvunget til at arbejde på de europæiske plantager. Her blev produceret sukker, tobak, bomuldindigo, mv. Høsten blev fragtet til Europa, og handlen indbragte store summer, og skabte velstand. Det Gule Pakhus, huset som ses i midten, tjente dette formål. Det blev bygget i 1777 - 78 som et simpelt treetagers enkeltpakhus med almindeligt sadeltag, men efter en brand 1968 henlå bygningen ødelagt og ubenyttet. I 1979 blev pakhuset indrettet til eksklusive boliger.

Af de fire tilbageværende pakhuse på Toldboden er de tre som er placeret efter Amaliehaven direkte forbundet med den danske deltagelse i slavehandlen. Vestindisk Pakhus (1780-81), det Blå Pakhus (1781-83), og det Gule Pakhus (1777-78). I Vestindisk Pakhus opmagasinerede Vestindisk Handelsselskab varer dyrket af slaver på de danske vestindiske øer (St. Thomas, St. Jan og St. Croix). Handlen med de danske kolonier blev gennem størstedelen af perioden, i perioden 1650 - 1850, foretaget af handelskompagnier, som anvendte pakhusene som mellemstation. Det Blå og det Gule blev opført for Østersøisk-Guinesisk Kompagni, der havde ret til handlen på Østersøen og Guinea (dvs. Afrika). Selvom Østerøisk-Guinesisk Kompagni kun eksisterede i ca. 5 år, nåede det at udsende ca. 35 slaveskibe til de danske besiddelser på ”Guldkysten” i Afrika. Skibene bar endog navn efter nogle af slavehandlens støtter og interessenter: Kammerherre Schack, grev Ernst Schimmelmann, grev Moltke, gehejmeråd Guldberg, grev Thott, grev Bernstorff, m.fl. Det var dog ikke Østersøisk-Guineiske kompagnis afrikanske varer, der opmagasineredes her på Toldboden, men primært korn fra Baltikum, hvorfor det store dobbelte pakhus siden blev kendt som korntørringsmagasinet.

Vestindisk Pakhus og th. det tidligere Toldkammer, som blev bygget da Toldboden og pakhusene i 1970'erne blev gjort overflødig, som følge af containertrafikkens fremmarch.

A.P. Møllers hovedsæde

Den Kongelige reception på Nordre Toldbod. Modsat ligger Nyholm som tilhører Forsvaret.

Kongeskibet ud for Nordre Toldbod

Kastellet

Kastellets historie

Fakta

Café og restaurant:
Café Danish, Langeliniekaj 1, 2100 København Ø
Café Sommerhuset, Churchillparken 7, 1263 København Ø (udendørs sommercafé)
Langelinie Pavillonen, Langelinie 12, 2100 København Ø, www.langelinie.dk
Sandwichbiksen, Langelinie Allé 58, 2100 København Ø, www.sandwichbiksen.dk

Museer:
Frihedsmuseet i Churchillparken er en del af Nationalmuseet. Læs mere på www.natmus.dk

Aktiviteter:
Se www.kastellet.info for information aktiviteter på Kastellets område året igennem. For at besøge Arresthuset skal man følge en rundvisning.

Copenhagen Arena

Juni 2012: I konkurrence med den verdensberømte arkitekt Norman Foster, der blandt andet står bag Rigsdagen i Berlin og det nye elefanthus i Københavns Zoologiske Have har det danske arkitektfirma 3xN vundet opgaven i samarbejde med HKS architects, Arup og ME Engineer. Københavns Kommune og Realdania fremhæver den skandinaviske designtradition, hvor kvalitet, funktion og design går op i en højere enhed. Den nye multiarena på 35.000 m2 skal stå klar i 2015, og forventes kunne rumme 15.000 koncertgæster og 12.500 gæster til sportsarrangementer. Copenhagen Arena bliver bygget som en koncertarena med scene i den ene ende. Men bygningen er fleksibel, så scenen kan omdannes til publikumstribune, når der er sportsarrangementer som for eksempel håndbold eller ishockey. Med den nye arena håber København at kunne trække flere store internationale show, koncerter og sportsbegivenheder til byen. For eksempel vil den kunne huse navne som Lady Gaga, Paul McCartney og Paul Simon, der i dag vælger Malmø Arena eller Jyske Bank Boxen i Herning. Ligeledes skal den tiltrække store show som Cirque de Soleil og Disney on Ice og sportsbegivenheder som håndbold-VM. Realdania og Københavns Kommune skyder hver 325 millioner kroner i den ny arena. De sidste 350 millioner skal finansieres via lån.

Marts 2010: København får alligevel en multiarena med plads til 15.000 tilskuere. Arenaen skal pkaceres i Ørestad Syd. Den finansieres af kommunen i samarbejde med By & Havn og Realdania, mens selve driften af arenaen udliciteres. »Det er korrekt, at vi er tre spillere, der er blevet enige om, at vi vil gøre, hvad vi kan, for at hovedstaden får sin multiarena«, fortæller Frank Jensen.

Februar 2010: Multihallen til 15.000 tilskuere, som Københavns Kommune for et år siden gav grønt lys til, bliver ikke til noget alligevel. Ifølge Berlingske Tidende opgiver Københavns Kommune forhåbningerne om, at underholdningsgiganten AEG kan gennemføre det storstilede arenaprojekt i Ørestad. Angiveligt fordi AEG ikke har de nødvendige penge til projektet. Fristen for udbuddet udløber den 1. marts, så i sagens natur kan vi ikke begynde at kommentere på enkeltheder, før vi ved, hvor vi står. Men det er da rigtigt, at der ikke er meget, der tyder på, at AEG kommer med noget, idet det endnu ikke er sket, siger overborgmester Frank Jensen (S) til Berlingske Tidende. Da politikerne i marts sidste år vedtog byggeriet var målet at skabe en multihal, som kunne bruges til koncerter og trække store internationale sportsbegivenheder til Danmark. Den 58.000 etagekvadratmeter store arenaen skulle have stået klar i 2013.

Marts 2009. København skal have en multiarena til store koncerter og internationale sportsbegivenheder. Det er nu vedtaget af Borgerrepræsentationen. Den nye arena skal opføres i Ørestad Syd, hvor det også er blevet besluttet at opføre et actionparkområde med skate- og parkourbaner. Arenanen skal stå færdig i 2013 og vil fylde 58.000 etagekvadratmeter og have plads til 15.000 siddende tilskuere. AEG Worldwide skal bygge, og de skal den 15. juni 2009 fremlægge en finansieringsplan med et bindende finansieringstilsagn. Hvis AEG kan opfylde betingelserne, er det meningen, at Borgerrepræsentationen skal yde et 30-årigt rente- og afdragsfrit lån på 200 mio. kr. til et af AEG stiftet dansk aktieselskab, som dels skal opføre multiarenaen, dels forpligte sig til at holde 40 sports- og kulturarrangementer pr. år, indtil lånet er indfriet.'

Marts 2008: Københavns Kommune opgiver de seneste måneders forsøg på selv at samle pengene. I stedet skal private opføre og drive en multiarena med plads til mindst 15.000 tilskuere. Det har kommunens økonomiudvalg besluttet.

[ I Copenhagen Multiarenas oprindelige plan var det tanken, at arenaen skulle have plads til 50.000 siddende tilskuere. Antallet af siddepladser er nu skåret ned til 40.000, men det er ifølge Troels Troelsen, lektor i sportsøkonomi ved Copenhagen Business School, rigeligt. Bliver arenaen en realitet, vil den blive bygget med en mobil tagkonstruktion, så arenaen også kan bruges som et almindeligt fodboldstadion. Samtidig er det tanken at gøre arenaen så fleksibel, at der kan afholdes flere mindre arrangementer på samme tid, og projektet indeholder desuden restaurant, bar og wellness- og bowlingcenter.]

København vil udbyde 200 millioner kroner som et tidsbegrænset rente- og afdragsfrit lån mod at kunne stille særlige krav til arenaens indretning og visse af de arrangementer, som skal afvikles i arenaen. Overborgmester Ritt Bjerregaard håber, at det offentlige udbud vil betyde, at København hurtigst muligt får en arena. - Med en multiarena vil der for alvor kunne afvikles store sportsarrangementer og koncerter i København, og den vil derfor styrke hovedstaden som en international metropol og et centralt kultursted i Øresundsregionen, siger Ritt Bjerregaard.

Hovedstaden skal have en gigantisk sports- og underholdningsarena med plads til mellem 13.000 og 15.000 tilskuere, og den skal ligge i Ørestaden ved Bella Center, oplyser Jens Kramer Mikkelsen. Staten er med 15 procent af aktierne i Bella Center storaktionær og planlægger at sælge sin aktieandel. Bella Centers bestyrelse skal inden udgangen af oktober komme med forslag om en samlet salgsløsning, idet staten foretrækker at sælge sine aktier sammen med de øvrige aktionærer til én køber. Blandt de øvrige aktionærer er Københavns Kommune, der ejer 19 procent af aktierne i Bella Center. Det er uvist, hvordan finansminister Thor Pedersen (K) vil vægte de indkomne bud. Måske vil han gå efter den højeste pris, eller også vil han satse på at sælge til en køber, der har planer om at opføre en multihal i forbindelse med Bella Center, hvilket kan forbedre Københavns position i kampen om at tiltrække store konferencer, koncerter og sportsbegivenheder

Interessen for at købe centret større end forventet, skriver Belingske Tidende. Parken er interesseret i at overtage Bella Centret, men Parken Sport & Entertainment er ikke det eneste selskab, der har udvist interesse for at købe aktierne, hvilket har fået prisen på Centret til at stige voldsomt. Prisen er steget fra 390 mio. til et sted mellem 700 og 800 mio. kroner på kun 3 måneder vurderes det.

Tilsvarende planer i Høje Tåstrup og Malmø. Det engelsk - ejede selskab London & Copenhagen Leisure har planer om en tilsvarende multihal i Høje Taastrup med sportsarena, restauranter, hotel, biografer osv. Malmø har planer om en multiarena ved første afkørsel efter Øresundsbroen med plads til 14.000 - 15.000 tilskuere som skal stå færdig i efteråret 2008.

Wilfrid Spronk, direktør i den 32 år gamle Olympiahalle i München og EAA, en sammenslutning af 23 multiarenaer placeret rundt omkring i Europa, mener at det med et befolkningsgrundlag på 2,5 millioner indbyggere ikke vil være økonomisk forsvarligt at bygge hverken to eller tre multiarenaer i Øresundsregionen. Tilskuerkapaciteten bør være på ca. 10.000 pladser. Erfaringerne fra Tyskland og Europa er, at det bliver mere og mere vanskeligt at fylde arenaerne op, og det er sjældent 10.000 pladser ikke er tilstrækkeligt.

Bella Centret i økonomisk uvejr

Regnskabet for 2011 er i juni 2012 stadig ikke er klar.

Det skyldes ifølge FinansWatch' oplysninger at der er uenighed om værdiansættelsen af nogle af aktiverne i selskabet. Fjordbank Mors, og det vil sige Finansiel Stabilitet, ejer 35% og har nedskrevet værdien med 75 % fra 200 mio. kr. til 50 mio. kr. Bella Center forsøges i dag solgt, men det har vist sig ekstremt problematisk, og derfor er det besluttet at nedskrive værdien. Egenkapitalen jf. den seneste årsrapport fra selskabet var 764 mio. kr., men er Finansiel Stabilitets værdiansættelse retvisende, så er værdien af centret 143 mio. kr. Ejendomsinvestoren Michael Kaa Andersen, Proark, er også storaktionær med ca. 35 %. Konferencecentret har ifølge selskabets hjemmeside i alt 78 aktionærer. De økonomiske problemer i Bella Center stammer blandt andet fra opførelsen af hotellet Bella Sky, som har vist sig markant dyrere end ventet. Det var blandt andet derfor at der i to gange sidste år måtte tilføres i alt 250 mio. kr. i ny kapital.

December 2012. Bella Center og hotel Bella Sky er efter en ekstraordinær generalforsamling officielt havnet på udenlandske hænder.

Den islandsk-pakistanske investor Solstra Capital Partner lægger 150 mio. kr. i konstruktionen for at overtage kontrollen med Bella Center. Solstra, som har rødder i den islandske investeringsbank Straumur-Burda, driver i forvejen hotellet Crown Plaza samt Magasin- og Illum-ejendommene. I de seneste tre år har Solstra arbejdet i et joint venture med den pakistanske rigmand Alshair Fiyaz, skriver Børsen. Bella Center har i dag en gæld på 1,6 mia. kroner, da den oprindelige ejerkreds har været ramt af konkurser. Finansiel Stabilitet med 35 % ejer sammen med ca. 70% af selskabet. Nykredit har 10 pct., Alm. Brand 7 pct. og Nordea 10 pct. I forbindelse med overtagelsen bliver de nuværende aktionærers beholdninger udhulet med 75 pct. Storaktionær Michael Kaa Andersen fra Proark-koncernen stemte imod overtagelsen, og han har tidligere haft held med at blokere for en aktieudvidelse, og dermed en udvanding af aktieværdierne. Solstra endte i en budkrig med det såkaldte Jesta-konsortium, der i oktober bød 110 mio. kr. for en aktiepost tilhørende Proark. I 2011 blev der som nævnt ovenfor tilført 250 mio. kr. i frisk kapital, og nu kommer altså allerede yderligere 150 mio. kr.

Bella Centret har skiftet ejer.

BC Newco Holding A/S v/ Proark har købt 50,7% af aktiekapitalen. Kommunen beholder sine små 20%. Bella Centret er positiv overfor en Multihal men vil ikke selv skyde midler i projektet. Bella Centrets omsætning i 2005 var 439 mio. kr., og efter skat kan de lægge 64,8 mio. kr. til side. Aktionærerne, der i 2004 regnskabet fik udbetalt 200 mio. kr., får ikke penge denne gang. Overskuddet skal bl.a. være med til at realisere det fire-stjernede hotel med 300-400 værelser, som centret håber at slå dørene op til i 2008, og til udbygningen af kongresfaciliteter. Hotelbyggeriet vil befæste Bella Centers position som Skandinaviens største udstillings- og kongrescenter. Arena planerne var i 2006 fortsat usikre.

Mere om Ørestaden. Øresundsregionen.

Holmbladsgade.

Kvarterløftprojektet i Holmbladsgade.
Sadolin Parken i stormvejr.
Amager Strandpark, Kastrup Søbad og Kastrup Fortet
Kalvebod Fælled fotos
Amager Metrogruppen

til toppen

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer