Indre By

Det Gamle Grønttorv : De første 6 oprindelig planglagte platantræer på Isreals Plads i Torvehalprojektet er blæst omkuld af Kommunen, og den næste fase er, at overdække det åbne areal for at kunne realisere arealet som butikscenter. Pladsen skal efter lokalplanen være en åben plads, men det er for koldt og for vådt. Et ændringsforslag til lokalplanen er fremsat i BR, men indstillingen fra TMF blev afvist.

Torvehallerne på Israels Plads ved Nørreport, indviet den 2. september 2011, havde satset på 40.000 gæster om ugen, men der kommer næsten dobbelt så mange. Stedet bærer imidlertid mere præg af gastronomi og take-away, og ikke som det var meningen, et mere traditionelt torvemarked med 10 bananer for en ti'er populært sagt. Men markedshallerne har med de gastronomiske tiltag alligevel været et tilløbsstykke.

Mandag har været lukkedag, men det laves der om på fremover. Lukkedagen skyldes, at oprindelig kunne man ikke hente friske varer, da de fleste i landbrug og fiskeri holdt fri om søndagen. Et princip som sydpå stadig gælder, men her er åbent om søndagen. Nu er Torvehallerne i nutiden ikke så meget marked mere, men henvender sig til en ny type publikum, hvorfor mandage gøres til arbejdsdag.

Da arkitekten for 14 år siden lavede de første skitser til Torvehallerne var det med ambitionen om et stort brolagt byrum, hvor glasfacaderne skabte flydende overgange mellem ude og inde. Torvet skulle, ligesom det oprindelige udendørs grønttorv fra 1889, være hjem for hundredvis af stadehandlere.

http://ibyen.dk/gadeplan/ECE1598292/chokeret-arkitekt-torvehallerne-er-blevet-en-rodebutik/

http://ibyen.dk/gadeplan/ECE1599280/udskaeldt-arkitekt-svarer-igen-torvehallerne-er-ikke-et-butikscenter/

Indtil sommeren 2012 har det kun været muligt at handle hos nogle enkelte af butikkerne og besøgstallet har været omkring 8.000. Det håber man at kunne ændre på med den ny politik.

Fjernbusterminal ved Hovedbanegården. Der bliver ikke noget af en fjernbusterminal hverken i Ørestaden eller som ønsket ved Politgården. Den blev i sin tid derfor foreslået en plads ved Hovedbanegården. Læs borgmester Ayfer Baykals svar til Indre bys lokaludvalg i 2012.

En fjernbusterminal i Hambrosgade blev besluttet i 2006. (PDF fil). Sagen blev imidlertid udskudt som følge af forøget terrortrussel, og Politiet ønskede, at sagen blev taget op til ny overvejelse. Planerne om en fjernbusterminal i Hambrosgade er siden blevet droppet.

Ny planer for Kalvebod Brygge Vest i 2014. Et Ikea varehus ved Dybbelsbro, et business district center der hvor postterminalen ligger, på billedet nedenfot tv for SEB, og et mondænt hotel i postbygningen i Tietgensgade.

Politigrunden mellem Kalvebod Brygge og Hambrosgade. Frejas oplæg er, at området skal give plads til et erhvervsbyggeri - ca. 21.000 m2, og en ny offentlig plads foran Mariott. Byggeriet skal danne bro mellem Glyptotekskvarteret bag Tivoli, og de nye boliger på Kalvebod Brygge. Blandt 6 forslag har arkitekter, repræsentanter for Freja og stadsarkitekten i København valgt at fremhæve to projekter. Et projektet fra Erick van Egeraat, og et projekt fra et østrigsk arkitektfirma. Freja Ejendomme har valgt at arbejde videre med Erick van Egeraats projekt.

I forlængelse af SEBs byggeri er DSB bygningen renoveret og Hotel Tivoli har set dagens lys.

Kødbyen

Ny strategiplan 2011 for den hvide, grå og brune kødby. Samtidig er alle projekter sat i stå som følge af et amoniakanlæg, som gør området uanvendeligt indtil en ny miljøvurdering og en eventuel oprydning til 100 mio. kroner kan sige god for udeljning. EPN

Den Hvide Kødby
En arbejdsgruppe under Københavns Erhvervsråd pegede i maj 2004 på, at tilstedeværelsen af dynamik og friktion som et særligt kendetegn ved andre kreative metropoler som London, Berlin, Paris og Barcelona.

Der kan derfor være et særligt perspektiv ved i en årrække at udvikle Den Hvide Kødby som lokaliseringsområde for både de eksisterende kødbyvirksomheder og for nye kreative virksomheder. Dynamikken mellem kød og f.x. mode i en nyudviklet Hvid Kødby kan således udgøre en unik 'fortælling' i Københavns profil som en kreativ metropol.

Beslutningsprotokol den 20. januar 2005 :

- at visionen omkring Den Hvide Kødby som hjemsted for kreative erhverv tiltrædes, med den tilføjelse, at det skal ske i samspil med og i respekt for de eksisterende virksomheder i Den Hvide Kødby, fordi netop samspillet er det, der kan gøre stedet helt unikt, og således også er en forudsætning, at begrebet "kreative erhverv" defineres til også at omfatte erhverv indenfor gastronomi, jf. f.eks. tanken om etableringen af et Gastronomiens Hus sammen med andre tiltag inden for dette område i samspil med de nuværende virksomheder, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen nedsætter en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til, hvorledes der kan skabes plads til kreative erhverv ved en kombination af:

udnyttelse af nuværende og fremtidige, tomme lejemål
flytning internt af nuværende lejere
frivillige forlig om fraflytning
hensyntagen til veterinære og andre krav
dialog med Kulturarvsstyrelsen

September 2008. Udviklingen af Den Hvide Kødby går trægt og flere af de nye butikker er truet af konkurs som følge af området er ringe frekventeret.

I 2015 har Kødbyens Mad & Marked indrettet sig i de gamle slagtehaller på Flæsketorvet i Den Hvide Kød. Op mod 70 udsalg med friske råvarer har fundet vej til byens nye madmarked.

Den Brune Kødby (lokalplan 262 - Kommuneplan 2001)

Det aktuelle projektforslag til DGI-byens 4. etape er udarbejdet af Arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen og indeholder en lang række nye faciliteter.

Projektet omfatter på- og tilbygninger, nye underjordiske anlæg, en ny fløj mod Tietgensgade og et parkeringsanlæg til ca. 260 biler. Etapen vil afrunde bebyggelsen og tilføre yderligere funktionelle og arkitektoniske kvaliteter.

Midt i området vil blive anlagt et torv med mulighed for bl.a. teaterforestillinger. På taget af det nye anlæg vil der være et "fortov" med udsigt over København samt baner til bl.a. beachvolley, et udendørs badebassin samt taghaver.

Mod Ingerslevsgade vil det nye parkeringsanlæg fremtræde som et lavt, skulpturelt plateau, der møder omgivelserne med brede trappeflader. Anlægget vil skærme Billedskolen fra Ingerslevsgades trafik, men stadig lade Brune Kødbys fredede og bevaringsværdige bygninger være synlige fra vejen. Tilkørsel til parkeringsanlægget skal ske fra Staldgade, og udformningen skal tilgodese en trafiksikker adgang til blandt andet Billedskolen, Teaterbutikken og Musikskolen.

Parkeringsanlægget forventes i øvrigt at dække behovet for hovedparten af aktiviteterne i både DGI-byen og Brune Kødby, hvorved parkeringspresset i det tilgrænsende område kan lettes. Hovedstadens Udviklingsråd har foretaget en screening af parkeringsanlægget i henhold til reglerne om VVM og konkluderet, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse forinden realisering.

Halmtorvet

Halmtorvet har på 10 år forvandlet sig fra et luder til et luksuskvarter. Hamltorvet repræsenterer i 2004 en velstående bydel med veluddannede børnefamilier. Det hænger sammen med byfornyelsen i kvarteret, hvor en renovering af Halmtorvet i 2003 til 50 mio. kr. gør pladsen ved Kvægtorvet i dag fremstår smukt med lækkert indrettede huse og trendy caféer.

New York Times beskriver i en artikel, hvordan Vesterbro fra at have været et kvarter, hvor man kunne se kanyler ligge og flyde i rendestenen under de fliser, hvor luderne solgte sig selv, har forandret sig til et blomstrende udbud af oplevelser, butikker, barer og billige spisesteder. Luderne er der stadig, men i Øksnehallen, hvor kvæget frem til 1960'erne stod tøjret, skridter nydelige modeller i dag ned ad catwalken i et stateligt udstillingsrum for design- og modefolk. Det er den herboende forfatter og filmmand Ken Chowder, der har været i byen for den amerikanske avis for at vise læserne en anden side af København end det traditionelle glansbillede. »Vesterbro er blevet genfødt,« skriver Ken Chowder, der blandt andet noterer, at det er tilladt at ryge på de fleste cafeer og mener, at bydelen er et godt sted at være ung og har en delikat blanding af arbejderkvarter, etnisk mangfoldighed og kulturelle modsætninger.

Det gamle Vesterbro er blevet byens ny boheme kvarter, og om få år suppleres med en række boliger og institutioner på Carlsbergrunden.

The Battery.
(Bach gruppen indehaver af grunden)

I 2015 går der rygter om højhuse på grunden.

Faste Batteri II - lokalplan 456 vedtaget 10. februar 2011

Tirsdag, 14. september 2010
Et overvældende flertal i Københavns borgerrepræsentation har godkendt ny lokalplan og tegninger af Batteriet på Amager ved Njalsgade - et større erhvervs- og boligbyggeri, som er tegnet af BIG arkitekter. Grunden er på godt 7 hektar og omfatter ekstensivt udnyttede arealer samt det fredede fortidsminde Faste Batteri. Projektet har et etageareal på ca. 124.000 m2 og rummer boliger, serviceerhverv, herunder hotel og butikker, daginstitutioner samt kulturelle formål. Bebyggelsen består af 9 bygninger i højder, der varierer fra 36 til ca. 86 meter. Såvel bygningerne som arealerne mellem bygningerne er terrasserede. Inden byggeriet kan gå i gang, skal det til en offentlig høring den 28. oktober. Her kan borgere og andre interessenter komme med indsigelser, før politikerne endeligt skal vedtage byggeriet i begyndelsen af februar næste år.

Kurt Thorsen er involveret i et københavnsk milliardprojekt The Battery, et bolig- og leisureprojekt i Njalsgade. Kurt Thorsen er ekstern konsulent på projektet. Investorerne bag projektet ønsker indtil videre at være anonyme. Projektet er døbt The Battery og er tænkt, at skulle huse både boliger, erhverv, hotel, kultur- og fritidsfaciliteter, institutioner og en moske.

Arkitekt på det ambitiøse projekt er Big, Bjarne Ingels Group. Moske planerne i Njalsgade.

HT terminalen har måttet lade livet og har givet plads for metrobyggerier, i skrivende stund er hele Rådhuspladsen en byggeplads.

Indre By I : Fra Kongens Nytorv til Kastellet + Bella Center

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer