Nordhavnen Københavns Havn

Nordhavnen - Frihavnen
Krydstogtskibene
Den blå plan - Havnebussen

Arealudviklingsselskabet I/S, i dag By og Havn

Ørestadsselskabet blev til arealudviklingsselskabet i 2007, og til By og Havn i 2008, som har overtaget havnevirksomheden, driften og udviklingen af havnens arealer fra Københavns Havn A/S.

Copenhagen Port er et et datterselskab under By & Havn.

Endvidere har selskabet overtaget udviklingen af Ørestad samt gælden i Ørestadsselskabet I/S. CMP København/Malmø er også en del af By og Havn, og står for driften af erhvervshavnen.

De primære aktivitetsområder for By og Havn er Nordhavnen med Svanemøllen og Kalkbrænderihavnen. Marmormolen og Amerikaplads i den oprindelige (toldfri) frihavn, Søndre Frihavn frem til Orientkajen og Langelinie samt Tolboden. Dertil kommer Christiansholm og Prøvestenen samt Sydhavnstippen og Ørestad.

Tilbage i 2004 tabte Københavns Havn den 16. august 2004 sagen mod staten om ejerskabet til havnen. Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, dengang formand for bestyrelsen i Københavns Havn, udtrykte tilfredshed med, at tvivlen om ejerskabet blev fjernet.

Han tog Højesterets dom i sagen mellem havnen og Trafikministeriet til efterretning. Henning Hummelmose, dengang adm. direktør for Københavns Havn, mener ikke at dommen får indflydelse på den daglige drift, men det kan blive et spørgsmål, hvad der skal ske med det overskuddet. Men staten er jo ikke dum, og når man har et guldæg......

Marmormolen i Frihavnen

By & Havn, ATP og PensionDanmark har oprettet et konsortium, der køber FN Byen på 45.000 kvm. For 2,1 mia. kr. FN Byen ligger på Marmormolen i København. I handlen indgår yderligere byggeretter på to kontortårne på i alt 60.000 m2 på henholdsvis Marmormolen og spidsen af Langelinie, oplyser By & Havn. Konsortiets ejerskab er fordelt med 8,5 pct. til By & Havn og 45,75 pct. til henholdsvis ATP og PensionDanmark. FN byen på Marmormolen skal samle de forskellige FN aktiviteter i København, som Unicef og WHO, og bygningen skal stå klar til udlejning i 2012. En udvidelse af byggeriet er vedtaget i 2011, og det samlede byggeri forventes klar til udlejning i 2014. Kommunens hjemmeside om projektet.

April 2009. Projektet Marmormolen sat i gang. Københavns Havn med 11 - 12.000 havnearbejdere i 1960'erne skal blive til en bydel med 40.000 borger og et tilsvarende antal arbejdspladser.

Svanemøllehavnen, tlf. 3920 2221
Sdr. Frihavn Lystbådehavn, tlf. 2074 9877
Langelinie Lystbådehavn, tlf. 3526 2338
Sejlklubben Lynetten, tlf. 3257 5778
Nyttige adresser
Lysbådefolder med brohøjder

Tuborg Havn

Tuborg Havnepark. Lokalplanen taler om 150.000 kvadratmeter og en bebyggelsesprocent på 120. Det er 180.000 m2, og til pris af 20.000 kroner pr m2 giver det en indtægt til Carlsberg som ejer området på 3,6 mia. kr. Carlsberg har i november 2005 solgt 43.328 m2 i Tuborg Nord til omkring 1 mia. kr. til ejendomsselskaberne Dades og C.W. Obel, hvilket giver en pris på 23.000 kr. m2. Ganges 180.000 m2 med 23.00 bliver det 4,14 mia. kr. NCC oplyser de skal bygge et nyt indkøbscenter "Waterfront" på 16.000 m2 i Tuborg Syd med 2 p-kældre til en værdi af 340 mio. danske kroner. Centret står efter planen klar i 2007. Tuborg Havn har således ikke været en del af selskabet Københavns Havn, og er i 2011 stort set færdigudviklet, hvor området hører til blandt landets dyreste boligområder.

Kgl. Dansk Yachtklub

Sidste udkald (før finanskrisen) : Sag 29227235, Tuborg Sund st. tv. UDEN BOPÆLSPLIGT, gavllejlighed med sundudsigt i det eftertragtede Tuborg Sundpark. Egen dejlig terrasse og have, egen p-plads i aflåst kælder, elevator lige til døren. Ejerforeningen har egen privat badebro - nyopført og indflytningsklar lejlighed. Stor stue med vinduer på 3 sider, lækkert spisekøkken med udgang til terrasse, 3 soveværelser, 2 badeværelser. 162 m2 bolig til 5,7 millioner, 35.952 brutto / 36.837 netto. EDC

Københavns Frihavn

er en frihavn i den nordlige del af Københavns Havn, hvor Søndre Frihavn er arealet mellem Kastellet og Nordhavnen. Havneanlægget blev konstrueret i 1891 - 1894, og er udvidet flere gange. Havnen var oprindelig drevet på en koncession givet af Indenrigsministeriet, som et privat aktieselskab KFA, Kjøbenhavns Frihavns-Aktieselskab. Bassiner og kajanlæg blev udført af Københavns Havnevæsen, som i 1951 overtog aktierne i KFA. I 1979 blev Kjøbenhavns Frihavns-Aktieselskab omdannet til Københavns Frihavns- og Stevedoreselskab A/S. Søndre Frihavn er med de faldende traditionelle havneaktiviteter blevet afviklet og er siden 1991 omdannet til en ny bydel. Frihavnen, der nu ligger i Nordhavnen, bliver stadig betragtet som toldmæssigt udland og er demarkeret og adskilt fra resten af havnen ved et gitter.

Nordhavnen - Sådan skrev Københavns Kommune i 2005 :

I tilknytning til aftalen om Cityringen, er der indgået en særskilt aftale mellem Regeringen og Københavns Kommune om udviklingen af Københavns Nordhavn, og Nordhavnen bliver dermed det næste, større byudviklingsområde i hovedstaden. Havnebassinerne og Svanemøllebugten rummer unikke herlighedsværdier, som er gode udgangspunkter for at skabe et nyt, attraktivt bykvarter langs kajerne i Nordhavnen på Østerbro. Regeringen og Københavns Kommune har aftalt, at der kan bygges i alt 400.000 m2 bolig og erhverv i Århusgadeområdet fra 2008, og i alt 200.000 m2 bolig og erhverv ved Kalkbrænderiløbet fra 2015. Økonomiforvaltningen vurderer, at der, når området efter ca. 20 år er udbygget, vil der være ca. 4.000 nye boliger med 8-9.000 beboere. Det nye erhvervsbyggeri vil huse ca. 5.000 arbejdsplader. Nybyggeriet vil dermed svare til en femtedel af arealet i en fuldt udbygget Ørestad – hvor Økonomiforvaltningen imidlertid vurderer, at boligandelen bliver højere i Nordhavnen end i Ørestad. Til sammenligning er der på Christianshavn godt 10.000 arbejdspladser og ca. 5.500 boliger med godt 10.000 beboere. Planlægningsprocessen, der vil forløbe frem til 2008, er endnu ikke fastlagt. Det er Økonomiforvaltningens udgangspunkt, at den fremtidige udformning af området skal planlægges i et bredt samarbejde, der ikke mindst involverer borgerne på Østerbro. Gennem planlægningsprocessen findes bl.a. svaret på, om Østerbros karrestruktur skal videreføres på havnearealerne, eller om Nordhavnen eksempelvis bør være et sted, der bygges i højden. I den videre planlægning vil der blive arbejdet med en tæthed svarende til en gennemsnitlig bebyggelsesprocent i størrelsesordenen 150, givet at der er forudsat 600.000 m2 nybyggeri. En bebyggelsesprocent på 150 svarer til tætheden i det boligbyggeri på Sluseholmen i Sydhavnen, der lige nu er under opførelse. Indre Østerbro har til sammenligning en gennemsnitlig bebyggelsesprocent i størrelsesordenen 200 (Fælledparken, Østre Anlæg og havnearealerne fraregnet).Til gavn for nuværende og kommende beboere på Østerbro og i Nordhavnen, skal der som en væsentlig udfordring skabes bedre adgangsforhold for cyklister og gående mellem Nordhavnen, Nordhavn station og Østerbro. Det er en forudsætning for udbygningen, at der bygges en ny vej fra Lyngbyvej til Kalbrænderihavnsgade (Ring 2) ved Nordhavnen. Krydsene mellem Kalkbrænderihavnsgade og Århusgade hhv. Sundkrogsgade skal ombygges for at kunne håndtere trafikken. En mulighed er, at Kalbrænderihavnsgade (Ring 2) nedgraves mellem Sundkrogsgade og Århusgade, hvilket samtidig vil forbedre cyklisters og gåendes muligheder for at krydse Kalkbrænderihavnsgade i niveau. Den beskrevne udvikling af Århusgadeområdet, er i overensstemmelse med forslaget til Kommuneplan 2005, der er under endelig vedtagelse. Når området langs Kalkbrænderiløbet, som forudsat i metroaftalen, skal byudvikles fra 2015, vil der imidlertid være tale om lille fremrykning i forhold til forslaget til Kommuneplan 2005. Området indgår i kommuneplanforslaget i den del af Nordhavnen nord for Århusgadeområdet, der hidtil var forventet at kunne udvikles efter 2017. Fremrykningen tages op som del af den videre planlægning. På langt sigt er det nemlig en mulighed at udbygge endnu mere af Nordhavnen – med mere end de 600.000 m2. Men det forudsætter, at der investeres i en Metro eller lignende højklasset kollektiv trafikforsyning af Nordhavnen, samt at vejforbindelserne udbygges yderligere, f.eks. med en tunnelforbindelse under Svanemøllebugten. Nordhavnen er samtidig så stor, at der også i den situation stadig vil være plads til havneaktiviteter. Århusgadeområdet og området langs Kalkbrænderiløbet er som resten af Nordhavnen ejet af Københavns Havn A/S. Udviklingen af området følger de strategiske udviklingsplaner for selskabet, og således også den førte udlejningspolitik. Udfordringer - i form af støj o.l. - ved indpasning af boliger nær eksisterende erhverv, herunder containerterminalen og krydstogtsterminalen, skal håndteres i den videre planlægning. I Århusgadeområdet forventes ca. 70.000 m2 eksisterende erhvervsbyggeri bevaret. Københavns Havn A/S oplyser, at man påregner at opsige lejemålene i de bygninger, der ikke bevares, og at lejerne løbende er informeret om udviklingsplanerne. Lejerne vil om muligt blive tilbudt genhusning i den øvrige del af Nordhavnen eller andre steder i havnen. Eksempelvis har Havnen indgået aftale med Aalborg Portland om flytning fra området og genhusning på Prøvestenen.

Krydstogtskibene

I Nordhavnen ligger i dag Frihavn, containerterminalen, og der skal bygges en ny kaj til krydstogtskibe.

BY og Havn skriver i oktober 2011 : Nordhavnen står over for store forandringer de kommende år. Længst mod syd vil det nye Århusgadekvarter blive udviklet, mens de mange krydstogtturister får en krydstogtskaj langs Nordhavnens østlige side.

Krydstogtkajen er den del af den 100 hektar store udvidelse af havnearealet, Rådhuspladsen 41 gange, der blandt andet giver plads til, at Københavns erhvervshavn kan flytte mod nord. Den nye opfyldning bliver på i alt 100 hektar.

Den nye krydstogtskaj tager afsæt i det eksisterende område i Nordhavnen og strækker sig ca. 800 meter ud i Øresund. Den bruger dermed også lidt af det nye land. Hele kajen bliver op til 1.100 meter lang og det er planen, at den nye kaj skal tages i brug i maj 2013. Langs kajen kommer der terminalbygninger fra 2014. Anlægget af den nye krydstogtskaj gør det muligt for krydstogtskibene at lægge til uden for Indre Nordhavn, som i stedet skal bruges til byudvikling. Der vil dog fortsat lægge krydstogtskibe til langs Nordre Toldbod og Langelinie.

I 2011 blev alle rekorder slået for krydstogtskibe i hovedstaden. 370 krydstogtskibe anløb Københavns Havn, og i alt 770.000 krydstogtpassagerer besøgte byen.

Væksten i antallet af passagerer fra 2005 til 2010 har været på 80 procent, mens der kom 30 procent flere krydstogtskibe i perioden.

Denne udvikling bekræfter tendensen til, at det er større og større skibe, der besøger København.

Krydstogtskibene giver en årlig omsætning på 1,1 milliard kroner og beskæftiger 3000 mennesker i sæsonjob, oplyser direktør Bo Nylandsted Larsen fra Cruise Copenhagen Network.

Københavns Havn forventer en vækst i antallet af krydstogtskibe som anløber København, og påtænker at udvide med en ny krydstogtkaj i 2007 - 08. I dag lægger krydstogtskibene til ved Langelinie, Nordre Toldbod og ved krydstogtterminalen på Orientkaj. Den kommende krydstogtkaj vil formentlig blive anlagt yderst i havneområdet i nærheden af Orientekaj, og på den anden side af kajen med bilterminalen, hvor nye, importerede biler sættes i land.

mellem Kalkbrænderihavnsgade og Dampfærgevej ligger DFDS ny færgeterminal. Tæt på terminalen bygges ny bydel på 100.000 m2 fordelt med 50 pct. til erhverv og 50 pct. til boliger.

To pakhuse fra 1920'erne samt den tidligere Nordisk Fjer fra 1901 er blevet renoveret til erhverv. Københavns Havn og TK Development har opført Kobbertårnet (16 etager) til et af Danmarks største advokatfirmaer. Mellem Dampfærgevej og Kalkbrænderihavnsgade opføres en ny plads, Amerika Plads, hvor der bygges boliger. Se fotos nedenfor.

Bygge projekterne:
"Nordlyset": JM Danmark opfører 100 lejligheder. Sjælsø Gruppen opfører 160 boliger. 1. etape udbydes som ejerlejligheder. TK Development og NCC opfører 126 hotellejligheder, 65 lejligheder og butikker. Indflytning: 2005/2006.

Capella, oprindelig Frihavnens restaurant og kantine for medarbejderne m.fl., lå i 2006 urørt sammen med den gamle vejerbod ved indkørslen til Frihavnen.

Københavns Havn tromler de erhvervsdrivende på Langelinie ved at flytte krydstogtsskibene hen i Frihavnen.

Januar 2007. København lagde sidste år kajplads til ikke færre end 399.000 krydstogtspassagerer – en fordobling på kun fem år, ifølge tal fra Wonderful Copenhagen. Men hvor det primært er udenlandske, og i særdeleshed amerikanske, turister, så er danskerne først for alvor ved at få øjnene op for den afslappende rejseform nu. ”Vi forventer at sælge mere end 4000 krydstogtsferier i 2007. Det er en stigning på 25 pct. i forhold til 2006, og det følger den kraftigt stigende efterspørgsel, som vi har set de seneste to-tre år,” fortæller salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour.

2006. Cruise-turismen bruser frem og i 2006 vil over 300 krydstogtskibe lægge til kaj i København. Op imod 400.000 passagerer vil besøge byen. I 2010 ventes det, at over 600.000 cruise-turister besøger København. Globalt drager over ti gange så mange på krydstogt i 2006, som i 1980. Det er en af de hurtigst voksende grene af den globale turismeindustri. I følge branchemagasinet Cruise Industry News får de europæiske havne i år besøg af 3,2 millioner krydstogtpassagerer - næsten 15 procent flere end sidste år. Sidste år fik hotellerne i København ca. 180.000 overnatninger, der var direkte forbundet med krydstogtskibene. I år ventes dette tal at stige til 215.000.

2005. Flere krydstogtgæster lægger til i København. Copenhagen Malmø Port (CMP) anslår antallet af krydstogtskibe i 2005 til 284, hvilket er rekord. Kapaciteten i havnen udnyttes endnu ikke fuldt ud, men det bliver sandsynligvis nødvendigt at udbygge faciliteterne. Passagertallet er fordoblet siden 1998 til forventede 350.000 passagerer i 2005. Københavns position som turnaround-havn er samtidig øget markant med 72 pct. I 2004 var den samlede omsætning for krydstogtindustrien i København 578 mio. kr.

DFDS flytter sit domicil til Kalbrænderihavnen. I Kalkbrænderihavnen opføres desforuden 15.250 m2 til SAP og Tiscali, 6.200 m2 til Plougmann, Vingtoft & Partners samt 5.500 m2 til BankInvest-gruppen. Der er plads til yderligere et byggeri på ca. 10.000 m2 , hvorefter hele området er fuldt udbygget.

Januar 2009. Stranden ved Svanemøllebugten på Østerbro bliver ét år forsinket og næsten 40 % dyrere end planlagt. Den skulle have stået klar i 2008 - og til en pris af 11.5 million kroner. Men nu viser det sig dog, at stranden bliver 4.4 millioner kroner. Planen er nu, at byggeriet går i gang til februar og den skal - efter den nye plan - stå klar til juni.

NCC opfører et 48 meter højt boligkompleks i 15 etager, Fyrtårnet,, på Amerika Plads. Fyrtårnet er tænkt som et pejlemærke i byen, som skal være med til at definere bydelens identitet. Det markerer indgangen på det nye boligområde på Amerika Plads. og betragtes som bydelens vartegn. Udover det 48 meter høje tårn består Fyrtårnet også af en seks etagers vinkelformet bygning. Tilsammen indeholder de to bygninger 89 lejligheder. Både tårn og den tilstødende bygning er beklædt med mørkegrå naturskifer fra top til tå. Byggeriet forventes at starte primo marts 2006. Ejendomskomplekset vil sammen med en eksisterende bygning udgøre en karré mellem Kalkbrænderihavnsgade, Ny Parkhusvej og Dampfærgevej. Tårnbygningen bliver i sin arkitektur mindre og mindre mod toppen som et fyrtårn. Den tilstødende lavere bygning får mod Kalkbrænderihavnsgade en utraditionel spil i facaden med henholdsvis store lyse karnapper og altaner. Lejlighederne her bliver gennemgående, så opholdsrummene får lys fra både vest og øst. Lejlighederne får en fælles tagterrasse og egen parkeringsplads. Lejlighederne går fra cirka 90 kvadratmeter op til cirka 160 kvadratmeter i størrelse. De øverste tårnlejligheder bliver penthouselejligheder i to etager.

Marts 2008: Højhuse i Nordhavnen. Til maj udskrives en arkitektkonkurrence for byudviklingen af Københavns Nordhavn, hvor der efter planen skal bygges boliger til 40.000 mennesker og indrettes et tilsvarende antal arbejdspladser. Området, der er en smule mindre end Ørestad planlagt til 5 - 7000 boliger, kommer til at bestå af højhuse, ombyggede siloer og de oprindelige pakhuse.

Nordhavnen er tænkt som en slags mini-Manhatten, og bydelen skal være bæredygtig dvs. fx sige, med vind- og solenergi samt genbrug af regnvand. Derudover skal beboerene og erhvervsaktive primært anvende kollektiv trafik. Københavnerne og andre interesserede give mulighed for indflydelse på indretningen på to borgermøder med både foredrag og workshops den 1. og 15. april. Det er det statsejede selskab, Arealudviklingsselskabet, som står for byudviklingen i samarbejde med Københavns Kommune. Udviklingsselskabets direktør, tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen lover åbne og gennemskuelige beslutningsprocesser, inden fremtidsbyen står færdig.

September 2007 : afholdt Københavns Kommune et lanceringsmøde om forvandlingen af Nordhavn til en ny bydel. I første etape vil der blive bygget 400.000 etage-m2 på molerne mellem Nordbassinet og Orientbassinet. I anden etape vil der blive tilføjet 200.000 etage-m2 på området ud mod Kalkbrænderiudløbet eller ved Orientbassinet. Byggeriet skal være en blanding af boliger og erhverv, men bortset fra det er der ikke på nuværende tidspunkt taget nogen beslutninger om, hvordan bydelen skal udformes.

Der skal bygges høje huse i Nordhavnen
Havneområdet mellem Sdr. Frihavn og Kalkbrænderihavnen skal i løbet af de næste 20 år udbygges for at give plads til mellem 8.000 og 9.000 beboere og 5.000 arbejdspladser. Overborgmester Lars Engberg og Ritt Bjerregaard er begge tilhængere af at bygge i højden, og det første spadestik tages i 2008. Der skal i de kommende år tages stilling til, hvilken type by det er, man ønsker, hvorfor de næste par år bliver en kreativ proces, hvor ideer skal på bordet, forklarer direktør Karl-Gustav Jensen, Københavns Havn. Udbygningen er kommet på tale, efter aftalen om metrocityringen faldt på plads. Planene er, at salget af havnearealerne skal indbringe statens andel af cityringen.

»Vi har længe haft et ønske om at få husbåde i havnen og vil gerne i gang med mindre kolonier på 20-30 både for at drage nogle erfaringer. Men det er ikke en ulykke, at det trækker ud. Det vigtigste for os er, at vi kommer i gang på et tidspunkt. Hellere en klar politisk tilkendegivelse end slet ingen,« siger Henning Hummelmose, der ligesom politikerne mener, at de nævnte 900 husbåde i byens havn er et urealistisk tal. »Vi mener slet ikke, at der kan ligge så mange husbåde i havnen. På et tre- til femårigt sigt sætter vi tallet højt, hvis vi siger 100. På længere sigt er det svært at sige, hvad der sker. Vi er nødt til at drage nogle erfaringer først,« siger han.

Den blå plan - Følgende personer sidder i udvalget "Det Blå Råd".

Copenhagen Water Taxi indsætter fem »flyvefisk« i Københavns Havn. Flyvefisken betjener de mange nye boliger og kontorer rundt om i havnen, Operaen, Overgaden Oven Vande, Nedengaden Oven Vande, men tager også gerne en tur til Skovshoved. Anløbspladserne i havnen har forskellige højder, så man kan enten gå om bord via en høj trappe i stævnen eller en lavere trappe agter.

Havnebussens fremtid

Oktober 2011 : Havnerundfarten udvides til Refshaleøen

Trafikkort. I Københavns Kommunes budget for 2012, er det blevet offentliggjort at Havnebussen fremover skal betjene Refshaleøen. I løbet af vinteren etableres en anløbsbro, som skal placeres ud for Sønder Hoved. Der bliver også en forbedret forbindelse til Sluseholmen og Islands Brygge. Timetable.

Marts 2006. De to både, Bryggeren og Holmen, sejlede med næsten 700.000 passagerer i 2005. Alene på Operaens åbningsdag, den 15. januar 2005, sejlede flere end 5000 passagerer med havnebussen til Operaen. Omkring en tredjedel af passagerne er gæster eller besøgende til Operaen, en tredjedel er pendlere, og den sidste tredjedel er primært turister, der tager på oplevelse med havnebussen.

September 2005. I 2002 havde havnebussen 285.000 passagerer, i 2004 til 395.000 passagerer. De første syv måneder af 2005 har den haft 423.000 passagerer. Stigningen skyldes Operaen, og trafikken efterår og vinter vægtere i modsætning til før tungere, da Operaen ikke har forestillinger om sommeren.

Havnebusserne fattes penge. Havnebussen er blevet sikret til 2007. Operaen på Holmen og dermed stigende trafik sikrer havnebussens umiddelbare fremtid. Læs her.

Støtten til havnebussen udløber i 2005, men HUR's trafikudvalg har netop anbefalet at give penge til at holde havnebussen på vandet et år ekstra. Det ville være synd at lukke havnebussen, der er inde i en positiv udvikling, siger formanden for trafikudvalget i HUR, Bent Larsen (V). I dag er båden populær, men ikke rentabel. De godt 360.000 passager, der det seneste år har taget en tur, lægger kun omkring en fjerdedel af omkostningerne på otte millioner kroner. Resten betales af HUR og Trafikministeriet. Når Trafikudvalget er parate til at fortsætte pengestrømmen, skyldes det, at der er håb om bedre tider, når Operaen åbner, og Holmen bliver endnu mere udviklet med boliger og virksomheder. Det er meget besværligt at komme rundt med bil på Holmen og finde parkeringspladser. Og med de mange nye arbejdspladser, der rykker ud på Holmen de kommende år, har vi et begrundet håb om at mange flere vil benytte havnebussen, siger Bent Larsen. Trafikudvalgets indstilling er dog betinget af, at HUR bakker op på deres møde 14. september, og at Trafikministeriet stadig vil spille med og sende for 2,3 millioner kroner redningskrans til havnebussen. HUR støtter helt sikkert havnebussen, og jeg vil godt se den trafikminister, der for at spare sølle 2,3 millioner kroner tør skrotte, hvad der på få år er blevet en institution, siger Bent Larsen.

Kan ruten ændres og udvides, så Amager, Christianshavn, og de nye bydele i Havnestaden og Sydhavnen kan få glæde af Havnebussen. Kan ruten for eksempel udvides i nordgående retning til Nordhavn, Svanemøllen eller Tuborg Havn, og i sydgående retning til Islands Brygge, Fisketorvet, Sydhavnen og Sluseholmen. Kan ruten deles op i en langsgående rute (rundtur) i havnen, og en mere fleksibel løsning som kan betjene stoppesteder i kanalerne. HUR Kundecenter har svaret den 1. juni 2004. Tak for din henvendelse til HUR Kundecenter. Vi har videregivet dit ønske til vores køreplanafdeling, som vil tage det med i overvejelserne i forbindelse med næste køreplanskift. Havnebussens fremtid er på næste Trafikudvalgsmøde. Det er et spørgsmål om økonomi og passagertal samt rentabilitet. Ellers kan vi ikke sige noget på nuværende tidspunkt.

Havnebussen rute 901 betjener 6 stoppesteder. Nordre Tolbod, Holmen Nord, Holmen Syd, Nyhavn, Christiansbro (Knippelsbro) og Det Kongelige Bibliotek. Havnebussen rute 902 betjener samme stoppesteder retur. Havnebussen anløber ikke Christianshavn, Christiansbro i Havnen undtaget, eller Islands Brygge, og Havnebussen er ikke koblet på et vigtigt trafikknudepunkt.

CHRISTIANSHAVNERNET fotos - information - debat - kommentarer