CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer

En ny by: Ørestad

Metroens trafikprognoser længere nede på siden

Ørestadsselskabet var den første ejer af området. Mere om Ørestadsselskabet og Fields nederst på denne side. Siden 2007 har bydelen hørt under By & Havn som er aktiv repræsentant i bydelens mange projekter. Læs om By og Havn på siden Havnefronten. I 2013 synes udviklingen for alvor at være vendt fra sur til efterspurgt. Mange erhvervsvirksomheder finder vej til City, da huslejen er rimelig, og placeringen er attraktiv for Københavns Lufthavn. I 2015 forventes Copenhagen Arena at stå færdg.

Nord er genbo til Islands Brygge og nabo til Amager Fælled og bydelen i Nord er præget af Københavns Universitet, KU og IT Universitet samt af DR. Der er bygget almene boliger, kollegium, og Radiorækkerne er byhuse under opførelse. Nordea har planer om et byggeri ved DR's koncertsal, som skal stå klar i 2016.

Ørestaden strækker sig ialt over fem kilometer i længden og cirka 600 meter i bredden. Den er opdelt i Nord, City og Syd. Den er nabo til Naturpark Amager, som er en sammenkobling af Kalvebod Fælled, Kongelunden, Klapperne og Dragør Sydstrand. En tredjedel i selve området er parker eller naturområde, og Ørestaden er Københavns grønneste bydel med rigtig mange fritidstilbud. Bydelen skal ikke være bilfri, men er tænkt som en bydel med begrænsede bilejerskaber. I 2012 bor der 7.445 mennesker i Ørestad fordelt i 3.600 boliger. De 20 - 39 årige er stærkt repræsenteret og udgør 15 procent mere af befolkningen, end i resten af hovedstaden, og andelen af 0 - 4-årige er næsten dobbelt så stor. En gennemsnitlig bolig er på 80 kvadratmeter med altan, og 80 m2 koster cirka 2 - 2,3 millioner kroner afhængig af beliggenhed. I 2020 forventes det at 20.000 bor i Ørestad, at 60.000 arbejder i Ørestad, og at 20.000 studerer i Ørestad. Syd er bydelens største samlede boligområde med en attraktiv beliggenhed ud til Kalvebod Fælled. Bilejerskaber i bydelen koster kassen. En beboerlicens pr. bil koster kr. 1000 om måneden.

Københavns Universitet

Gamle KUA, som rummer humaniora, er ved at blive moderniseret. I 2013 er KUA 2 bygget færdigt, IT Universitetet er kommet til, og boligkomplekset Radiorækkerne er under opførelse.

Karen Blixen Parken og boligslangen omkranser Københavns Universitet i Nord.

Tietgenkollegiet

Tietgenkollegiet stod færdigt i 2006. Arkitekterne har været inspireret af Tulou-bebyggelserne i Kina, som er landsbyfællesskaber med individuelle boliger i et fælles cirkelformet anlæg. Den runde form symboliserer her ligeværdighed og fællesskabsånd, og i Tietgenkollegiet vægtes fællesskab og ligeværdigt privatliv højt.

2010. Af byplanchef Kresten Bloch, Udviklingsselskabet By & Havn I/S.

Byer bliver aldrig tænkt eller bygget færdig. Byudvikling er en dynamisk proces, hvor ændrede forudsætninger, nye erfaringer og viden i hurtigt tempo påvirker, justerer og ændrer synet på udviklingen, men også en langsommelig proces. Langsommelig fordi det tager lang tid at bygge by, og dermed lang tid, inden det er muligt reelt at vurdere kvaliteten i byudviklingen. Derfor skal man som deltager i byudviklingen både være tyndhudet, lyttende og spændstig, parat til hurtigt at gribe ind, men samtidig i andre situationer have is i maven og afvente sikre målepunkter.

I den fortsatte udvikling af Ørestad Nord og den øvrige Ørestad forventer By & Havn, at anvende begge fremgangsmåder, dels indgreb i form af bl.a. nye konkurrencer / parallelopdrag og dels en iskold venten på sikre målepunkter.

Ørestad Nord, et bykvarter i Ørestad
Ørestad Nord er Københavns videnscenter for kultur, medier og kommunikationsteknologi i kraft af universitetsdelen Søndre Campus, IT-Universitetet og hele DR komplekset med den spektakulære koncertsal, og et bykvarter præget af mange studerende.

Ørestad Nord er det nordligste og det mest udbyggede af Ørestads 4 nye funktionelt blandede og forskelligartede bykvarterer, der som perler på en snor er trafikalt sammenkædet af den højklassede kollektive trafikbetjening, Metroen. Ørestads trafikale infrastruktur forbinder det centrale København med Øresundsforbindelsen og via denne med lufthavnen, Norden og endelig Europa.

Ørestad er Københavns centrale, eksperimenterende og attraktive byudviklingsområde for boliger, erhverv og institutioner, beliggende langs Amagers vestligste bebyggelse og direkte til byens store ”grønne lunge” Fælleden. Ørestad vil i fuld udbygning være rammen for ca. 100.000 menneskers dagligdag.

Ørestad er i sin struktur optimalt bæredygtigt i kraft af dens høje bebyggelsestæthed og dens kollektive trafikbetjening.

Ørestads helhedsplan er udformet på baggrund af vinderforslaget udarbejdet af ARKKI i en international arkitektkonkurrence afholdt i 1994.

Ørestad Nord er velbeliggende
Bykvarteret ligger rigtig godt i byen. Tæt på det centrale historiske centrum i København og direkte til den grønne og rekreative Amager Fælled. Ørestad Nord er det bymæssige forbindelsesled, der N-S sammenkobler Ørestad til den centrale del af København og som Ø-V bidrager til sammenkoblingen af de tætte bykvarterer Islands Brygge og den nordlige del af Sundbyvester med Amager Bro, Sundholm og Urbanplanen.

Ørestad Nord er velskabt
Ørestad Nords bebyggelsesplan er fastlagt på baggrund af en international arkitektkonkurrence, vundet af KHR i 1996. Planen er udformet markant omkring de to arkitektonisk forskellige overordnede og strukturerende byrum, den landskabelige byrum Grønning og det urbane byrum Universitets Kanalen. Grønningen forløber som en forlængelse af Fælleden ind under Metroen og helt ind til bykvarterets centrale kommende byrum Universitetspladsen. Grønningen kantes primært af bykvarterets forskellige boligbebyggelser, jf. det overordnede princip for lokalisering af boliger i Ørestad, som giver særligt boligerne helt nære rekreative herlighedsværdier.

Det urbane byrum Universitets Kanalen er kvarterets overordnede N-S gående byrum såvel rumligt som funktionelt. Universitets Kanalen tangerer, med sin karaktergivende, geometrisk stramme og rekreative bymæssige kanal, kvarterets overordnede byrum og huser alle bykvarterets større institutioner. Universitetet ønskede et lavt vandspejl i kanalen for, at kunne afholde kaproning som i Oxford/ Cambridge under de mange tværgående og forbindende broer. De lave sølvpil beplantede ”opholdsflåder” i kanalen er indført for, at fastholde den fysiske mulighed for direkte kontakt med vandelementet i Ørestad. Ørestad har et overordnet, gennemgående og rekreativt vandelement, som i Ørestad Nord er udformet som en slynget landskabelig kanal, der mod vest i store elegante herresving ”sammensyer” Fælleden og bykvarteret.

Fælles for kvarterets mange forskellige byggerier er Ørestads overordnede princip om, at bygningerne langs de primære byrum skal åbne sig mod brugerne i gadeplanet. Bygningerne er derfor udformet med høje transparente stuetager, hvor alle de funktioner i bygningerne, der kan bidrage til bylivet, er placeret. Overgangen mellem det mere private og det offentlige sker således i høj grad mellem bygningernes stueplan og øvrige overliggende etager.

Bykvarterets bebyggelser har sammenlignet med andre bykvarterer i København en høj arkitektonisk standard, som dels skyldes de mange arkitektkonkurrencer, der er gennemført og dels den høje standard på byrum og infrastruktur, der erfaringsmæssigt tiltrækker tilsvarende kvalitative byggerier. Her kan nævnes: Tietgenkollegiet af Lundgaard & Tranberg, Universitetet/Søndre Campus af KHR, Bikuben Kollegiet af AART, IT-Universitetet af HLT, DR’s 4 segmenter af VLT, D&W, Gottlieb & Paludan + Nobel og Jean Nouvel .

Ørestad Nord er velfungerende
De forskellige beboere, erhvervets og institutionernes ansatte, samt de mange studerende er, sammen med Ørestad Nord Gruppen, Grundejerforeningen, Ejerforeninger og andre interessegrupper med til at skabe og deltage i mange aktiviteter. Aktiviteter med særlig fokus på bylivet i form af events, midlertidige og mere permanente tiltag. Det blandede bykvarter giver mangfoldighed i udtryk, døgnrytme og brugere. Den kollektive og primære trafikbetjening med Metro fra stationerne Islands Brygge og DR længst mod NV og S, giver mange gående og cyklende i byrummene. Særligt i Universitet Kanalens solorienterede sivegade, som er en del af den højklassede cykelrute gennem hele Ørestad, udfolder kvarterets byliv sig inde og ude. Cykelruten gennem Ørestad indgår i Københavns overordnede net af cykelruter.

Ørestad Nord og den kommende tid
Ørestad nord, der kan ses som en fremskrivning af udviklingen i Ørestads øvrige forskelligartede bykvarterer, har det som beskrevet ovenfor allerede rigtig godt. Kvarteret vil, gennem den fortsatte kvalificerede udbygning og generelle udvikling i samspil med den omgivende by og Fælleden, få aflejret og tilføjet nye lag. Lag som vil gøre bykvarteret mere karakterfuldt, facetteret, mangfoldigt og dermed til endnu et særligt og velfungerende bykvarter på Amager og i København. byoghavn.dk

November 2008.

Nyt byggeri i Ørestad er sat i stå. Kun på de arealer, hvor spaden er stukket i jorden bliver projekterne i bedste fald færdiggjorte. Salget af grunde er i 2008 styrtdykket, og det forventes at vare mange år før end der sker noget. By & Havn har ansvaret for at sælge grundene i Ørestad, og i 2006 og 2007 kom de af med 630.000 etagemeter, hvor det I 2008 kun er lykkedes at sælge 15.000 etagemeter. Kun cirka halvdelen af arealet i Ørestads projekt er solgt.

Handler det hele om metro?

Folkeskole i Ørestaden
Københavns Uddannelses- og Uddannelsesforvaltning har reserveret en grund i Ørestad City, mellem Bella Centret og det nye gymnasium, til en folkeskole. I 2009 forventes der at være 1.350 boliger i Ørestaden, og omkring 270 skolesøgende børn. Metroen gør, at der kun er planer om at bygge én skole i Ørestaden. Politikere og forvaltning forventer, at der umiddelbart kun vil være behov for en to-spors skole som sigt vil vokse til seks spor. Et stort folke- og skolebibliotek i Ørestad City, der indgår som højeste prioritet i kommunens kulturplan for Ørestaden, hænger i en tynd tråd, skriver berlingske.dk. Der er ikke på kommunens anlægsbudget for 2009 afsat de ndvendige 35 mio. kr., som det vil koste at bygge biblioteket. En mulig løsning er, at biblioteket trækkes helt ud af byggeprojektet i Ørestad City og placeres et andet sted i Ørestaden uafhængigt af folkeskolen.

Hospital i Ørestaden
»Det bedste forsvar er et angreb, så jeg mener, at vi hurtigst muligt bør sikre os option på en byggegrund i Ørestad til opførelsen af et universitetshospital, hvor alle specialer er samlet. Hospitalet kan være optageområde for hele Amager og en stor del af Vestegnen. Det er jo ingen hemmelighed, at vi nok vil se en række hospitalsnedlæggelser de kommende år, og derfor er det vigtigt, at et nyt hospital får en central placering i forhold til dér, hvor de fleste mennesker bor. Endvidere er det et plus, at infrastrukturen er på plads, når man skal bygge et nyt hospital,« siger Asger Larsen til Amager Bladet.

Læs mere om Amager Fælled her.

Fotos og udvikling: Kalvebod Fælled - Ørestad Syd må ikke blive en soveby

	Ørestaden : Ørestad Nord : Islands Brygge station ved KUA Universitetet - DR byen. Amager Fælled - Sundby station Bella Center Fields og Ørestad City :Ørestad station Ørestad Syd : Vestamager station ved Kalvebod Naturcenter og Kalvebod Fælled. Bryggebladets links : byggerierne inkl. Havnestaden / Kollegierne i Nord Indkøbscentret Fields Nyt gymansium åbner 2005. Diverse links 2011 : Ørestaden... Ørerestad.dk Gymnasium Ørestad Avis Ørestad Net Ørestad Nord Ørestad EMU Ørestad Kultur Ørestad Fakta Københavns Metro DSB Trafikministeriet Metro Cityringen Fuldt udbygget : 20.000 bor i Ørestaden 60.000 arbejder i Ørestaden 20.000 studerer i Ørestaden

Metroens prognoser for passagertal nedenfor.

Arkitekturpolitik i København.
Ørestadsselskabets udvikling

Ørestaden

I begyndelsen af 1990'erne opstod ideen om en Ørestad og en metro i København. Tanken var, at salg af byggegrunde på Amager Fælled kunne betale anlægsudgifterne af en metro eller sporvognslinjer der kunne binde byen bedre sammen. Ørestadsselskabet fik ved sin etablering to overordnede opgaver:

1) at bygge og drive metroen i København

2) at udvikle den nye bydel Ørestad. Salg af grunde skulle finansiere metrobyggeriet.

Ørestadsselskabet er et interessentskab oprettet ved lov nr. 477 af 24. juni 1992 med senere ændringer. Selskabet ejes af Københavns Kommune (55%) og Staten (45%) ved trafikministeren. Dette er siden ændret, og selskabet er med metro cityringen opslugt af By og Havn. Spillet om metroen

Kommentar. Ørestaden er oprindelig Jens Kramer Mikkelsens opfindelse. Idegrundlaget var, i en periode hvor erhverv flyttede ud af byen, at fastholde byens erhvervsindtægter og samtidig tilføre byen nye erhvervsinvesteringer. Overordnet set samme synspunkt, som har styret udviklingen af Københavns Havn. Jens Kramer Mikkelsen har således været med fra starten, og ifølge bestyrelsesformand i Ørestadsselskabet, Henning Christoffersener, er det netop Jens Kramer Mikkelsens kvalifikation til posten som direktør for Ørestadsselskabet, en post han overtog i 2004. Jens Kramer Mikkelsen havde da siddet som næstformand i Ørestadsselskabet i mere end 10 år, og har som overborgmester været storaktionær i projektet. I 2005 har selskabet en gæld på + 15 milliarder kroner, en følge af fejlprognoser og manglende grundsalg mv., og Ørestadsselskabet er ude i store økonomiske vanskeligheder. Noget tyder på selskabet trænger til en grundig oprydning, en hånd udefra, og muligvis en betalingsstandsning kan blive nødvendig, således BR i København kan få indsigt i den milliardgæld kommunen løbende oparbejder i den forbindelse

Ørestadsselskabet økonomi og struktur

November 2006

Metroen når ikke årets målsætning for 2006 på 39 millioner passagerer i metroen. Det oplyser Ørestadsselskabet i kvartalsrapporten for tredje kvartal. Jens Kramer Mikkelsen peger på, at tre måneders lukning af metroen mellem Christianshavn og Lergravsparken og en uregelmæssig drift i DSB's togtrafik er mulige årsager.

1. Passagertallet er stigende, og inden for en overskuelig fremtid bliver metroens kundegrundlag forøget markant, f.eks. åbner strækningen til lufthavnen i oktober 2007 – til tiden og til budget.
2. Hertil kommer, at antallet af boliger og arbejdspladser i Ørestad vokser i højt tempo – en udvikling der vil tage yderligere fart i de kommende år, siger Jens Kramer Mikkelsen.

Det svigtende passagertal ændrer dog ikke ved, at Ørestadsselskabet tjener gode penge. Overskuddet i de første tre kvartaler var på 922 millioner kroner. Det er ikke mindst salget af jord i Ørestaden, der har hentet pengene hjem. 

Januar 2006

Sjælsø Gruppen har købt et grundareal - 190.000 etage m2 - af Ørestadsselskabet med mulighed for at opføre 20.000 kvadratmeter boliger, svarende til cirka 2000 boliger. Arealmæssigt svarer det til omkring det dobbelte af Bellahøj i Brønshøj. Grunden ligger på den sydligste spids af Ørestad Syd, og der vil fra de kommende boliger være en fri udsigt over Kalvebod Fælled.

Ørestaden har indgået en samarbejdsaftale med NEC, om at bygge og udleje 230.000 etage m2 i Ørestad City (Fields) til hoteller - butikker og kontorer. Der skal også opføres cirka 200 boliger. Arealmæssigt svarer 230.000 etage m2 nogenlunde til fem gange Operaen. Selskaberne tror på der atter er interesse for, og kommer gang i erhvervsbyggeri, og det nye byggeri skal stå klar i løbet af de næste 5 år. Ørestadsselskabet har solgt 940.000 af de i alt 3,1 mio. etagemeter i Ørestaden. I bydelene Nord og City er der nu stort set udsolgt.

December 2005

Ørestadsselskabet nedjusterer forventningerne til de kommende fire år. Anne-Grethe Foss har tidligere forklaret nedskrivningen af prognosen for 2005 med terrorbomberne i London. Siden er passagererne så småt begyndt at vende tilbage, men ikke helt som forventet. »Derfor må vi forvente, at det tager længere tid at nå prognoserne, end vi oprindeligt havde regnet med,« siger Anne-Grethe Foss. Nu forventer selskabet 39 mio. passagerer i 2006, 43 mio. i 2007, 51 mio. i 2008 og 57 mio. passagerer i 2009.

Grundsalget går fint, og Ørestadsselskabet regner derfor med at komme ud af 2005 med et underskud på 441 mio. kroner - det er væsentligt mindre end de 576 mio. kroner, der oprindelig var budgetteret med.

Oprindelig er der i metroen budgetteret med 59 mio. passagerer i 2004 og 2005. Den prognose blev i august 2004 nedjusteret til 36 mio. i 2004, og 44 mio. i 2005. I 2004 brugte 34 mio. metroen. I oktober 2005 er tallet for 2005 nedjusteret til 36 mio. I 2006 er der budgetteret med 50 mio. passagerer.

Se selskabets OTM prognoser.

September 2005

Stor køberinteresse for grundene i Syd. Endelig vedtagelse af lokalplan "Ørestad Syd" med tilhørende kommuneplantillæg. 10 personer mødte frem til et borgermøde den 5. september 2005.

Politiken skriver i en leder søndag den 9. oktober, at metroens værdi for København hænger nøje sammen med antallet af metrostationer. En metro med en linieføring fra Vanløse til Vestamager har i sig selv ikke stor værdi for byen, og antallet af stationer bør over det næste årti bringes op fra 17 til 71 uanset omkostningerne. Problemet synes lidt at være, hvor skal pengene komme fra.....for økonomien i Metro projektet og i Cityringen hænger skidt sammen.

Oktober 2005

Stor interesse for at købe grundene i Ørestad Syd. Lokalplan undervejs.

Passagertallet i metroen er i oktober 2005 nedjusteret til 36 mio. for 2005. Se selskabets prognose. "Det går godt - bedre end tidligere forventet. Vi har i alt rundet et salg på to mia. kr. og vi sælger boligjord til stigende priser," siger Ørestadsselskabets adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen. Ørestadsselskabet har foreløbig solgt 155.000 etagemeter jord i 2005, og der er endnu en del aftaler, der forventes underskrevet inden årets udgang. Den store interesse for Ørestad betyder, at Ørestadsselskabet højst sandsynligt vil kunne betale sin gæld tilbage tidligere end forventet, da det bl.a. er salg af grunde, der skal finansiere Metroen. I slutningen af året vil salget af byggejord i Ørestad Syd gå i gang, hvilket sandsynligvis vil medføre en markant stigning i salget af byggejord. Som de øvrige kvarterer bliver Ørestad Syd en blandet by med erhverv, kultur, indkøb og boliger. I følge planen bliver boligjorden solgt først. "Der er en forhåndsinteresse for et areal på 185.000 etagemeter til boligformål (i Ørestad Syd), som måske er solgt allerede i begyndelsen af 2006," siger Jens Kramer Mikkelsen. (04.10.05 Børsen)

Ørestadsselskabet har på lidt mere end halvandet år indtægtsført billetindtægter (HUR's billettilskud) for mere end 100 millioner kroner, som selskabet endnu ikke har modtaget og måske heller aldrig modtager. Jesper Schou Hansen oplyser han har modtaget et revisionsprotokollat, som beskriver kritiske økonomiske forhold i Ørestadsselskabet, men det må ikke udlevers. Der er tale om et offentligt selskab med en katastrofal økonomi. Det bekymrer mig voldsomt, at offentligheden ikke må få syn for sagen, siger Jesper Schou Hansen, som finder det problematisk, at de chefer, som har stiftet den store gæld, fortsat sidder i chefstolene.

August 2005

Selskabet bag metroen har en gæld på 18,5 milliarder, 2 mia. mere på 6 måneder og krisen kradser nu for alvor. Metrodriften er dybt afhængig af et forhøjet billettilskud, og vedtagelsen af en fødelinie, en metro cityring.....! En metro til måske 20 eller 30 mia. kroner, en metro som kun måske kan løse Ørestadsselskabets økonomiske problemer, men ikke problemerne med Københavns trafik. Misvisende siger Ørestadsselskabet.

Gælden opgjort til 18,5 mia. Passagerudviklingen i metroen trækker en skygge over den positive byudvikling. Der var godt nok 11 procent flere passagerer i 1. halvår, men i forhold til budgettet mangler der seks procent. Ørestadsselskabet vil endnu ikke pille ved prognosen for 2005, men for at nå 44 mio. passagerer i 2004, skal 40 procent flere køre med metroen i 2. halvår end i 1. halvår.

Juli 2005

Gælden i Ørestadsselskabet er nu vokset til 16,9 milliarder kroner. Ifølge selskabet selv skyldes resultatet "en regnskabsmæssig postering".

April 2005

KPMG revision konkluderer i en rapport, at politikerne i BR i årevis har fået for lidt information om økonomien i Ørestads- og metroprojekterne. Københavns Kommune ejer 55 pct. men har år efter år fået utilstrækkelige informationer. Det konkluderer en rapport fra det internationale revisionsfirma KPMG. Den er lavet for Københavns Kommune og blev bestilt, da Ørestadsselskabet endnu en gang skulle have forhøjet sin låneramme med 1,5 mia. kr. fra 13,5 til 15 mia. kr. KPMG vurderer, »at Økonomiforvaltningen i BR ikke har haft tilstrækkelig viden om Ørestadsselskabets økonomiske stilling«, og at Ørestadsselskabets økonomiske måde at rapportere på har »været utilstrækkelig på væsentlige punkter.« Specifikt peger revisionsfirmaet på, at »den væsentligste mangel ved rapporteringsformen fra Ørestadsselskabet er, at der savnes en kontinuerlig, systematisk opfølgning i forhold til langtidsbudgettet.« Dette sætter de økonomiske beregninger for Cityringen i relief. Uddrag af artikel bragt i Berlingske Tidende 15. april 2005.

Januar 2005

Ørestadsselskabet er kommet ud 2004 med et samlet salg på 87.000 etagemeter, hvoraf de ca. 63.000 m2 er til boligformål. Med en kvadratmeterpris på ca. 2800 kr. svarer det samlede salg sidste år til ca. 240 mio. kr. Blandt sidste års købere er Sjælsø Gruppen, som for ca. 16 mio. kr. har købt en grund på 5.600 m2 til boligbyggeri ved siden af Københavns Energis byggeri. United property Development købte kort før årets slutning også en grund med henblik på boligbyggeri. Grunden er på 4.500 m2 og ligger ved siden af en anden grund på 4.400 m2, som selskabet erhvervede tilbage i 2003. Sammenlagt har Ørestadsselskabet nu solgt 740.000 etagemeter af i alt 3,1 mio. Det har alt i alt indbragt ca. 1,7 mia. kr.

Ørestadsselskabet, som har oparbejdet en gæld på 15 milliarder, omstrukturer kun tre måneder efter, at bestyrelsen besluttede at splitte selskabet op i tre forretningsområder - drift, anlæg og Ørestad. Selskabet har netop ansat Michael Soetmann som direktør, i dag vicedirektør i Københavns Havn, hvor han skal forberede det arealudviklingsselskab, som regeringen ønsker at etablere, som en del af Metro Cityring projektet.

November/December 2004

Selskabet oplyser at boligbyggelserne i Syd, planlagt til at skulle stå færdig om 20 år, fremskyndes som følge af den store efterspørgsel på boliger i København. Priserne for byggegrunde hæves pr. 1 maj 2005 med kr. 300 pr etagekvadratmeter.

Københavns Kommune beslutter en revision af Ørestadsselskabets økonomi. Regeringen foreslår i forbindelse med forslaget om en metro cityring, at der etableres et nyt arealudviklingsselskab. Det nye selskab etableres ved at arealudviklingen i Ørestaden lægges sammen med Københavns Havn A/S.

Metroens trafikprognoser. Det økonomiske grundlag for metroen er så svagt funderet, at skatteyderne i København efter al sandsynlighed får en stor ekstraregning. En netop offentliggjort rapport fra Rigsrevisionen påviser store økonomiske problemer, hvor indtjeningen tilsyneladende baserer sig på en komplet urealitisk trafikprognose. Hertil kommer usikkerhed omkring billettilskud, som baserer sig på kr. 2 mere pr. billet, end Ørestadsselskabet rent faktisk modtager. Da staten og Københavns Kommune hæfter solidarisk for projektet, er der kun skatteborgerne til at betale.

Skræmmende læsning. Professor i selskabsstyring Steen Thomsen, Handelshøjskolen i København, er af J.P. København forelagt Rigsrevisionens rapport.

»Det er skræmmende læsning og bør få alle advarselslamper til at lyse kraftigt. Det bliver en meget dyr sag for skatteborgerne. Udgifterne er løbet løbsk, mens man på indtægtssiden har nogle kæmpe problemer, fordi de forventede indtægter ikke ser ud til at komme ind. Jeg var ikke klar over, at det var så galt. Man har tydeligvis forsøgt at feje ind under bordet, hvor dyrt projektet faktisk er. Det er et generelt problem, at man tillader store offentlige projekter at gå langt ud over budgettet på grund af politiske ambitioner,« siger Steen Thomsen.

Ørestadsselskabets økonomi er således meget sårbar. Selv små udsving i forudsætningerne kan forlænge tilbagebetalingstiden i væsentlig grad, hedder det i rapporten. Desuden har Ørestadsselskabet ikke indregnet ny- eller reinvesteringer i budgettet. Alene reinvesteringer i f.eks. nedslidte togsæt vil forlænge tilbagebetalingstiden fra 2049 til 2073.

Trafikminister Flemming Hansen synes i sin kommentar ikke umiddelbart rapporten vækker til bekymring. Driftsforstyrrelserne er nu ovre, metroen kører til tiden, så økonomien skal nok rette sig, udtaler han til radioavisen.

Oktober 2004

Bevilling om en udvidelse af Ørestadsselskabetslåneramme godkendt af Økonomiudvalget.

Ørestadsselskabet

Ørestadsselskabet mangler nok engang penge, dennegang 1,5 mia. og pengene er nødvendige, for at selskabet kan betale sine regninger. Den samlede gæld kommer dermed op på 15 milliader kroner. Økonomiudvalget i BR havde møde den 5. oktober og beslutningen om en udvidelse af lånerammen blev udskudt bl.a. pga. Jens Kramer Mikkelsens inhabiltet.

- 03.10 Økonomiudvalgets møde om lånerammeudvidelse udsat.
- 03.10 Berlingske Tidende skriver : Direktør for en skandale
- 02.10 J.P. København skriver. Statsministeren og Trafikministeren kendte til Jens Kramer Mikkelsens ansættelse som direktør en måned før bestyrelsen i selskabet blev informeret. Bestyrelsen øsker sagen belyst.

September 2004

Hvis forudsætningerne for Ørestadselskabets reviderede likviditetsbudget holder stik, er gælden afviklet i år 2049. Selskabet afventer en afgørelse fra Trafikministeriet, som kan betyde, at tilbagebetalingstidens forlænges til 92 år. Berlingske Tidende.

- 29.09 Jens Kramer Mikkelsen oplyser han fratræder den 25. oktober som overborgmester, 5 dage før Ørestadsselskabet risikerer at gå konkurs. (Urban)
- 27.09 - Ørestadsselskabets pressemeddelelse.
- Ørestadsselskabet opdeles i 3 nye selskaber. Metro Drift, Metro Anlæg og Ørestadsselskabet.
- Trafikministeriet har fået lavet en rapport af KMPG som anbefaler en opsplitning af Ørestadsselskabet, i en togdriftsdel og en byudviklingsdel. NB. De oprindelige links er længere tilgængelige.

Udvidelse af lånerammen.

Økonomiudvalget i Københavns Kommune skal den 28. september 2004 behandle en ansøgning [se sagsbeskrivelse til Økonomiudvalget refereret i uddrag nedenfor] om en udvidelse af Ørestadsselskabet låneramme med 1,5 mia. til 15 mia kroner.

Økonomiudvalget skulle i går have taget stilling til, hvorvidt Ørestadsselskabets låneramme skal udvides med 1,5 milliarder kroner. Pengene er nødvendige, for at selskabet kan betale sine regninger. Beslutningen er imidlertid udskudt en uge. Hvis selskabet kommer i pengenød, skal Københavns Kommune, der ejer 55 procent af selskabet, være med til at betale regningerne, og det vil koste skatteyderne penge. Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) var ikke til stede ved mødet grundet inhabilitet. Miljøborgmester i København Winnie Berndtson (S) oplyser, at der er behov for flere oplysninger for at kunne vurdere, hvorfor Ørestadsselskabet er præget af dårlig økonomi. I mellemtiden vil man forsøge at finde en midlertidig løsning, så man undgår, at Ørestadsselskabets tal "går helt i rødt", påpeger Winnie Berndtson. Også Mogens Lønborg (K) synes, at man skal finde en midlertidig  løsning. Mikkel Warming (Enh.) mener, at Ørestadsselskabet er en "syg" konstruktion. Man bør dele selskabet op, så Metroen og gælden tilfalder Trafikministeriet, mens kommunen får ansvaret for Ørestad og byudviklingen i området, anbefaler Mikkel Warming. Presseklip Ørestadsselskabet.

Hvis lånerammen på 15 mia. udnyttes fuldt ud, betyder det en forlængelse af tilbagebetalingstiden med 10 år, og i givet fald vil Ørestadsselskabet være 42 år om at betale sin gæld tilbage.

"Det fremgår af vedlagte reviderede likviditetsbudget, at det er selskabets vurdering, at der med de nugældende forudsætninger, korrigeret for konsekvenserne af ovenstående, vil være et maksimalt lånebehov i selskabet i år 2008 på 15,0 mia. kr., hvilket er en forhøjelse af lånerammen på 1,5 mia. kr. i forhold til den hidtidige låneramme, hvor lånebehovet forventedes at være på sit højeste i 2004. Selskabets gæld forventes med denne rammeforhøjelse at være afviklet i 2049, hvilket er en forlængelse på 10 år i forhold til likviditetsbudgettet fra december 2003."

Metroens forudsætningerne :

Den oprindelige trafikprognose for brug af metroen var 77 mio. passagerer, et tal som senere blev nedjusteret til 59 mio. passagerer.

OTM Modellen. Nedenfor de budgetterede trafiktal for 2004 til 2011. De synes urealistiske, og noget tyder metroen i sin nuværende udgave maksimalt trækker omkring 35 mio. passagerer på årsbasis.

I 2011 er tallene ikke umiddelbart tilgængelige, men metroen synes efter Lufthavnen er koblet på, at have et antal passagerer på mellem 800.000 og en million om ugen. Se Metroselskabets statistik. Den er landet på de ca. 52 mio. passagerer på årsbasis.

OTM Modellen.

Mio. påstigere	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017
OTM prognose[1]	59	59	59	59	71	75	78	78	-	-	-	-	-	-
Likv. budget, dec. 2003	44	50	56	59	67	73	78	78	-	-	-	-	-	-
Revideret likv. budget, august 2004	36	44	50	56	63	69	74	78	-	-	-	-	-	-
Revideret budget oktober 2005	-	36	39	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-
Ny prognose 2005	-	36	39	43	51	57	63	70	78	78	79	80	80	80
Ny prognose					44	49
Antal passagerer	34	36	37	39	46	50	52,5	54,3	54	-	-	-	-	-

2008. Det gennemsnitlige passagertal steg med godt 21.000 passagerer per hverdagsdøgn i 2008. Fra et gennemsnit i 2007 på 128.000 passagerer i døgnet til et gennemsnit på 149.000 passagerer i døgnet i 2008.

2007. Den 28. september åbnede metro som en ny rejsemulighed til Københavns Lufthavn. Den foreløbige opgørelse viser, at 10.000 mennesker står hver dag af eller på det hvide metrotog på stationen i lufthavnen. Samlet ligger passagertallet i Metroen 10 procent over passagertallet i samme periode sidste år, men dog 15 procent under passagerbudgettet for oktober - den første måned, hvor den nye strækning har været i brug.

I 2004 manglede metroen 25 mio. passagerer. I de første 9 mdr. af 2005 har metroen haft 26 mio. Ultimo 36 mio. og der forventes nu 39 mio. passagerer i 2006. I første halvår 2006 har metroen haft 19 mio. passagerer mod 18,2 i 2005.

Metroens kapacitet er 7650 passagerer i timen.

Salgspriser for arealer i Ørestad

Politiken skriver den 24. august 2006, at prisen på byggejord pt. ligger på 6.700 kroner pr. etage m2, et godt stykke over den budgetterede salgspris fremkaldt af den aktulle efterspørgsel i markedet.

Prisen på jord til erhvervsbyggeri i Ørestad er kr. 4000 kroner pr. etagem2, oplyser Ørestadsselskabet den 15. marts 2006. Prisen er på meget kort tid steget fra 2800 kroner til nu 4000 kroner. Prisen for byggeret til boliger fastholdes på mellem 4500 og 5500 kroner.

Udviklingen i Ørestadsselskabets salgspriser for arealer afhænger af den generelle samfundsøkonomiske udvikling og den aktuelle og fremtidige markedsudvikling. Hidtil har der i likviditetsbudgettet været anvendt en forudsætning om, at prisen pr. etagemeter byggeret over en periode på 10 år vil stige fra 2.000 kroner i 1999 til 4.592 kroner i 2009 ( 2004-priser ). I lyset af den i de seneste års vigende udvikling på markedet for byggeret til erhvervsformål, er det usikkert, hvorvidt de forudsatte gennemsnitlige salgspriser for arealerne i Ørestad kan realiseres inden for den forudsatte periode.

Øvrige forudsætninger

Det reviderede likviditetsbudget baserer sig i lighed med likviditetsbudgettet for december 2003 på en række forudsætninger, hvorom der gælder usikkerhed. Heraf skal særligt forudsætningerne om realrente, claims, indtægtsdeling og reinvesteringer bemærkes.

August 2004

Ørestadsselskabet skal bruge flere penge.

Samtidig med ønsket om at låne flere penge konstaterer formanden for Ørestadsselskabets bestyrelse, Henning Christophersen, at metroen mangler passagerer især på Frederiksberg. Over sommeren har passagertallet ligget 25 procent under den reviderede prognose. Blandt forklaringerne er, at den ny station Flintholm ikke er blevet en succes for hverken metroen eller DSB, og at ældre passagerer tilsyneladende foretrækker busser samt prisstigningerne, som rammer korte ture hårdest, siger Henning Christophersen til Ritzau.

Flintholm mangler fortsat, at Ringbanen til S-tog bliver færdig på den sydlige del, og de ældre rejsende vil efter den 1. oktober ikke have noget valg, når HUR efter nogen udsættelse nedlægger de busruter, der kører parallelt med metroen. Metroen vil i samarbejde med Frederiksberg Kommune søge at øge kendskabet til det under- og overjordiske tog.

Behovet for at låne ekstra 1,5 milliarder kroner skyldes ifølge Henning Christophersen tre ting.

For det første må vi se i øjnene, at det lån, vi gav entreprenørkonsortiet Comet i 1999, måske først bliver betalt tilbage om 4 til 5 år, når voldgiftssagen, som Comet har anlagt mod os, er afsluttet.

For det andet koster regeringens skattestop os et par hundrede millioner kroner, fordi vi ikke får så store indtægter fra Københavns Kommunes opkrævning af grundskyld.

For det tredje betyder en udskydelse af momsafregning, at vi får et øget likviditetsbehov på 200 mio. kr., siger Henning Christophersen.

Der er ikke er tale om, at anlægget af metroen eller infrastruktur i Ørestad i sig selv bliver dyrere, men at der er opstået tidsforskydninger af nogle betalinger, siger Henning Christophersen.

Ørestadsselskabet er også presset på salget af grunde, hvor prisen på erhvervsgrunde ikke vokser som ventet. Ifølge administrerende direktør Anne-Grethe Foss, Ørestadsselskabet, skyldes det svage marked for erhvervsgrunde for en stor del, at offentlige institutioner bliver, hvor de er, i stedet for at rokere rundt til nye bygninger. Den manglende aktivitet hos det offentlige spreder sig som ringe i vandet, siger Anne-Grethe Foss. Fordelingen mellem offentlig og privat byggeri i Ørestaden er nu sådan, at det offentlige står for 38 procent, mens bolig- og erhvervsbyggeri udgør 62 procent.

Trafikminister Flemming Hansen siger det er beklageligt, men ikke en overraskelse. Jeg har noteret mig dette og vil nu fremsende en anmodning til Folketingets Finansudvalg om en udvidelse af lånerammen. Jeg har forstået, at Københavns Kommune ligeledes vil anmode Københavns Kommunes Økonomiudvalg og BR om en lånerammeforhøjelse.

Høje forventninger til Ørestaden

Sundby station 2005.

Boligsalget går over al forventning. Ørestadsselskabet kan melde næsten udsolgt af bygninger i Ørestad City, og har derfor valgt at fremskynde planlægningen af den sydlige del. Ørestadsselskabet forventer, at der kommer til at bo cirka 20.000 mennesker i den nye bydel.

Indkøbscentret Fields i Ørestad City

Amagerkanerne svigter Fields

Omsætningen er i hus, men nærkunderne bliver væk. Målet om en omsætning det første år på 2 mia. kr. er nået, men to millioner færre kunder end forventet er gået igennem dørene. Nærkunderne udebliver. En kampagne for at få flere amagerkanere til at shoppe i Fields er derfor undervejs. I gennemsnit bruger halvdelen af kunderne to timer i Fields og især Bilka, og de to store ankerbutikker Elgiganten og H&M, trækker kunder. Fields rummer i alt 135 butikker. Målet er at øge omsætningen med 400 mio. og antallet af kunder med 2,5 millioner til i alt 8 millioner i 2005. Et par store lejemål står stadig tomme, men ellers er centeret ved at være på plads med de rigtige butikker efter en del udskiftninger. Danmarks største centeradministrator, Steen & Strøm, som ejer Fields, driver 15 danske centre ud over Fields og sidder på næsten halvdelen af det danske centermarked. Gennemsnitsindkøbet i Fields målt pr. kunde er 275 kr. hvor Steen & Strøm havde forventet, at der i snit ville blive købt varer og mad for 210 kr.

Fields i Ørestaden ønsker at udvide sit areal. Fields dk

men undlader i første omgang at udfordre politikerne om et større butiksareal. Centret er istedet i fremskredne forhandlinger med en operatør om et biografkompleks.

Jyllandsposten skriver. Planlovens begrænsninger i butiksstørrelser blev tidligere voldsomt kritiseret af de borgerlige partier, men er nu god latin i VK-regeringen. Kommunerne vil have begrænsningerne afskaffet. Eksperter frygter skævvridning af samfundsudviklingen. Den del af planloven, der begrænser nye dagligvarebutikker til højst 3.000 kvm. og reelt forhindrer et Bilka i Horsens, skal væk og erstattes af noget mere fleksibelt og tidssvarende. Det mener både kommuner og eksperter, der betegner loven som alt for restriktiv og firkantet og peger på, at maksimumsgrænsen gør det umuligt at gennemføre en fornuftig planlægning for detailhandelen. Næstformand i Kommunernes Landsforening, borgmester Anker Boye (S) siger, at kommunerne hele tiden har været modstandere af loven. »Reglerne om butiksstørrelser er alt for restriktive. Det er romantik at tro, at der kan ligge en købmandsbutik på ethvert gadehjørne. Hvis man fra centralt hold tror, at man kan bremse en international udvikling, går man helt galt i byen. Folk handler, hvor folk gerne vil handle,« siger Anker Boye og undrer sig over de borgerlige partiers kovending i sagen.

De Samvirkene Købmænd anlægger sag mod Fields.

17. februar 2011

I en opsigtsvækkende dom fastslår Østre Landsret, at Naturklagenævnets godkendelse af Københavns Kommunes lokalplan er ugyldig. Der er ikke tale om et samlet hele og konstruktionen falder ikke ind under reglerne om stormagasiner.

Naturklagenævnet sagde i 2003 ok til, at der kunne indrettes et stormagasin bestående af en Bilka-forretning, en Hennes & Mauritz og Debenhams/Magasin. Bilka lægger beslag på cirka 13.000 kvadratmeter i Fields, mens de to andre forretninger er på cirka 3.500 og 8.000 kvadratmeter.

De Samvirkende Købmænd ønsker ikke et lavprisvarehus i Field's, og de har stævnet Naturklagenævnet, som i Field's har tilladt, at Bilka One Stop, Debenhamm's og H&M kalder sig et Stormagasin, for at opfylde lovens krav.

Mening. Efter nutidens målestok, er Indkøbscentret Field's nok det tætteste københavnere kommer på, at have adgang til et tidssvarende og moderne indkøbscenter. Bilka One Stop er et lavprisvarehus og lokomotiv i Fields, men efter Uglens opfattelse er pladsen i Fields for trang og centret har komplicerede adgangsveje. Det gælder for Bilka som for Fields generelt. Hvorfor må københavnere ikke handle i et lavprisvarehus.

Kun få storbutikker i København. Mere om Bella Centret.

Juli 2008:

Selskabet bag storcenteret Field's,Steen & Strøm, er blevet solgt af den norske milliardær Stein Erik Hagen. Køberne er det børsnoterede franske ejendomsselskab Klepierre og den hollandske pensionskasse ABP, der har lagt omkring 20 mia. danske kr. for at overtage ejerskabet. Steen Erik Hagen lægger ikke skjul på, at han gerne havde set en højere pris.

Vestamager, Mere om Ørestad City, Ørestad Syd og Kalvebod Fælled.

til toppen