Byrum og byliv i Ørestad Syd
Ørestad Syd forventes fuldt udbygget i 2020. Der vil til den tid bo 10.000 og arbejde omkring 15.000 mennesker i bydelen. Selskabet By & Havn, som ejer Ørestad, har i januar 2006 solgt 40 pct. af boligjorden i Ørestad Syd, der grænser op til Kalvebod Fælled.

Køberne er seks konsortier bestående af 12 danske og udenlandske virksomheder. Samlet omfatter aftalen et areal på 190.000 etagemeter, hvor seks konsortier skal opføre 2.000 nye boliger. Arealet svarer til Nansensgade-kvarteret. For Ørestadsselskabet betyder salget, at selskabet alene i januar har solgt næsten lige så meget jord som i hele 2005, der var et rekordår med 224.000 solgte etagemeter. Søvnige gader uden cafeer, gallerier eller andet livgivende miljø er ofte vilkårene for beboere i nye bydele. Men sådan skal det ikke være i Ørestad Syd. Her forsøger Ørestadsselskabet at få gang i bylivet hurtigere, end det ville opstå af sig selv. Til formålet er afsat 15 mio. kr. og en håndfuld kreative hoveder. »Det handler om at udvikle en hel bydel. Derfor skal der ikke bare bygges boliger. Der skal både bygges boliger, erhverv og institutioner. Samtidig er det vigtigt, at der opstår et byliv, så folk gider at være her. Det er det, vi prøver at hjælpe på vej,« forklarer Ørestadsselskabets adm. direktør, Jens Kramer Mikkelsen. »Vi skal se, om ikke vi kan få cafeerne, gallerierne og andre ting ind i bydelen, før de ville komme af sig selv. Det kræver, at vi sammen med bygherrerne spiller en mere aktiv rolle og ikke bare tror, at bylivet opstår af sig selv,« tilføjer han. For at få missionen til at lykkes har Ørestadsselskabet samlet en arbejdsgruppe bestående af en cafeejer, en entreprenør, der ikke selv er involveret i byggeri i Ørestad, og designeren Mads Nørgaard. Meningen er, at de skal komme med kreative bud på, hvordan der kan sparkes gang i bylivet i Ørestad Syd.

Ørestadsselskabet skriver: Ørestad Syd er omfattet af Danmarkshistoriens hidtil mest omfattende lokalplan, målt på kvadratmeter bebyggelse. I alt 1.2 mio. kvadratmeter boliger, erhverv og offentlige institutioner vil i de kommende årtier skyde op og danne et helt nyt byområde centralt i Øresundsregionen.
”Et levende bykvarter består først og fremmest af de mennesker, som færdes i bykvarteret i det daglige - hjemme, på job eller i institutioner. Derfor skal byrummene ikke alene have en høj æstetisk kvalitet, men også være robuste og inspirerende rammer om det levede hverdagsliv i al sin diversitet. Konkurrencen om byrummene i Ørestad Syd er udtryk for, at udviklingen af attraktive byrum med høj kvalitet er afgørende for at sikre kvarterets attraktionsværdi og bæredygtighed på lang sigt,” siger administrerende direktør i Ørestadsselskabet, Jens Kramer Mikkelsen.
Konkret ønskes der bud på en samlet plan for kvarterets byrum. Byrumsplanen skal give et overblik over typen og placeringen af aktiviteter og funktioner i de tre nord-sydgående byrum og på de syv pladser, der er omfattet af konkurrencen. Samtidig ønsker Ørestadsselskabet, at konkurrencedeltagerne udarbejder forslag til udformningen af et antal aktivitetsfelter i de tre nord-sydgående byrum og forslag til indretning, funktioner og aktiviteter på de syv pladser.
Det er Ørestadsselskabets hensigt, at konkurrencens vindere skal rådgive i forbindelse med vinderforslagenes realisering som nærmere beskrevet i konkurrenceprogrammet.
Konkurrencen er åben for alle, men henvender sig i særlig grad til arkitekter og landskabsarkitekter, gerne i samarbejde med etnologer, antropologer, sociologer, kulturgeografer eller andre faggrupper, der har kompetencer, som relaterer til opgavens fokus på byliv.

Forud for konkurrencen har Ørestadsselskabet via rådgivnings- og analysefirmaet Carlberg & Christensen gennemført en analyse blandt de mange forskellige brugergrupper. Analysen viser f.eks. at de unge ønsker uforpligtende og gratis hænge-ud steder med plads til følelsen af frihed og fravær af forældrenes blikke. Børnefamilierne vil have byrum, der er en forlængelse af hjemmets tryghed. Der skal være intime, hemmelige rum i overskuelig skala for de mindste børn og robuste muligheder for idræt og leg for de lidt ældre. 50-plus segmentet vil have kvalitetsoplevelser, serveringssteder og stille-rum med plads til at nyde omgivelsernes æstetik. For erhvervslivet er byrummene et vigtigt visitkort overfor kunderne, ligesom de ønsker eksperimenterende kombinationer af arbejdsfunktioner og fritid.