CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer

Ørestad City

Som det ses på billedet er der i 2008 heftig byggeaktivitet i City, og siden 2008 er det gået stærkt.

Ørestad på Christianshavnernet.dk/ny. Ørestad og Metro

I 2012 er hotellerne Bella Sky og Crown Plaza samt Cab Inn på plads. Ørestad.dk

Ørestad Bibliotek :

På Mosaikken formidler vi kulturel aktivitet, viden og oplevelser - skabt af bl.a. bibliotekets brugere. Bibliotekets brugere og bibliotekets personale præsenterer egne og andres kulturelle frembringelser og Mosaikken fremstår således både som formidlingsplatform for aktiviteter og en kunstnerisk installation med skiftende værker.

Digitalt hverdagcentrum i Ørestad. Arkitektektforeningen.

Den snorlige 271 meter lange grå mur som skærmer Bella Centret fra Ørestads Boulevard til City og Fields skal være et farvestrålende vartegn for Ørestad City. Vartegnet er i 2013 realiseret, men det er blevet knap så farvestrålende, men til en hvid mosaik af en hjort afbilledet i dens løb gennem de 4 årstider. Den hvide mosaik som går igen som vartegn på bydelens p-huse. På naturområdet Kalvebod Fælled lever mange rådyr og dådyr, som en nær nabo til de mange boliger.

Ørestad City har med de nye tiltag som er kommet til i 2012, bibiliotek, gymnasium og sportsaktiviteter skabt sig en identitet, som i sær blandt yngre familier er eftertragtet. Bydelen har i 2013 i procent det højeste snit blandt de 30 til 45 årige. Ørestad Syd er også godt på vej, med mange barnevogne i området, og i 2014 suppleres bydelens liv med Copenhagen Arena.

Naturguiden Kalvebod Fælled

Forspildte chancer

Mennesker strømmer til Ørestaden, lejlighederne bliver revet væk, for alle vil bo i Københavns by i byen, ved siden af Danmarks Radio og Københavns Universitetet. Men på trods af masser af mennesker, mangler der byliv, mener flere byrumseksperter, der frygter, at Ørestad vil lide samme øde skæbne som Kalvebod Brygge. Information den 20. maj 2006.

"Ørestad er en død by. Man har i for høj grad fokuseret på bygningerne, men man har ikke tænkt på, hvad der skulle være mellem dem. I stedet for at bygge bygningerne og siden se, hvad der er tilbage mellem husene, burde man have vendt processen om og set på, hvad man gerne ville have til at ske i området. For lige nu sker der ikke meget," mener Jan Gehl, der er professor ved Center for Byrumsforskning ved Kunstakademiets Arkitkektskole. Han bliver bakket op af flere andre arkitekter. For der mangler noget. På trods af ophobningen af stjernearktiekter som Steven Holl, Jean Nouvel og Daniel Liebeskind. På trods af granit, avancerede facetter, elegante flader, metro, vand og natur. På trods af minimalistisk designede gadelamper. "Det er værre, end jeg havde forestillet mig. Jeg er bekymret for, at det mest fremtrædende element i Ørestaden er metroen, og ikke de omkringliggende bydele, hvor mennesker skal trives, integreres og mødes. Mange af bygningernes modernistiske udforming er uindbydene. Deres detaljering er brutal, selv om de er imponerende, velbyggede og ekstremt godt designet. Men de monolitiske kunstværker reflekterer ikke det, jeg holder så meget af ved Danmark," siger Richard Swett, der er arkitekt og byplanlægger. Han sad i udvalget omkring Ground Zero-grunden i New York og er tidligere amerikansk ambassadør i København. Der mangler de kvaliteter, der gør byrum til gode rum for mennesker.

Banale ting som læ og sol, at der skal være steder at hygge sig på, noget grønt at se på, noget at læne ryggen op imod, mulighed for tilfældige møder med andre mennesker og en blanding af kulturelle, kommercielle, sociale aktiviteter og boliger. Jan Gehl, medstifter af tegnestuen Gehl Architects, mener der var store problemer i området. "Jeg mener, at man er ved at begå den samme fejl, som man eksempelvis ser på Kalvebod Brygge i København, der er et dødt kvarter uden mennesker. Vi fandt frem til problemer, der ville stille sig alvorligt i vejen for at skabe gode, attraktive og trygge bymiljøer, som mennesker har lyst til at opholde sig i. Der mangler den menneskelige dimension i byplanlægningen, eksempelvis er husene lukkede omkring sig selv - også i stueetagen, og det spærrer for bymiljø. Men det er svært at gøre noget, når alt er tegnet og bygget," siger Jan Gehl, som ser et misforhold mellem det, der i sin tid blev beskrevet og det, man ser, når man kigger ud af vinduet. Anne-Grethe Foss, der er viceadministrerende direktør i Ørestadsselskabet, som står for udviklingen af den nye bydel erkender da også, at man ikke har tænkt videre over bylivet fra begyndelsen."Det kom sidst i processen for nogle år siden, hvor vi opdagede, at vi godt kunne lave flotte veje og gader, men at livet ikke skaber sig selv. Ørestadsselskabet kan heller ikke skabe liv, men vi arbejder hårdt for at være katalysator for de begivenheder, folk er fælles om. Vi forsøger at skabe et hverdagsliv med butikker, gallerier og cafeer. Derfor har vi iværksat projektet Ørestad Liv. Vi har jo ikke fundet de vises sten fra starten, vi lærer hele tiden, men det skal nok lykkes. Giv det nu en chance," siger Anne-Grethe Foss. Men meget af det kommercielle liv er der sat en stopper for. Ifølge lokalplanen er mange af de kvadratmeter, der må bruges til kommercielle formål nemlig brugt op af shoppingcentret Fields. Det betyder, at der i Ørestad Nord, hvor universitetet og Danmarks Radio er placeret, er plads til cafeer, butikker og restauranter på yderligere 3.000 kvadratmeter, og i Ørestad City, hvor Fields ligger er der 1.500 ledige kvadratmeter. En lille Fakta optager nemt 1.000 kvadratmeter. "Et butiksmiljø oppe ved universitetet er altså umuligt," siger Jan Gehl. Alligevel mener Anne-Grethe Foss, at fordelen ved Fields opvejer ulemperne. "Der er så mange mennesker, der strømmer ind hver dag, som man ikke havde haft ellers. Fields kan være katalysator for meget af det, der sker her. Desuden kan der sagtens etableres en del butikker, uden at lokalplanen står i vejen," mener Anne-Grethe Foss. Men Jan Gehl ser ikke, at Fields kan blive en katalysator. "Tidligere var Nationalbanken Danmarks mest lukkede bygning. Nu er det Fields, der består af en lang lukket mur, hvis eneste formål er at få folk inden døre," mener han. Kunstneren Per Arnoldi, der har set på udviklingen i Ørestaden udefra, er enig. "Man har tilladt Fields at lukke sig omkring sig selv og afvise omverden. Hvordan skulle denne storspiller kunne skabe byliv, når den i sin udformning beviseligt ikke vil deltage? Man vil gerne have de små gallerier og butikker, men efter min bedste overbevisning kommer der ikke noget 'lille' i Ørestaden," siger Per Arnoldi, der peger på et andet problem, nemlig metroen, der med sin højbane skærer Ørestaden igennem og dermed skaber et dødt ingenmandsland under banen. Og hvem vedligeholder ingenmandsland, spørger han. Ørestadsselskabets vision er at skabe en pulserende by med høj intensitet. Inspirationen fik man fra den klassiske europæiske by med dens gader, pladser, veje, parker, kulturinstitutioner, idræt og uddannelse - men på den moderne måde, hvor biler, medier og moderne virksomheder også hører hjemme, fortæller Anne-Grethe Foss. Men intet af det så Richard Swett, da han sidst besøgte Ørestad. "I Danmark har jeg tidligere set, at man har forstået, hvordan design kan være demokratisk. Det var det, Ørestad skulle blive til, fik jeg at vide dengang i 2000. Men da jeg så det i april måned, blev jeg så bekymret, at jeg ikke længere kan tie," siger Richard Swett. Ørestad Citys centrale plads, Kaj Fiskers Plads ved siden af Fields og Ferring, opfylder ikke en gang halvanden af 12 kvalitetskriterier for byrum. "Går du ned i Nyhavn, til Sankt Hans Torv og Gråbrødretorv, finder du frem til, at de fleste af de 12 kriterier er smukt opfyldt i de klassiske københavnske rum. Kriterier såsom tryghed, beskyttelse mod ubehag, herlighed, skala, klima og visuelle kvaliteter. Kaj Fiskers Plads er et tomt rum, selv om der passerer 8.000 mennesker om lørdagen. Gennemsnitsopholdet er 45 sekunder, netop fordi der intet er at lave, der er intet at se på, der er ingen bænke, og det fungerer heller ikke som en byplads. Jeg tror næppe, at alverdens sidste øjeblikstiltag vil betyde ret meget," siger Jan Gehl. I Ørestad Nord er bygningerne omkring otte etager høje. I Ørestad City er det planen, at de skal være fra 10 til 12 etager.

Men der mangler mellemproportioner, der får mennesker til at føle sig tilpas, mener Per Arnoldi."Du går ikke ned fra din lejlighed, når først du er gået op, fordi man har valgt at bygge i den skala. Det er høje bygninger på over 10 etager. Men der er ikke noget fra nul til 10 etager omkring byggerierne til at skabe overgang. Der er en uløselig konflikt mellem ambitionene om den 'levende lilleby' og så den fastlagte størrelse og volumen på det byggeri, der skal rumme så mange mennesker og deres mange mange biler. Uanset husenes udformning, om de er skæve eller lige eller vender og vrider sig, er det den ubønhørligt og definitivt fastlagte store skala, der på forhånd afskærer denne by fra at gro organisk," siger han og tilføjer, at tre forkølede skulpturer ude af sammenhæng ikke kan levere den savnede mellemproportional. Husene er også med til at spærre for fællesskab, mener arkitekt og forsker ved Kunstakademiets Arkitektskole Merete Ahnfeldt-Mollerup, der netop nu arbejder på en bog om demokratiske byudviklingsprojekter. "Det er en lukket ejendomsstruktur, hvor hver ejendom er et lukket fællesskab. Et fællesskab, der ikke strækker sig ud over selve bygningen. Højden på bygningerne gør, at man eksempelvis ikke sender sine børn ned for at lege i gården, hvis man bor højere oppe end tredje sal, fordi man ikke kan holde øje med dem. Man vil aldrig få et byfællesskab her. Vi har stor erfaring med menneskelig kvalitet i Danmark, men alt det har man ignoreret for at lave en planlægning med flest kvadratmeter på mindst mulig plads," siger hun. At man som beboer holder sig for sig selv bekræfter Anja Zøllner, som bor i Karen Blixen Parken ved siden af universitetet, hvor hun flyttede ind for to år siden. Hun nyder at bo, hvor hun gør. For der er stille og roligt uden taxaer og busser, der dytter udenfor. Men der sker heller ikke noget socialt i området. "Vi sidder alle oppe på vores altaner. Vi har en dejlig lejlighed, det hele er nyt og lækkert, og vi har en fantastisk udsigt. Hvis jeg havde haft lyst til, at der var en café på hvert hjørne, boede jeg på Østerbro," siger hun. Det har også været en stor udfordring for arkitekterne at bygge huse i den skala og højde, der kræves i Ørestaden, mener arkitekt Jan Albrechtsen, partner i tegnestuen Vandkunsten, der har tegnet to huse til Ørestaden. "Tætheden og skalaen kender vi ikke fra København. Ikke fordi højde på nogen måde er dårlig eller umulig, men der sker noget, når bygningerne bliver højere. Rummene bliver anderledes at bevæge sig i, intimiteten bliver svær at skabe og kontakten til det offentlige rum forsvinder. Derfor har vi prøvet at indføre ting oppe i husene, som normalt foregår på gaden og mellem husene," siger Jan Albrechtsen. Derfor er der fællesarealer i form af tagterasser, en sandkasse på syvende sal og særlige adgangssystemer uden på husene, som giver naturlige mødesteder med naboen. "Vi trives måske bedre i en mindre skala. Vi bliver jo ikke højere af, at husene bliver højere," siger Jan Albrechtsen, der peger på det væsentlige i, at byen rummer mange skalaer, sammenstød og overgange, så byen bliver oplevelsesrig - både i højden og mellem husene. I Ørestad Syd, som er området syd for motorvejen og Fields, der indtil nu kun er planlagt og ikke bygget, har fokus i langt højere grad været at skabe liv mellem husene. Man har lært lektien fra Ørestad Nord og andre områder i byen, der risikerer at ende som døde superforstæder, mener Jon Pape, der er byrumschef i Københavns Kommunes Byrumskontor. Superforstæderne midt inde i byerne er noget, man ikke kun ser i Danmark, mener amerikanske Richard Swett. "Jeg ser for meget af USA i det. Et af de store problemer er, at udviklingen skabes for at tilfredsstille økonomiske og egoistiske aspekter i stedet for at bygge, så man forbedrer livskvaliteten for de mennesker, der bor der. Vi bliver ved med at bygge modernistiske kunstværker, som er ubehagelige at leve og arbejde i, og det er i høj grad her, arkitekturen må forandre sig. Det er på høje tid i 2006."

August 2006: VM bjerget byggeriet går igang, og udbydes til salg i løbet af kort tid.

Forud for konkurrencen har Ørestadsselskabet via rådgivnings- og analysefirmaet Carlberg & Christensen gennemført en analyse blandt de mange forskellige brugergrupper. Analysen viser f.eks. at de unge ønsker uforpligtende og gratis hænge-ud steder med plads til følelsen af frihed og fravær af forældrenes blikke. Børnefamilierne vil have byrum, der er en forlængelse af hjemmets tryghed. Der skal være intime, hemmelige rum i overskuelig skala for de mindste børn og robuste muligheder for idræt og leg for de lidt ældre. 50-plus segmentet vil have kvalitetsoplevelser, serveringssteder og stille-rum med plads til at nyde omgivelsernes æstetik. For erhvervslivet er byrummene et vigtigt visitkort overfor kunderne, ligesom de ønsker eksperimenterende kombinationer af arbejdsfunktioner og fritid.

”Vi er naturligvis klar over, at en række af ønskerne til byrummene er modsatrettede – netop deri består udfordringen for konkurrencedeltagerne. Ørestad Syd skal ligesom resten af Ørestad være et mangfoldigt kvarter med både masser af aktivitet – men samtidig med plads til fred og ro. Jeg glæder mig rigtig meget til at se nogle kreative indretningsbud, der forhåbentlig udfordrer vores vante forestillinger om, hvordan man kan bruge stederne mellem byens huse,” siger Jens Kramer Mikkelsen.

Til toppen