Grønlandske Handels Plads før broerne.

Krøyers Plads er i dag bebygget

Luftkastellet er historie. Se siden Krøyers Plads

Torvegade

Bygningen på billedet er i dag renoveret. Nedenfor et historisk foto

Christianshavns Beboerforening CB.
Christianshavns Beboerforning blev dannet i 1974, og den havde først og fremmest sit udgangspunkt i de store totalsaneringer som var på tegnebrædtet i Dronningensgade og i Aladdin kvarteret.
Op imod 3000 christianshavnere var oprindelig berørt af "Dispositionsplanforslaget" alle med risiko for at blive tvunget ud af bydelen. CB påtog sig, at gå i dialog med myndighederne omkring disse udflytninger med krav om en lokal genhusning til huslejer som kunne betales.
Billede af Aladdin kvarteret taget fra Frelser Kirketårn fra før saneringerne vedtaget i 1976. CB arbejdede desforuden med planlægning, bygningsvedligeholdelse og for et beboerhus.

Kampen for et beboerhus blev hurtigt inddraget i CBs arbejde, og det samme gjaldt nedskæringer på Biblioteket.

Aktivister forsamlet omkring fællessang på Biblioteket.

Christianshavns Beboerforening havde opdelt sit arbejde i grupper, og hver gruppe varetog hvert sit område. Grupperne fordelt ud over bydelen mødtes til fællesmøder. I starten holdt CB til i en kælder i Dronningensgade 21, for senere, i august 1975, at flytte ind i en butik i Strygejernskarréen, Burmeistersgade 8, hvor foreningen havde åbningstider.
En af grupperne arbejdede med information og koordinering af CB's aktiviteter, og denne gruppe udgav det lille månedsblad Kanalen. Senere blev der udgivet en Beboerhusavis, som var en forløber for den bydelsavis, som i dag er kendt under navnet Christianshavneren.
Kofoeds Skole lå oprindeligt i Dronningensgade, men den flyttede i 1970'erne ud på Amager, hvor tankerne om et beboerhus opstod. De første planer var, at huset skulle omdannes til et parkeringshus. Christianshavns Beboerhus forhistorie.

Billedet ovenfor er fra salen i Beboerhuset. De dengang mange aktive medlemmer i CB's forskellige grupper, de som ikke var blevet saneringsramte og tvunget væk, blev langsomt sluset ind i arbejdet omkring beboerhuset, og CB blev opløst i 1977.

Spis dig mæt for en ti'er - Klik på foto for at se menu og program
Christianshavns Beboerhus, og ikke Medborgerhus, åbnede officielt i foråret 1977, og den daglige drift blev varetaget af CB, en forkortelse af Christianshavns Beboerhusforening. Beboerhusforeningen var en selvejende institution uafhængig af Københavns kommune, og en knopskydning af beboerforeningen CB. Den første bestyrelse i Beboerhuset blev valgt i februar 1977, og den bestod til en start af 3 brugere og 3 foreningsrepræsentanter, men den blev hurtigt udvidet til 7 personer.
Beboerhuset var de første 4 år drevet som et selvstændigt hus med kommunalt tilskud til lønninger, og de faste udgifter. Udgifter til husets aktiviteter - driften - hvilede i sig selv gennem de indtægter huset skaffede sig ved cafédrift, lokaleudlejning og en række fester. Foreningen arrangerede hen over året fast en Fastelavnsfest, Sankt Hans Fest, Høstfest og en Nytårsfest.
Dertil kom en række støttearrangementer og teaterforstillinger. Den 31. maj 1981 var det slut. Beboerhusforeningen måtte opsige personalet, og administrationen af beboerhuset blev underlagt KUC's administration. Københavns Ungdoms Centre er siden intergret i kommunens kulturforvaltninger efter en række skandaler ramte ledelsen i KUC.
En ny brugeraftale blev i 1981 forhandlet på plads med KUC, og brugerstyringen af beboerhusethuset fik lov at overleve i det kommunle budgetsystem.
Christianshavns Beboerhus i dag.
Fyrskibets endeligt

Læs mere om Aladdinkvarteret her.

Se omtale på siden Islands Plads, hvor Lejerbo byggede nyt i 1970'erne
Christianshavns Bibliotek har alle dage været i ilden. Det har dog dato overlevet kriserne, og er undervejs blevet moderniseret flere gange. I 2011 er det administrativt fusioneret med Bryggen.


Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27, er opført 1882 bygget i imponerende trækonstruktioner. I 1920 blev bygningen forhøjet med en etage.

I 1984 til 86 er Gammel Dok ombygget af Erik Møllers Tegnestue, og i dag bruges den af Statens Værksteder for bildende kunstnere under Kunstakademiet samt af Dansk Arkitekturcenter.
Bygningen påkalder sig opmærksomhed alene i kraft af sin størrelse, herunder det store tag, der rummer tre etager.
Navnet skyldes at Københavns første tørdok til skibe lå her. Dokkens placering er markeret på pladsen mellem Gl. Dok Pakhus og Eigtveds Pakhus.

Asiatisk Kompagni og Eigtveds Pakhus, Strandgade 25, Christianshavn, Asiatisk Kompagni blev opført i 1738 og Pakhuspendanten i 1781 med Philip de Lange som bygmester.
Det lange pakhus, der ligger med gavlen ud mod havneløbet er opført 1748 -1750. Arkitekt Nicolai Eigtved. Bygningerne tjente som hjemsted for den oversøiske handel i den ‘florisante’ periode.
Alle bygningerne er i dag fredede og anvendes af Udenrigsministeriet. De kraftige tømmerkonstruktioner er synlige i de fleste af rummene i Eigtveds Pakhus.
Lidt underholdning nu du er forbi.