CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer

Torvegade

Christianshavns Beboerforening CB.

Christianshavns Beboerforning blev dannet i 1974 først og fremmest med udgangspunkt i de store totalsaneringer som var på tegnebrædtet i Dronningensgade og i Aladdin kvarteret.

Op imod 3000 christianshavnere var oprindelig berørt af "Dispositionsplanforslaget" alle med risiko for at blive tvunget ud af bydelen. CB påtog sig, at gå i dialog med myndighederne omkring disse udflytninger med krav om en lokal genhusning til huslejer som kunne betales.

Billede af Aladdin kvarteret taget fra Frelser Kirketårn fra før saneringerne vedtaget i 1976. CB arbejdede desforuden med planlægning, bygningsvedligeholdelse og for et beboerhus.

Christianshavns Beboerforening, arbejdede i grupper som varetog hvert sit område. Grupperne mødtes til fællesmøder, og i starten holdt CB til i en kælder i Dronningensgade 21, for senere, i august 1975, at flytte ind i en butik i Strygejernskarréen, Burmeistersgade 8, hvor foreningen havde åbningstider. Et af grupperne arbejdede med information og koordinering af CB's aktiviteter, og denne gruppe udgav det lille månedsblad Kanalen.

Kofoeds Skole lå oprindeligt i Dronningensgade, men flyttede i 1970'erne ud på Amager, hvor tankerne om et beboerhus opstod. Christianshavns Beboerhus forhistorie.

De aktive medlemmer i CB's forskellige grupper, de som ikke var saneringsramte og tvunget væk, blev langsomt sluset ind i arbejdet omkring beboerhuset, og CB blev opløst i 1977.

Spis dig mæt for en ti'er - Klik på foto for at se menu og program

Christianshavns Beboerhus, ikke Medborgerhus, åbnede officielt i foråret 1977, og den daglige drift blev varetaget af CB, en forkortelse af Christianshavns Beboerhusforening Beboerhusforeningen var en selvejende institution uafhængig af Københavns kommune, og en knopskydning af CB, som er en forkortelse af Christianshavns Beboerforening. Den første bestyrelse blev valgt i februar 1977, og den bestod først af 3 brugere og 3 foreningsrepræsentanter, men blev senere udvidet til 7 personer.

Beboerhuset var de første 4 år drevet som et selvstændigt hus med kommunalt tilskud til lønninger, og de faste udgifter. Udgifter til husets aktiviteter hvilede i sig selv gennem de indtægter huset skaffede sig ved cafédrift, lokaleudlejning og en række fester. Foreningen arrangerede hen over året fast en Fastelavnsfest, Sankt Hans Fest, Høstfest og en Nyårsfest.

Dertil kom en række støttearrangementer og teaterforstillinger. Den 31. maj 1981 var det slut. Beboerhusforeningen måtte opsige personalet, og administrationen af beboerhuset blev underlagt KUC's administration. Københavns Ungdoms Centre er siden intergret i kommunens kulturforvaltninger efter en række skandaler ramte ledelsen. En ny brugeraftale blev forhandlet på plads med KUC, og brugerstyringen af beboerhusethuset fik lov at overleve i det kommunle budgetsystem.

Christianshavns Beboerhus i dag.

---

Fyrskibets endeligt

Læs mere om Aladdinkvarteret her.

---

Christianshavns Bibliotek har alle dage været i ilden. Det har dog dato overlevet kriserne, og er undervejs blevet moderniseret flere gange. I 2011 er det administrativt fusioneret med Bryggen.

Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27, er opført 1882 bygget i imponerende trækonstruktioner. I 1920 blev bygningen forhøjet med en etage.

I 1984 til 86 er Gammel Dok ombygget af Erik Møllers Tegnestue, og i dag bruges den af Statens Værksteder for bildende kunstnere under Kunstakademiet samt af Dansk Arkitekturcenter.

Bygningen påkalder sig opmærksomhed alene i kraft af sin størrelse, herunder det store tag, der rummer tre etager.

Navnet skyldes at Københavns første tørdok til skibe lå her. Dokkens placering er markeret på pladsen mellem Gl. Dok Pakhus og Eigtveds Pakhus.

Asiatisk Kompagni og Eigtveds Pakhus, Strandgade 25, Christianshavn, Asiatisk Kompagni blev opført i 1738 og Pakhuspendanten i 1781 med Philip de Lange som bygmester.

Det lange pakhus, der ligger med gavlen ud mod havneløbet er opført 1748 -1750. Arkitekt Nicolai Eigtved. Bygningerne tjente som hjemsted for den oversøiske handel i den ‘florisante’ periode.

Alle bygningerne er i dag fredede og anvendes af Udenrigsministeriet. De kraftige tømmerkonstruktioner er synlige i de fleste af rummene i Eigtveds Pakhus.

Lidt underholdning nu du er forbi.

Søkvæsthuset blev bygget i 1840 – oprindeligt som en et-etages rødstensbygning med lavt halvvalmet saddeltag. I 1920 ombyggedes og renoveredes den gamle bygning under ledelse af arkitekt (og senere chef) Jørgen Christian Fenger Olrik ved Søværnets Bygningsvæsen, og bygningen blev forhøjet med en ekstra etage i form afen mansardetage. Bygningen blev udvidet mod syd i 1937. Bygningen er opført til, og har frem til 1990’erne været anvendt som, tjenestebolig. Som forudsætning for renoverings- og istandsættelsesprojektet fik Farvandsvæsenet i 1997 tilladelse til at ændre bygningens status fra bolig til kontorbygning.

Trekantgrunden

Brand i magasinbygningen på Refshalevej i slutningen af 70'erne. Bygningen nedbrændte og Trekantgrunden er siden blevet udbygget med dagsinstitutioner.

Fra Strygejernets gård i 1978. Se Aladdin kvarteret.

Den legendariske linie 8 fra Bodenhoffs Plads til Tingjerg kørte i mange år som sporvogn og siden i mange år som bus, men 8'eren er i 2011 afløst af linie 66.

Statens arkiver

Københavns Bymuseum

til toppen