|
|
Mens vi venter på Refshaleøen
Refshaleøen er udlagt af Københavns Kommune som perspektivområde, og en egentlig byudvikling vil ikke finde sted de første mange år. Indtil det sker vil området kunne anvendes til forskellige kulturelle aktiviteter. En lokalplan er sendt i Høring til den 2. juli 2014, som skal give mulighed for en mere mangfoldig brug af området.
I 2013 og 2014 indrettes Jubii Hallen for 30 mio. kr. af firmaet ESC-2014 Aps til Melodi Grand Prix. Det er tredje gang dette show afholdes i København, en beslutning som har medført en del forundring og vækket en del harme, for hvorfor skal København endnu engang have første prioritet. De bevilligede 30 mio. fik hurtigt ben at gå på, og i februar 2014 blev politisk bevilliget yderligere 13 mio. kr., men selv 50 mio. var ikke nok. I maj 2014 mangler der yderligere 22,8 mio. kr. i kassen, og den samlede udgift kan nemt løbe op i 80 mio. kr. Hallen og området omkring skal bringes tilbage til sin oprindelige stand efter showet. Det er i skrivende stund uklart hvor stor regningen bliver, og hvor den havner. Licensbetalerne har lagt ud. Selve ESC synes i 2014 at have udviklet sig til en bøssefest, og det har ført til en del kritik. ESC 2014 har kostet omkring + 250 mio. kroner, men DR har haft indtægter, som skal modregnes. Hvor mange er ikke oplyst.
B & W Grand Ballroom her.
Distortion
Refshaleøens Ejendomsselskab er ansvarlig for udlejning af bygningsmasse, for vedligeholdelses- og renoveringsprojekter, samt for den langsigtede planlægning og udvikling af området. I Kommuneplan 2009 blev Refshaleøen gjort til et perspektivområde, hvilket betyder, at området først kan udvikles efter 2021. Frem til 2021 kan området derfor kun anvendes til kulturelle formål og kreativt igangsætteri.
Refshaleøens Ejendomsselskab arbejder for at områdets midlertidige anvendelse ved at prioritere plads til værkstedsfælleskaber, gallerier og kreative erhverv. I 2013 dannede Refshaleøen rammerne for musikfestivalen Copenhell, Green Day koncert og EDM 2013, Scandinavian Reggae Festival, MAD Symposium, Refshalen Musikfestival og Asteroiden Teaterfestival. Kilde Refshaleøen.dk.
Refshaleøen er et af de største sammenhængende havneområder i København, hvor det tidligere skibsværft Burmeister & Wain, B+W lå på inddæmmet areal, opfyldt i 1870'erne i forbindelse med etablering af et dybere sejlløb gennem havnen.
Se Ritt Bjerregårds vision for Refshaleøen nedenfor.

Den sydlige del af ø'en blev brugt af Københavns Havnevæsen. Den nordlige del blev solgt til B&W, som en overgang var Skandinaviens største skibsværft. B&W blev offer for værftsdøden i begyndelsen af 1990'erne, og Værftet lukke og slukkede midt i 1990'erne. En del af de gamle bygninger er i dag udlejet til forskellige formål.

Området ejes i dag af Ejendomsselskabet Refshaleøen. Der bejles af gode grunde til Refshaleøen fra flere sider på grund af øen's attraktive beliggenhed i umiddelbart nærhed af Københavns centrum, som gør det oplagt at bygge på øen. Det politiske system på Københavns Rådhus har dog indtil videre sat projekter på Refshaleøen stand by, primært fordi politikerne prioriterer investeringer i Ørestaden og Havnefronten dvs. By & Havns grundsalg, som skal finansiere metro. Kommuneplan 2005 udlægger da også Refshaleøen som perspektivområde, og det forventes ikke, at der bliver udarbejdet lokalplaner for området på denne side af 2017.

I 2011 har Ejendomsselskabet i et høringssvar anmodet om dispensation, således der kan opføres boliger. Det har de ikke fået tilladelse til. I 2012 vil Havnebussen få stoppested på Refshaleøen.
Margretheholmen
I 2011 er de første 13 byhuse en realitet, og i 2012 kommer flere til. I 2013 er 450 lejeboliger under opførelse. Udlejningen begynder i december 2013. Mere på siden Margretheholmen, som også omtaler cykelruten.

TMF 07.02.2007. BESLUTNING OM MARGRETHEHOLMEN

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
1. at forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 331-1 "Holmen II" vedtages med henblik på offentliggørelse, Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
2. at forslag til tillæg til Kommuneplan 2005 for "Kraftværksvej" og "Margretheholm" vedtages med henblik på offentliggørelse fælles med ovennævnte lokalplanforslag
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
3. at planforslagene offentliggøres i 2 måneder
4. at borgermødet afholdes som dialogmøde
5. at den videre planlægning på Nordøstamager baseres på en fremtidig trafikstruktur, hvor området betjenes fra en overordnet vejforbindelse, som omfatter Vermlandsgade, Uplandsgade, og en ny vej fra Prags Boulevard til Forlandet.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 7. februar 2007
Anbefalet.
Lotte Thiim Bertelsen (F) afgav protokolbemærkning. "SF beklager, at kommunen ikke ifølge planloven må stille miljø- og energikrav i forbindelse med lokalplanen, men opfordrer til at Københavns kommunes anbefalinger for miljø i byggeri og anlæg mindst følges, og ser gerne, at der bygges med endnu højere miljø- og energiambitioner." B, A, og Ø tilsluttede sig protokolbemærkningen.
Karin Storgaard (O) afgav protokolbemærkning. "O, V og Ø kan tilslutte sig, at sagen sendes i høring, men finder, at der er mange uafklarede problemer med bl.a. trafik, støj, manglende institutioner og kollektiv trafik. V og Ø tilsluttede sig protokolbemærkningen.

Avisen Dagen havde i sin korte levetid til huse i denne bygning på Margretheholmen.
Forlandet fra Kløvermarken fortsætter ud Refshalevej

Søminedepotet
På Quintus, Charlotte Amalies Bastion og Søminedepotet kan de eksisterende bygninger tages i brug til bolig og erhverv, og i sammenhæng med Søværnets udflytning og udviklingen af Holmen i 1990'erne blev en række ejendomme på Holmen og den nordligste del af Christianshavns Vold omkring årsskiftet 1997/1998 besluttet overdraget til det statslige Freja med henblik på afhændelse. Mere om Søminedepotet.

Det tidligere Søminedepot blev solgt i 1998 til en pris på 1,8 mio.kr. (effektuering af betinget skøde indgået af Forsvarsministeriet i 1997), i 1999 blev Charlotte Amalies Bastion solgt til en pris på 3,5 mio.kr. og i 2002 blev Quinti Lynette solgt til en pris på 7,7 mio.kr. For områder og bygninger gælder de restriktioner, der følger af bl.a. fortidsmindeplaceringen, bygningsfredningslovgivning og lokalplansbestemmelser. TMF 07.02.2007. Ministeren blev spurgt, har regeringen planer om at sælge resten af voldanlægget. Svaret var Nej. Voldene på Christianiaområdet skal efter lovforslaget fastholdes i offentligt ejerskab, eventuelt gennem overdragelse til Københavns Kommune.
Sammen med den planlagte byudvikling på Kløvermarken

kan der ifølge Børne- og Ungdomsforvaltningen blive behov for daginstitutioner samt en ny 2 - sporet skole i på Nordøstamager - med anlægsudgifter på godt 300 mio. kr. Yderligere vurderinger af institutionsforsyningen vil indgå i den videre planlægning på Nordøstamager. Den foreslåede nye trafikstruktur på Nordøstamager skønnes jf. bilag 5, at kunne udløse brutto vejinvesteringer på godt 250 mio. kr. Disse investeringer vil blive vurderet yderligere i den videre planlægning på Nordøstamager og i kommunens overordnede trafikplanlægning.
Refshaleøen

En holstensk snedker Hans Heinrich Baumgarten indgik i 1846 i partnerskab med Carl Christian Burmeister, og på Christianshavn blev et værksted oprettet under navnet Baumgarten og Burmeister. I 1858 byggede dette værksted det første dansk byggede jerndampskib. I 1861 trak Baumgarten sig ud og i 1865 indgik Burmeister kompagniskab med underdirektøren, William Wain. C.F. Tietgen foreslog i 1871, at selskabet blev til et A/S og i 1872 blev et skibsværft på Refshaleøen grundlagt. Selskabet byggede i 1897 en ny maskinfabrik på grunden på Christianshavn. Selskabet måtte rekonstrueres med regeringsindgreb i 1932 og blev opdelt i et fortsættende driftsselskab og et afviklingsselskab. I 1971 var selskabet atter i krise og blev delt i en værftsdel og en motor- og maskinfabrik, B&W Motor. Selskabet kom i 1979 i likviditetsproblemer og måtte sælge halvdelen af B&W Diesel til den tyske M.A.N.-koncern. I 1980 blev den ny ejer Bonde Nielsen afsat, og selskabet gik konkurs. M.A.N. overtog B&W Diesel helt. Efter en ny rekonstruktion standsede selskabet betalingerne i 1995, og da en rekonstruktionsplan brød sammen gik værftet konkurs i 1996.

Ritt Bjerregaard i Information august 2005.
København må være Europas heldigste by! Lige midt i hovedstaden ligger Refshaleøen som et ubebygget ingenmandsland mellem Holmen og Amager. En fantastisk beliggenhed med havnen til den ene side og Øresunds blå vande til den anden. Enhver arkitekt eller byplanlægger i Europa må blive grøn af misundelse ved tanken om de muligheder, vi har her.

Vi skal udnytte potentialet på Refshaleøen. Her skal Københavns flotteste og mest nyskabende bydel ligge. En ny chance for havnen. Ingen tvivl om, at der tidligere er spildt mange chancer i Havnen. Ved Frihavnen og Langelinie er der skabt atmosfæreforladte kvarterer uden bopælspligt i de ellers gode lejligheder. Og Kalvebod Brygge ved Fisketorvet bliver aldrig et spændende sted at gå en tur for at nyde udsigten.

Refshaleøen i luftperspektiv. I 2011 er siden blevet til en side om øens aktiviteter.

Jubii lægger navn til én af Danmarks største bygninger, den gamle B&W-hal på Refshaleøen er døbt Jubii Hallen. Her kan der om vinteren ’slåes ud’, ’pottes’. o.s.v., hvis man er til golf-spillets glæder. Se Copenhagen In Door Golfcenter. Om sommeren er der mulighed for at afholde arrangementer i den helt store stil, da der er plads til op til 8.000 mennesker.
Ritt Bjerregårds vision
De seneste år er der også sket spændene ting i Havnen. I Sydhavnen bliver der bygget varieret og spændende boligbyggeri til almindelige mennesker. Forbilledet er 'Java Island' i Amsterdam, og det kommer til at fungere flot. Men det er tankevækkende, at vi må til udlandet for at hente de gode ideer, nårder skal ske en udvikling af København ved havnefronten.

Refshaleøen er Københavns chance for at vise andre, hvordan man laver innovativ byudvikling. Det er succeskriteriet for Refshaleøen, at de om fem år kommer flokkende fra Amsterdan, Barcelona og Hamburg for at se, hvad danske arkitekter har fundet på. Det er min vision.

Erfaringer fra Ørestad kan bruges på godt og ondt Når vi skal rejse en ny bydel på Refshaleøen, kan vi på godt og ondt tage ved lære af erfaringerne fra Ørestaden. Der er nogle ting, som er gode i Ørestaden, som vi kan bruge. Og der er nogle mindre gode ting, som vi ikke bør gentage.
De gode ting i Ørestaden er skalaen, innovationen og de store armbevægelser. Der bliver ganske enkelt bygget højere, flottere og mere moderne end i de andre kvarterer i København. Det gælder både boligerne, hvor Plots VM-huse er en oplevelse. Og det gælder det fantastiske nye DR-byggeri, hvor Jean Nouvels koncerthus bliver enestående i Europa - og angiveligt med verdens bedste akustik.

Byplanlægningen i Ørestaden er derimod ikke et positivt forbillede. I Ørestaden har planlæggerne på klassisk modernistisk vis begyndt med den store plan. Fugleperspektivet. Først derefter har de bevæget sig ned på menneskenes skala. Resultatet er lange vindblæste arealer og boulevarder, som ikke indbyder til ophold. Det ligner noget, vi har set ført i Frankfurt eller Londons 'Docklands'. Et levende laboratorium for byudvikling.

Loppemarked, Se Markedskalenderen.

Når vi udvikler Refshaleøen, skal vi gøre det anderledes. Min vision er at droppe den store modernistiske plan. Lad os i stedet forsøge os med en friere og mere spontan byudvikling. Det er jo sådan, de fleste 'rigtige' byer er opstået. Jeg forestiller mig, at vi giver spændende arkitekter fra Danmark og udlandet frie tøjler på hver deres lille del af Refshaleøen. Her skal unge såvel som erfarne arkitekter have ansvar for opførelsen af boliger, institutioner, fritidstilbud og alt det andet, som hører sig til i en levende bydel.

Arkitekterne må selv finde frem til, hvordan deres projekter skal forbindes med hinanden. I sammenstødet mellem forskellige arkitektoniske ideer og udtryk tror jeg, at der kan ske nye og spændende ting. I modsætning til i Ørestaden skal københavnerne inddrages fra dag ét i processen. Det er jo beboerne, som i sidste ende skal have glæde af Københavns nye kvarter på Refshaleøen.

Der skal laves workshops, hvor professionelle arkitekter og byplanlæggere mødes i dialog med beboerne. Københavnerne går vildt op i deres by, og de har holdninger til den arkitektur, de er omgivet af. Det skal udnyttes. Jeg er sikker på, at arkitekter og byplanlæggere gerne ser deres ideer udfordret af de mennesker, som bor i København og kender den bedst.

Det nye kvarter på Refshaleøen kan på denne måde blive et levende laboratorium for udviklingen af København. Et by- og boligeksperimentarium hvor de dristigste arkitekter og planlæggere kan komme til med deres ideer - uden at vi glemmer de mennesker, som skal have glæde af bydelen.

Lynetten lystbådehavn på Refshaleøen
    
Halvandet
En café for kendisser på arealet ejet af Københavns Havn
  
Mere om Søminedepotet og Halvandet på Anonyme steder
til toppen
|