Christianshavns Vold

I perioden 1618-23 anlagde Christian IV et forsvarsværk i det sumpede område imellem København og Amager. Anlæggelsen var et led i moderniseringen af det militære forsvarsanlæg – fæstningsringen – der omkransede det daværende København.

I 1623 stod Christianshavns Vold færdig med fem bastioner. Under anlæggelsen af volden opstod ideen om at skabe en ny købstad. I 1639 var den lille købstad og fæstningsby Christianshavn etableret. Konkurrencen fra nabokøbstaden København var dog for stor, og som konsekvens af dette blev Christianshavn indlemmet i denne i 1674.

Allerede i 1660'erne havde Frederik III skønnet, at det var tid til udvidelse og forstærkning af hele fæstningsringen. Resultatet af forstærkningen på Christianshavns Vold blev i alt seks nye store bastioner, som kom til at danne forlængelse med Vestervold, der netop var blevet udbygget ved Kalveboderne.

Med en ny konge i rækken, Christian V, påbegyndes yderligere forstærkning af fæstningsringen. Havnens nordlige indsejling var kun forsvaret af Kastellet, hvorfor Christianshavns Vold burde forlænges i nordlig retning. I perioden 1682-92 opførtes derfor »Nyværk«, der fra Løvens Bastion og mod nord bestod af syv nye bastioner. Med »Nyværk« afrundes fæstningsringen omkring København, hvoraf Christianshavns Vold bidrog med i alt 12 bastioner. Nogle af de oprindelige bastioner blev sløjfet under forstærkningerne, og Løvens Bastion blev omformet, så der blev plads til flåden.

I 1700-tallet blev der kun ændret lidt på voldanlægget, men i 1779-91 anlagdes en lav ydre voldlinje udenfor Christianshavns Voldgrav. Denne »enveloppe« blev i 1810-13 forsynet med en vandfyldt voldgrav. Enveloppen var bl.a. anlagt med krudtmagasiner på redanerne. Af de oprindelige ti redaner findes der endnu de seks nord for Torvegade.

I slutningen af 1800-tallet blev voldene omkring København opgivet som militære anlæg, men Christianshavns Vold forblev »lukket land« for offentligheden nogle år endnu. Først i 1916 blev en mindre del af volden omkring Lille Mølle åbnet.

Strækningen fra Torvegade til Panterens Bastion blev åbnet i 1918, og resten af volden fra Bådsmandsstræde til Langebro blev tilgængeligt for publikum i 1925. Panterens Bastion blev dog først indlemmet i parkanlægget i 1994, efter bl.a. at have lagt areal til en skydeskole i perioden 1877-1966. Enveloppeparken blev åbnet i 1934, og fortsættelsen af dette areal nord for Torvegade blev offentligt tilgængeligt i 1961.

Christianshavns Vold indgår i den samlede københavnske fæstningsring og er et af landets bedst bevarede fæstningsværker fra 1600-tallet. Arealet benyttes i dag som et grønt åndehul, hvor historien danner stille og grønne rammer, der indbyder til hyggestunder, løbeture, aftengrill og meget andet.

Københavns Kommune adminstrerer 31 ha af Christianshavns Vold, heraf udgør Stadsgraven 19 ha. Staten administrerer resten. Volden inklusiv bygninger blev i bygningsfredet i 1969, og arealet er omfattet af Naturbeskyttelsesloven af 1992; henholdsvis § 12, § 13 og § 18, der alle omhandler fortidsminder og beskyttelsen af disse.

Målsætninger for vandets kvalitet, anvendelse og beskyttelse findes i vandområdeplanen for Stadsgraven fra 1997. Hovedparten af Christianshavns Vold er anlagt i 1668-92 og forblev et militært anlæg frem til 1916. Volden er derefter etapevist blevet offentligt tilgængelig i perioden 1916-1994.

I sammenhæng med Søværnets udflytning og udviklingen af Holmen i 1990'erne blev en række ejendomme på Holmen og den nordligste del af Christianshavns Vold omkring årsskiftet 1997/1998 besluttet overdraget til det statslige Freja med henblik på afhændelse.

Det tidligere Søminedepot blev solgt i 1998 til en pris på 1,8 mio.kr. (effektuering af betinget skøde indgået af Forsvarsministeriet i 1997), i 1999 blev Charlotte Amalies Bastion solgt til en pris på 3,5 mio.kr. og i 2002 blev Quinti Lynette solgt til en pris på 7,7 mio.kr. For områder og bygninger gælder de restriktioner, der følger af bl.a. fortidsmindeplaceringen, bygningsfredningslovgivning og lokalplansbestemmelser.

Kulturarvsstyrelsen og Kulturministeriet får i forbindelse med »normaliseringen« af Christiania ansvar for at genoprette og vedligeholde voldanlægget som kulturminde.

Men faktisk har volden, der hovedsageligt blev bygget under biskop Absalon, Christian IV og Frederik III, aldrig haft en fæstningsmæssig funktion.

»Voldene er en del af Københavns fæstningsanlæg, hvis rester blandt andet også kan ses ved eksempelvis Kastellet, Ørstedsparken, Tivoli, Botanisk Have og Jarmers Plads. Og områderne er den dag i dag meget forskellige,« fortæller christianit Britta Lillesøe.

»Christianshavns Vold er meget »friseret«. Den er tryg, åben og rolig at gå på. Christianias vold har fået lov til at gå i skov og er i dag et Eldorado for naturmedicin og sjældne dyr. Kastellet er næsten helt bragt tilbage til den oprindelige udformning. En vandring på voldanlægget er en rejse gennem historien,« supplerer christianit Dorte La Cour.

Volden var, da den endelig stod færdig, forældet i forhold til våbenudviklingen. Da englænderne bombede København i 1807, blev en tredjedel af byen således sat i brand. Volden havde heller ikke hjulpet København meget i 1659. Godt nok blev svenskernes stormløb blev afvist. Men:

»Det var vel egentlig ikke så meget voldens skyld. Svenskerne ventede nemlig bare ved Brønshøj, til vinteren satte ind, hvorefter de gik over isen,« fortæller Britta Lillesøe.

»Og selve kaserneanlægget på Christiania kom heller aldrig til at fungere optimalt. Flere dele af militæret har holdt til herude, men soldaterne og hjemmeværnsfolkene blev ligefrem syge af at bo i de fugtige bygninger. Jeg talte eksempelvis engang med tidligere brigadegeneral Finn Særmark-Thomsen, der har ligget her som ung soldat.«

»Mange af soldaterne følte sig ligefrem til grin over at skulle holde vagt ved et fæstningsanlæg, der ikke havde nogen funktion,« fortæller Dorte La Cour, der selv bor i den yderste ende af fristaden.

I dag er Christianias vold bebygget som en del af fristaden. Men store dele af volden har fået lov til at ligge uberørt igennem mange år.

Området er gået i skov. Og adskillige helbredende urter og særligt dyreliv er efterhånden rykket ind på skrænterne.

Christian IV havde allerede i sin regeringstid etableret et urteforsøgslaboratorium på volden, så på dette område er volden faktisk ført tilbage til et af de oprindelige formål.

Med Slots- og Ejendomsstyrelsens udspil til en »normalisering« af Christiania foreslås det blandt andet, at flere af bebyggelserne på volden skal nedlægges. Andre er erklæret bevaringsværdige - blandt andre Pagoden, hvis 70 kvadratmeter bebos af Mette Prag, hendes mand og deres tre børn.

»Vi har bygget til i tre omgange i løbet af de sidste 18 år, men må nok snart finde en ny løsning. Det er ved at være lidt småt,« erkender Mette »Pagode« Prag, der er arkitekt.

»Pagoden skal bevares, og det er jo dejligt, men jeg synes det er trist, at de eksempelvis vil rive glashuset ned. Det er bygget udelukkende af genbrugsmaterialer og har været en inspiration for mange arkitekter i årenes løb. De kunne måske godt anlægge andet end et rent byggefagligt synspunkt, når de beslutter sig for, hvad der kan blive stående, og hvad der skal rives ned.«

En 7000 m2 stor legeplads er placeret på Elefantens Bastion.

Christianshavns Vold legeplads er en lokal legeplads. Legepladsen er også en udflugtslegeplads, som bliver besøgt af institutioner, skoler, dagplejere, børn og unge fra både hele byen og andre kommuner. Legepladsen er blevet renoveret i forbindelse med Plads til Leg-projektet og blev i 2011 indviet som natur- og klima legeplads. På legepladsen findes et hamsterhjul, som kan genoplade mobiltelefoner, vandleg, opsmaling af regnvand, klimaspil og solfangere på taget af legepladshuset.

Andre aktiviteter er; et småbørnsområde med sandkasse, gynger, legehus og rutsjebane. For de lidt større børn en en svævebane, skib, gymnastikredskaber og klatrenet, boldbaner, hvor der bl.a. kan spille tennis, basket ball, fodbold og rundbold. Her er masser af plads, mange cykkler og gokarts, og en tryg oase, som formidler gode klima- og naturoplevelser. Et gratis tilbud til børn i alle aldre.

Den boligpolitiske strategiplan

På den nordlige side af Torvegade ved Lille Mølle ses denne skulptur af Martin Andersen Nexø (1869 - 1954).

Lille Mølle

Lille Mølle og udsigten til Ravelinen

Nedenfor : kolonihaveområdet ud til Kløvermarksvej / Vermlandsgade nedenfor.

Carls Bastion, en del af Christiania, er bygget i årene efter 1682 mellem Vilhelms Bastion i syd og Frederiks Bastion i nord. Opkaldt efter Carl (1680-1729), søn af Christian V og Charlotte Amalie. I bastionens hule indre blev der i 1690 opført det endnu eksisterende krudtmagasin efter tegninger af Hans van Steenwinkel III.

Legepladsen på Panterens Bastion ved Chr. Voldgade

Pressemeddelelse 16. november 2007
På Løvens Bastion og Enveloppestien vil der i den kommende uge blive fældet tre træer, mens et fjerde vil blive beskåret. Teknik- og Miljøforvaltningen vil efterfølgende plante nye træer som erstatning for de gamle. "Vi ville meget gerne have bevaret de store karakterfulde træer, men der er desværre gode grunde til den hårde behandling. Træerne er udlevet og angrebet af svamp. Vi har bedt den kendte træekspert Niels Hvass vurdere træerne, og han har anbefalet os at fælde dem af hensyn til de forbipasserendes sikkerhed", siger Peer Jul Jeppesen fra Teknik- og Miljøforvaltningen. De tre træer, der bliver fældet, er: To træer på Løvens Bastion, hvor en stor del af kronen på det ene træ er død, mens det andet er ramt af en svampesygdom, som inden længe vil få træet til at kollapse. Det tredje træ er en poppel på Enveloppestien, der er angrebet af råd. Det sidste træ - også en poppel - vil blive beskåret for at sikre, at det ikke kollapser. Arbejdet vil foregå fra den 26. til 30. november, og Teknik- og Miljøforvaltningen vil plante nye træer, der hvor de gamle stod. For yderligere oplysning kontakt: Skov- og Landskabsingeniør, Peer Jul Jeppesen, 33 66 34 95, peejep@tmf.kk.dk

Siderne Nyholm og Sixtus, Margretheholmen, Refshalevej, Christiania fotos og Søminedepotet har flere billeder og mere historie fra bl.a. Sophie Amalies Bastion.

Charlotte Amalies Bastion i nord er opført i årene efter 1682 mellem Christiani Quinti Bastion i nord og Frederiks Bastion i syd. Den er opkaldt efter Charlotte Amalie (1650-1714), Christian V's dronning. Her ligger Krudthuset bygget i 1745 og i skrivende en café. I 1872 blev Refshalevej anlagt syd for bastionenen og ført ud til Lynetten. Christiani Quinti Bastion nord for Bastionen er fra samme periode. Den er opkaldt efter Christian V. En dæmning adskilte Christianshavns Voldgrav fra Øresund, som også var beskyttet af Bombroen som førte til Christiani Quinti Lynette. Bastionen indgik i Holmens område. Fra 1858 indgik den i Søbefæstningens Materialgård, og halvdelen blev fra 1870'erne anvendt af Søminekorpset, og er i dag kendt som Søminedepotet.

Christianshavns Enveloppe er en lav vold foran Christianshavns Befæstning, anlagt 1779-91 på kontrescarpen ud mod Amager. Enveloppen var mod Øresund og Kalveboderne blev afgrænset i nord af Christiani Quinti Lynette og i syd Kalvebods Lynette, og den bestod af 10 redaner, nummereret 1-6 fra nord til Amagerbrogade. Nr. 7 lå ud for Amagerport, og nr. 8-10 herfra mod Kalveboderne. Strækningen Christiani Quinti Lynette og 1. Redan kaldes undertiden Langelinie på grund af dens lange lige front mod Øresund. I 2.-5. Redan blev der i 1779-81 opført krudtmagasiner for Søetaten. De karakteristiske, spidsvinklede bygninger anvendes nu af Fristaden Christiania (2. Redan, 1781: Aircondition; 3. Redan, 1780: Autogena; 4. Redan, 1779: Fakirskolen; 5. Redan, 1779: Kosmiske Blomst). 1810-13 blev der udgravet en vandfyldt voldgrav foran enveloppen, en avant-foss. Den del af enveloppen, der ligger mellem Christiani Quinti Lynette og Torvegade, eksisterer endnu i uændret form, heraf ligger 1.-5. Redan i Fristaden Christiania (som området Dyssen). 6. Redan blev i 1961 overdraget Københavns Kommune, der renoverede området og byggede to træbroer over avant-fosséen. Arealet blev åbnet for offentligheden i 1961. De to redaner nærmest Kalveboderne, 10. og 9. Redan, blev fjernet i 1887-88 i forbindelse med anlægget af Ny Tøjhus. Det skete, endnu før Christianshavns Vold var nedlagt som fæstningsværk. Ved anlægget af Amager Boulevard 1906-07 forsvandt dele af volden herfra hen mod 7. Redan. Den sidste rest henimod Torvegade blev sløjfet i 1934-36 og omdannet til kommunalt parkareal ("Enveloppeparken"). Kilde Københavns Historie.

Til toppen

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer