Christianshavns institutioner

R | Københavns Kommune har med børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) i spidsen besluttet at afblæse den næste Pisa-test af eleverne.

Det skriver Politiken torsdag. Anne Vang afviser, at beslutningen har noget at gøre med mediedækningen af de hidtidige kritiske resultater. Den seneste Pisa København-undersøgelse viste blandt andet, at de danske drenge var sakket knap et halvt år bagud i forhold til 2007.
»Det har ikke kun været negativt; der har også været positive resultater. Jeg er overbevist om, at der stadig vil være rig lejlighed til, at journalister kan skrive om fremgang og tilbagegang i den kvalitetsrapport, som der også bliver lavet«, siger børne- og ungdomsborgmesteren til Politiken med henvisning til den årlige rapport, som blandt andet omhandler elevernes trivsel og 9. klasses afgangskarakterer.
»Skolerne er ramt af mange dokumentationskrav og test, og Pisa er begyndt at blive et testtyranni, som grundlæggende er usundt for folkeskolen. Pengene (de 700.000 kroner, som testen koster, red.) kan bruges bedre«, tilføjer borgmesteren over for Politiken.
Kommunen risikerer at gå glip af vigtig viden om elevernes faglige kunnen, siger seniorforsker Chantal Pohl Nielsen fra Anvendt Kommunalforskning. Hun har været med til at lave den seneste Pisa-undersøgelse.
»Det, Pisa gør, som er unikt, er at tage en måling på, hvor gode eleverne er til at anvende den faglige viden, de har fået, når de er 15 år. For eksempel hvor gode de er til at finde og vurdere informationer i en tekst. Pisa giver også vigtige oplysninger om, hvor stor en andel af eleverne der ville kunne gennemføre en ungdomsuddannelse«, siger Chantal Pohl Nielsen til Politiken.
Flere skoler i kommunen bruger allerede såkaldt aktionslæring, som Anne Vang nu vil satse mere på. Kort fortalt handler det om, at lærerne i team udvikler undervisningen ved løbende at eksperimentere med den og observere hinandens timer.
Læseforsker og Pisa-ekspert Jan Mejding fra Aarhus Universitet, DPU, er enig med Chantal Pohl Nielsen i, at man fremover i København ikke vil få et lige så detaljeret billede af blandt andet elevernes læseforståelse.
»Pisa er en bredere læsetest end afgangsprøven. Hvis politikerne i en periode har lyst til at prøve noget nyt, kan man ikke fortænke dem i det. Men efter noget tid bliver man nødt til at samle op igen og se, om eleverne er blevet dygtigere, og det kan man kun gøre ved at måle dem«, siger Jan Mejding til Politiken.

**** DETTE STOF ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF ANDRE ****
//Betingelser for aflevering til Ritzaus citattjeneste:
- Stof på Ritzaus citattjeneste er udsendt på ansvar af det citerede/afsendende medie.
- Stof til Ritzaus citattjeneste skal afleveres som færdigredigeret citathistorie (inkl. kildehenvisning) i en sådan form, at Ritzaus abonnenter frit og uredigeret kan anvende hele teksten med kildehenvisning.

Deeplink i Citattjenesten:
Afsendermedier kan henvise til den indtastede artikel eller artikelkompleks på eget site ved nederst i brødtekstfeltet at indtaste link/URL (f.eks.: Læs mere på
http://www.XXmedie.dk/artikelXX )
Modtagermedier opfordres til at bringe linket ifm. publicering på digitale platforme.

//Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus citattjeneste:
- Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
- Et citat må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
- Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie citatet kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der anvender materialet - også hvor afsender måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved aflevering.
- Ritzau må ikke krediteres for citatet eller angives som kilde.
- Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

Prinsessegade er Nord for Torvegade efter Christianshavnernets opfattelse præget af alt for mange isolerede og tillukkede institutioner, som alle konstant lider af pladsmangel. Børneinstitutioner, Kirke, Gymnasium, hvor ikke mindst Skolen er en trøstesløs bygning, som på et langt stykke dominerer Prinsessegade og Aladdin. Læs historien nedenfor. Den burde rives ned.

I 2012 har skolen 723 elever, 100 elever er nyindskrevet i 10 klasse, og skolen som for få år siden blev 3 sporet skal fremover være 4 sporet, og den mangler plads.

De mange institutioner er alle kun aktive på hverdage, kun få timer i døgnet, og i perioder lukket i ugevis. Det efterlader Benenden isoleret i en slags ingenmandsland, hvor det lokale liv og forretningsliv er overladt til at eksistere på Christianias præmisser.

I 2012 er der kun en Irma og suspekte kiosker tilbage i bydelen Aladdin med ca. 2300 indbyggere, og i 2013 skal Trekantgrunden bebygges med endnnu en institution. . En artikel i Christianshavneren marts 2012 omtaler den nød skolen nu lider, som følge af pladsmangel, og alle sukker efter en Multihal på Holmen og et Multifunktionshus mellem Kirken og Gymnasiun. Kommunen oplyser at den ikke har planer om ny skoler.

Christianshavnernernet har siden 2004 ment : Skolen burde indgå i fremtidsudviklingen af Kløvermarken, hvor den planlagte cykelrute, Christianshavnerruten kan løse 30 års konflikt om en sikker skolevej. En moderne skole, med en tidssvarende sporthal placeret på Kløvermarken vil samtidig gøre en multihal (og en skole) på Holmen overflødig. En placering som kun vil befordre yderligere trafik ind i området, og det er ikke just gennemkørende trafik som mangler i Prinsessegade.

I den aktuelle debat om en sikker skolevej i Prinsessegade burde denne sikres af borner, en høj kantsten og en sammenlægning af cykelstien i skolens vejside, så den gående og den kørende trafik adskilles fra Torvegade til Aladdin. I 2013 vil cykeltrafikken til og fra Holmen reduceres betydeligt, og det samme gælder formodentlig trafik til g fra Christiania.

Skolen og Trekanten har samtidig hver i sær barrikaderet sig bag hegn. Det lokale sociale liv i Benenden og i Aladdin kvarteret er i 00'erne erstattet af kaosbilister på gennemrejse, et stadigt svineri og turisme. De tidligere rekreative pletter, som fx boldbanen og Brians hjørne er inddraget.

Trekantgrunden med Bodenhofs Fritidscenter . Området skal bebygges med en ny endnu større Institution på cirka 4.000 m2.

Næste skridt var at indhegne skolens domæne. Nogenlunde samtidig blev der opsat en plakatsøjle og stativ til bycyklen. Billedet herunder er fra januar 2005.

Og hen over sommeren 2006 blev Brians hjørne blevet udsmykket af de nye ejere - Chr. Skole.

og området er nu blevet udsmykket med træskulpturer bag det forlængede pigtråds hegn.

Populært kan man sige, at uden kaostrafikken til Pusher Street og turismen, som terroriserer gaden, ville bydelen i 00'erne i lange perioder henligge uddød.

I en Gallup undersøgelse, bragt i Berlingske den 13. november 2009, svarede 57% af de københavnske forældre, at de er utilfredse eller overvejende utilfredse med de københavnske folkeskoler.

Christianshavns skole har da også gennem årene været fravalgt af mange lokale, som søger en mere moderne skole. Et flertal i BR har besluttet sig for at sige nej til boligbyggeri på Kløvermarken - i dag fredet - men dér kunne en moderne skole placeres. Lokale kræfter har uden held forsøgt at få den placeret på Holmen.

På Christianshavn findes der 4 fritidshjem, 3 fritidsklubber, 2 ungdomsklubber, 2 skoler samt et gymnasium.

Vuggestue Christianshavn
SMØRKLATTEN CHRISTIANSHAVNS VOLDGADE 5B, 1424 København K

Vuggestue Christianshavn
SOFIEGÅRDENS VUGGESTUE OVERGADEN OVEN VANDET 32B, 1415 København K

Vuggestue Christianshavn
VUGGESTUEN TREKANTEN PRINSESSEGADE 78, 1422 København K

Aldersintegreret institution Christianshavn
BLIKFANG Prinsessegade 58, 1422 København K

Aldersintegreret institution Christianshavn
BØRNEBASTIONEN Amagergade 6, 1423 København K

Aldersintegreret institution Christianshavn
BØRNEHUSET PÅ HOLMEN Danneskiold-Samsøes Allé 37, 1434 København K

Aldersintegreret institution Christianshavn
CHRISTIANSHAVNS ASYL AMAGERGADE 2, 1423 København K

Aldersintegreret institution Christianshavn
KRUDTHUSET Refshalevej 1, 1432 København K

Aldersintegreret institution Christianshavn Langebro
LANGEBROGADE 2, 1411 København K

Børnehave Christianshavn
ANNA WULFFS FOLKEBØRNEHAVE CHRISTIANSHAVNS VOLDGADE 63, 1424 København K

Børnehave Christianshavn
Sofiegårdens Børnehave SOFIEGADE 7, 1418 København K

Christianshavns Gymnasium er fra 1924, hvor det daværende Sundby Gymnasium blev flyttet fra Amager til Prinsessegade. Hovedbygningen er fra 1877. Den var tidligere anvendt af skolen.

Sidst i 1970'erne fik Christianshavns Gymnasium mulighed for udvidelse og overtog gradvist den tidligere Nobels Tobaksfabrik. I dag er industribygningen gjort til anneks og bærer navnet "Fabrikken".

Fra 2005 til 2006 har Ørestad Gymnasium oplevet en stigning i antallet af ansøgere på ikke mindre end 340 procent. Og dét, selvom gymnasiet endnu ikke er færdigbygget, men frem til 2007 må man tage til takke med udlejede lokaler på universitetet (Amager).

På Christianshavn må gymnasiet erkende de har tilbagegang i antallet af søgninger. Kommentar. De næste par år vil vise om gymnasiet i Ørestad kun får nyhedens interesse, eller om Ørestadsselskabet forstår at bygge videre på den gave det er at være ungdommens magnet. Generelt synes der at være problemer med at skabe byliv i Københavns ny bydel

Skolens historie : Tilbage i tiden var skolen tre skoler. Bådsmandsgade Skole (det nuværende gymnasium), som først og fremmest skulle betjene Bådsmandsstræde Kaserne, i dag Christiania, Dronningensgade Skole (Kofoeds skole som i 1976 blev Beboerhus), samt Prinsessegade Skole ( skolens filial). I 1950 besluttedes det at sammenlægge Dronningensgade og Prinsessegade.

Skolevæsenet overtog stedet, og de to skoler blev lagt sammen. I 2011 har Christianshavns Skole fortsat to bygninger: Filialen bygget som skole i 1865, samt Hovedskolen, hvis udseende bærer præg af tidligere tids brug som hospital. Christianshavns Skole har i de senere år haft en meget kraftig elevtilgang. Dette skyldes primært et stigende børnetal. Tilvæksten er nu blevet så stor, at man har set sig nødsaget til at udbygge skolen til en 3-spors skole. Skolebestyrelsen har arbejdet for en ny skole på Holmen, men det har ikke været muligt at få flertal for beslutningen i borgerrepræsentationen.

Marinehospitalet var oprindelig en tilbygning til Søkvæsthuset, som under krigen blev anvendt til flygtninge.

Nu vil Christianshavns Skole for alvor inddrage udearealerne i skolens undervisning. Med 220.000 kr. fra Uddannelses- og Ungdomsudvalgets legepladspulje får skolen mulighed for at indrette et udendørs læringsområde – både til enkeltfagsundervisning og til længerevarende pædagogiske projekter.

- Læring sker ikke alene og langt fra altid i et firkantet rum. Man lærer først og fremmest ved at opleve, eksperimentere og lege, siger uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard (Enhl.)

Christianshavns Skoles projekt indeholder en kunstig sø med et rodzoneanlæg til biologi. En urtehave med eget kompostanlæg til hjemkundskab samt kemi og fysik. Et opsamlingsanlæg til regnvand og med forskellige stationer til måling og registrering af vandets vej.

Ovenfor AKB Prinsessegade 56 - 60, hvor udearealet er for børneinstitution og beboere.

Budgetaftalen gældende for 2012 :

Hovedpunkterne i budgettet er bl.a. et historisk stort beløb (1,5 mia. kr.) til nye daginstitutioner, skoler og fritidshjem samt en erhvervs- og vækstpakke, der følger op på anbefalinger fra Copenhagen Business Task Force i august. Budgettet afsætter også midler til forberede idræts- og aktivitetsområder, en moderne omlægning af jobindsatsen, bedre cykelveje og en filmfond.

Borgmester Pia Allerslevs forslag til Kulturpolitik 2011. Beboerhuset & Sofies Bad

Budgetaftalen 2005 :

Efter flere års vedvarende nedslidning af skoler og idrætsanlæg har Københavns Kommune afsat midler til vedligeholdelse i budgettet for 2005. Pengene skal skaffes ved, at kommunen afvikler sin gæld i et noget langsommere tempo end de seneste år. Pengene skal bl.a. gå til renovering af det store Grøndal Centret på Bellahøj, som alene vil koste små 50 mio. kr. at renovere. I alt er der afsat 175 mio. kr. til vedligeholdelse og renovering af anlæg, der også tæller veje, parker, boldbaner og legepladser. Beløbet dækker dog kun en lille del af de samlede 2,7 mia. kr., som kommunen selv vurderer, der er behov de nærmeste ti år for blot at lappe det forfald, der allerede kan ses på de kommunale bygninger.

December 2004

Byens idrætsanlæg mod nye mål. Martin Geertsen (V) har foreslået, at der omgående afsættes 500 millioner kroner til at modernisere idrætsanlæg i København. Idræt m/prioriteringsrækkefølgen.

Københavns Kommunes forsømte bygninger bliver en dyr fornøjelse. En rapport bestilt af Økonomiforvaltningen i 2004 afslører, at der skal bruges 2,7 mia. kroner over ti år. Det reelle beløb skønnes dog til at være fem milliarder, fordi en væsentlig del af kommunens bygninger slet ikke er figurerer i vedligeholdelsesregnskabet.

Til toppen

CHRISTIANSHAVNERNET fotos - information - debat - kommentarer