Siden er sidst opdateret den 22. marts 2014
Refshalevej
I forbindelse med melodi grand prix på Refshaleøen i 2014 forventes vejstykket renoveret.

Historien.
I 1872 fik Københavns Havnevæsen brugsretten til de nordlige 3/4 af Quintusvej, som indtil da havde været forbeholdt Militæret. Det blev aftalt, at vejen blev placeret syd for Vilhelms Bastion, så den kom til at udgå fra Prinsessegade. I nord blev den brudt igennem syd for Charlotte Amalies Bastion, og derefter løb vejen langs denne bastions højre flanke for derefter at passere voldgraven på en bro (Margretheholmen). Herfra fortsatte den gennem Christiani Quinti Lynette til en bro, der førte til Refshaleøen.

Refshaleøen er en kunstig Ø mellem Sixtus på Nyholm og Lynetten, anlagt i 1868-73 af Københavns Havnevæsen, der i 1872 udlejede størsteparten af området til Burmeister & Wain. Læs mere på siden Refshaleøen. Mod Øresund blev Refshaleøen beskyttet af en lav vold, der strakte sig fra Christiani Quinti Lynette i syd til Lynetten i nord langs med Refshalevejens østside. Arealets militære servitutter blev ophævet ved nedlæggelsen af Christianshavns Vold i 1909, og det meste af volden er siden fjernet. Rester ses dog stadigvæk lige nord for Christiani Quinti Lynette. Vejens militære betydning bortfaldt ved nedlæggelsen af Christianshavns Befæstning i 1909. Havnevæsenet udvidede vejen frem til 1930. I 1919 blev broen over voldgraven, og i 1923 broen til Refshaleøen, erstattet af dæmninger.
Refshalevej anno 2012

Erdkehlgraven og Laboratoriegraven adskiller Bastionerne på Christiania fra Holmen.
Denne side indeholder fotos med kommentarer til : Det kommunale vejstykke, Det statslige vejstykke, Den Grå hal, Bommen, Campister, Erdkehlgraven m.m., og den opdateres i takt med med den igangværende proces for en ændret adgangsvej til Holmen virkeliggøres.

Refshalevej udgår i nutiden stadig fra Prinsessegade ved Strygejernskarréen og Firkanten med Palmehaven liggende på hjørnet tv. og Trekantgrunden th.

Vejen er opdelt i en kommunal vej og en statslig vej. Det kommunale vejstykke har siden vejstykket i 2004 blev omdannet til betalingsparkering i flere gange figureret som nummer et på hitlisten over veje med udstedte parkeringsbøder. Vejen har op gennem 00'erne skiftet karakter, fra i 2000 at være et rekreativt område for områdets beboere, til i 2012 at være præget af parkeringer. Der en også en del ulovlig beboelse. Siden 2004 har en Bom delt Refshalevej i to (se pdf). Teoretisk skulle den spærre for gennemkørsel, men i en længere årrække har den været ude af drift. Den skal med forslaget om en renovering af Prinsessegade nedlægges igen.

Det blå skilt efter indgangen til Christiania ved Løvehuset, hvor fortovet stopper, indikerede i 2004, at herfra er vejen fortsat en Statsvej. På det statslige stykke frem til Margretheholmen er vejen i 2012 ikke reguleret af p-ordninger, og det er i 2013 stadig uafklaret hvorledes den fremover skal anvendes.
En aftale indgået med Fonden Fristaden Christiania, en opførsel af en Hal C i 2013, og en cykelrute i 2014 vil medføre ændringer, men hvilke vides endnu ikke. Christiania er iflg. vedtægterne et bilfrit område, men er samtidig områdets største trafikmagnet.
Ved Charlotte Amalies Bastion og Kongebrovej, er der indkørsel til Holmen, og Stadsgraven munder ud i Havnen. Refshalevej drejer af mod Margretheholmen, og fortsætter til Refshaleøen.
Nedenfor Refshalevej som fortsætter ud til Margretheholmen. Krudtsløbsvej ved Charlotte Amalies Bastion fortsætter som Kongebrovej. Bådpladser, som boligerne på Holmen har det, ønskes langs Krudtløbsvej. Se ansøgning med en række oversigtskort.

Charlotte Amalies Bastion som går over i Quintus Bastion er begge i 2012 i privat eje. Mere om dette på siden Søminedepotet.

Forlandet på Amager, ligger i forlængelse af Kløvermarksvej, som ved Margretheholmen bliver til Refshalevej, hvor Christiania slutter af på den anden side ved Dyssen.

Ved Margretheholmen, som i 2014 er blevet beboet, fortsætter Refshalevej ud på Refshaleøen og rundt om det gamle B&W til Lynetten lystbådehavn, og helt ude ender den i Halvandet.

Bommen :
- I 2000 var vejen stort set bilfri mellem Prinsessegade og Kongebrovej
- I 2004 kom en bom, og det kommunale vejstykke blev betalingsparkering.
- I 2012 er vejen klistret til med biler
- Det statslige vejstykke nedenfor.

Nedenfor bommen som ny. Billedet er fra december 2004.

Det holdt ikke længe.

Marts 2012.
TMF : Det er i forbindelse med budgetaftalen for 2011 og sanering af Prinsessegade besluttet i udvalget, at der skal laves en samlet plan for trafikken på Prinsessegade og Refshalevej. De fremlagte forslag opererer med, at bommen nedlægges. Forslagne er indtil videre udsat.

TMF i januar 2012. Den nuværende bom midt på Refshalevej har været ude af brug i flere år pga gentagen hærværk, og der stilles forslag om, at Refshalevej lukkes for trafik. Indstillingen blev på mødet den 23. januar, den 6. februar og den 26. marts udsat. Prinsessegade forslaget indebærer at både busslusen og bommen nedlægges.

Marts 2010

Det kommunale vejstykke
Refshalevej er på det kommunalevejstykke i dag betalingsparkering. Den var oprindelig udlagt til cykelrute, men cykelruten er i det seneste udkast flyttet over på Arsenaløen.

Vejstykket som topper hitlisten over udskrevne p-bøder i København

Indgangen til Christiania ved Løvehuset er ikke renoveret og stedet er påtænkt anvendt til cykelruten, som herfra skal gennem Christiania.

Muligvis der kræves en miljøteknisk gennemgang, da Refshalvej er forurenet område.

Refshalevej er i perioder, og de er tilbagevendre og regelmæssige, proppet til med biler, som hverken kan komme frem eller tilbage.




Den Grå Hal
Ved den Gå Hal, som i 2012 er hegnet til, er etableret et mindre antal p-pladser inde på selve Christiania, og området er reguleret. Etablering af en vendeplads udskudt.


Forslaget fra januar 2012:
Siden 2009 er 10 kommunale parkeringsvagter alene på denne gade blevet chikaneret eller overfaldet, senest er tre parkeringsvagter blevet overfaldet med køller i 2012. Da Christiania er en bilfribydel, og der er mange problemer med at håndhæve gældende parkeringsregler på vejen, foreslås, at strækningen lukkes for bilkørsel. På den måde fredeliggøres Prinsessegade, idet besøgende til området må køre af Kløvermarksvej, og vi undgår flere overfald på kommunale parkeringsvagter, når strækningen ændrer anvendelse.




Det var på Refshalevej ud for Den Grå Hal en person kynisk blev likvideret i sin bil i 2009. Billedet nedenfor er taget den 3. maj 2005.

I 2010 mener politiet at have opklaret mordet, som skyldtes intern uenighed om hashmarkedet. Denne uenighed har i foråret 2010 ført til endnu en nedskydning af en person inde på Christiania.

Dette foto er fra marts 2012. I dag er politiet henvist til at parkere andetsteds
Trekanten og Palmehaven
har i 2011 fået deres egne sider på Christianshavnernet. Trekanten skal udbygges inden 2014, mens Palmehavens fremtid i marts 2012 fortsat er usikker :

Palmehaven på hjørnet af Prinsessegade og Refshalevej tilhører ikke Christiania.

Bodenhoffs Fritidscenter m.fl. af stedets institutioner skal inden 2014 ombygges og udbygges så der bliver til 600 til 800 børn og unge.
Om forureningen
Pressemeddelse 28. juni SES
I forbindelse med den forestående genopretning af Christianiaområdets voldanlæg har Slots- og Ejendomsstyrelsen i løbet af foråret gennemført en forureningsundersøgelse af voldanlægget for at skabe klarhed over forureningsomfanget. Resultaterne foreligger nu. Der er på store dele af voldområdet konstateret betydelig forurening, som dog ikke er til umiddelbar fare for beboere eller besøgende på voldanlægget. Der er hovedsageligt tale om forurening med tungmetaller som bly, cadmium og nikkel, ligesom der er fundet enkelte steder med olieforurening.
|
Forureningen er bundet til jorden og udgør ikke noget afdampningsproblem. Ligeledes vurderes der ikke at være tale om akut risiko ved kontakt med jorden. Forureningen skyldes primært områdets tidligere anvendelse til militære formål.
Genopretning af voldanlægget
Det er i christianialoven fra 2004 forudsat, at der i forbindelse med omdannelsen af Christianiaområdet skal ske en genopretning af voldanlægget på Christianiaområdet. I arbejdet med genopretningen vil Slots- og Ejendomsstyrelsen tage højde for resultaterne af forureningsundersøgelsen, hvilket vil ske i dialog med Miljøkontrollen i Københavns Kommune.
|
”Med den gennemførte forureningsundersøgelse er der skabt klarhed over forureningsniveauet på voldanlægget, hvilket muliggør en endelig planlægning af genopretningsindsatsen. Udover et genoprettet voldanlæg til glæde for beboere og besøgende kan der dermed også sikres et sundere nærmiljø for områdets beboere. Udgifterne til fjernelse af forurenet jord i forbindelse med genopretningen kan rummes inden for de økonomiske og organisatoriske rammer, der tegner sig for Christianiaområdet”, siger Slots- og Ejendomsstyrelsens direktør Carsten Jarlov. Slots- og Ejendomsstyrelsen påtænker en lignende forureningsundersøgelse på den resterende del af Christianiaområdet.
|
Erdkehlgraven
Laboratoriegraven og Erdkehlgraven grænser op til Refshalevej som er en del af Christianshavns Voldanlæg. Den var tidligere gennemkørselsvej til skibsværftet B+W på Refshaleøen.


Kommunen påtænker at rense op for bådvrag.





Frederiks Bastion


Ægteparret som driver caféen er i februar 2012 flyttet til Charlotte Amalies Bastion, hvor de i Krudthuset har åbnet et nyt spisested.

Billederne nedenfor er fra juni 2008, hvor Refshalevej var omdannet til en skurvognsby. Den 15. juli fjernede politi og kommune alle effekter.







Til toppen