CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer

Strandgade

Christianshavn blev anlagt under Christian den 4. som en del af byens befæstning og blev sammen med Frederiksstaden centrum for søfart. I Strandgade lå bådeværfter, rebslagerier, handelskompagnier, sejlmagere, pakhuse og havnepladser til skibene.

Saga Queen Cruise

Udenrigsministeriet Asiatisk Plads

Asiatisk Kompagni og Eigtveds Pakhus, Strandgade 25, Christianshavn, Asiatisk Kompagni blev opført i 1738 og Pakhuspendanten i 1781 med Philip de Lange som bygmester.

Strandgade 46, hjørnet ved Sankt Annægade, er opført for skibsbygger Andreas Bjørn (1703-1750) i 1734. Andreas Bjørn var en af periodens største spillere inden for handel og søfart. Læs mere længere nede på siden.

Pakhuset med gavlen ud mod havneløbet er opført 1748 -1750. Arkitekten var Nicolai Eigtved. Bygningerne på Asiatisk Plads tjente som hjemsted for den oversøiske handel i den ‘florisante’ periode. Alle bygningerne er i dag fredede, og de taget i anvendelse af Udenrigsministeriet. De kraftige tømmerkonstruktioner er synlige i de fleste af rummene i Eigtveds Pakhus.

Dansk Design Center

Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27, er opført 1882 bygget i imponerende trækonstruktioner. I 1920 blev bygningen forhøjet med en etage.

I 1984 til 86 er Gammel Dok ombygget af Erik Møllers Tegnestue, og i dag bruges den af Statens Værksteder for bildende kunstnere under Kunstakademiet samt af Dansk Arkitekturcenter.

Bygningen påkalder sig opmærksomhed alene i kraft af sin størrelse, herunder det store tag, der rummer tre etager.

Navnet skyldes at Københavns første tørdok til skibe lå her. Dokkens placering er markeret på pladsen mellem Gl. Dok Pakhus og Eigtveds Pakhus.

Arkitekterne

Miljøministeriet

Christianshavns Kanal

Det hvide snit

Wilders Plads er opkaldt Bjørnsholm efter købmanden, skibsrederen og tømmerhandleren Andreas Bjørn, som byggede sin gård i den nordlige ende af Strandgade i nr. 46 på hjørnet af Bådsmandsstræde. I 1735 fik han kongelig tilladelse til at opfylde pladsen med henblik på anlæggelse af et skibsværft og her byggede han indtil sin død i 1750 i alt 50 skibe, heriblandt orlogsskibet “Kjøbenhavns Slot” med 44 kanoner. I 1762 købte mægler Carl Wilder og blev døbt Wilders Plads. Senere omdøbt til Wilders Plads, Krøyers Plads og Grønlandske Handels Plads, under hvilke navne området er kendt i 2012. Øen bærer præg af en blanding af beboelse og erhverv, og mange af de gamle bygninger eksisterer endnu, bl.a. sejlmagerhuset fra 1736, Andreas Bjørns værftsbygning fra 1738 og Carl Wilders pakhus fra 1764. Broen i Strandgade som forbinder øen med det øvrige Christianshavn er ombygget flere gange. Den nuværende faste bro blev opført i 1903 og hedder Wilders Bro. I slutningen af 1800-tallet var en del af øen solgt fra til Grønlandske Handelskompagni og en del af Wilders Plads var overgået i familien Barfred-Petersens eje. B & W havde etableret sig med en filial af Maskinfabrikken området, hvor “Den Gule Misundelse” er opført. Der er stadig nogle af de gamle bygninger og haller tilbage.

I begyndelsen af 1970'erne blev en del af området købt af Axel Juhl-Jørgensens Dansk Totalentreprise A/S, som også købte Islands Plads. Her opførtes i 1975-78 vores afdeling som så blev Lejerbos andet boligkompleks på Christianshavn, i dag kaldet afdeling 218-0, “Det hvide snit”. I starten af 80'erne forsvandt en række af de gamle B & W værftshaller og kajområdet mod Christianshavns kanal blev ombygget til lystbådehavn. Samtidig påbegyndtes opførelsen af endnu et beboelsesbyggeri mod Kanalsiden. Dette stod færdigt i efteråret 1985, og er i dag Lejerbo’s tredje bebyggelse på Christianshavn – afdeling 218-1, “Den gule misundelse”.

Kilde: København Før og Nu.

---

Wilders Plads th i billedet

Krøyers Plads

I forlængelse af det hvide snit ligger Grønlandske Handels Plads med Krøyers Plads, Barfred familiens ejendom og Nordatlantens Brygge

Wilders Plads 2004 - Lokalplan 308
Stibroerne
Wilders Plads 2011 - Startredegørelse
Wilders Plads 2012 - Lokalplan 202 som erstatter 308

---

Syd

Strandgade er syd for Torvegade domineret af Christians Kirken og Ørkenfortet, det gamle B+W hovedsæde, i dag kendt som Nordeas hovedsæde.

Vestindisk Kompagni og Østersøisk-Guineisk kompagni havde i sin tid hovedsæder her, men de to bygninger er i dag revet ned. De var placeret til højre og venstre for Knippelsbro. I dag Udenrigsministeriet og Nordea.

Som pakhusene i Frederiksstaden er mange af husene på Christianshavn fra 1700-tallet også forbundet med den danske slavehandel. Fx Strandgade 24, som blev ombygget og forhøjet i 1749. I 1780 blev det købt af englænderen Charles A. Selby bosat i København siden 1753, som gennem sin morfar var plantageejer på St. Croix. I København blev Selby ansat hos William Chippendale, der handlede på Vestindien og havde et sukkerraffinaderi i København. I 1777 dannede Selby sit eget firma og fortsatte med at handle på Vestindien.

Strandgade 26 er opstået ved en sammenlægning af to ældre gavlhuse (som nr. 28), som blev foretaget i 1769 af Gysbert Behagen. Behagen var aktiv i den danske kolonihandel, dog ikke med slaver, men som medlem af direktionen i Asiatisk kompagni. Lidt forbindelse med slavehandlen havde han dog, da han i inde i gården lod et sukkerraffinaderi opføre. Siden blev huset i 1791 overtaget af endnu én af slavehandlens købmænd: Jeppe Prætorius, der videreførte sukkerraffinaderiet og samtidig var aktiv i oprettelsen af firmaet Pingel, Meyer og Prætorius, der i 1786 overtog eneretten til slavehandlen på de danske forter på Guldkysten fra Østersøisk-Guineisk Kompagni.

Til toppen