| Kommentar: Et oprør eller et opgør ulmer?
KAB har efter Christianshavnernets opfattelse gjort Christiania en bjørnetjeneste, da forhandlingerne fra start har taget udgangspunkt i en almen model og dermed været baseret på et urealistisk grundlag. Christinia vil ikke være en almen boligorganisation, og på hvilken baggrund skulle en bestemt almen organisation begunstiges på bekostning af alle de andre. Modellen er konfliktstof ikke kun for Christiania, men for almene boliger i almindelighed.
Fristen for christianianitternes svar på SESs seneste tilbud til Frisstaden udløb den 8. februar 2007.
|
Forslagsstilleren VK regeringen, Christianias advokater og de politiske partier på venstrefløjen bakker op bag udspillet, men christianitterne selv sagde på et møde den 6. februar igen ja, og nej tak, ønsker flere forhandlinger og en folkeafstemning. Det er kompliceret stof, udtaler Mette Prag, men det handler nok mere om hvem der bor hvor og hvordan, end om aftalens indhold. Christianias afvisning er af SES da også opfattet som et nej til aftalen, og den er nu taget af bordet. Hvad der videre skal ske står hen i det uvisse.
Der har i dag været ført resultatløse forhandlinger siden lovens vedtagelse i maj måned 2004. Det har kostet rigtig mange kræfter og penge at nå frem til ingenting, og det er uholdbart.
|
Efter christianshavnernets opfattelse eksisterer der ganske enkelt ikke nogen model som kan løse stridighederne, for et stort flertal er ikke interesseret i indblanding udefra. Der er derfor med et nej lagt op til en alt eller intet situation og christianitterne håber med deres retorik på omverdenens forståelse.
Det er ikke nybyggeri på Røde Sols plads som er det reelle problem, det er den fri adgang til Voldene og den fri økonomi, som kun delvis er reguleret på samfundets almindeligt gældende regler, og det er den almene models omklamring og indkapsling af Fristadens beboere, for hvem vil normaliseres når ens leveregel nummer ét er, Christiania overgiver sig aldrig?
|
| 11. februar 2007: SES fortsætter uanfægtet sit arbejde med at lovliggøre området, men nu uden Christianias medvirken. |
Der holdes dog en dør på klem en tid endnu. Iflg. Foldschak som kalder tilbagemeldingen fair har Christiania en frist frem til 1. april. Derefter er løbet kørt. |
Politiken skriver, at Christianias forhandlingsgruppe mangler at oplyse om hvor de selv står. Tilbagemeldingen er, at et forslag med ejerboliger næppe accepteres. |