Christianshavnernet. dk har indsamlet information i en periode på 10 år. Fremover vil Christianshavnernets
Blog følge op på udviklingen. Læs mere på forsiden nedenfor.

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer

Christianshavn

Holmen

Kanalen

Volden

Refshaleøen

Redaktionelt
Forsiden
Nedefra og op

Om os

Meninger

Sideoversigt

Emneoversigt

Fakta

Christianshavn

Debat forum

Lokaludvalg

Vejviser
Christianshavn

Nyttige adresser

Set & Sket

Opslagstavlen

Presseklip

Sidste Nyt

Fremtiden

Fortiden

Spisesteder

Café liv

Rendez-Vous

Se oversigt

Restaurationer
Café au lait
Bodega
Bistro
Coffee Shops
Take Away
Sandwich Shops
Gøglere &
Musikanter
Smugkroer
Spisesteder
Natkassen
Anonyme Steder

Anmeldelser.


Traditionerne

Boligforeninger

Kandestøberene

Seniorer

Græsrødderne


Markedspladsen

Christianshavn

butiksliv

&

DOMICILER


Nyttige adresser

Vejviser til

Kanalen

Sport

Institutioner mv.


Bastionerne

Volden

Kalvebod Bastion
Enhjørningens
Bastion
Panterens Bastion
Elefantens Bastion
Løvens Bastion
Ulrichs Bastion
Sophie Hedvigs
Bastion
Vilhelms Bastion
Carls Bastion

Frederiks Bastion

Charlotte Amalies Bastion
Quintus Bastion

Bolværk & Sejlskibe

Brug også

Nyttige adresse

Christianshavns
Travaljelaug
Christianshavns
Baadudlejning
Christianshavns
Baadforening
Livet i
Kanalen
Skibe på
Holmen
Trafikinformation
Havnebussen

Lystbådehavnen
Lynetten

De ukendte steder
Lirekassens rute
Holmen
Refshaleøen
Kullturpingerne
Nordatlantens
Brygge

Operaen

Christianshavns
Beboerhus

Christianshavns
Bibliotek

Christiania

Ting og Sager

Klunserhjørnet
Køb/Salg/Bytte

Universelle Mødesteder
Samtalen med Gud
Christians Kirken

Frelser Kirken

Trossamfund
Mere Finanslov

Filmskolen

Søkvæsthuset

Arkitektskolen

Teater Skolen

DAC
Gammel Dok

Rytmisk Musik

Gymnasiet

Døtre Skolen

Christianshavns
Skole

Rodekassen

Den Sorte
Diamant

Middelgrundens
Vind

Flakfortet

Copenhagen
Airport

Copenhagen
MalmøPort

By og Havn

Øksnehallen

Kulturhavn

La meilleure
façon

de ne pas
avancer

est de
suivre

une idée fixe

Citations du Monde

DGI byen
Copenhagen X


Christianshavn

opslagstavle med alment nyt

Fiskemarkedet i Havnegade

Valgkampspopulisme i 2013 : Et flertal af socialdemokraterne i København stemte for, at forslaget om en forsøgsordning med fri hash skal med på valgprogrammet frem mod efterårets kommunalvalg. Og dermed er vejen banet for fri hash i København. Det siger medlem af borgerrepræsentationen, Sophie K. Led, som efter mødet i går meldte sig ud af partiet, fordi hun ikke vil støtte op om arbejdet med at legalisere hash i København. DR den 7. april

Til formålet vil S-København bruge flere hundrede millioner skattekroner på at købe hash. Udsalgspriserne skal kunne konkurrere med markedspriserne. Det vil nogen sikkert kalde for iværksætterstøtte... ude af kontrol. Det er ikke for at tjene penge, forsikrer S, men for at? Tilgodese sit eget behov? Hvem ved.

Februar 2013. Task Force Pusherstreets succesrige aktioner siden september mod hashsalget, hvor i hundredevis af købere bliver anklaget, får nu Christiania Fonden og Lokaludvalget, som er i dialog med politiet, til at kritisere politiet for overdreven magtmisbrug. Fonden kalder det iflg. Politiken chikane. Men hvem er det lige som chikanerer hvem ..

Marts 2013. Politiet har 20 gange sigtet bilister for at køre i narkopåvirket tilstand. Flere er gengangere. Det oplyses, at Task Force Pusherstreet i marts har fundet fem pistoler, og 49 krysantemumbomber. 70 personer er blevet noteret med joints eller andre rusmidler i lommen. To sigtetelser er rejst for salg af hhv. 12 kilo hash og 10 kilo skunk.

04. juli 2013. 250 kilo hash, som skulle afsættes på Christiania, beslagt i Rødovre. Læs om Fonden på siden Christiania og Fremtiden, og om aktioner på siden Fremtiden.

11. september 2013. To pistoler og 100 kg hash beslagt i Loen og Laden af Task Force.

En observation den 18. august på Bodenhoffs Plads førte dennegang til en beslaglæggelse af kr. 2,4 millioner i kontanter, cirka 273 kilo hash samt 103 ulovlige våben.

08. oktober. I 2013 er der til dato beslagt for 63 mio. kroner hash, skunk og joints, og 6 mio. kroner i kontanter. I dag yderligere 72 kilo hash og økser ved salgsboderne. 485 er sigtet for narkokørsel, der er fundet 41 stikvåben, 4 slagvåben og 6 skydevåben.

Politiet beslagde den 13. marts 2014 mellem kl. 06.00 og kl.09.00 flere hundre kilo hash heraf 320 kilo på Christiania, 3,5 millioner kroner i kontanter, våben, biler og 2 Harley Davidson bikes, men pusherne i Pusher Street forsatte efter kl. 17.30 ufortrødent deres ulovlige salg til de desperate kunder, som iflg. et medie skulle have stået i lange køer. På Christiania skulle 10 personer være blevet anholdt, den ene sønnen til hovedpersonen for salget på Christiania, som er christianit. Signalet er imidlertid klart. Det er blevet mere risikofyldt at være pusher.

Den 11. april har politiet fundet 13,3 kilo hash i kælderen under Tinghuset.

I maj 2014 er 78 sager bragt for byretten efter en række aktioner i 2014. Se mere på Christiania siderne eller på Christianshavnerne.dk/ny.

Artikel bragt i Estate Media

Det er grundejerne Nordicom, JM Danmark og By & Havn, der har anmodet Københavns Kommune om udarbejdelse af en lokalplan med kommuneplantillæg.

Planerne skal muliggøre, at det tidligere havne- og industriområde 'Enghave Brygge' ved H.C. Ørstedværket kan omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde.

Forud for høringen har Nordicom arbejdet intensivt på fremme den nye lokalplan for området med henblik på at sikre en væsentlig værdiforøgelse af sin udviklingsejendom på området. Det er sket med henblik på salg til en udenlandsk investor, som selskabet forhandler med.

I forbindelse med lobbyarbejdet er det lykkedes for Nordicom at få tildelt byggeretter i niveauet 70-75.000 kvm. Det svarer en til en stigning på op til 25 procent i forhold til de 60.000 byggeretskvadratmeter, som selskabet blev tildelt i 2010. Det fremgår af selskabets seneste årsrapport.

Nordicom forventer ifølge sin seneste kvartalsrapport, at lokalplanen vedtages som den er fremlagt, uagtet at beboerne lægger op til et større slagsmål. 5.000 beboere har allerede skrevet under på en protest mod den planlagte udformning af den nye bydel. Målet er 20.000 underskrifter.

Bag beboerprotesterne står Havnelauget, som er en nystiftet almennyttig forening af beboere på Havneholmen, Islands Brygge og Sluseholmen.

Foreningens formål er bevarelse af Københavns havneløb og det historiske havnemiljø ved Enghave Brygge.

Havnelaugets modstand mod havneopfyldningen ved Enghave Brygge deles af organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet København, Københavns Roklub, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse og Vesterbro Lokaludvalg .

- Med 11 planlagte nye øer mellem Havneholmen og Teglholmen skal Enghave Brygge forvandles til en ny bydel i havnen. Og i bogstaveligste forstand i havnen, da man for at få plads til øerne, planlægger at inddrage op mod 1/3-del af havneløbet og lægge høje bygninger helt ud til vandet. På den måde stjæler man både af vandspejlet og lukker af for adgangen til havnen, ligesom man i sin tid lukkede en del af havnefronten af med Kalvebod Brygge, lyder det fra foreningen Hovedstadens Forskønnelse.

I stedet for det foreslåede, ønsker Havnelauget et byggeri, der samler det høje byggeri ved H.C. Ørstedsværket med lavere byggeri ud mod vandet. Arkitekt Hans Peter Hagens ’De Hængende Haver’ imødekommer beboernes ønsker, men er blevet afslået af Københavns Kommune.

Enghave Brygge har været i Høring til den 8. april 2013.

Enghave Brygge klods op af H. C. Ørstedsværket skal der etableres en 700 meter lang kanal og 11 kunstige ø'er ud i Havnen, som skal bebygges med 11 etages højhuse. Området skal huse 2.400 boliger, 1.600 arbejdspladser og op til 3.000 kvadratmeter detailhandel, og afslutter de rammer, som fremover skal tegne Sydhavnens havnefront, en byplanlægning der strækker sig fra Sjællandsbroen over Teglholmen til Havneholmen. Læs på siden Sydhavnen.

København »putter krymmel på en rådden kage« :

Det skrev Politiken.dk den 4. februar 2012. Kommunen støtter alverdens ting, men rækværker og byens infrastruktur er pilråden. En artikel som satte den kommunale forvaltning af byen København i relief. Denne sag startede i januar 2012 : Et gelænder ved Dronning Louises Bro bristede. En pige på 14 år brækkede ryggen og blev lam fra livet og ned, da hun angiveligt ved at læne sig op af gelænderet styrtede fire og en halv meter ned. Den ansvarlige borgmester i TMF (SF) ville ikke påtage sig ansvar for byens manglende vedligeholdelse. Hun henviste til COWI, og pigen modtog i første omgang ikke en kommunal erstatning. Der er ikke andet at gøre end at sige undskyld, sagde borgmesteren. En veninde brækkede ved samme lejlighed næsen, slog fortænderne løse og fik en kraftig hjernerystelse. Borgmester Ayfer Baykal udtalte, efter EB havde afsløret 5 år gamle misligholdelser, til TV Lorry den 19. april, at alle gelændere synes 4 x om året, men kommunen har et efterslæb på vedligeholdelse på 6 milliarder kroner. Efter politiet frikendte de to piger for selv at være skyld i ulykken arbejdes der på at ændre beslutningen. Den 30. april skriver dagspressen, at kommunen er vendt på en tallerken, og nu vil pigen blive tilkendt erstatning. Hvor mange af den slags tallerkener kommunen jongelerer med er uvist, men der er flere end denne i spil.

Robin Hood på besøg i København

Samtidig har kommunen det svært med at skabe økonomisk balance på en lang række områder. Indtægter og udgifter går ikke op med byens skatteindtægter. Så pludselig kommer Robin Hood forbi. Johanne og Marianne napper lige 245,2 mio. kr.ekstra i den kommunale kasse, om året vel og mærke. Frank Jensen beskylder i højlydt protest regeringen for at bremse væksten, og for at fremme økonomisk uansvarlighed, men sheriffen forholder sig stort set tavs. Måske fordi kommunen med 1.000 ny indbyggere pr. måned får milliarder i kassen. Kilde: TV Lorry 19. maj. Han siger dog : "Nu har vi i flere år vist rettidig omhu ved at reducere vores driftsomkostninger for at få penge til at renovere vores nedslidte bygninger. Når staten så kommer og tager de penge for at give dem til de kommuner, der mangler penge, fordi de ikke udvist den ansvarlighed, så er det klart, at det svækker lysten til at gøre som vi har gjort, iflg. BT.

Offentlighedsloven

25 timer må man bruge på aktindsigt sager. Tager det længere tid forslår Bødskov, at der lukkes ned. Loven, døbt mørkelægningsloven, betegnes som magtarrogance. Men, det er vigtigt, at ministre og embedsmænd har et »fortroligt rum«, hvor politiske processer kan diskuteres, uden at offentligheden kan få indsigt. skriver Bødskov i sit brev kære venner, og han er flintrende ligeglad med han selv tidligere mente at forslaget var udtryk for magtarrogance. »For demokrati handler jo ikke kun om maksimal åbenhed.

I en halv times interview på DR2 undlod Morten Bødskov 28 gange at svare på journalistens spørgsmål om give nogle eksempler. Selv Politiken skriver, at hans argumentation ikke holder. Baglandet i SRSF er modstandere, men de bestemmer jo ikke noget.... og 9 chefredaktører har i en fælles henvendelse skrevet en protest. Det internationalt anerkendt Centre for Law and Democracy i Halifax i Canada kritiserer den danske regerings forslag til offentlighedslov. Loven er uacceptabelt svag for et land, der ellers roser sig selv for at være et åbent demokrati, lyder en af konklusionerne.

Kommunens side om byens parkanlæg.

Grønne områder

Flydende fiskemarked på vej i Havnegade i 2012.

Det flydende marked kommer alligevel ikke, i hvert fald ikke i 2013. Beboerprotester har fået medhold i Natur og Miljøklagenævnet. Det er vist markedets udformning på den flydende teaterponton, som har vakt beboernes harme. Til gengæld er der opstået en café ved indsejlingen til Højbro foran den gamle Børsen bygning, og Nationalbanken har vist ikke gjort indsigelse. I Københavns Kommune vil man udarbejde en ny lokalplan for brug af Havnegade som muliggør et fiskemarked i 2014. Projektet var godkendt og har kostet initiativtagerne godt 4 millioner kroner.

Markedet har tre etager med toiletter og personalefaciliteter i kælderen, stader og fiskebar i stueetagen og balkon med cafemøbler og udsigt på førstesalen. I 2004 fik firmaet Geilser & Nørgaard tilbudt at overtage Havnescenen, og nu bliver den flydende scene bygget om til et fiskemarked, der skal ligge ud for Havnegade 23 - 25. Halvdelen af stadeholderne er fundet, og der er forhandlinger i gang med en forpagter af fiskebaren. Intentionen er, at Københavns Fiskemarked skal blive en attraktion og forny de kulinariske opfattelser af fisk. Der bliver adgang fra land over to landgangsbroer til den åbne torvehal, og fra søsiden vil det fungere som et 'sail-in market' for lystsejlere. Den i alt 300 kvadratmeter store flåde får et transparent design, og her vil man kunne købe fisk og skaldyr fra både Øresund, Grønland og Færøerne samt fra fjerne verdensdele - samt tilbehør såsom tang og vin. Fiskebaren vil byde på småretter såsom fiskesuppe, østers og fish'n chips, der indtages ved baren, på balkonen på førstesalen eller cafeborde udendørs. Københavns Fiskemarked forventes af åbne i slutningen af august og vil have åbent året rundt.

Cirkelbroen skal stå klar i 2012.

I 2012 realiseres projektet Olafur Eliasson, en bro som skal forbinde Christiansbro med Applebys Plads. Broen skal forbinde den del af kajen, hvor Danisco ligger, med den del af havnen, hvor Henning Larsens Arkitektur er opført. Fakta. Broen stod ikke som ventet klar i marts 2013, og i august 2013 er entrepenøren Phil & Søn gået konkurs, hvilket forsinker projektet yderligere.

Udover Daniscos Hovedsæde har været sat til salg, skyder skiltet "Til Leje" op mange steder rundt i Havnen.

Tinghuset på Christiania er overtaget af rockerne

1. juli underskriver Fonden Fristaden Christiania købs- og lejekontrakterne. Christiania overdrages dermed juridisk til fondens forvaltning. Fonden betaler første rate af købssummen, som finansieres af statsgaranterede lån. Den fredede del af området lejer fonden i 30 år for seks mio. kr. årligt. I aftalen mellem staten og Christiania fremgår det, at begge parter er »enige om, at boligtildelingen på Christiania skal være åben og gennemskuelig«. Reelt overgår styringen til Selvforvaltningen! Retsudvalget på besøg 7. juni 2012.

Pusher Street et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.

Absurd Teater. Lukningen af Pusher Street i marts 2004 er med bandeopgør i København i 2009 for alvor kommet i mediernes søgelys. Politiken har i flere artikler anklaget politiet for, at lukningen af Pusher Street er den direkte er årsag til disse opgør. Dette synspunkt er bakket op af fx Klaus Bondam og Manu Sareen.

Hashhandelen på Christiania blev i en periode dæmpet, men det er ikke fordi en række stadepladser sættes på museum, at salget stopper. Det havde ingen vist heller forventet. Hashhandel er en sag om udbud og efterspørgsel og efterspørgslen er absolut ikke forsvundet. En stabilt voksende fødekæde er opbygget over de sidste 15 - 20 år, en ungdomskultur som i dag er blevet voksen og som forlanger fri hash.

Det forhold, at Pusher Street derfor ikke kan operere alene i det blå hav kan vist ikke komme bag på nogen, men det værn, som Pusher Street har udgjort i relation til Christianias eksistensgrundlag, er selvfølgelig samtidig blevet truet, hvis ikke det er forsvundet. Samtidig har efterspørgslen på den sorte børs vokset sig så lukrativ, at fri hash næppe vil løse op for den gordiske knude leverandørerne repræsenterer. De vil finde nye veje.

Det vil selvfølgelig være bekvemt for den enkelte bruger af rusmidlet, hvilket får en til at stille sig selv spørgsmålet, om det er bedre at have en skæv far og mor end en alkoholiseret far og mor? Den massive kampagne som føres for fri hash i disse dage må give stof til eftertanke.

Nye fredninger på Christiania

December 2008. Kulturarvsstyrelsen skriver på sin hjemmeside, at den militære arkitektur på Christiania skal bevares for eftertiden, så derfor skal Loppen, Det lille Krudthus og Multihuset fredes,

Loppen var ved opførelsen i sin tid et af hærens typiske artillerimagasiner. Men selvom krudt og kugler i dag er udskiftet med musik og dans, så er bygningen et unikt eksemplar på stram, funktionel arkitektur. Det samme gør sig gældende for Det lille Krudthus ved Ulrichs Bastion og Multihuset, oprindelig Laboratoriets Hovedmagasin på Fabriksområdet 111.

I alt er 14 huse i fristaden nu bevaret for eftertiden, og ændringer af bygningene skal fremover ske i samråd med Kulturarvstyrelsen. Det er Slots- og Ejendomsstyrelsen, der ejer de nu fredede bygninger.

Vej og Parks investeringsplan.

Ønskerne til Investeringsplanen for perioden 2007 til 2011 er mange. TMF har udarbejdet en oversigt, bilag 4. Den indeholder ønsker for mellem 1,5 - 2 milliarder kroner, hvilket svarer til mellem 20 og 30 års forbrug. Der skal således iflg. TMF foretages en hård prioritering i de mange ønsker.

På Christianshavn er der ønsker om: En bro mellem Christiansholm og Christianshavn (Krøyers Plads), et ekstra busstoppested på Holmen, og en trafiksanering af Prinsessegade. Se også Trafikplan Amager.

Læs mere om byens profil og skylines.

Parkeringsregler på Christianshavn

Her i udsalgstiden kan det være vanskeligt at finde en p-plads. I går var jeg inde i en butik i max. 5 minutter, og da jeg kom ud igen, stod der en motorcykelbetjent og skrev et bødeforlæg. Jeg gik hen til ham og sagde "Slap nu lige lidt af. Giv dog lige folk en chance!". Han ignorerede mig fuldstændigt. Gik blot hen foran bilen og skrev registreringsnummer ned. Jeg hævede stemmen lidt og kaldte ham røvhul og regelrytter. Han kiggede på mig, mens han hev bøden af og derpå begyndte at undersøge dækkene. Så begyndte han fandeme på en ny bøde. Jeg bad ham stoppe og kaldte ham blandt meget andet en forbandet æggeskal. Da han var færdig med den anden bøde, satte han begge bøderne under vinduesviskeren. Så undersøgte han gummikanten på viskeren og begyndte at skrive en ny bøde. Dette stod på i ca. 10 min. Jo mere jeg råbte, des flere bøder skrev han ud. Til sidst gad jeg ikke mere. Min egen bil holdt trods alt lige rundt om hjørnet.....


En skråparkering med et hjul udenfor en opmalet p-bås koster en parkeringsbøde på 510 kroner.

Holder bilens hjul direkte på de hvide streger risikerer man også en bøde på 510 kroner. Det sker iflg. beboerne ofte på stedet her.

En skråparkering, som vist på billedet foran containeren, koster her døgnet rundt en bøde på 510 kroner.

Timetaksten for parkering langs kantstenen er 15 kroner, 14 timer i døgnet på hverdage og 9 timer på lørdage, svarende til ca. 3500 timer, eller en indtægt på + 50.000 kroner om året.

Flaskecontaineren, som ejes af R98, har derimod arealet gratis. Cykler parkerer foreløbig overalt i bydelen uden beregning.

Usikkerhed om 10 m. reglen.

En beboerlicens i Ørestad koster 11.700 kroner om året, og det er helt i sin orden udtaler Klaus Bondam, som for tiden er borgmester for BTU. Klaus Bondam er også positiv overfor tanken om, at prisen på beboerlicenser hæves til 11.700 kr.

Dermed gøres beboerlicensordningen til en forretning på lige fod med parkeringsordningen, hvor et parkometer med de nye parkeringsregler kan indbringe + 50.000 kr om året. I 2005 indbragte parkeringsreglerne i København omkring 70 mio. kroner alene til kommunekassen.

Sættes prisen på leje af gadeareal i fremtiden til 11.700 kr. delt med (en p-plads 2,5 x 5,0 meter) 12,5 m2 = bliver prisen på forretningsmæssige vilkår 936 kr. pr m2 fortov. Uglen har med den differentierede prispolitik ikke kunnet regne ud om det bedst kan betale sig at gå, cykle eller tage bilen

København mister sine velstillede borgere - igen

Debatten om at tiltrække de velstillede borgere til København er blusset op igen. De flytter nemlig igen ud af byen, hvis ellers de nogensinde for alvor er flyttet til. I 2005 flyttede således 3.805 flere borgere fra byen, end der kom til byen. I 2004 var tallet 2.191. Fraflytningen skyldes ikke mindst boligmassens sammensætning, og de ringe vilkår som tilbydes familier i almindelighed. Det er da også fortrinsvis de højtuddannede, og dermed de højtlønnede familier som flytter til omegnen, og som dermed fastlåser Københavns image som en pendler by. Tilflytterne har samlet set en indtægt som er 2 mia. kr. mindre om året end fraflytterne. Uglen har tidligere påpeget byen er inde i en fattigdomscirkel. Ritt Bjerregaard mener ifølge Berlingske Tidende, at tallene er udtryk for et behov for hendes boligplan 5x5, som skal dæmme op for denne udvikling. Uglen tror en debat om, hvornår de unge højtuddannede flytter helt ud af landet, er en debat som snart popper op.

Roskilde Festivalen

får i 2007 en norsk konkurrent. I 2006 havde festivalen flot vejr, og var udsolgt. Et svigtende billetsalg til Roskilde Festivalen i 2005 gav kun et lille overskud på kr. 229.000, som er fordelt blandt humanitære, kulturelle og almennyttige organisationer. Det er det ringeste resultat festivalen har præsteret i 10 år og det er kun overgået af et underskud i 2001. Roskilde Festivalen solgte i 2005 65.000 billetter, hvilket formodentlig hænger sammem med et massivt skandinavisk publikum udeblev, og det formodes igen, at det skyldes lukningen af Pusher Street.

Er religion på vej ind i københavnsk politik, og den københavnske integrationsdebat.

Et Islamisk Kulturcenter undervejs i Njalsgade! Grundens værdi anslået til cirka 200 millioner kroner. Hamid El Mousti: "Derfor er det et kærkomment forslag, der er på banen om, at det danske folk samler midler til en moske og forærer dem til danske muslimer".

  • På Ritt Bjerregaards hjemmeside er sat en afstemning op.
  • Klaus Bondam skriver, at Njalsgade (ved Tøjhusgrundene) kunne være en mulighed, men han understreger finansieringen ikke er en kommunal opgave.
  • Bo Asmus Kjeldgaard skriver: "Blandt nogle har der været en vis usikkerhed over Københavns Kommunes rolle i moské-projektet. Vores indblanding kan beskrives meget præcist: Kommunen skal finde en egnet byggegrund. Muslimerne skal selv betale for både grund og byggeri."
  • Martin Geertsen skriver: "Venstre ser ingen principielle problemer i, at der et sted i København bygges en moske af en vis størrelse. Også gerne en mere spektakulær en af slagsen end dem, vi ser rundt omkring i byen. Forudsætningen er, at etableringen sker på rene markedsvilkår. Det vil sige, at såvel grund som byggeri finansieres af private."
  • DF er såvidt vides imod projektet.

Lokalplan nr. 201 "Faste Batteri" blev tilvejebragt i 1991/1992 på baggrund af et ønske om at opføre et islamisk kulturcenter med moské ved Njalsgade. Projektet er aldrig blevet realiseret. Iflg. Hamid El Mousti som følge af interne stridigheder.

Le Monde skriver i debatten om de nu verdensberømte tegninger af profeten Muhammed:

»Religioner er tankesystemer, åndelige konstruktioner og overbevisninger, som selvfølgelig skal respekteres, men som også frit skal kunne analyseres, kritiseres og endda latterliggøres«.

"En muslim vil måske blive chokeret over et billede af Muhammed, navnligt hvis det er et med dårlige hensigter. Men et demokrati kan ikke begynde at censurere folks meninger – ikke uden at træde menneskerettighederne under fode".

Hættemåger

Hvad er en hættemåge? I anledning af den verserende retssag har Uglen slået ordet op, og der står: "Lille måge, som i sommerdragten har chokoladebrun hætte, der ikke går ned ad nakken, rødbrunt næb og mørkerøde ben. I vinterdragten er hovedet hvidt med sort plet ved øret og næbbet gulrødt med sort spids. Ungfugle har brune mellemste overvingedækfjer, mørk vingebagkant og smalt mørkt bånd yderst på halen."

Bryghusgrunden

Chr. Brygge har fået sin egen side i 2011
En lettere revideret lokalplan er vedtaget den 17. september og offentliggjort den 28.10.09.

På Christians Brygge godkender borgmester Klaus Bondam, at Realdanias byggeprojekt på Bryghusgrunden gerne må det Skuespilhuset på Kvæsthusbroen ikke må. Her må nemlig gerne anlægges et større antal underjordiske p-pladser. Ved at klikke på billedet kan du se den pjece Københavns Kommune har udarbejdet for Bryghusgrunden, med skitser af det nye byggeri, firkantede klodser udover vandet.

Kongens Bryghushave på Frederiksholm! Legepladsen truet. Se informationsside om bryghusgrundens fremtid. JP København skriver den 18. januar 2005: "For mig er der ingen forskel på om løftet blev afgivet før eller efter valget. Jeg har sagt det, jeg har sagt, og det står jeg ved. Der skal findes en løsning, inden der bliver udarbejdet en ny lokalplan for grunden. Og det skal være en løsning, som brugerne af legepladsen er tilfredse med," siger Klaus Bondam.

Ørestadsselskabet har solgt Bryghusgrunden på Christians Brygge til Realea A/S. Grunden ses på billedet mellem Vester Voldgade og Frederiksholms Kanal. Grunden er nabo til Den sorte Diamant. Planen er at opføre et byggeri på basis af en international arkitektkonkurrence, og ideen er, at byggeriet skal huse Dansk Arkitektur Centers udstillingsaktiviteter, boghandel og en café. Byggeriet kan indeholde boliger og kontorer. Realdania som står bag Realea regner med at bruge en del af kontorarealerne. Bryghusgrunden er den sidste større byggemulighed på havnefronten mellem Langebro og Knippelsbro. Den har, siden det oprindelige Bryghus brændte i 1960, været genstand for mange planmæssige overvejelser. Realdania har indledt drøftelser med Københavns Kommune om det planmæssige grundlag for byggeriet. Læs artiklen i København.

Marts 2006. BTU skriver :

Planerne om musikhuset blev som bekendt skrinlagt, og der har ikke siden været tanker fremme om et offentligt byggeri af lignende art på dette sted. Realdanias aktuelle byggeplaner rummer ca 25 % publikumsorienterede funktioner af offentlig karakter (Dansk Arkitektur Center, der i dag ligger i Gammel Dok på Christianshavn). Ca. 20 % af bebyggelsen tænkes anvendt til ca. 30 boliger, mens resten skal anvendes til kontorer. Ændringen af Bryghusgrundens anvendelse i forhold til den gældende lokalplans bestemmelser betyder, at der skal udarbejdes ny lokalplan samt kommuneplantillæg for arealet. Forvaltningen finder, at den fornødne lokalplan kan anbefales under nedennævnte forudsætninger:

Bebyggelsen bliver af ekstraordinær høj arkitektonisk kvalitet, tilpasset de særlige omgivelser ved havn og kanal.
• Hovedparten af bebyggelsens stueetage – fortrinsvis den del, der vender mod havnen – skal indrettes til publikumsorienterede funktioner af offentlig karakter.
• Bebyggelsens omgivende friarealer disponeres og anlægges således, at såvel forbindelsen til de tilstødende havnepromenader på Kalvebod Brygge og Slotsholmen som udformningen af de øvrige nye offentlige byrum, bebyggelsen vil skabe, får den høje kvalitet, som arealets fremtrædende placering betinger.
• Som led i oprustningen af områdets byrum/promenader tilstræbes det at fjerne gadeparkeringen fra den del af Frederiksholms Kanal, der forløber mellem Bryghusgrunden og Ny Kongensgade.
• Til erstatning for ovennævnte gadeparkering samt parkering i andre byrum i kvarteret indrettes et stort offentligt parkeringsanlæg under bebyggelsen, såfremt dette findes foreneligt med kommunens planer for parkeringsbetjening af Indre By.
• I bebyggelsen eller på friarealerne indrettes en legeplads af meget høj kvalitet.

Et arkitektonisk nybyggeri på 17.000 kvadratmeter skal opføres på Bryghusgrunden. Det vil blive tegnet af vinderen af en både indbudt og åben arkitektkonkurrence. Fonden Realdania skal selv skal bruge en mindre del af bygningen, som forventes at give plads til Dansk Arkitektur Center med tilhørende café og restaurant. Bygningen skal samtidig bidrage med omkring 30 boliger og underjordiske 600 - 800 parkeringspladser.


Nye tider for postkassetømning af Posthusets postkasse i Ovengaden Oven Vandet. 4 taxi pladser har afløst kundeparkeringen foran Posthuset.


Koncerthuset i Ørestaden : dr.dk/koncerthuset

2300 København S dur ikke, så DR har lavet en aftale, som gør de slipper for at dele postnummer med Ørestaden. DR i Ørestaden tituleres fra 1. maj 2006, som DR byen, 0999 København C.


Amager Bladet, som sporadisk kan opleves i christianshavnernes brevsprækker, får nu selskab af City Avisen. Fra uge 40 har City Avisen udvidet sin dækning, og kalder sig fremover for lokalavisen for Indre By og Christianshavn. City Avisen omdeles gratis på ugebasis til de 6.642 registrede husstande som findes på Ø'en. Christianshavneren kreativt aviskaos. City Avisen.


Billige Boliger

Kommunale byggegrunde til 1/2 pris?
Rolf Norstrand, direktør i Ejerforeningen Danmark frygter, at Klaus Bondams forvaltning vil presse private grundejere og bygherrer til at biddrage til projektet "billige boliger" fx når kommunen behandler byggetilladelser. Klaus Bondam erkender det er svært at finde egnede byggegrunde og svarer den 27. marts i Berlingske Tidende: »Det kan vi slet ikke. Det hedder magtfordrejning og er forbudt. Men vi må selvfølgelig gerne have drøftelser med folk........ Vi har selvfølgelig en forventning om, at markedet responderer på de signaler, vi sender ud politisk. Der er mange bygherrer, der i dag godt forstår, at de skal bygge blandet. Det er mit helt klare indtryk, at de fleste i dag godt vil bo blandet. De vil gerne bo ved siden af mennesker, der ikke nødvendigvis ligner dem selv,« (se kartoffelrækkerne).

INDSTILLING til BR mødet den 23. marts:
På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger til en månedlig husleje på 5.000 kr. (5x5-boliger) indstiller Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  • at Borgerrepræsentationen godkender, at alle egnede kommunale byggegrunde reserveres til etablering af 5x5-boliger,
  • at forvaltningerne bemyndiges til at indlede et samarbejde med en fond under stiftelse om etablering af 5x5-boliger.
  • at Københavns Kommune stiller krav om, at byggeomkostningerne ved kommende alment nybyggeri for familier søges reduceret til niveauet for 5x5-boliger, samt at driftsomkostningerne ligeledes søges reduceret,
  • at der i samarbejde med investorer og bygherrer arbejdes for social mangfoldighed, således at der i nyt byggeri er minimum 10 % boliger der er økonomisk overkommelige for personer med jævne indkomster,
  • at det sikres, at den kommunale planproces og byggesagsbehandling foregår fleksibelt og effektivt 

Klaus har tidligere udtalt til Kartoffelrækkerne: Kartoffelrækkerne er udtryk for et København, hvor alt for mange mennesker ligner hinanden. Jeg finder det bedst for København, hvis vi har en blandet boligmasse, hvor rige og fattige, stærke og svage, bor dør om dør. Jeg ønsker en mere social retfærdig udvikling. For mig selv er det også nødvendigt at bo sammen med mennesker, der ikke ligner mig selv. Sådan er det i Guldbergsgade på Nørrebro, hvor jeg bor i en andelslejlighed.

Prisen på jord i Ørestaden. Ørestadsselskabet har hævet prisen for jord til erhvervsbyggeri med 500 kroner til 4000 kroner pr. etagem2, oplyser selskabet onsdag den 15. marts. Prisen er på kort tid steget fra 2800 kroner til nu 4000. Prisen for byggeret til boliger fastholdes på mellem 4500 og 5500 kroner.

I årets to første måneder af 2006 har Ørestadsselskabet solgt byggeret for knap en milliard kroner. Sjælsø Gruppen indgik den 23.03 en købsaftale på 426. mio. kroner med Ørestadsselskabet, der sikrer Sjælsø Gruppen byggeret til et World Trade Center på 129.200 etagemeter.


Trafikken på Øresundsbroen

er steget med 14%, og underskuddet er faldet med 19 % til 89 mio. kr. i første halvår 2005. Opjusteringen betyder, at man forventer et underskud før valutakurs- og værdiregulering på 150 mio. kr. for hele 2005 mod tidligere ventet 200 mio. kr. I alt kørte der 2,21 mio. køretøjer over broen i første halvår 2005 mod 1,94 mio. i første halvår 2004. Personbiltrafikken er steget fra 1,75 mio. til 2,01 mio. Pendlerne er steget fra 3000 lige efter broens åbning til 7500. Tæller man dem der kun krydser broen et par gange om ugen med, så er tallet 11.000. Af dem er en tredjedel i bil og resten i tog.


Amager Strandpark, metro og efterspørgslen på lejligheder i byen har på få år fordoblet huspriserne i Holmbladsgade, som har været gennem et kvarterløft projekt. En 2-værelses lejlighed kunne i 2000 erhverves for omtrent 600.000 kr. I dag skal der betales en million eller mere.


Byens veje i miserabel stand
Hvis bilister, cyklister og fodgængere føler det ubehageligt at bevæge sig rundt i København, er det med god grund. Asfalten på kørebanerne er nedslidt, og vejene er hullede. Fortove er overalt de rene faldfælder. Byens vejnet er forfaldent og det i en grad, så det ifølge en ny rapport vil koste ca. en mia. kr. at rette det op. Rapporten er udarbejdet af Vej & Park i Københavns Kommune i samarbejde med Carl Bro.


Havnebusserne
Havnebusdriften mangler fortsat penge. Driften løber ikke rundt.

International Marijuana March den 7. maj
Politiets nultolerance overfor hash på Christiania blev ophævet i anledning af den Internationale Marijuana March den 7. maj for legalisering af hash.

Fremtidens Fristad : "Derudover er det en afgørende udfordring, at der skabes en bedre samhørighed med resten af Christianshavn"........ "Derfor bør der indkaldes til et Christiania Konvent, som kan skrive en ?grundlov? for fristaden. Man kunne forestille sig en sammensætning med 40 % fra Christiania, 30 % fra Christianshavn og 30 % fra stat og kommune. Christiania Konventet skal indkaldes på basis af en række grundlæggende præmisser, hvoraf den vigtigste er, at Christiania skal bevares, men nytænkes og udvikles". Læs den Radikale - Christianshavn - Vælgerforenings tanker om fremtidens Christiania.

SF-medlem af lokalnævnet for Københavns Politikreds, Frank Hedegaard på Christianshavn er, iflg. JPK, uforstående over politiets strategi. Han mener, at retssikkerheden ryger, når politiet handler efter forgodtbefindende i stedet for at behandle alle folk ens. FH mener, at man bør afkriminalisere hash, men når politiet vælger strategi, er det et problem, at de ikke forvalter den ensartet. Retssikkerheden skal være ens, hvad enten man bor på Christiania eller står på Rådhuspladsen - politiet kan ikke bare handle efter, om de frygter problemer eller ej. Til kritikken svarer talsmanden for Københavns Politi »Det må han så mene.«

Færgecaféen har drejet nøglen.

Nyt fra Københavns Havn. Hotel-ø på Kalvebod Brygge

Et trestjernet luksushotel er på vej ud for Kalvebod Brygge. Hotellets syv etagers høje glas tårn overskrider den hidtil kendte maksimalhøjde for "byggeri" (pakhuse og magasiner) i dette område, og planerne om at inddrage vandet til at anlægge en kunstig ø får - nu hvor Københavns Havn stort set er udbygget med domicler, alle i glas og beton - nu flere kritikere på banen. Blandt andre foreningen for Københavnere mod Fejlplacerede Højhuse vil se på projektet. »Kalvebod Brygge ligger uden for Københavns volde og konflikter derfor ikke med den bestemmelse i kommuneplanen, som forbyder højhusbebyggelse i Indre By. Derfor er der sikkert tale om en dispensation fra lokalplanen. Det er dog stadig tæt på Indre By. I stedet burde kommunen samle alt højhusbyggeri i Ørestaden. Som et af vores medlemmer sagde: "Det hotel er det sidste søm i Kalvebod Brygges Ligkiste. I forvejen har Kalvebod Brygge jo en ekstrem mangel på byliv, og byggeriet lukker havnen af for offentligheden,« siger Knud Josefsen fra foreningen til JPK. Københavns Havn afviser profitmageri. Siden halvfemserne har der ligget en lokalplan vedtaget i Københavns Kommune med mulighed for en kunstige ø. Københavns Kommunes stadsarkitekt Jan Christiansen oplyser, at han har tilladt det syv etager høje glastårn ud fra det arkitektoniske synspunkt, at bygningen ikke ville tage sig optimalt ud uden et tårn. »Der har været meget kritik af Kalvebod Brygge. Øen er planlagt for mange år siden. Jeg mener ikke, at der skal laves mere af den slags. Til gengæld har vi store planer for den sidste del af Kalvebod Brygge med spændende byarkitektur,« siger stadsarkitekten. Byggeriet af det kommende hotel ud for Kalvebod Brygge begynder i næste måned, og det er tegnet af den danske arkitekt Kim Utzon


Copenhagen Skylines
Læs mere om fremtidsplanerne under Sidste Nyt


KØBENHAVN har talt med fem overborgmesterkandidater, der alle er åbne over for højhusbyggeri i København.
  • - »Det er vigtigt at opretholde drømmen om, at København kan stræbe mod stjernerne - også helt bogstaveligt,« siger bygge- og teknikborgmester Søren Pind, der understreger, at han vanskeligt kan forestille sig højhusbyggeri i eksempelvis brokvartererne eller inden for voldene. »Men igen: Hvis det rigtige projekt viser sig, så er jeg åben.«
  •  - Klaus Bondam kalder det »en underlig dansk parcelhusopfattelse, at højt byggeri som udgangspunkt er dårligt byggeri.« Han vil arbejde for, at der bygges både højere og tættere i dele af byen og peger på de nuværende skyhøje boligpriser som én af grundene. »Ved at bygge højt, bliver det også billigere. Vi får ganske enkelt mere ud af kvadratmeterne på den måde,« siger han.Klaus Bondam mener, at man ved at tænke højt giver flere personer mulighed for at slå sig ned i de attraktive brokvarterer.»Man kan spørge sig selv, om et område som eksempelvis Mjølnerparken ikke med fordel kunne rives helt ned og erstattes af nyt, højt kvalitetsbyggeri,« siger han.
  • - Ritt Bjerregaard er også begejstret ved tanken om at bygge højt. Som flere af de andre kandidater ønsker hun, at København bliver en metropol.»Og det forudsætter selvsagt højhusbyggeri,« siger hun. At højhuse samtidig giver det nødvendige grundlag for kollektiv trafik, herunder metroen, er en anden afgørende faktor. Og endelig peger socialdemokraternes spidskandidat på, at skyskrabere rent arkitektonisk kan være en attraktion for en by. »Et godt eksempel er SAS Royal hotellet. Da det blev bygget i sin tid, var det meget omdiskuteret, men i dag er det anerkendt som et smukt og funktionelt byggeri, som bidrager til byens egenart.« Ingen af dem vil afvise, at der i fremtiden kan bygges flere højhuse i centrum, og også i brokvartererne for den sags skyld. »Jeg mener ikke, at man for enhver pris skal bevare den nuværende stil med højst fem etager. Så havde vi eksempelvis ikke haft SAS Royal,« siger Ritt Bjerregaard.
  •  SF's kandidat, familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard, peger på to ting, der taler for højhuse: »De giver et godt grundlag for den kollektive trafik, og når man bygger højt, bliver der også plads til parker og gode udendørs arealer,« siger han.
  •  Enhedslistens overborgmesterkandidat, Mikkel Warming, er ikke imod højhuse udenfor Middelalderbyen, men han efterlyser en grundlæggende debat om, hvor i byen eventuelle højhusbyggerier kan bygges.

De fem kandidater ser bl.a. Ørestad, Nordhavn, Sydhavnen og dele af Valby, som oplagte steder. Det er helt i tråd med indholdet i forslaget til Kommuneplan 2005, som politikerne skal tage stilling til inden for de nærmeste uger. Forslaget lægger bl.a. op til, at der skal bygges højhuse i København for at få plads til de mange nye københavnere. Ifølge kommunens egne fremskrivninger vil indbyggertallet stige med 30.000 frem til 2018. Og de skal bo i Ørestad, Sydhavnen, Nordhavnen og i Indre By, fremgår det af forslaget.


Christianshavns Torv
Lokalrådet skriver på sin hjemmeside, at butikkerne på Torvet klager over det er svært at drive forretning.

Trafik til Holmen
Saugværket skriver at en tunnel til Operaen er en realitet. Beboere med bil på Holmen foretrækker vejen udenom Christianshavn. Christianshavnernet er vidende om at beboere med bil i Aladdinkvarteret med ærinder på Amager i det daglige foretrak vejen ud over forlandet.

Ny bro til Fisketorvet
at projekt "Stibro mellem Havnestad og Havneholmen" udbydes i totalentreprise med tildelingskriteriet 'laveste pris'

Amager Strand 2005
Læs mere om Amager Strand. Det nye Helgoland bliver en landsby på pæle. Det ny Helgoland.

Refshalevej permanent spærret.
Vej og Park har spærret Refshalevej.

Havnebussen sikret til 2007.
Opera på Holmen og stigende trafik sikrer havnebussens umiddelbare fremtid.

Metroen har flyttet flere over i den kollektive trafik.

Det viser nye trafiktællinger fra Københavns Kommune. Tællingerne er foretaget ved Knippelsbro og Langebro, og de viser, at syv pct. flere rejser mellem Sjælland og Amager i dag, men der er registreret 4 % færre biler. Andelen der benytter kollektiv trafik er øget med 35 %. En metro er i stand til at styrke den kollektive trafik og kan få flere til at rejse. Det viser bl.a. et forskningsprojekt fra Danmarks Transportforskning, Projektet viste, at fra 2002 - 2003 var den kollektive trafik steget med ca. 30 % omkring Frederiksberg Station. Mange rejser var nye rejser, som ikke blev foretaget, før metroen kom. Derfor overrasker de nye tal ikke Per Homann Jespersen, lektor ved Center for transport, miljø og planlægning ved Roskilde Universitetscenter. »Det var vel også meningen med Metroen til at begynde med,« pointerer han til JP Kbh . »Metroen er et attraktivt transportmiddel, og der har aldrig været tvivl om, at den ville trække flere over i den kollektive trafik. Skinnebåren trafik giver mange flere rejsende, end busser gør. Dertil kommer, at metroen er veldesignet og lækker. Per Homann Jespersen, vurderer, at metroen har været en "stor gevinst" for den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Han advarer dog mod at tro, at metroen i sig selv begrænser biltrafikken i byen. De nye tællinger viser ellers, at biltrafikken over de to broer er faldet med fire %, siden metroen kom. »Hvis man vil bruge Metroen til at reducere biltrafikken, er man nødt til at sætte andre foranstaltninger i værk samtidig. Man kan f.eks. regulere antallet af biler, der kører ind i byen, indskrænke vejarealet, føre en anden parkeringspolitik eller indføre road pricing. Der er flere muligheder,« siger Per Homann Jespersen. »Men metroen reducerer ikke antallet af biler i sig selv, selv om den får flere over i den kollektive trafik. I et område som Storkøbenhavn er der nemlig potentielt mange flere, som gerne vil have bil. Det eneste, der afholder dem, er trængsel og mangel på parkeringspladser,« understreger han. Uddrag fra JP Kbh.

Refshaleøen
De første nedrivninger er nu igang på Refshaleøen, og i de næste 10 måneder skal B & W’s 300 meter lange Gl. Svejsehal på Refshaleøen omdannes til en kulissefabrik. Det Kongelige Teater forventes at overtage kulissefabrikken i august 2005. Luftperspektiv og information om Refshaleøen. Københavns Kommune har desforuden givet tilladelse til, at der kan udarbejdes en lokalplan for blandet bolig og erhvervsbyggeri på Margretheholm. Forslaget til en lokalplan ventes at blive behandlet i Københavns Borgerrepræsentation inden sommerferien 2005. Herefter skal forslaget i høring, inden en endelig lokalplan vedtages.

Hvilken rolle spiller Hovedstaden i Danmarks muligheder for at klare sig i globaliseringen
Copenhagen Economics Aps har for Københavns Kommune, Hovedstadens Udviklingsråd, Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity søgt at besvare spørgsmålet: ? Svaret findes i rapporten "Hovedstaden og globaliseringen - Danmarks strategiske udfordring" offentliggjort i oktober 2004.

Københavns Historie
Absalon, en ny hjemmeside med digitaliserede historiske samlinger om København er undervejs og skulle være klar i 2005. Kbhs. kommune yder 700.00 kroner i tilskud.

En KAB model for Christiania er offentliggjort i december 2004. Slots- og ejendomsstyrelsen forventes at offentligøre deres model i marts 2005.

April 2006:
Der er 63.000 færre ledige kvadratmeter kontor i hovedstadsregionen end for tre måneder siden. Det viser tal fra Oline-Lokalebørs Statistikken per 1. april 2006. I alt er der nu cirka en million ledige kvadratmeter kontorlokaler fordelt på 600.000 i hovedstadsregionen og 400.000 i det øvrige land.
Byens tomme huse : Der er bundet tre-fire milliarder kroner i de tomme kontorejendomme i Københavns City, som p.t. udgør et samlet areal på 370.000 kvadratmeter. Hvis blot 25 procent af de tomme kontorer i Københavns City blev ombygget til boligformål, ville det tilføre boligmarkedet 90.000 kvadratmeter, svarende til cirka 700 gode familieboliger. Rapporten "Byens tomme huse" belyser de privat- og samfundsøkonomiske omkostninger ved tomme kontorbygninger og de økonomiske aspekter ved at omdanne dem til boliger. I Københavns Kommune står omkring 370.000 kvadratmetre kontorlokaler tomme - 8% af bestanden - og det er tvivlsomt, om de nogensinde vil kunne udlejes igen som kontorer med tilstrækkelig fortjeneste til ejerne. Konkurrencen fra nye funktionelt indrettede kontorhuse med en attraktiv beliggenhed og bedre infrastruktur er stigende. Rapporten giver en samlet vurdering af det rationelle i at omdanne de forladte erhvervsejendomme til andre formål.

Kastrup Søbad under opførelse mellem Femøren og Kastrup Havn


Plan om ny strand midt i København.
Kulturborgmester Martin Geertsen (V) har sammen med sin partifælle og borgmesterkollega Søren Pind udarbejdet et forslag til et nyt og anderledes havnebad, der bl.a. har hentet inspiration i Paris, hvor der er skabt en strand langs Seinen. Projektet vil ifølge Geertsen maksimalt koste 10 mio. kr.

Kontorlokaler står tomme
som aldrig før, især i København er der ledig kontorkapacitet. I hovedstadsregionen er 8,4 procent af kontorarealerne ledige, hvilket svarer til 900.000 m2. Den lave vækst og de sidste års kontorbyggeri på havnefronten i København og andre attraktive adresser, er årsagen. Det har efterladt mange ældre kontorlokaler, ikke mindst i det centrale København, tomme. På lidt længere sigt vurderes det, at omkring 70.000 m2 kontor i det centrale København kan omdannes til boliger. Det er først og fremmest i selve hovedstaden, at det for alvor er aktuelt at omdanne kontorer til boliger. De nye kontorer ved havnefronten er bygget specielt til kontorformål, mens mange af de gamle - nu tomme - kontorer i den indre by ofte tidligere har været boliger og derfor lettere kan føres tilbage til boligformål. Kilde Lorry juli 2004.

København får fem vandtaxier
Copenhagen Water Taxi vil indsætte fem »flyvefisk« i Københavns Havn. København har taxier til lands, til vands og Aircat i luften. København har også fået cykeltaxier, se omtale og flere links på siden Byen & Cyklen. Cykeltaxi / Rickshaw, og den 8. juli 2004 bliver det muligt at bestille en taxi til vands hos firmaet flyvefisk. I første omgang indsættes 2 både. Flyvefisken betjener de mange nye boliger og kontorer rundt om i havnen, Operaen, Overgaden Oven Vande, Nedengaden Oven Vande, men tager også gerne en tur til Skovshoved. Anløbspladserne i havnen har forskellige højder, så man kan enten gå om bord via en høj trappe i stævnen eller en lavere trappe agter.

Foreningen Klokkernes Venner.

Foreningens virke er yderst begrænset, men formår alligevel at fungere som undergrundshyldest til klokkespillet i Vor Frelsers Kirke.

Kære "Uglen"
Jeg burde nok gøre dig opmærksom på, at www.christianskirken.dk er en hjemmeside for vores kirke i Århus - og ikke for den Christianskirken, der ligger i jeres ende af landet. Der er 6 Christianskirker under Folkekirken, så det var den Christianskirke, som var først til mølle og længst fremme med brugen af internettet, som fik retten til at få domænenavnet christianskirken.dk.

Desværre kan vi ikke alle få samme web-adresse, og selv om jeres Christianskirke har forsøgt at kapre domænenavnet, så er det ikke sådan, at det hænger sammen. Jeres kirke kan findes på http://www.folkekirken.dk/stifter/kbh/amagbro/christian/ Og jeg synes, at I burde hjælpe dem med at profilere sig via en egen hjemmeside - og gerne linket op med jeres flotte, nye portal for Christianshavn. Held og lykke - og god vind i sejlene.

...og I skal altid være velkomne i vores Christianskirke !! :-) Danmarks mest besøgte kirke, hvor der er over 25.000 altergæster om året - det er den kirkelige statistik, som vi kan bruge.

Mange hilsner
Jens Hede
Næstformand i Christians Sogns menighedsråd, ÅRHUS - forståes.

(Tak til Jens Hede - rettet 20.04 - Uglen)

Firkantnet skriver.
Bydelsnettet giver almindelige beboere billigere og bedre internet, radio-tv, telefon, men styrker også det sociale netværk og har givet en hel bydel et gevaldigt løft op i den teknologiske superliga. Kommunikation bliver aldrig det samme igen.15. april 2004

Bykunst.
Niels Juul fredet i Holmens Kanal. Kulturministiteriet har stadfæstet fredningen på den nuværende placering. Renovering af Kongens Nytorv. Link til Vej & Park.