Christianshavn opslag

Vej og Parks investeringsplan.

Ønskerne til Investeringsplanen for perioden 2007 til 2011 er mange. TMF har udarbejdet en oversigt, bilag 4. Den indeholder ønsker for mellem 1,5 - 2 milliarder kroner, hvilket svarer til mellem 20 og 30 års forbrug. Der skal således iflg. TMF foretages en hård prioritering i de mange ønsker. På Christianshavn er der ønsker om: En bro mellem Christiansholm og Christianshavn (Krøyers Plads), et ekstra busstoppested på Holmen, og en trafiksanering af Prinsessegade. Se også Trafikplan Amager.

Bladmagasinet København kan downloades som PDF. Læs mere om byens profil og skylines.

Parkeringsregler på Christianshavn

Her i udsalgstiden kan det være vanskeligt at finde en p-plads. I går var jeg inde i en butik i max. 5 minutter, og da jeg kom ud igen, stod der en motorcykelbetjent og skrev et bødeforlæg. Jeg gik hen til ham og sagde "Slap nu lige lidt af. Giv dog lige folk en chance!". Han ignorerede mig fuldstændigt. Gik blot hen foran bilen og skrev registreringsnummer ned. Jeg hævede stemmen lidt og kaldte ham røvhul og regelrytter. Han kiggede på mig, mens han hev bøden af og derpå begyndte at undersøge dækkene. Så begyndte han fandeme på en ny bøde. Jeg bad ham stoppe og kaldte ham blandt meget andet en forbandet æggeskal. Da han var færdig med den anden bøde, satte han begge bøderne under vinduesviskeren. Så undersøgte han gummikanten på viskeren og begyndte at skrive en ny bøde. Dette stod på i ca. 10 min. Jo mere jeg råbte, des flere bøder skrev han ud. Til sidst gad jeg ikke mere. Min egen bil holdt trods alt lige rundt om hjørnet.....

	En skråparkering med et hjul udenfor en opmalet p-bås koster en parkeringsbøde på 510 kroner. Holder bilens hjul direkte på de hvide streger risikerer man også en bøde på 510 kroner. Det sker iflg. beboerne ofte på stedet her. En skråparkering, som vist på billedet foran containeren, koster her døgnet rundt en bøde på 510 kroner. Timetaksten for parkering langs kantstenen er 15 kroner, 14 timer i døgnet på hverdage og 9 timer på lørdage, svarende til ca. 3500 timer, eller en indtægt på + 50.000 kroner om året. Flaskecontaineren, som ejes af R98, har derimod arealet gratis. Cykler parkerer foreløbig overalt i bydelen uden beregning. Usikkerhed om 10 m. reglen.

En beboerlicens i Ørestad koster 11.700 kroner om året, og det er helt i sin orden udtaler Klaus Bondam, som for tiden er borgmester for BTU. Klaus Bondam er også positiv overfor tanken om, at prisen på beboerlicenser hæves til 11.700 kr.

Dermed gøres beboerlicensordningen til en forretning på lige fod med parkeringsordningen, hvor et parkometer med de nye parkeringsregler kan indbringe + 50.000 kr om året. I 2005 indbragte parkeringsreglerne i København omkring 70 mio. kroner alene til kommunekassen.

Sættes prisen på leje af gadeareal i fremtiden til 11.700 kr. delt med (en p-plads 2,5 x 5,0 meter) 12,5 m2 = bliver prisen på forretningsmæssige vilkår 936 kr. pr m2 fortov. Uglen har med den differentierede prispolitik ikke kunnet regne ud om det bedst kan betale sig at gå, cykle eller tage bilen.

København mister sine velstillede borgere - igen

Debatten om at tiltrække de velstillede borgere til København er blusset op igen. De flytter nemlig igen ud af byen, hvis ellers de nogensinde for alvor er flyttet til. I 2005 flyttede således 3.805 flere borgere fra byen, end der kom til byen. I 2004 var tallet 2.191. Fraflytningen skyldes ikke mindst boligmassens sammensætning, og de ringe vilkår som tilbydes familier i almindelighed. Det er da også fortrinsvis de højtuddannede, og dermed de højtlønnede familier som flytter til omegnen, og som dermed fastlåser Københavns image som en pendler by. Tilflytterne har samlet set en indtægt som er 2 mia. kr. mindre om året end fraflytterne. Uglen har tidligere påpeget byen er inde i en fattigdomscirkel. Ritt Bjerregaard mener ifølge Berlingske Tidende, at tallene er udtryk for et behov for hendes boligplan 5x5, som skal dæmme op for denne udvikling. Uglen tror en debat om, hvornår de unge højtuddannede flytter helt ud af landet, er en debat som snart popper op.

Roskilde Festivalen får i 2007 en norsk konkurrent. I 2006 havde festivalen flot vejr, og var udsolgt. Et svigtende billetsalg til Roskilde Festivalen i 2005 gav kun et lille overskud på kr. 229.000, som er fordelt blandt humanitære, kulturelle og almennyttige organisationer. Det er det ringeste resultat festivalen har præsteret i 10 år og det er kun overgået af et underskud i 2001. Roskilde Festivalen solgte i 2005 65.000 billetter, hvilket formodentlig hænger sammem med et massivt skandinavisk publikum udeblev, og det formodes igen, at det skyldes lukningen af Pusher Street.

Er religion på vej ind i københavnsk politik, og den københavnske integrationsdebat.

Et Islamisk Kulturcenter undervejs i Njalsgade! Grundens værdi anslået til cirka 200 millioner kroner. Hamid El Mousti: "Derfor er det et kærkomment forslag, der er på banen om, at det danske folk samler midler til en moske og forærer dem til danske muslimer".

På Ritt Bjerregaards hjemmeside er sat en afstemning op.
Klaus Bondam skriver, at Njalsgade (ved Tøjhusgrundene) kunne være en mulighed, men han understreger finansieringen ikke er en kommunal opgave.
Bo Asmus Kjeldgaard skriver: "Blandt nogle har der været en vis usikkerhed over Københavns Kommunes rolle i moské-projektet. Vores indblanding kan beskrives meget præcist: Kommunen skal finde en egnet byggegrund. Muslimerne skal selv betale for både grund og byggeri."
Martin Geertsen skriver: "Venstre ser ingen principielle problemer i, at der et sted i København bygges en moske af en vis størrelse. Også gerne en mere spektakulær en af slagsen end dem, vi ser rundt omkring i byen. Forudsætningen er, at etableringen sker på rene markedsvilkår. Det vil sige, at såvel grund som byggeri finansieres af private."
DF er såvidt vides imod projektet.

Lokalplan nr. 201 "Faste Batteri" blev tilvejebragt i 1991/1992 på baggrund af et ønske om at opføre et islamisk kulturcenter med moské ved Njalsgade. Projektet er aldrig blevet realiseret. Iflg. Hamid El Mousti som følge af interne stridigheder.

Le Monde skriver i debatten om de nu verdensberømte tegninger af profeten Muhammed:

»Religioner er tankesystemer, åndelige konstruktioner og overbevisninger, som selvfølgelig skal respekteres, men som også frit skal kunne analyseres, kritiseres og endda latterliggøres«.

»En muslim vil måske blive chokeret over et billede af Muhammed, navnligt hvis det er et med dårlige hensigter. Men et demokrati kan ikke begynde at censurere folks meninger – ikke uden at træde menneskerettighederne under fode«.


	Og så apropos en byggegrund til et Islamisk Kulturcenter! Uglen kunne godt tænke sig nogle politiske tankesystemer, som samtidig med de vil placere endnu en trafikmagnet på Amager, også foreslår den nødvendige infrastruktur. Knippelsbro og Langebro er i dag så trafikbelastede, med daglige bilkøer til og fra det ydre Amager, at det for de lokale er svært at færdes. Der er mere trafik i vente, og det er ikke længere helt ligegyldigt, hvor man placerer et byggeri, som i det daglige vil tiltrække i tusindvis af mennesker.

Hættemåger

Hvad er en hættemåge? I anledning af den verserende retssag har Uglen slået ordet op, og der står: "Lille måge, som i sommerdragten har chokoladebrun hætte, der ikke går ned ad nakken, rødbrunt næb og mørkerøde ben. I vinterdragten er hovedet hvidt med sort plet ved øret og næbbet gulrødt med sort spids. Ungfugle har brune mellemste overvingedækfjer, mørk vingebagkant og smalt mørkt bånd yderst på halen."

Bryghusgrunden

En lettere revideret lokalplan er vedtaget den 17. september og offentliggjort den 28. oktober 2009. Klik Lokalplaner.

På Christians Brygge godkender borgmester Klaus Bondam, at Realdanias byggeprojekt på Bryghusgrunden gerne må det Skuespilhuset på Kvæsthusbroen ikke må. Her må nemlig gerne anlægges et større antal underjordiske p-pladser. Ved at klikke på billedet kan du se den pjece Københavns Kommune har udarbejdet for Bryghusgrunden, med skitser af det nye byggeri, firkantede klodser udover vandet.

Kongens Bryghushave på Frederiksholm! Legepladsen truet. Se informationsside om bryghusgrundens fremtid. JP København skriver den 18. januar 2005: "For mig er der ingen forskel på om løftet blev afgivet før eller efter valget. Jeg har sagt det, jeg har sagt, og det står jeg ved. Der skal findes en løsning, inden der bliver udarbejdet en ny lokalplan for grunden. Og det skal være en løsning, som brugerne af legepladsen er tilfredse med," siger Klaus Bondam.

Ørestadsselskabet har solgt Bryghusgrunden på Christians Brygge til Realea A/S. Grunden ses på billedet mellem Vester Voldgade og Frederiksholms Kanal. Grunden er nabo til Den sorte Diamant. Planen er at opføre et byggeri på basis af en international arkitektkonkurrence, og ideen er, at byggeriet skal huse Dansk Arkitektur Centers udstillingsaktiviteter, boghandel og en café. Byggeriet kan indeholde boliger og kontorer. Realdania som står bag Realea regner med at bruge en del af kontorarealerne. Bryghusgrunden er den sidste større byggemulighed på havnefronten mellem Langebro og Knippelsbro. Den har, siden det oprindelige Bryghus brændte i 1960, været genstand for mange planmæssige overvejelser. Realdania har indledt drøftelser med Københavns Kommune om det planmæssige grundlag for byggeriet. Læs artiklen i København.

Marts 2006. BTU skriver :

Planerne om musikhuset blev som bekendt skrinlagt, og der har ikke siden været tanker fremme om et offentligt byggeri af lignende art på dette sted. Realdanias aktuelle byggeplaner rummer ca 25 % publikumsorienterede funktioner af offentlig karakter (Dansk Arkitektur Center, der i dag ligger i Gammel Dok på Christianshavn). Ca. 20 % af bebyggelsen tænkes anvendt til ca. 30 boliger, mens resten skal anvendes til kontorer. Ændringen af Bryghusgrundens anvendelse i forhold til den gældende lokalplans bestemmelser betyder, at der skal udarbejdes ny lokalplan samt kommuneplantillæg for arealet. Forvaltningen finder, at den fornødne lokalplan kan anbefales under nedennævnte forudsætninger:

• Bebyggelsen bliver af ekstraordinær høj arkitektonisk kvalitet, tilpasset de særlige omgivelser ved havn og kanal.
• Hovedparten af bebyggelsens stueetage – fortrinsvis den del, der vender mod havnen – skal indrettes til publikumsorienterede funktioner af offentlig karakter.
• Bebyggelsens omgivende friarealer disponeres og anlægges således, at såvel forbindelsen til de tilstødende havnepromenader på Kalvebod Brygge og Slotsholmen som udformningen af de øvrige nye offentlige byrum, bebyggelsen vil skabe, får den høje kvalitet, som arealets fremtrædende placering betinger.
• Som led i oprustningen af områdets byrum/promenader tilstræbes det at fjerne gadeparkeringen fra den del af Frederiksholms Kanal, der forløber mellem Bryghusgrunden og Ny Kongensgade.
• Til erstatning for ovennævnte gadeparkering samt parkering i andre byrum i kvarteret indrettes et stort offentligt parkeringsanlæg under bebyggelsen, såfremt dette findes foreneligt med kommunens planer for parkeringsbetjening af Indre By.
• I bebyggelsen eller på friarealerne indrettes en legeplads af meget høj kvalitet.

Et arkitektonisk nybyggeri på 17.000 kvadratmeter skal opføres på Bryghusgrunden. Det vil blive tegnet af vinderen af en både indbudt og åben arkitektkonkurrence. Fonden Realdania skal selv skal bruge en mindre del af bygningen, som forventes at give plads til Dansk Arkitektur Center med tilhørende café og restaurant. Bygningen skal samtidig bidrage med omkring 30 boliger og underjordiske 600 - 800 parkeringspladser.

Efterår 2008: Ved at klikke på billedet nedenfor kan du se den pjece Københavns Kommune har udarbejdet med indtegnede skitser for fremtiden af dette område. Firkantede kasser lagt ovenpå hinanden, med hængeterrasser udover Havnen, skal være fremtidens nabo til Diamanten. En futuristisk mode, som risikerer at gå af mode i finanskrise tempo, hvis den ikke allerede er gået af mode! Den synes ikke at kunne tiltrække beboere til Ørestaden.

Carlsberg bryggerigrunden.

Nye tider for postkassetømning af Posthusets postkasse i Ovengaden Oven Vandet. 4 taxi pladser har afløst kundeparkeringen foran Posthuset.

Koncerthuset i Ørestaden : dr.dk/koncerthuset

2300 København S dur ikke, så DR har lavet en aftale, som gør de slipper for at dele postnummer med Ørestaden. DR i Ørestaden tituleres fra 1. maj 2006, som DR byen, 0999 København C.

Amager Bladet, som sporadisk kan opleves i christianshavnernes brevsprækker, får nu selskab af City Avisen. Fra uge 40 har City Avisen udvidet sin dækning, og kalder sig fremover for lokalavisen for Indre By og Christianshavn. City Avisen omdeles gratis på ugebasis til de 6.642 registrede husstande som findes på Ø'en. Christianshavneren kreativt aviskaos. City Avisen.

Billige Boliger

Kommunale byggegrunde til 1/2 pris?
Rolf Norstrand, direktør i Ejerforeningen Danmark frygter, at Klaus Bondams forvaltning vil presse private grundejere og bygherrer til at biddrage til projektet "billige boliger" fx når kommunen behandler byggetilladelser. Klaus Bondam erkender det er svært at finde egnede byggegrunde og svarer den 27. marts i Berlingske Tidende: »Det kan vi slet ikke. Det hedder magtfordrejning og er forbudt. Men vi må selvfølgelig gerne have drøftelser med folk........ Vi har selvfølgelig en forventning om, at markedet responderer på de signaler, vi sender ud politisk. Der er mange bygherrer, der i dag godt forstår, at de skal bygge blandet. Det er mit helt klare indtryk, at de fleste i dag godt vil bo blandet. De vil gerne bo ved siden af mennesker, der ikke nødvendigvis ligner dem selv,« (se kartoffelrækkerne).

INDSTILLING til BR mødet den 23. marts:
På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger til en månedlig husleje på 5.000 kr. (5x5-boliger) indstiller Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Borgerrepræsentationen godkender, at alle egnede kommunale byggegrunde reserveres til etablering af 5x5-boliger,
at forvaltningerne bemyndiges til at indlede et samarbejde med en fond under stiftelse om etablering af 5x5-boliger (Tvivl om fonden).
at Københavns Kommune stiller krav om, at byggeomkostningerne ved kommende alment nybyggeri for familier søges reduceret til niveauet for 5x5-boliger, samt at driftsomkostningerne ligeledes søges reduceret,
at der i samarbejde med investorer og bygherrer arbejdes for social mangfoldighed, således at der i nyt byggeri er minimum 10 % boliger der er økonomisk overkommelige for personer med jævne indkomster,
at det sikres, at den kommunale planproces og byggesagsbehandling foregår fleksibelt og effektivt

Klaus har tidligere udtalt til Kartoffelrækkerne: Kartoffelrækkerne er udtryk for et København, hvor alt for mange mennesker ligner hinanden. Jeg finder det bedst for København, hvis vi har en blandet boligmasse, hvor rige og fattige, stærke og svage, bor dør om dør. Jeg ønsker en mere social retfærdig udvikling. For mig selv er det også nødvendigt at bo sammen med mennesker, der ikke ligner mig selv. Sådan er det i Guldbergsgade på Nørrebro, hvor jeg bor i en andelslejlighed.

Prisen på jord i Ørestaden. Ørestadsselskabet har hævet prisen for jord til erhvervsbyggeri med 500 kroner til 4000 kroner pr. etagem2, oplyser selskabet onsdag den 15. marts. Prisen er på kort tid steget fra 2800 kroner til nu 4000. Prisen for byggeret til boliger fastholdes på mellem 4500 og 5500 kroner.

I årets to første måneder af 2006 har Ørestadsselskabet solgt byggeret for knap en milliard kroner. Sjælsø Gruppen indgik den 23.03 en købsaftale på 426. mio. kroner med Ørestadsselskabet, der sikrer Sjælsø Gruppen byggeret til et World Trade Center på 129.200 etagemeter.

Ny side på Christianshavnernet om de billige boliger.

Mere om billige boliger.

3000 billige boliger på Kløvermarken måske en realitet. Se Ritts forslag. Billige boliger i Mulhouse. La Cité de Manifeste. Byggeriet i stål og glas er leveret i foråret 2005, og en 3 værelses lejlighed kan lejes for 2.500 om måneden.

Nybolig og ejendomsmægler Hanne Nørrerisgaard som formidler salget af Sadolinparken i vælten. Følg sagen i Presseklip
Byggeri på Sadolin grunden burde forbydes.

Hanne Nørrerisgaard har til huse på Amagerbrogade og Islands Brygge

Amager Strandpark, metro og efterspørgslen på lejligheder i byen har på få år fordoblet huspriserne i Holmbladsgade, som har været gennem et kvarterløft projekt. En 2-værelses lejlighed kunne i 2000 erhverves for omtrent 600.000 kr. I dag skal der betales en million eller mere.

Byens veje i miserabel stand
Hvis bilister, cyklister og fodgængere føler det ubehageligt at bevæge sig rundt i København, er det med god grund. Asfalten på kørebanerne er nedslidt, og vejene er hullede. Fortove er overalt de rene faldfælder. Byens vejnet er forfaldent og det i en grad, så det ifølge en ny rapport vil koste ca. en mia. kr. at rette det op. Rapporten er udarbejdet af Vej & Park i Københavns Kommune i samarbejde med Carl Bro.

Havnebusserne
Havnebusdriften mangler fortsat penge. Driften løber ikke rundt.

International Marijuana March den 7. maj
Politiets nultolerance overfor hash på Christiania blev ophævet i anledning af den Internationale Marijuana March den 7. maj for legalisering af hash.

Fremtidens Fristad : "Derudover er det en afgørende udfordring, at der skabes en bedre samhørighed med resten af Christianshavn"........ "Derfor bør der indkaldes til et Christiania Konvent, som kan skrive en ?grundlov? for fristaden. Man kunne forestille sig en sammensætning med 40 % fra Christiania, 30 % fra Christianshavn og 30 % fra stat og kommune. Christiania Konventet skal indkaldes på basis af en række grundlæggende præmisser, hvoraf den vigtigste er, at Christiania skal bevares, men nytænkes og udvikles". Læs den Radikale - Christianshavn - Vælgerforenings tanker om fremtidens Christiania.

SF-medlem af lokalnævnet for Københavns Politikreds, Frank Hedegaard på Christianshavn er, iflg. JPK, uforstående over politiets strategi. Han mener, at retssikkerheden ryger, når politiet handler efter forgodtbefindende i stedet for at behandle alle folk ens. FH mener, at man bør afkriminalisere hash, men når politiet vælger strategi, er det et problem, at de ikke forvalter den ensartet. Retssikkerheden skal være ens, hvad enten man bor på Christiania eller står på Rådhuspladsen - politiet kan ikke bare handle efter, om de frygter problemer eller ej. Til kritikken svarer talsmanden for Københavns Politi »Det må han så mene.«

Færgecaféen har drejet nøglen.

Nyt fra Københavns Havn. Hotel-ø på Kalvebod Brygge
Et trestjernet luksushotel er på vej ud for Kalvebod Brygge. Hotellets syv etagers høje glas tårn overskrider den hidtil kendte maksimalhøjde for "byggeri" (pakhuse og magasiner) i dette område, og planerne om at inddrage vandet til at anlægge en kunstig ø får - nu hvor Københavns Havn stort set er udbygget med domicler, alle i glas og beton - nu flere kritikere på banen. Blandt andre foreningen for Københavnere mod Fejlplacerede Højhuse vil se på projektet. »Kalvebod Brygge ligger uden for Københavns volde og konflikter derfor ikke med den bestemmelse i kommuneplanen, som forbyder højhusbebyggelse i Indre By. Derfor er der sikkert tale om en dispensation fra lokalplanen. Det er dog stadig tæt på Indre By. I stedet burde kommunen samle alt højhusbyggeri i Ørestaden. Som et af vores medlemmer sagde: "Det hotel er det sidste søm i Kalvebod Brygges Ligkiste. I forvejen har Kalvebod Brygge jo en ekstrem mangel på byliv, og byggeriet lukker havnen af for offentligheden,« siger Knud Josefsen fra foreningen til JPK. Københavns Havn afviser profitmageri. Siden halvfemserne har der ligget en lokalplan vedtaget i Københavns Kommune med mulighed for en kunstige ø. Københavns Kommunes stadsarkitekt Jan Christiansen oplyser, at han har tilladt det syv etager høje glastårn ud fra det arkitektoniske synspunkt, at bygningen ikke ville tage sig optimalt ud uden et tårn. »Der har været meget kritik af Kalvebod Brygge. Øen er planlagt for mange år siden. Jeg mener ikke, at der skal laves mere af den slags. Til gengæld har vi store planer for den sidste del af Kalvebod Brygge med spændende byarkitektur,« siger stadsarkitekten. Byggeriet af det kommende hotel ud for Kalvebod Brygge begynder i næste måned, og det er tegnet af den danske arkitekt Kim Utzon

Copenhagen Skylines
Læs mere om fremtidsplanerne under Sidste Nyt
KØBENHAVN har talt med fem overborgmesterkandidater, der alle er åbne over for højhusbyggeri i København.

- »Det er vigtigt at opretholde drømmen om, at København kan stræbe mod stjernerne - også helt bogstaveligt,« siger bygge- og teknikborgmester Søren Pind, der understreger, at han vanskeligt kan forestille sig højhusbyggeri i eksempelvis brokvartererne eller inden for voldene. »Men igen: Hvis det rigtige projekt viser sig, så er jeg åben.«
- Klaus Bondam kalder det »en underlig dansk parcelhusopfattelse, at højt byggeri som udgangspunkt er dårligt byggeri.« Han vil arbejde for, at der bygges både højere og tættere i dele af byen og peger på de nuværende skyhøje boligpriser som én af grundene. »Ved at bygge højt, bliver det også billigere. Vi får ganske enkelt mere ud af kvadratmeterne på den måde,« siger han.Klaus Bondam mener, at man ved at tænke højt giver flere personer mulighed for at slå sig ned i de attraktive brokvarterer.»Man kan spørge sig selv, om et område som eksempelvis Mjølnerparken ikke med fordel kunne rives helt ned og erstattes af nyt, højt kvalitetsbyggeri,« siger han.
- Ritt Bjerregaard er også begejstret ved tanken om at bygge højt. Som flere af de andre kandidater ønsker hun, at København bliver en metropol.»Og det forudsætter selvsagt højhusbyggeri,« siger hun. At højhuse samtidig giver det nødvendige grundlag for kollektiv trafik, herunder metroen, er en anden afgørende faktor. Og endelig peger socialdemokraternes spidskandidat på, at skyskrabere rent arkitektonisk kan være en attraktion for en by. »Et godt eksempel er SAS Royal hotellet. Da det blev bygget i sin tid, var det meget omdiskuteret, men i dag er det anerkendt som et smukt og funktionelt byggeri, som bidrager til byens egenart.« Ingen af dem vil afvise, at der i fremtiden kan bygges flere højhuse i centrum, og også i brokvartererne for den sags skyld. »Jeg mener ikke, at man for enhver pris skal bevare den nuværende stil med højst fem etager. Så havde vi eksempelvis ikke haft SAS Royal,« siger Ritt Bjerregaard.
SF's kandidat, familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard, peger på to ting, der taler for højhuse: »De giver et godt grundlag for den kollektive trafik, og når man bygger højt, bliver der også plads til parker og gode udendørs arealer,« siger han.
Enhedslistens overborgmesterkandidat, Mikkel Warming, er ikke imod højhuse udenfor Middelalderbyen, men han efterlyser en grundlæggende debat om, hvor i byen eventuelle højhusbyggerier kan bygges.

De fem kandidater ser bl.a. Ørestad, Nordhavn, Sydhavnen og dele af Valby, som oplagte steder. Det er helt i tråd med indholdet i forslaget til Kommuneplan 2005, som politikerne skal tage stilling til inden for de nærmeste uger. Forslaget lægger bl.a. op til, at der skal bygges højhuse i København for at få plads til de mange nye københavnere. Ifølge kommunens egne fremskrivninger vil indbyggertallet stige med 30.000 frem til 2018. Og de skal bo i Ørestad, Sydhavnen, Nordhavnen og i Indre By, fremgår det af forslaget.

Christianshavns Torv
Lokalrådet skriver på sin hjemmeside, at butikkerne på Torvet klager over det er svært at drive forretning.

Trafik til Holmen
Saugværket skriver at en tunnel til Operaen er en realitet. Beboere med bil på Holmen foretrækker vejen udenom Christianshavn. Christianshavnernet er vidende om at beboere med bil i Aladdinkvarteret med ærinder på Amager i det daglige foretrak vejen ud over forlandet.

Ny bro til Fisketorvet
at projekt "Stibro mellem Havnestad og Havneholmen" udbydes i totalentreprise med tildelingskriteriet 'laveste pris'

Amager Strand 2005
Læs mere om Amager Strand. Det nye Helgoland bliver en landsby på pæle. Det ny Helgoland.

Refshalevej permanent spærret.
Vej og Park har spærret Refshalevej. Se fotos af afspærringer på Christianshavn.

Havnebussen sikret til 2007.
Opera på Holmen og stigende trafik sikrer havnebussens umiddelbare fremtid. Læs her.
Metroen har flyttet flere over i den kollektive trafik.
Det viser nye trafiktællinger fra Københavns Kommune. Tællingerne er foretaget ved Knippelsbro og Langebro, og de viser, at syv pct. flere rejser mellem Sjælland og Amager i dag, men der er registreret 4 % færre biler. Andelen der benytter kollektiv trafik er øget med 35 %. En metro er i stand til at styrke den kollektive trafik og kan få flere til at rejse. Det viser bl.a. et forskningsprojekt fra Danmarks Transportforskning, Projektet viste, at fra 2002 - 2003 var den kollektive trafik steget med ca. 30 % omkring Frederiksberg Station. Mange rejser var nye rejser, som ikke blev foretaget, før metroen kom. Derfor overrasker de nye tal ikke Per Homann Jespersen, lektor ved Center for transport, miljø og planlægning ved Roskilde Universitetscenter. »Det var vel også meningen med Metroen til at begynde med,« pointerer han til JP Kbh . »Metroen er et attraktivt transportmiddel, og der har aldrig været tvivl om, at den ville trække flere over i den kollektive trafik. Skinnebåren trafik giver mange flere rejsende, end busser gør. Dertil kommer, at metroen er veldesignet og lækker. Per Homann Jespersen, vurderer, at metroen har været en "stor gevinst" for den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Han advarer dog mod at tro, at metroen i sig selv begrænser biltrafikken i byen. De nye tællinger viser ellers, at biltrafikken over de to broer er faldet med fire %, siden metroen kom. »Hvis man vil bruge Metroen til at reducere biltrafikken, er man nødt til at sætte andre foranstaltninger i værk samtidig. Man kan f.eks. regulere antallet af biler, der kører ind i byen, indskrænke vejarealet, føre en anden parkeringspolitik eller indføre road pricing. Der er flere muligheder,« siger Per Homann Jespersen. »Men metroen reducerer ikke antallet af biler i sig selv, selv om den får flere over i den kollektive trafik. I et område som Storkøbenhavn er der nemlig potentielt mange flere, som gerne vil have bil. Det eneste, der afholder dem, er trængsel og mangel på parkeringspladser,« understreger han. Uddrag fra JP Kbh.

Refshaleøen
De første nedrivninger er nu igang på Refshaleøen, og i de næste 10 måneder skal B & W’s 300 meter lange Gl. Svejsehal på Refshaleøen omdannes til en kulissefabrik. Det Kongelige Teater forventes at overtage kulissefabrikken i august 2005. Luftperspektiv og information om Refshaleøen. Københavns Kommune har desforuden givet tilladelse til, at der kan udarbejdes en lokalplan for blandet bolig og erhvervsbyggeri på Margretheholm. Forslaget til en lokalplan ventes at blive behandlet i Københavns Borgerrepræsentation inden sommerferien 2005. Herefter skal forslaget i høring, inden en endelig lokalplan vedtages.
Hvilken rolle spiller Hovedstaden i Danmarks muligheder for at klare sig i globaliseringen
Copenhagen Economics Aps har for Københavns Kommune, Hovedstadens Udviklingsråd, Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity søgt at besvare spørgsmålet: ? Svaret findes i rapporten "Hovedstaden og globaliseringen - Danmarks strategiske udfordring" offentliggjort i oktober 2004.

Københavns Historie
Absalon, en ny hjemmeside med digitaliserede historiske samlinger om København er undervejs og skulle være klar i 2005. Kbhs. kommune yder 700.00 kroner i tilskud.

En KAB model for Christiania er offentliggjort i december 2004. Slots- og ejendomsstyrelsen forventes at offentligøre deres model i marts 2005.

April 2006:
Der er 63.000 færre ledige kvadratmeter kontor i hovedstadsregionen end for tre måneder siden. Det viser tal fra Oline-Lokalebørs Statistikken per 1. april 2006. I alt er der nu cirka en million ledige kvadratmeter kontorlokaler fordelt på 600.000 i hovedstadsregionen og 400.000 i det øvrige land. Byens tomme huse : Der er bundet tre-fire milliarder kroner i de tomme kontorejendomme i Københavns City, som p.t. udgør et samlet areal på 370.000 kvadratmeter. Hvis blot 25 procent af de tomme kontorer i Københavns City blev ombygget til boligformål, ville det tilføre boligmarkedet 90.000 kvadratmeter, svarende til cirka 700 gode familieboliger. Rapporten "Byens tomme huse" belyser de privat- og samfundsøkonomiske omkostninger ved tomme kontorbygninger og de økonomiske aspekter ved at omdanne dem til boliger. I Københavns Kommune står omkring 370.000 kvadratmetre kontorlokaler tomme - 8% af bestanden - og det er tvivlsomt, om de nogensinde vil kunne udlejes igen som kontorer med tilstrækkelig fortjeneste til ejerne. Konkurrencen fra nye funktionelt indrettede kontorhuse med en attraktiv beliggenhed og bedre infrastruktur er stigende. Rapporten giver en samlet vurdering af det rationelle i at omdanne de forladte erhvervsejendomme til andre formål.

CHRISTIANSHAVNERNET fotos - information - debat - kommentarer