Christianshavnernet.dk/ny - Se Forsiden. Eller her.

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer

Christianshavn

Holmen

Kanalen

Volden

Refshaleøen

Redaktionelt
Forsiden
Nedefra og op

Om os

Meninger

Sideoversigt

Emneoversigt

Fakta

Lyt til DR - P1
BBC
France 24
Aljazeera.com
Christianshavn

Debat forum

Lokaludvalg

Vejviser
Christianshavn

Nyttige adresser

Set & Sket

Opslagstavlen

Presseklip

Sidste Nyt

Fremtiden

Fortiden

Spisesteder

Café

Rendez-Vous

Oversigt

Restaurationer
Café au lait
Bodega
Bistro
Coffee Shops
Take Away
Sandwich Shops
Gøglere &
Musikanter
Smugkroer
Spisesteder
Natkassen
Anonyme Steder

Anmeldelser.


Traditionerne

Boligforeninger

Kandestøberene

Seniorer

Græsrødderne


Markedspladsen

Christianshavn

butiksliv

&

DOMICILER


Nyttige adresser

Vejviser til

Kanalen

Sport

Institutioner mv.

Kalvebod Bastion
Enhjørningens
Bastion
Panterens Bastion
Elefantens Bastion
Løvens Bastion
Ulrichs Bastion
Sophie Hedvigs
Bastion
Vilhelms Bastion
Carls Bastion

Frederiks Bastion

Charlotte Amalies Bastion
Quintus Bastion

Bolværk & Sejlskibe

Brug også

Nyttige adresse

Christianshavns
Travaljelaug
Kontakt os

om

banner reklamer

Christianshavns
Baadudlejning
Christianshavns
Baadforening
Livet i
Kanalen
Skibe på
Holmen
Trafikinformation
Havnebussen

Lystbådehavnen
Lynetten

De ukendte steder
Lirekassens rute
Holmen
Refshaleøen
Kullturpingerne
Nordatlantens
Brygge

Operaen

Christianshavns
Beboerhus

Christianshavns
Bibliotek

Christiania

Ting og Sager

Klunserhjørnet
Køb/Salg/Bytte

Universelle Mødesteder
Seværdigheder
Samtalen med Gud
Christians Kirken

Frelser Kirken

Trossamfund
Mere Finanslov

Filmskolen

Søkvæsthuset

Arkitektskolen

Teater Skolen

DAC
Gammel Dok

Rytmisk Musik

Gymnasiet

Døtre Skolen

Christianshavns
Skole

Rodekassen

Den Sorte
Diamant

Middelgrundens
Vind

Flakfortet

Copenhagen
Airport

Copenhagen
MalmøPort

By og Havn

Øksnehallen

Kulturhavn

La meilleure
façon

de ne pas
avancer

est de
suivre

une idée fixe

Citations du Monde

DGI byen
Copenhagen X


Sidste Nyt

Henvisninger fra Forsiden

Offentligshedsloven 24. april 2013.

§ 24 § 27 og AKTINDSIGT (Politiken) : Den kommende mørklægning af forvaltningen gælder også e-mail og notater, som end ikke kommer i nærheden af Slotsholmen eller af ministerens departement

Aktindsigt. Emnet blev behandlet i Folketinget og af Clement i Debatten på DR 2 den 21. februar 2013. Morten Bødskov kunne bekræfte, at der sker indskræninger i adgang til aktindsigt mellem Ministeren og Forvaltninger. Iflg. flere vil det medføre, at det fremover bliver umuligt for udeforstående - pressen og oppositionen - at forholde sig til magthavernes begrundelser for ny lovgivning, hvor høringer og udtalelser i forskellige forvaltninger kan hemmeligstemples, og modstridende høringssvar kan dermed manipuleres til egen fordel. Men hvem kan finde på det, som Bødskov sagde i debatten.

Socialdemokratiet v/Morten Bødskov i 2010 :

- Jeg har svært ved at se, hvordan den nuværende offentlighed skulle være til skade for lovarbejdet. For mig at se virker det som en søgt forklaring, der skal skærme den siddende regering mod offentlighed, sagde han.
- Jeg har svært ved at forestille mig, at offentlighed skulle kunne forringe lovkvaliteten. Indholdet i den foreslåede paragraf 24 savner for mig at se enhver begrundelse, sagde den daværende retsordfører.

Aktindsigt. Thornings skuldertræk. Artikel i Information den 7. januar 2013. Den venstreorienterede SRSF regering med jyske Morten Bødskov som Justitsminister, vil med en ny offentlighedslov om aktindsigt i ministerielle dispositioner fratage borgerne frihedsrettigheder. Det skal ikke længere være muligt at få adgang og aktindsigt i en ministers dispositioner, og en lov herom forventes fremlagt i februar 2013. Ministeren afviste at deltage i en debat om emnet i DR 2 Deadline lillejuleaften. Loven skal til afstemning i 2013. Læs her.


08. juni 2012. Retsudvalget på Christiania besøg. Et forsøg som blev forsøgt aflyst af Morten Bødskov, som af samme grund har måttet forlade posten som landets Justitsminister i december 2013.


København har et vedligeholdelsesefterslæb på 6 milliarder kroner. Robin Hood på besøg.


20. maj 2012. SRSF regeringens plan om en reform af borgmestervældet er bragt i fare.

SF vil nemlig alligevel ikke være med til en enhedsforvaltning, da det medfører, at de må give afkald på den direkte adgang til embedsapparatet. Det vil centralisere for meget magt hos den øverste borgmester, mener SF. Det gælder for byerne København, Aarhus, Aalborg og Odense. I 2011 da Frank Jensen fulgte op på Ritt Bjerregaards forslag, blev han ydmyget af sine medborgmestre fra R, SF og Enhedslisten. De krævede, at han skulle stoppe sit lobbyarbejde for en enhedsforvaltning, hvilket regeringen ellers var enige om skulle gennemføres. I dag advarer SF’s sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen direkte mod socialdemokraternes planer, som hun frygter kan gøre Frank Jensen til bykonge. »Jeg administrerer min butik, jeg har næsten 50 plejehjem og over 8.000 medarbejdere. Det er ikke bare a walk in the park. Det kræver, at man har hands on i forhold til beslutningerne, og det kræver, at man har en selvstændig dialog med sin administrerende direktør, så man kan eksekvere«, siger Ninna Thomsen. Det koster imidlertid borgerne i København minimum 150 millioner i direkte udgifter, at have dyrebare adminstrative klodser at tackles med. Hertil kommer sikkert en del følgeudgifter. Den socialdemokratiske kommunalordfører i Folketinget, Simon Kollerup, fatter ikke, hvis der ikke kan skabes flertal for enhedsforvaltning: »Ingen ansvarlig politiker på rådhusene eller i Folketinget kan bare se på, at der bliver brugt et meget stort trecifret millionbeløb af borgernes penge på unødigt bureaukrati på rådhusene«. Af et internt notat fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fremstillet i forbindelse med regeringens forarbejde til reformen fremgår det, at der kan hentes 250 millioner kroner om året på at indføre enhedsforvaltning i de fire kommuner. Og det er kun »et forsigtigt skøn«. Politiken.


Trængslen i København en selvskabt plage. Stikprøver af trafikken i København fra 2004 er af Københavns Kommune opregnet til dagens trafiktal, og resultatet er blevet et forvrænget billede af trængslen. Den samme problematik gælder for trafikrenoveringen af Prinsessegade. Lokalplanforslaget Holmen II.

Trangraven. Tællested for trafik til Holmen i 2000 - 2004. I 2013 skal Transgravsbroen (broerne) til Islands Plads sikre en cykelrute.


B+W Grand Ballroom. En ny multievent-hal til koncerter, foredrag, udstillinger og fester med plads til 3.000 til 4.000 stående gæster, eller omkring 2.000 siddende, hvilket er det samme som ny trafik i Prinsessegade. Ifølge en pressemeddelelse skal der afholdes klassiske koncerter, jazz & swing events samt foredrag om diverse emner.

Marts 2012 : Renoveringsforslaget for Prinsessegade blev sendt retur til forvaltning.


Februar 2012 : Renoveringsforslaget for Prinsessegade blev afvist af politiet. Et nyt forslag skal ligge klar den 26. marts 2012, som derefter skal 2 måneder i Høring.
17. november 2011. Københavns Kommune skal behandle et forslag, som skal legalisere salget af hash i København. Et forslag om salg af hash, som Justitsministeren i maj 2012 endnu engang tilbageviser.
11. november 2011. Frank Jensen (S) vil i næste uge ramle ind i sit første større nederlag, når en samlet Borgerrepræsentation minus DF kræver, at han stopper sit arbejde med at samle den administrative magt. Regeringen arbejder for tiden på et forslag som skal reformere bystyret i de store danske byer for at gøre byernes ledelse mere effektiv, et forslag som Frank Jensen støtter.

November 2011. Den nyvalgte S-SF-Radikale regering vil ændre på borgmesterstyret af København, og det vil sætte byens borgerlige mindretal udenfor døren. Det kan ingen vist være i tvivl om. Vi følger udviklingen på siden de politiske kandestøbere.
Slut med Magasinet København. Københavns Kommune synes ikke, at ville gøre en sag ud af SF Borgmester Bo Asmus Kjeldgaards boligsvindel, og nok engang må borgerne stå med uforrettet sag. Det har tilsyneladende fået afløseren på posten Ayfer Baykal (SF), iflg. Bladmagasinet København, til : citat fra afslag på støtte 9. september,

Heri står dog blot en kritik af, at Magasinet KBH sidste år kritiserede borgmesterens forgænger, Bo Asmus Kjeldgaard, også SF, og en erklæring om at kommunen ikke var det økonomiske grundlag for Magasinet KBH.

  • 4.10.2011 - Ny bro skal binde Teglholmen og Kongens Enghave sammen med Sluseholmen.
  • 4.10.2011 - 14 parkeringspladser på Trangravsvej nedlægges.
  • Daniscos hovedsæde er solgt til Dupont, som forventes at ville sætte bygningerne til salg.

Olafur Eliassons bro skal stå klar i sommeren 2012, og skal forbinde Christiansbro med kajarealet ved DDS.

Bycyklen forældet. Ny betalingsmodel kan forventes i 2013.


25. august 2010. På Christianshavn er udstedt 1623 beboerlicenser, men der er kun optalt 1249 registrede p-pladser, hvor mange af p-pladserne endog i lange perioder er optaget af anden aktivitet.

22. juni 2010. En eventuel kommende S-SF regering vil sikre bompengeafgifter på milliarder til Kbh.

03. maj 2010. P-taksterne i Indre By hæves fra 29 til 45 kroner i timen. Beboerlicensen koster 690 kroner i 2010.

Maj 2010. Demonstration for fri hash i kølvandet på, at flere fra HA er anklaget for likvideringen på Refshalevej, som ifølge politiet var et internt opgør mellem de forskellige grupperinger inde på Christiania.
April 2010. Renhold af fortove er overgået til Københavns Kommune. Beboerne betaler kommunen over huslejen. B gader koster 100 kroner pr. m2, udregnet pr. matrikel. A gader er noget dyrere.

29. marts 2010. Minibusserne i København koster et kommunalt tilskud på 58,- kroner pr. billet.
I forbindelse med en aktion torsdag den 25. marts 2010, hvor Pusher Street skulle være blevet savet istykker af politiet, er trafikken endnu engang gået i total hårdknude, men er hashhandelen andet end et symbol på frihed låst fast i lænker? Politiken skriver, at politiet fandt kun 600 g under razziaen, hvilket jo dybest set betyder, at over en kam holder christianitterne hånden over dybt kriminelle aktiviteter. Det omgivende samfund er dem totalt ligegyldigt!
Marts 2010. Det viser sig at Borgmester Bo Asmus i sin tid som borgmester for Børn og Unge akkumelerede et underskud i forvaltningen på + 300 mio. kroner. Hvordan mon det kommer til at gå i TMF ? Pengene er i hvert fald ikke gået til snerydning af de Christianshavnske gader. Den var i vinteren 2010 nærmest ikke eksisterende.
Kommunevalget 2009. 427940 stemmeberettigede, men kun 232906 stemte. Stemmeprocent 54,4%. Se resultatet for København. Resultat Christianshavns Skole. Se hvem der blev valgt, og tallene for 2005. SF på Frederiksberg ville ekskludere deres topfigur for at samarbejde tværpolitisk. Det må give stof til eftertanke.
Bydelsplanerne for Østerbro, Vanløse og Valby blev godkendt af Borgerrepræsentationen d.10. juni 2009. De resterende bydelsplaner arbejdes der med i følgende perioder: Maj 2009 - September 2010: Bispebjerg, Kongens Enghave-Vesterbro, Amager Øst samt Amager Vest. September 2010 - November 2011: Nørrebro, Christianshavn-Indre By samt Brønshøj-Husum.
P4 København skriver:

Til kamp for stillevej - 03. mar. 2009 08.34 København
Hensynsløse bilister og skolebørn. Det er en utryg kombination, mener mange beboere på Christianshavn, der til morgen gik på gaden for en mere trafiksikker Prinsessegade.

Her drøner bilerne bare afsted, og bilisterne parkerer, hvor det passer dem. Derfor kræver de lokale, at Prinsessegade laves om til en stillevej med trafikreguleringer og en bussluse på Holmen.

Ifølge Anja Clausen, der er formand for skolebestyrelsen på Christianshavns Skole, er det helt nødvendigt at få farten ned: - Når børnene skal til og fra skole, er de bange og utrygge, og tør ikke gå over gaden. Bilerne stopper ikke for dem, så derfor er det nødvendigt, at få farten ned. Det kan blandt andet ske med flere vejbump, en bussluse og en hastighedsbegrænsning på 30 kilometer i timen, siger Anja Clausen.

Kan vi have tillid til trafikminister Lars Barfod efter sagen om en metrostation på assistenskirkegården? Københavns Kommune vil nu udarbejde lokalplanforslag for de ny metrostationer.


By og Havn dvs. Ørestad, metro mv. er i dyb gæld, hvilket risikerer at problematisere finansieringen af metrocityringen. Søg By og Havn på Ingeniøren.dk.
4. juni 2009. Gadefestivalen Distortion terroriserede for en stund flere gader på Christianshavn onsdag aften. Man undres over, hvad der får folk til på den måde umotiveret, at ødelægge andres privatliv! Det forlyder, at andre bydele har indgivet massive protester.

12. maj 2009. SF borgmester sættes langt om længe under administration af samtlige partier i BR. Blev hådrt straffet ved kommunalvalget 2009.
Politiken skriver den 14. marts, at By og Havn har vendt på en tallerken, og By og Havn er nu parate til at underkende fredningsbestemmelserne i Christianshavns Kanal for at tillade Husbåde på kajpladserne.
Nedtagningen af hashboderne i Pusher Street udråbes til at være årsag til de igangværende bandekrige.
Står Socialdemokratiet med Ritt Bjerregaard i spidsen foran et katastrofevalg i København? Ifølge EB stormer SF frem, og samtidig spøger et advokatsalær på 35.000 kroner i en personsag om tilsmudsning af Jesper Schou Hansen fra V, som skulle skulle være betalt af skatteyderne.
18. februar 2009. Jette Bergenholz-Bautrup har været illoyal, siger gruppeformanden for Socialdemokraterne i BR. På sin side anfægter Jette BB den manglende ytringsfrihed og Ritt Bjerregaards magtvælde, hvilket naturligt tilbagevises. Jette BB er som det fjerde medlem i socialdemokratiets gruppe under Ritt blevet dumpet ud af gruppen. Spøgelset bollige boliger på Kløvermarken kan være en af de årsager som spiller ind, da Jytte BB er imod dette byggeri, og dermed på linie med mange københavnere på Amager i dette spørgsmål.
Kløvermarken. Finn Rudaizky vil have Ritt Bjerregaard til at svare på, om hun vil tage initiativ til, at der bliver lavet en ny risikovurdering, som opfylder de krav, der normalt gælder for risikovurderinger af anlæg af den type, som er etableret på Prøvestenen. Amagerbladet.
31.01.2009. Endnu en skudepisode på Christianshavn. En 22 årig sagesløs mand fra Frederikssund blev beskudt og ramt af 2 skud i sin bil på Refshalevej tæt på Den Grå Hal efter at have handlet hash. Der blev affyret i alt 10 skud, men han undslap af Prinsessegade til Torvegade / Strandgade krydset. Manden blev ramt i låret og er uden for livsfare, men det anses for lidt af en tilfældighed, at de slap med livet i behold. Motivet er ukendt og er formodentlig en "fejltagelse". Det kan nok ikke forventes at christianitterne løser gåden.
Billige boliger kan ikke blive billige som følge af statstilskuddet er for lavt til byggeomkostninger og grundkøb. Pia Allerslev fra Venstre støtter op bag kravet om flere almene boliger i København, da mange københavnere ikke har en indkomst som kan betale de boliger som står tomme.
Valgkampen 2009 begyndt. Ritt Bjerregaard erstatter nu løftet fra valgkampen i 2005 om billige boliger til 5.000 kr. i månedlig husleje med et nyt, en 8 pkts. plan om billige boliger og blandede boligformer.
Spildevand fosser ud i Stadsgraven ved Christianiabroen. Politiken.
Christiania har den 17.10.08 natten igennem belastet den øvrige bydel med høj musik og ødelagt nattesøvnen for tusindvis af mennesker. Christiania og musikkoncerter: Debatten
Amager Strandvej til lufthavnen er genåbnet for trafik i fuldt omfang.
Klaus Bondam mener, at København står overfor en række alvorlige udfordringer, som han føler, han i trafik og miljø er den bedste til at løse.
Fire mødelokaler på Rådhuset med dyr design til mange millioner har fortrinsret for elendige toiletforhold.
September 2008: Operaen har på det seneste oplevet en kraftig tilbagegang i besøgstallet og samtidig vil De Radikale, SF og EL skære i tilskuddet til driften. Nyhedens interesse har lagt sig, og adgangsvejen (e) er besværlig. Ritt Bjerregaard ønsker at fortsætte driftsaftalen med Staten.

CHRISTIANIAS TILBUD TIL STATEN 8. SEPTEMBER 2008
Således besluttet på Christianias Fællesmøde 8.september 2008:

Christiania-Fonden (og SES afslag):

Christiania-Fonden stiftes endeligt med den nødvendige grundkapital. Udkast til vedtægter for Christiania-Fonden har tidligere været behandlet på Christiania, og er forhåndsgodkendt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Christiania-Fonden kan således stiftes indenfor en meget kort tidsfrist i forbindelse med en anmodning om stiftelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Christiania udpeger 11 medlemmer af bestyrelsen, heraf 5 med bopæl på Christiania. Staten kan afvise et eventuelt bestyrelsesvalg, men kun på baggrund af konkret vurdering af manglende kompetence til bestyrelseserhvervet. Christiania-Fonden indtræder i lejeaftaler vedrørende de sociale, kulturelle og erhvervsmæssige arealer på vilkår som fastsat i ”Den blå aftale”. Lejeaftalen træder i kraft pr. 1. oktober 2009 med opsigelsesvarsler som i ”Den blå aftale”, dog således at 30 års løbende opsigelse tilstræbes. Christiania-Fonden og Staten sikrer, at de nødvendige forhold for lejekontrakterne er til stede og iværksætter de nødvendige tiltag herfor, således at disse forhold er afklaret senest pr. 1. oktober 2009 eller evt. tidligere. Christiania-Fonden er lejer af alle arealer under selvbyggerhusene og fremlejer disse til de enkelte christianitter, eventuelt via de på Christiania enkelte værende områder. Christiania-Fonden er operatør på alle fællesarealer på Christiania således at forstå, at drift og vedligeholdelse varetages via fonden og dermed Christianias institutioner. Fondens drift etableres, således at initiativrollen tilfalder Christiania, dog således at fonden ikke forhindres i at træffe lovbestemte beslutninger eller beslutninger i henhold til indgåede aftaler.

Boliger: Lejemålene i Statens fredede bygninger lejes af Christiania-Fonden og videreudlejes til christianitterne, eventuelt via de på Christiania værende områder. Vedrørende renovering af de fredede bygninger tilstræbes det, at Christiania i et samarbejde med Staten forestår dette arbejde med udgangspunkt i bæredygtige principper. Statens øvrige boliger udlejes på samme vilkår til Christiania-Fonden, hvis ikke der indenfor en frist på 1 år opnås aftale om en anden disponering af boligerne. I perioden frem til 1. oktober 2009 forsøger parterne at indgå en købsaftale inkl. en renoveringsaftale, som sikrer et gennemskueligt nødvendigt renoveringsforløb efter faglige bæredygtige principper. De i ”Den blå aftale” afsatte støttepenge til nuværende christianitter indgår i en fremtidig renoveringsaftale. Såfremt Christiania skal disponere over boligerne via en lejeaftale med fonden aftales der nærmere vedrørende renoveringsopgaverne, alt i overensstemmelse med ovennævnte. Lejeaftalerne træder i kraft 1. oktober 2009 med opsigelsesvarsler som i ”Den blå aftale”, dog således at 30 års løbende opsigelse tilstræbes. Christiania kan uddelegere alle drifts- og renoveringsopgaver til områderne og eventuelt til den enkelte brugsretsindehaver både for så vidt angår boligerne og de kulturelle, sociale og erhvervsmæssige arealer. Christianias princip er, at de christianitter, der kan yde en indsats, skal stå til disposition herfor, men de, der ikke kan, skal have den nødvendige hjælp for at kunne opretholde boligsituationen på Christiania. Tilskudsmidler til renoveringen fastholdes som fastsat i ”Den blå aftale” med de nødvendige tilretninger i henhold til ovennævnte. Lejeloven finder anvendelse for aftalerne, ligesom de for lejer i ”Den blå aftale” fastsatte begunstigende forhold fastholdes.

Anvisning af boliger / Indflytningsregler: Christiania er enig i, at anvisningen af boliger skal ske via en åben, gennemskuelig og retfærdig proces. Christiania administrerer via Christiania-Fonden/lejer anvisningsretten på Christiania via en uddelegering til områderne. Det sikres ved uvildig kontrol, at kravene om en åben, gennemskuelig og retfærdig anvisning overholdes. Det er Christianias ønske at sikre et tilknytningsønske til Christianias værdier for de beboere, der skal flytte til Christiania, men man er samtidig enige i, at dette skal ske ud fra principperne om en åben gennemskuelig og retfærdig anvisningsprocedure.

Nybyggeri/byggefelter: Christiania-Fonden tildeles forkøbsret til alle byggefelter på Christiania til markedspris, dog aldrig til en pris højere end den oprindelige udbudspris (pl-reguleres). Det maksimale etageareal i henhold til ”Den blå aftale” må ikke overskride 19.900 etagemeter, og med en maksimal byggepligt indenfor 8 år på 8.000 etagemeter og yderligere 2.000 etagemeter indenfor 10 år. Forkøbsretten gælder i 10 år fra den 1. oktober 2008 at regne samt i forbindelse med efterfølgende fremtidige salg. Principperne i ”Den blå aftale” vedrørende bæredygtigt byggeri, omfattende selvbyg og medbyg, opretholdes.

Volden: Christiania tiltræder at et begrænset antal boliger og bygninger på voldanlægget (Volden, Dyssen og Skoven) flyttes eller erstattes hvis det skønnes nødvendigt, dog således at der ikke bliver tale om en reduktion af brugsrettighederne på Christiania, hvilket reelt betyder, at alle beboere oppebærer en brugsret, som dog ikke er eksklusiv. I forbindelse med udarbejdelsen af omstruktureringsplanen på Volden inddrages de brugere, som bliver berørt af flytningen af de påtænkte boliger og bygninger.

Udgifter og planforløb aftales parterne imellem. Den løbende drift af Volden forestås af Christiania via Christiania-Fonden efter principperne om brugerindflydelse, som drøftet i forhandlingsforløbet. Renoveringen af Volden indgår i ovennævnte aftale.

Driftsenheder på Christiania: Moms- og skattemæssige forhold vedrørende Christianias fælles driftsaktiviteter varetages af Christiania via Christiania-Fonden og Christianias institutioner, og der forsøges etableret bloktilskud vedrørende de støtteberettigede aktiviteter på Christiania, herunder de sociale og kulturelle institutioner.

Fredning: Christiania anerkender at fredningsloven også gælder på Christiania. Christiania ønsker fortsat at indgå i et samarbejde med relevante myndigheder og foreninger vedr. vedligeholdelse af bygninger og arealer, såvel udviklingen af en dynamisk fredning af de ældre historiske lag på Christiania, således at samspillet med det udviklingsorienterede og eksperimenterende Christiania, sikrer alle historiske lag til glæde for fremtiden.

Sikring af brugsrettigheder (amnesti): Ud fra et åbent gennemskueligt og retfærdigt bedømmelsesgrundlag tildeles i videst muligt omfang brugsrettigheder til de på Christiania værende brugere, som er tilflyttet Christiania indenfor den periode, hvor man har forhandlet en samlet løsning på Christiania.

Ressourcer til implementering: Der aftales nærmere vedrørende et økonomisk rimeligt implementeringsforløb.

Afslutning: Christianias tilbud til Staten afklares for så vidt angår bygningerne på Volden, Dyssen og Skoven indenfor den 19.09.08. Christiania har nedsat en arbejdsgruppe, som vil kunne varetage den fortsatte dialog og proces omkring husene på voldanlægget mm. Endeligt plangrundlag skal tiltrædes af de berørte Christianitter. Christiania vil herefter hæve den kollektive retssag, som forligt. Der vedlægges 2 dokumenter om Agenda 21 på Christiania, til orientering.

Henvendelse rettes til Christianias kontaktgruppe og advokat Knud Foldschack


Rudaizky går til DF
Det ny Helgoland. Det Kolde Gys er flyttet ind.
Cykelruten fra Holmenbroen til Kløvermarken via Christiania anslås at koste 20 mio. kroner. Den skal indarbejdes i Christiania lokalplanen, gå via Dyssebroen til Kløvermaken og måske Upplandsgade, og anlægges i 2008 - 2010.
Mand uden for livsfare efter knivoverfald på Christiania
Sofie Badet. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i enighed [8. maj 2008], at der også i 2009 til 2011 afsættes midler til driften. En ansøgning om 2,85 mio. kr. til renovering og udbygning af badet indgår i de kommende forhandlinger om budget 2009.
Cykelrute side om side med gangstien langs søerne vedtaget.
Amagerbrogade skal være bilfri, men hvem handler længere dér! Det viste sig at være en aprilsnar, en nyhed som mange opfattede som korrekt.
Nyt overfald i Bådsmandsstræde ud for Christiania natten til fredag den 14. marts. En gennembanket person kørt på hospitalet.
lldspåsættelse af en fastmonteret affaldscontainer natten til den 27. februar i Brobergsgade. Brandvæsnet fik dog hurtigt slukket, og containeren er nu fjernet.
Kommunen ejer 55% af Arealudviklingsselskabet I/S sammen med Staten 45%. Arealudviklingsselskabet I/S har fra det tidligere Københavns Havn A/S overtaget havnevirksomheden og udviklingen af havnens arealer. Se By og Havn. Endvidere har selskabet overtaget udviklingen af Ørestad samt gælden i Ørestadsselskabet I/S. Kommunen ejer 50% af metroselskabet I/S 50 % sammen med staten og Frederiksberg Kommune, som ejer henholdsvis 41,7 og 8,3%. Begge selskaber havde underskud i første kvartal 2008.
Skaderne efter kampen om Ungdomshuset er opgjort til 144 mio. kroner. Nu vil Fonden bag, som skal stå for driften af det nye ungdomshus, ikke betale depositum og husleje.......
Refleksioner. Det er slet ikke København som interesserer Ritt Bjerregaard, det er hendes image: Søren Pind forlader københavns politikske scene.
Hashandelen er under pres. Det viste de seneste sammenstød med politiet, som startede den 2. april, da en civil betjent dræbte en "kamphund" i forbindelse med anholdelse af to formodede hashhandlere. To betjente måtte flygte, og deres hundevogn blev derefter sat i brand og skubbet ned i stadsgraven på Refshalevej. Ud på natten startede nye voldsomme uroligheder. Først blev der udøvet omfattende hærværk mod Vestergaard Møbler i Torvegade og derefter udløste bål, barrikader og bomber et inferno med krigslignende handlinger til følge i Prinsessegade.
Der har ikke før været så mange danskere mellem 60 og 64 år som nu. Den 1. januar 2008 var der ifølge Danmarks Statestik 374.291 danskere mellem 60 og 64 år eller 51 pct. flere end for 10 år siden. Den 1. januar 2008 var 303.797 danskere mellem 20 og 24 år, 15 pct. færre end for 10 år siden. Ved årsskiftet var vi 5.475.791 personer i Danmark. Det er en stigning på 3,4 pct. på 10 år.
Ritt Bjerregaard ude i nyt korstog mod hendes parti Socialdemokratiet. Hvorfor? Ja det er uklart. Måske det er trafikken! Den 10.01.2008 offentliggjorde Infrastrukturkommissionen deres endelige rapport. En midtvejsrapport blev udgivet allerede i august 2007 med forslag om havnetunnel, flere indfaldsveje til hovedstaden, flere ringveje, mere metro og forslag om en letbane fra Lyngby til Avedøre. Rapporten møder kritik fra flere sider bl.a. fra en af kommissionens egne medlemmer Bent Flyvbjerg, trafikforsker ved AUC.
18.12.2007 500 p-pladser ved Kvæsthusbroen giver næppe mere trafik. Tværtimod vil den fjerne trafik fra de snævre gader samt en del forurening. Trafikforsker til Børsen. 24.01.2008: Kommunen fastholder deres NEJ til et P-Hus.
Metropolzonen. Et af de mere visionære forslag har set dagens lys. Flyt Tivoli til Ørestad. En park indrettes fra Hovedbanen til Rådhuspladsen og H.C. Andersens Boulevard graves ned under jorden. Kan det gøres meget bedre?
Nyt bandeopgør i Prinsessegade. Lørdag den 17. nov. 2007. Ved et rent lykketræf overlever den 17-årige dreng det skuddrama der udspillede sig på Christianshavn mellem pakistanere i går fredag. Skyderiet foregik ved og i kiosken på hjørnet Sankt Annægade og Prinsessegade, da to gerningsmænd affyrede ti skud mod en mand, der havde været inde i kiosken. Han flygtede tilbage til kiosken, hvor skyderiet fortsatte, og en kvinde og et barn måtte smide sig på gulvet for at undgå at blive ramt. Kioskejerens 17-årige søn befandt sig i butikslokalet, og han blev ramt i brystet. Skyderiet har baggrund i en strid mellem pakistanske indvandrerbander fra Greve/Hundige-området, oplyser politiet. Bydelen var i en længere periode afspærret.
I forbindelse med metro cityringens etablering er det under overvejelse at fjerne HT terminalen, og ved helt at fjerne den samtidig omlægge og flytte det centrale trafikknudepunktet.
Amagerbrogade spærret for gennemkørende trafik. Det vil sige forsøget blev stoppet, da man havde glemt at informere deltagerne i projektet om det.
Københavns Kommunes p-hus strategi (sardindåsemodellen red.) synes at være slået fejl. Der er simpelthen ikke penge til projektet som bliver langt dyrere end beregnet, og Klaus Bondam er nu i et offentligt slagsmål med socialdemokratiet på Rådhuset. I dag 24/24 betaling dvs. nattakster for parkering i p-zonerne.
Ritt Bjerregaard afviser, at brug af 850.000 kroner på design er, at frådse med borgernes penge. Ifølge JP har hun en forpligtigelse til at indrette sit kontor på en luksuriøs facon, som modsvarer bygningens standard.

STEMMEPCT. OG MANDATER 13.11.07
Landsresultat
Antal stemmer
Valg 05
Socialdemokratiet
25,5 (45)
881.937
25,8 (47)
Radikale
5,1 (9)
177.240
9,2 (17)
Konservative
10,4 (18)
359.228
10,3 (18)
SF
13,0 (23)
451.295
6,0 (11)
Kristendemokraterne
0,9 (0)
30.111
1,7 (0)
Dansk Folkeparti
13,8 (25)
478.655
13,3 (24)
Venstre
26,3 (46)
908.877
29,0 (52)
Ny Alliance
2,8 (5)
96.852
0
Enhedslisten
2,2 (4)
74.670
3,4 (6)
Nordatlantiske mandater
4
-
4

En brand i en opgang i Andreas Bjørnsgade ud mod Bodenhoffs Plads i april 2007 har total ødelagt en række lejemål. Det er det andet forsøg på brandstiftelse ved at antænde aviser i opgangen på kort tid. En række beboere er blevet genhuset og det forventes at tage op imod et år at renovere den formodentlig påsatte brand.


Ungdomshusets nedrivning.

Christianshavn blev i sidste uge mindst 8 biler færrer. Prinsessegade 5. marts. En rolig nat overvåget af politiet. Morgenvisit på Christiania. Ungdomshuset genopstået i second life.

Politiken skriver 4. marts, at Christiania officielt tager afstand fra volden. Nu er det sådan, at demonstrationer ofte udgår fra Christiania. Et optog i fest og farver spadserer ud, som så ved hjemkomsten ud på aftenen eller natten slutter af med bål, brand i Prinsessegade. Bål og brand laver ikke sig selv, og når politiet dukker op er flugtvejen velkendt. Det man kan konkludere er, at afslutningen bliver værre og værre for hver gang, og dette opgør var stensikkert ikke det sidste af slagsen. Aktivisterne bliver erfarne og er stadig dygtigere. Rektor på Christianshavns Gymnasium sidder med ved bordet i foreningen Christianias Naboer. Dem hører man ikke meget til i disse dage, og det til trods hans skole er raseret. At skolen ikke er raseret skyldes kun den er omkranset af pigtråd. Sandheden er, at Christiania er dybt splittet, og det bør de christianshavnerne som udtaler sig på en bydels vegne, snart begynde at forholde sig til.

Den 4. marts mellem kl. 03 og 04 var ikke kun Prinsessegade men hele Christianshavn lukket af for trafik. Det var forbudt for fodgængere at gå længere end til Bådsmandsstræde. Politiet på stedet kunne ikke give nogen nærmere forklaring, men et par venlige sjæle på torvet ved Gate Eleven kunne oplyse, at en eller flere biler tidligere på aftenen var brændt af i Prinsessegade. I Brobergsgade, som dagen forinden havde været åstedet, holdt ikke en eneste bil parkeret. En hollændervogn observerede situationen på Bodenhoffs Plads. Om flugtvejene via Refshalevej og Holmen stod åbne vides ikke. Det har senere vist sig der var optøjer ved 03-tiden, hvor en bil i Prinsessegade blev afbrændt.

Ved to-tiden om natten den 3. marts blev 3 biler på stribe afbrændt i Brobergsgade med fare for ildspåsættelse af lejlighederne i Hjerterdame. Flere andre biler blev beskadiget. Formålet var tydeligvis at spærre adgangsvejene til Christiania. Der blev antændt et stort bål i Prinsessegade ved Nobelsfabrik, som dér holdt politiet tilbage ved Frelser Kirken. Der lød kæmpemæssige brag fra krysanthemum-bomber, og en skulle have fået revet sin hånd af under øvelsen. En enkelt hollænderbil havde ved to-tiden bevæget sig ind i området langs kanalen til Bodenhoffs Plads for at observere. Ved skolen blev bagvejen som sædvanlig sikret med bål. Der er åbenbart ikke mangel på materialer! Og der var spredt partisansøm og knuste flasker ud på vejbanen i flere gader. Christianshavns Gymnasium, ikke mindst Nobels fabrik, blev raseret kort efter, ligesom Vestergaard Møbler i nattens løb fik smadret facadevinduerne. Ifølge ejeren var der skader for 1 million kroner. Til alt held var der langt færre biler parkeret i gaderne end på en almindelig hverdag.

Urolighederne startede allerede den 2. marts omkring kl. 19.00. Der blev antændt flere bål i Prinsessegade, som udløste kampe mellem politi og aktivister natten igennem. Fortove blev ødelagt og brosten revet op. Det flød med affald i og omkring Prinsessegade, og mindst 4 biler blev afbrændt den første nat. På andendagen er en sporadisk oprydning overstået først på eftermiddagen, men nye uroligheder i bydelen venter om hjørnet.

Se også billederne fra december.


MarmorKirken.

En metrostation skal placeres i Store Kongensgade tæt op ad Marmorkirken. Her skal tunnelrøreme løbe i 25 meters dybde og det kræver omfattende anlægsarbejder tæt på Frederrikskirken også kendt som Marmorkirken. Kirken frygter for rystelserne da disse risikerer at kirken slår revner, som i værste fald kan ødelægge kirkens fundament. Kirken er funderet på solide egetræsplanker, der står i vand, og fundamentets areal er større under jorden end over jorden. Hvis vandstanden dér falder risikerer fundamentet simpelthen at rådne. Der frygtes også for andre skader på fundamentet, samt for rystelserne i sig selv ikke mindst om kuplen kan holde til dem. Kirken ønsker derfor nye vurderinger og helst stationen fjernet fra kirkens nærområde.

Marmorkirken blev påbegyndt i første halvdel af 1700-tallet, hvor man lavede en træpæleværksfundering, der passede til den udformning, som man syntes, at kirken skulle have. I mellemtiden døde arkitekten, Nicolai Eigtved, men det lykkedes ham at overbevise Kong Frederik V om, at bygningen skulle udføres i massiv marmor. Det er helt unikt i verden, for normalt murer man op og beklæder det med marmor ud- og indvendigt. Men Frederikskirken består af massiv marmor med knas-fuger uden mørtel imellem. Læs også Havnetunnel og Metro Cityringen.


Berligske Tidende den 13. november 2006:

"Operaen i dag er reduceret til lige præcis det, der ikke var meningen - nemlig et sted, der bare ligger og venter på, at der spilles 220 forestillinger om året - resten af tiden ligger den stinkende død og fuldstændig lukket," Der er dage, hvor der ikke kommer en sjæl forbi, og Operaen dør som kulturinstitution, hvis ikke de trafikale adgangsforhold til operaen forbedres, siger teaterchef for Det Kongelige Teater, Michael Christiansen, om operaens fremtiden.

Kommentar. Gælder det kløvermarken eller en cykelsti langs med søerne er der ingen smalle steder. Der udarbejdes ligefrem kommunale opinions-undersøgelser, som skal understøtte den politiske proces. Men ikke i denne sag, som er holdt hemmelig, hvilket giver anledning til eftertanke. En bro på dette sted er mildest talt ikke den mest optimale løsning, men det er ingenting heller ikke. En bro vil kunne afhjælpe adskillige tusinde cyklende christianshavneres, og ama'r kaneres adgang til byen, hvilket en pendul færge næppe vil, for hvem andre end lige Operaens publikum vil bruge den på dette sted. Grundlæggende mangler der en debat om, og en snarlig løsning på, hvordan man løser de tiltagende kaotiske trafikproblemer på Christianshavn, Holmen og Amager, problemer i hastig vækst i takt med udbygningen af området.


Børne og ungdomsborgmesterens forvaltning i København har under EL og SF haft et overforbrug 1/2 milliard kr. Samme SF forvaltning har anvendt 2 mio. kroner af skolerenoveringspenge på renovering af eget borgmesterkontor.

København nedlægger 1000 parkeringspladser og inviterer til dialogmøder om Byrum. Anlæggelse af andre 1000 pladser i metropolzonen udskydes eller droppes.


Næste rekreative område, som står for fald i Indre By efter Kløvermarken er en cykelmotorvej langs med søerne. Københavns Kommune har lavet en rundspørge: 68% af de som bruger stierne langs med søerne er imod en cykelsti. 3000 underskrifter afleveret. Det kommer ikke Klaus Bondam ved. De som ikke bruger området synes nemlig en cykelsti er okay.


Bommen atter engang ned for indførelse af bompenge. Nu er bompenge en lappeløsning på en utilstrækkelig infrastruktur, hvis provenu vist iøvrigt skulle bruges til at udbedre alt andet end infrastruktur, så man må spørge sig selv om, hvornår ansvarlige politikere vil gøre noget ved problemet. Livskvaliteten for københavnere er hastigt på retur, og så er det sådan set ligegyldigt om man er for eller imod det ene eller det andet. Uglen.

Der står ingen steder i aftalen, at der skal være 2000 boliger, og det skal være BIGs projekt. For at ingen skal være i tvivl så vil vi holde os til aftalen og allerede nu kan jeg sige, at vi afviser BIGs projekt. Det er helt og aldeles uegnet på den grund. De kan bygge det i Ørestad hvis de selv synes det er så lækkert”, siger Jesper Schou Hansen.

Billige boliger »Der etableres ingen fælleslokaler, vaskerier og legepladser. Herved opnås besparelse på både anlægsudgiften og den efterfølgende drift og vedligeholdelse,« hedder det i notatet, der beskriver, at beboerne for egen regning efterfølgende kan lave en sandkasse, hvis de får lyst. JP.

Ørestadsselskabet får permanent forhøjet billetskud til metrodrift.


Kløvermarkens dage synes talte.

Kløvermarken blev af de Radikale S + SF i København oprindelig udset til et område for billige boliger. Billige boliger bliver der næppe plads til mange af, hvis regnestykket skal finansieres af andels- og ejerboliger, men tanken om at opføre en mur af boliger lever i bedste velgående. Martin Geertsen fra V udtalte i maj 2007: Et grundsalg vil give kommunen omkring 1/2 mia. kroner. Udgifterne til trafiksanering, skoler og institutioner mv. vil koste over 1/2 mia. Der er ikke taget højde for, hvad brugerne af Kløvermarken skal gøre i en forventelig flerårig byggeperiode. Billige boliger.

Kløvermarkens dage som et rekreativt grønt fristed kan være talte. Ritt og Klaus insisterer på der skal bygges 3000 billige boliger på området. Forslaget blev ellers inden mødet i kommunen den 7. juni i første omgang taget af bordet, men på trods af et politisk nej ville Ritt Bjerregaard ikke opgive tanken. SF har dog hen over sommeren valgt at følge de mange beboerprotester, og forslaget er i sin nuværende udformning i august 2006 derfor faldet. Et nyt forslag fra Ritt Bjerregaard skulle være på trapperne. TV Lorry oplyser den 11. august, at 5 x 5 projektet synes at være udskudt.September 2006. Kløvermarken halvveres (Politiken artikelsamling). SF bøjer sig og er parate til, at bygge billig beton på Kløvermarken. Et af Amagers mest rekreative områder, helt tæt på det centrale København synes hermed, at forsvinde for evigt. 2000 boliger skal der bygges, og efter alt at dømme bliver der tale om et overvejende antal af ejer- og andelsboligheder til markedspris. De skal finansiere et endnu ukendt antal (JP) boliger på 100 m2 til 5000 kr./md. Blandt københavnere generelt er der stor opbakning bag projektet og et budgetforlig indgået for 2006-2007 udsletter da i teorien også området. Det kommer ikke Ritt Bjerregaard ved, at der lokalt er modstand mod projektet, hvor i mod Venstre afviser, at BIG kan bygge den skitserede randbebyggelse.

Kommentar: Christianshavnernet tror ikke på, at 2000 billige boliger, og det må forventes, at der bliver tale om en nærmest monumental mur af billige boliger, kan forenes med rekreative aktiviteter på Kløvermarken. Dertil kommer, at infrastrukturerne i området er helt utilstrækkelige, trafikken er i dag periodevis brudt sammen, og konstruktionen med leje, eje- og andelsboliger giver fra dag 1 anledning til indbyrdes splid. Splid mellem beboerne indbyrdes, og beboerne vs de 10 fodboldklubber og sportsudøverne. Hvis man endelig skal bygge beton på Kløvermarken burde det være en stor, super moderne skole til afløsning for de nedslidte skoler på Christianshavn og Amager. Skolerne skriger på rekreative arealer til sportsudøvelse, sikker skolevej mv. og samtidig henligger de i reglen ubrugte og øde efter kl. 14.00 og i weekender. Hermed vil Kløvermarken i det mindste opfylde en blandt de lokale efterspurgt funktion, for hvilken ide er der egentligt i, at forfordele nogle udvalgte med en billig bolig, mens andre skal betale den fulde pris.

Ny kommunal side på nettet om billige boliger.

Berlingske Tidende skriver ISO skal omdannes til lavprisvarehus indenfor 1 år. Kunderne kommer kun en gang om ugen, hvorfor konceptet skal ændres. Måske lavpris, måske et samarbejde med et udenlandsk Brand. ISO er på mange måder christianshavnernes eneste nærbuktik, som i de sidste mange år har mistet status, som følge af den førte politik. Butikken kan med den rigtige politik, ikke mindst pga. den attraktive beliggenhed, nemt genvinde det tabte terræn, for der er mangel på fødevarebutikker med andet end hakket okskød i området. Er i dag - sommeren 2007 - en Super Best.

Kommuneplanen om Kløvermarken:

Kløvermarken, Forlandet og Refshaleøen er i kommuneplan 2005 (se kapitel 3 side 24) udlagt som perspektiv område, som først skal udvikles efter 2017. Dele af Margretheholmen kan under visse omstændinger bebygges inden 2011. Klik dig videre, og download kommuneplanen.

"Der bliver begået magtfordrejning, så det klodser i Københavns Kommune. Det er så glas klart ulovligt, at jeg godt forstår, hvis embedsmænd tager deres gode tøj og går. I Venstre har vi også nægtet at støtte flere lokalplaner om billige boliger, fordi det er indlysende, at der bliver anvendt magtfordrejning - og vi har intet ønske om at stå i Københavns byret og bortforklare hvorfor loven brydes”, siger Venstres ordfører Jesper Schou Hansen. Læs weblog.

Jyllands-Posten: Billige boliger projektet synes at være på kant med lovgivningen, men Klaus Bondam afviser at have kendskab hertil.

JP: Studehandler synes af være vejen frem for billige boliger.

Til JP til siger Mette Frederiksen: De politiske metoder for at fremskaffe billige boliger i København er »yderst juridisk betænkelig«. Det advarer tidligere adm. direktør i Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning Mette Lis Andersen om i et internt notat, som hun efterlod sig i kommunens arkiver, da hun sagde op.

NCC som har indgået en byttehandel med kommunen,har nu igangsat en intern undersøgelse af notatet.

Københavns Kommune afviser byttehandler og, at lade sagen undersøge.


Ledende artikel i Berlingske Tidende 01 juni 2006, 2 . sektion side 12

Efter det ulykkelige overfald, som kostede en ung mand livet uden for Christiania, er offentligheden endnu en gang blevet konfronteret med den helt utålelige retstilstand, der hersker i den såkaldte fristad. Den unge mand prøvede at afsætte fem gram hash, men det skulle han ikke have gjort. Ganske vist er der et stort marked for hash på stedet, og der omsættes svimlende beløb, men i Christiania har man sine egne love for, hvem der skal stryge gevinsten. I gårsdagens avis forklarede Yrsa Enghave fra Christianias pressegruppe, at man har den regel, at man kun må sælge hash, hvis man selv bor i Christiania, og at reglen håndhæves af dem, der sælger hash. Man skal tilbage til middelalderens lavsvæsen for at finde en lignende tankegang. Og dengang nøjedes de lokale næringsdrivende endda blot med at sende uønskede konkurrenter bort. Den kriminelle adfærd for at beskytte et lukrativt marked, vi i årevis har været vidne til på Christiania, minder derfor mere om et renlivet mafiavælde. Ganske vist udfolder lovløsheden sig under dække af et socialt eksperiment, hvor de stærke på sympatisk vis støtter de svage, men bagved trives dobbeltmoralen i bedste velgående. I virkeligheden er det jungleloven, der hersker. Overfaldet på den unge mand var ingen tilfældighed; det fik blot en mere ulykkelig udgang end tilsigtet.


Red Hot Chili Pepper spillede for en lukket gruppe sidst i april 2006 i den Grå Hal på Christiania:

Redegørelse for Singlers situation undervejs

1. Udbredelse og geografi
Undersøgelsen skal vise omfanget af singler i København i forhold til andre husstandstyper. Der differentieres i singler ud fra alder, køn og om de har børn eller ej og nuancerer derved denne store og forskelligartede gruppe væsentligt. På baggrund af det udarbejdes et 'landkort' over de forskellige singletypers udbredelse i København.
 
2. Boligforhold
Undersøgelsen skal bidrage med større viden i forhold til singlers boligforhold, idet den skal vise om visse ejerformer, boligaldre og boligstørrelser kan relateres specielt til de forskellige singletyper. Dette kobles med flyttehyppigheden på det københavnske boligmarked for at afdække singlers mobilitet i forhold til andre husstandstyper. Endeligt skal en prognose for Københavns boligforhold relateres til singlers udbredelse og behov.
 
3. Socioøkonomiske forhold
Undersøgelsen skal bidrage med større viden omhandlende singlers socioøkonomiske situation ved at belyse de forskellige singletypers arbejdsmarkedstilknytning, indkomstniveau, uddannelsesniveau og etnicitet set i forhold til andre husstandstyper.
 
4. Konsekvenser for kommunens økonomi
Undersøgelsen skal belyse singlers betydning for den samlede kommunale økonomi. Dette gøres ud fra en boligøkonomisk model, hvor man sammenholder kommuneskatten pr. husstand og de personhenførbare udgifter pr. husstand for singlerne og sammenligner det samlede kommunaløkonomiske resultat med andre husstandstyper.
 
Andet
Undersøgelsen om singlers/eneboendes situation i København foreslås at tage afsæt i datamateriale fra Københavns Kommunes Statistiske Kontor omhandlende københavnske boliger og borgere, hvor analyseperspektivet lægges på singler.
Endeligt foreslår Økonomiforvaltningen, at undersøgelsen både skal belyse den aktuelle situation for singler i København samt vise udviklingen i løbet af de seneste fem til ti år.

Hovedstaden har 260.000 singler. Økonomiforvaltningen gennemfører undersøgelsen i foråret 2006. Singleliv.

Indstilling til BR den 18. maj.

Forslag sillet af Klaus Bondam, Tina Bostrup, Katrina Feilberg, Kasper Johansen, Manu Sareen, Monica Thon og Margrethe Wivel – alle liste B: Det foreslås, at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen inden udgangen af november 2006 at udarbejde forslag til politisk beslutning om en homopolitik for Københavns Kommune.

For Det Radikale Venstres er visionen at sikre lige muligheder for den enkelte uanset seksuel orientering samt at mindske diskriminationen i samfundet på baggrund af seksuel orientering. Ligeledes ønsker vi, at København skal markere sig som Europas homo-hovedstad. Det vil kræve en mangesidet indsats, og i forbindelse med udarbejdelse af forslag til en homopolitik skal forvaltningen derfor undersøge muligheden for, at:

Forslaget henvist til Økonomiudvalget. Læs mere under Singleliv

Trafikken over Langebro og Knippelsbro i tal.

Den samlede persontrafik mellem København og Amager er vokset fra 254.900 pr. hverdagsdøgn i 2002, til 281.000 personer pr. hverdagsdøgn i 2005, svarende til 26.100 personer.

Busserne fragtede i 2005 36.600 passagerer eller ca. 38% færre passagerer, end de gjorde før metroen kom til i oktober 2002, hvor tallet var ca. 59.500 på et hverdagsdøgn. Det er imidlertid en stigning på 1.000 passagerer pr. hverdagsdøgn i forhold til 2004.

Metroen har siden 2002 øget sit passagertal. 52.000 krydsede hvert døgn Knippelsbro med metroen. Den kollektive trafik har samlet set øget sit passagertal fra 59.500 pr. hverdagsdøgn i 2002 til 88.600 i 2005.

Biltrafikken. 125.000 biler kørte over Langebro og Knippelsbro på et hverdagsdøgn i 2005. Det er 5.100, eller 4% færre end i 2002. Der kører apropos cirka 30.000 - 40.000 biler langs med Kalvebod Brygge i døgnet.

Ca. 67.000 cykler krydsede Knippelsbro og Langebro på et hverdagsdøgn i 2005 mod 65.000 i 2002, heraf skulle ca. 33.000 benytte sig af Langebro, men kun omkring 22.000 kører i Gyldenløvesgade.

Fald i trafik over Knippelsbro. Trafikken i Torvegade skal reduceres, og flyttes til Langebro.

Metropolzonen er et udviklingsbegreb som er opfundet af Ritt og Klaus, som er området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Jarmers Plads. Der bor ca. 1500 mennesker i dette område.


Dyre boliger på bryggerigrunden

De boliger, der efter al sandsynlighed kommer til at ligge på Carlsbergs bryggerigrund i Valby, spås at blive eftertragtede og dyre. Byens ejendomsmæglere anslår en kvadratmeterpris på mellem 35.000 og 50.000 kr. og det rykker de kommende boliger op i den helt dyre ende af byens boligprisniveau: "Det er jo et fantastisk attraktivt område med en super beliggenhed tæt på byen og grønne områder. Og så spiller det historiske aspekt ved Carlsbergs bryggeri jo heller ikke negativt ind," siger informationschef i EDC Jan Nordmann. Noget lignende siger Torben Hald, indehaver af seks DanBolig butikker i København: "Valby er blevet en lidt halvromantisk bydel med meget lokalt liv, og historien bag Carlsberg gør det kun yderligere attraktivt," siger han.

Billige boliger på Carlsbergrunden? En metro station på Carlsberg grunden vil koste Carlsberg 1 milliard, da den ikke er en del af Metro Cityringen projektet. Carlsberg-Byen.


10. januar 2006.

Christianshavn Nord blev spærret af ved Torvegade klokken ca. 11.00. Uvidenhed om afspærringens omfang prægede politiets information til beboerne, som fik adgang til området igen omkring klokken 17.00. Det viste sig efterfølgende at den information beboerne fik på stedet var tilfældig og forkert.

Københavns Politi vil nu gennemgå indsatsen for at tømme store dele af Christianshavn for mennesker efter bombetruslen tirsdag.

- Man fik relativt hurtigt tømt skolerne og snakket med institutionerne. Vi har lært lidt om, hvordan de mennesker, der ringer til os, får besked om, hvad der foregår. Vi skal være bedre til at have et svar til dem, så der ikke skabes unødig utryghed, siger chefinspektør Per Larsen.

Af sikkerhedshensyn blev de mindste inde på institutionerne, mens forældre måtte vente uden for afspærringerne, indtil alarmen kunne afblæses. Og det gav usikkerhed hos mange christianshavnere.

- Vi skal være sikre på, at ingen lades tilbage i et informationsmæssigt tomrum. Hvis nogen har følt det sådan, så beklager jeg dybt. Det skal vi nok forsøge at gøre bedre næste gang. Det er hovedlæresætningen her, fastslår chefinspektør Per Larsen.


Kommunalvalg

Konstitueringen mandag den 5. december 2005. Se Weblogs:
Ritt Bjerregaard (S), overborgmester
Klaus Bondam (R), bygge– og teknikborgmester
Bo Asmus Kjeldgaard (SF), børne– og ungdomsborgmester
Martin Geertsen (V) kulturborgmester
Jacob Hougaard (S) beskæftigelses– og integrationsborgmester
Mikkel Warming (EL) socialborgmester
Mogens Lønborg (K) sundheds– og omsorgsborgmester
Næstformand Mona Heiberg (S) første næstformand
Næstformand Jesper Christensen (S) anden næstformand.

På Islands Brygge i forlængelse af Havnestaden og frem til Nokken skyder en ny bydel op.

Huse i op til 45 meters højde, en kanal med sandstrand. Rækkehuse, en omlægning af Artillerivej, og måske endnu en stibro til Sydhavnen.

Ialt 188.000 etage m2. / 1.500 til 1.700 nye boliger forventes at stå færdig om 10 år i 2016.

Københavns Kommune har lært af de fejltagelser som blev gjort ved udformningen af Havnestaden, som endnu ikke står færdig, og området indrettes i stueetagerne til butiksliv.

Læs mere om projektet på Bryggebladet.


Den aktuelle konstituering kan ændre sig indtil den 5. december ......

Wallit Kahn trækker sig fra 2. næstformandsposten frivilligt, og de rød-grønne synes sikret 4 års Enevælde på Rådhuset.

  1. Ritt Bjerregaard er fra januar Københavns nye overborgmester.
  2. Klaus Bondam bliver ny teknik og miljøborgmester.
  3. Bo Asmus Kjeldgaard bliver børne- og ungdomsborgmester.
  4. Mikkel Warming bliver borgmester for sundhed og omsorg.
  5. Martin Geertsen fortsætter som borgmester for kultur og fritid.
  6. Jacob Haugaard beskæftigelse og integrationsborgmester .
  7. Thor Grønlykke socialborgmester .

Biler brændt i København

20.11.2005: Franske tilstande i Indre By. 4 biler sat i brand ved Købehavns Domkirke.


Kommunevalgkampen 2005.

15.11.2005: Søren Pind trak sig på valgaftenen som Venstres kandidat i København efter nederlaget i kommunalvalgkampen. Martin Geertsen er foreløbig Søren Pinds arvtager.

Ritt Bjerregaard fra Socialdemokratiet dannede ud på natten makkerpar med Klaus Bondam fra de Radikale, og de to partier konstituerede sig sammen i BR. De har sammen et flertal på 28 ud af 55 borgerrepræsentanter.


Dramatisk ulykke midt på Knippelsbro torsdag den 3.11 omkring kl. 14.30.

I valgkampens hede :


Jokeren brugte udtrykket møgluder. Denne og andre tekster fik Hanne-Vibeke Holst på banen i Politiken om rapperes kvindesyn.

Ritt Bjerregårds hjemmeside beskylder Søren Pind for at være bøsse. På TV Lorry søndag oplyser Ritt Bjerregaard, at det er humoristisk ment.

Til Politiken, at det er plat at tage det alvorligt, men hvad mon kandidat Ritt Bjerregaard synes vi andre er for nogen, og hvornår skal man tage hende alvorligt! Sårn humorstisk set.... Uglen

En mand i en luftballon indså, at han var faret vild. Han så en kvinde nedenunder og reducerede højden. Undskyld, kan De hjælpe mig? Jeg havde en aftale om at mødes med en ven for en time siden, men jeg ved ikke hvor jeg befinder mig. Kvinden svarede, De befinder Dem i en varmluftballon hævet ca. 30 fod over jordens overflade imellem 40 og 41 nordlig breddegrad og mellem 59 og 60 vestlig længdegrad. De må være spindoktor sagde ballonskipperen. Det er jeg, svarede kvinden, Hvordan kunne De vide det? Joohh, sagde ballonskipperen, alt hvad De har fortalt mig er teknisk korrekt, men jeg har ingen ide om, hvad jeg skal bruge informationerne til, og fakta er, at jeg stadig er faret vild. Det eneste jeg har fået ud af Deres hjælp er, at De har forsinket min færd. Kvinden konstaterede, De må sidde i Socialdemokratiet. Det gør jeg sagde ballonskipperen, men hvordan kunne De vide det? Det er simpelt svarede kvinden, De ved ikke, hvor De befinder Dem, eller hvor De skal hen. De har bevæget Dem opad ved hjælp af en stor mængde varm luft. De har lavet en aftale, som De ikke er i stand til at overholde, og forventer at folk under Dem skal løse Deres problem. Fakta er, at De befinder Dem i nøjagtig samme position, som før vi mødtes, men nu er det hele bare lige pludselig min skyld.


25. juli : Slots- og Ejendomsstyrelsen har udstedt et varsel om fjernelse af et nybygget hus, men christianitterne nægter at efterkomme og fastholder, at der er tale om en renovering. Styrelsen har desforuden i løbet af juli afvist flere ansøgninger om ombygninger og reparationer af eksisterende bygninger, uagtet en fremtidig lokalplan for området! som kan være adskillige år undervejs i kommunen, kan godkende disse.
Forstærket politindsats på Christiania efter skudepisoden.

Aktionen afblæst efter 19 dages intens overvågning af hashmarkedet. Skarp kritik af politiets indsats fra Dansk Retspolitisk Forening. Naboerne i området synes omvendt at være utilfredse med at aktionen holder.


Copenhagen Skylines.

Augsut 2006. Flere højhusbyggerier må forventes at skyde op i København.

Debatten om for eller imod højhusbyggeri op til overfladen efter Klaus finder det hensigtsmæssigt at bygge i højden i Nordhavnen, på Refshaleøen og på Amager........ Byens Profil


»Vi er nødt til at åbne for diskussionen om byggeri i højden. Især når det handler om områder uden for bykernen« Johannes Nymark, der også mener, at det var en skandale, da politikerne afviste det utraditionelle højhusbyggeri på Krøyers Plads på Christianshavn.....

Klaus Bodam har visioner om højhuse i København, og mange Sundbyborgere og Bryggeboere er i oprør over, at der rask væk bygges højt og tæt i deres bydele, mens et projekt som Egeraats byggeri tages af plakaten på Christianshavn.»Egeraats byggeri ser spændende ud, men jeg ønsker det bestemt hverken til Ørestad eller andre steder i Sundby. Jeg ønsker ikke, at Ørestad skal være en »skraldespand« for byggeri, man ikke ønsker i andre bydele,« sagde borgerrepræsentant Jette Bergenholz Bautrup (Soc.) i forbindelse med Krøyers Plads-debatten.

Folkeskole i Ørestaden
Københavns Uddannelses- og Uddannelsesforvaltning har reserveret en grund i Ørestaden, mellem Bella Centret og det nye gymnasium, til en folkeskole. I 2009 forventes der at være 1.350 boliger i Ørestaden, og omkring 270 skolesøgende børn. Metroen gør, at der kun er planer om at bygge én skole i Ørestaden. Politikere og forvaltning forventer, at der umiddelbart kun vil være behov for en to-spors skole som sigt vil vokse til seks spor.


Forslag på BTU's dagsorden 9. marts 2005. Øget tilsyn med Københavns almene boliger. Se rapport om vedligeholdese & det supplerende notat.


OTM modellen

Læs Ørestadsselskabets kvartalsrapport. Kvartalsrapporteringen skal give en status for selskabets aktiviteter og økonomiske stilling og Ørestadsselskabet har på den baggrund udarbejdet den vedlagte kvartalsrapport, der efter bestyrelsens godkendelse er fremsendt til ejerne (Københavns Kommune).

Økonomiforvaltningen har på baggrund af kvartalsrapporten sat fokus på metroens passagertal og salgspriser i Ørestad. De to områder har stor betydning for selskabets økonomi. Det fremgår af kvartalsrapporten, at metroens passagertal i 2005 ligger under budget. Dette har medført lavere takstindtægter og dermed et driftsresultat, der er mindre end budgetteret. Den gunstige udvikling i markedspriserne på arealer i Ørestad har imidlertid medført, at der i 2005 er sket en forbedring af selskabets samlede økonomiske stilling.

Kvartalsrapportens forudsætninger vedr. metroens takstindtægter og betalingen af reinvesteringer i forhold til nye tog og elektriske installationer er efterfølgende ændret med indgåelse den 2. december 2005 af principaftale om Cityringen. Økonomiforvaltningen redegør på den baggrund for aftalens betydning.

Prognoserne for metroen: OTM modellen. Det oprindelige antal budgetterede passagerer på 78 mio. brugere / år forudsættes i en ny prognose først nået i 2012.

Finansieringsmodel af Metroens fjerde etape begynder at smuldre.

Maj 2005. Skatteborgerne må sandsynligvis til lommerne. Ifølge nye beregninger for projektet er prisen steget til ca. 15 mia. kr. Et beløb andre har anslået til 18 mia. eller mere. Dertil kommer, at billetindtægterne ikke kan finansiere så stor en del af projektet som først antaget. »Forudsætningerne var ikke regnet ordentligt i bund« oplyser Eskil Thuesen, kontorchef i økonomiforvaltningen. De nye oplysninger slår bunden ud af den finansieringsmodel, som regeringen har lagt op til, netop som forhandlinger med København og Frederiksberg indledes. »Det er klart, at de forhandlinger bliver sværere nu,« siger overborgmester Lars Engberg.

Pris på metro cityringen vokser med en milliard kroner

Et flertal i BR er blevet enige om at bruge energi-milliarder på mere metro. Lars Engberg er dog bekymret. Prisen på en metro cityring er vokset markant, fra 13,5 til 14,7 milliarder kroner på bare fire måneder ifølge et notat fra økonomiforvaltningen. Sporene fra metroprojektet skræmmer. Ørestadsselskabet, som har stået for byggeriet af metroen fra Amager til Vanløse, er tynget af en gæld på 15 milliarder kroner. Den nuværende metro blev næsten tre gange så dyr, som oprindeligt vurderet. Forklaringen på ekstraregningen skyldes, at cityring projektet er blevet gransket nøjere siden efteråret. Det oprindelige regnestykke er samtidig lavet på baggrund af en linjeføring over Forum, men en lidt længere linjeføring over Frederiksberg koster omkring 200 millioner kroner. Det er lidt af en kabale, der skal gå op, for at cityringen kan blive til noget. Regeringen vil skyde grunde for tre milliarder i Københavns Nordhavn ind i metrobyggeriet, men grundene bliver først for alvor noget værd, hvis der anlægges en vej fra motorvejsnettet til Nordhavn. Den koster mellem 700 millioner og 1,5 milliarder kroner - dyrest, hvis noget af vejen skal lægges ned i en tunnel - og den vil regeringen have Københavns Kommune til at betale. Lars Engberg peger på, at biltrafikken fra Amager til centrum er faldet med fire procent som følge af metroprojektet.

Planredegørelse for den kollektive trafik i København tages til efterretning. Økonomiudvalget 12.04.05


Salget af KE. Lars Engberg udtaler, at han ikke behøver inspiration fra borgerne om hvordan pengene fra dette salg skal bruges. SF og Venstre blev samtidig holdt ude af det forlig som fastlægger brugen af KE milliarderne. De skal gå til mere metro byggeri. Et flertal på 32 ud af 55 borgerrepræsentanter har uden debat øremærket de 10,5 milliarder salget af KE indbringer. Lars Engberg forstår ikke kritikken. Vi sælger Københavns Energi for at få mere Metro. Derfor er der ikke så meget at diskutere med borgerne lige nu. Miljøborgmester Winnie Berndtson finder en metro løsning dyr, men investeringen skal ses i et perspektiv på 100 år.

Ørestadsselskabets budget for metroen 2004 til 2011

I 2011 havde metroen 54,3 mio. passagerer iflg. metroselskabets hjemmeside 2 mio. flere end i 2010

Mio. påstigere
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
OTM prognose [1]
59
59
59
59
71
75
78
78
Likv. budget, dec. 2003
44
50
56
59
67
73
78
78
Revideret likv. budget, august 2004
36
44
50
56
63
69
74
78

Den oprindelige prognose var på 77 mio. passagerer. Dette tal blev nedjusteret til 59 mio. passagerer, for at blive nedjusteret til 44 mio. passagerer. I august 2004 blev prognosen endnu engang nedjusteret til 36 mio. passagerer. I 2004 havde metroen 34 mio. passagerer.

Metro billet tilskud : Ifølge HUR er tilskuddet 6,18 kr. pr. påstiger. Ørestadsselskabet har budgetteret med 8,16 kr. Sagen er indbragt for transportminister Flemming Hansen i foråret 2004. Der er ikke er truffet en beslutning.

Naturligt nok kan et transportsystem med 17 stationer, hvoraf flere fortsat ligger i ubeboede områder, ikke stå alene. De økonomiske forudsætninger har fra start været åbenbare urealistiske. Igen kan dog bestride, at metro som transportform er en genial løsning. En rapport giver da også metro cityringen vind i sejlene. Lars Engberg synes på den baggrund, uden videre diskussion med borgerne, at give letbaner i de Københavnske gader fingeren! En transportform som vinder indpas i andre bykerner uden metro. Metroen er voldsomt gældsplaget, lever ikke op til dens egne forudsætninger for passagertal, og giver underskud. Billettilskuddet er budgetteret med 8,16 kr., og udhuler økonomien i DSB. Spørgsmålet som rejser sig må derfor naturligt være, om man forsøger, at gøre en urentabel metro rentabel med mere metro, eller om man seriøst søger at løse Københavns trafikproblemer! Samtidig er Københavns Kommune lysår bagud på en række andre servicepmråder som skoler, sportsfaciliteter og ældreboliger. Læs om metro cityring projektet. Den planlagte linieføring og økonomien. Metro- pg Ørestadsselskab økonomi - Ørestaden.


Byudviklingspuljen 2005

Afslag til følgende projekter : Bænke Christianshavns Kanal / Amfiescene, Enhjørningens Bastion / Skaterhockey – Holmens idrætsplads / Convivendi – Enhjørningens bastion.


Nyt gymnasium

Et nyt gymnasium med plads til 600 elever forventes at stå klar i Ørestad til december 2006. Uddannelses- og Ungdomsudvalget beviligede den 26. januar 2005 205 millioner kroner til opførelse af gymnasiet. Indtil gymnasiets bygninger står færdige, vil undervisningen foregå i lejede lokaler på Københavns Universitet Amager. Det nye gymnasium bliver indrettet, så det passer til de nye arbejdsformer, der kommer til at præge fremtidens gymnasium. Mulighederne for individuelt arbejde og projektarbejde i grupper bliver langt bedre end på mange af landets gymnasier i dag. Der bliver stadig mulighed for den traditionelle klasseundervisning, og samtidig bliver der plads til forelæsninger for flere klasser ad gangen. I gymnasiets stueetage er det planen, at der blandt andet skal være en stor foyer med en spiralformet hovedtrappe i centrum, kantine, administration, studiecenter med bibliotek og studievejledning. De øvrige fire etager skal alle indrettes, så lokalerne til klasseundervisning ligger langs facaderne, hvor der er mest ro og mindst trafik, og i hjørnerne bliver der indrettet individuelle arbejdpladser til eleverne. Også lærerne bliver tilgodeset. På hver etage bliver der indrettet lærermiljøer til blandt andet forberedelse og møder. Det nye gymnasium i Ørestaden, der får plads til omkring 850 elever og 100 lærere.


April 2005.

Københavns Revisionsdirektorat kalder det i en ny redegørelse »stærkt beklageligt«, at kontrakterne på administrationen af plejehjemmene De Gamles By stik imod gældende EU-regler aldrig er sendt i udbud. Revisionen kritiserer særligt, at kommunens interne regler er overtrådt, og at man hverken i 1994 eller 2004 sendte kontrakterne i udbud. Flere forvaltningseksperter har tidligere vurderet, at især daværende sundhedsborgmester Lars Engberg, som i dag er overborgmester, bærer ansvaret for kontrakterne. Men Revisionsdirektoratet frikender både ham og den siddende sundhedsborgmester, Inger Marie Bruun-Vierø , for deres rolle i sagen. »Der er desværre begået nogle forvaltningsmæssige fejl. Jeg har fuld tiltro til, at de ikke vil gentage sig,« siger Inger Marie Bruun-Vierø.

KAB's administration
Opsummering. [KAB har fremsat et styringsforslag den 21.12 for Christiania] En redegørelse om KAB's administration af De Gamles By er så kritisk, at medlemmer af sundhedsudvalget i København forlanger fyringer i forvaltningen. Inger Marie Bruun-Vierø, ansvarlig for udviklingen, vil sætte et uafhængigt privat revisionsselskab på sagen. »Hver en sten skal vendes, og der må ikke herske tvivl om uvildigheden,« I 1996, da den eksisterende kontrakt med KAB blev tegnet, sad overborgmester Lars Engberg både som sundhedsborgmester og medlem af KAB's bestyrelse.

Hver en sten skal vendes
Sagen om KAB's administration af De Gamles By kom frem i december 2004. KAB havde til januar 2005, uden Sundhedsudvalget i Københavns Kommunes kendskab, varslet huslejestigninger på 20% eller ca. 1.000 kroner for en 30 - 40 m2 plejehjemsbolig, hvilket havde chokeret de pårørende.

Huslejerne er, for en stor del af de ældres vedkommende, boligydelses berettiget og betales af Københavns Kommune, som ikke har taget højde for denne ekstra million udgift i budgettet.

Huslejestigningerne blev dog meget hurtigt, da sagen kom frem i JP, straks reduceret med Københavns Kommunes mellemskomst. Huslejevarslingen var ulovlig og skyldtes mange års underskud på budgettet! Sagen synes nu at være dysset ned, men underskud / overskud må ikke praktiseres i almene boliger som er såkaldte Non Profit administrationer. [Læs mere om huslejedannelse i almene boliger og De Gamles By : Seniorer].

Det har efterfølgende vist sig, at Sundhedsforvaltningen eller dele af forvaltningen, alligevel har været fuldt ud informeret om KAB's administration. Hvorvidt politisk ansvarlige har været involveret er usikkert.

Revisionsdirektoratet, som fører revision med kommunen, er straks blevet bedt om at kulegrave sagen af sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø, og en rapport skulle ligge klar til januar. Hun vil nu også sætte et uafhængigt privat revisionsselskab på sagen. »Hver en sten skal vendes, og der må ikke herske tvivl om uvildigheden,« oplyser JP København.

Kommunalt lovbrud
Det er i forbindelse med sagen om de ulovligt varslede huslejestigninger kommet frem, at opgaven som administrator for De Gamles By, skulle have været i offentlig udbud, men administrationen blev uden videre, og klart i strid med lovgivningen, i 1996 overdraget til KAB.

Adm. direktør i KAB Jesper Nygård forklarer til JP København, at der gik nogle år, efter at reglerne om udbud trådte i kraft i 1993, indtil man blev klar over, at selskabet var omfattet. »Men der er ingen tvivl om, at kontrakten i dag skal i udbud.

I 1996, da den eksisterende kontrakt blev tegnet, sad overborgmester Lars Engberg (S) både som sundhedsborgmester og medlem af KAB's bestyrelse

Overborgmester Lars Engberg ønsker også at få undersøgt sagen. Lars Enberg siger, at kravet om udbud kræver en nærmere juridisk vurdering, og at han hverken som sundhedsborgmester eller som KAB bestyrelsesmedlem blev forelagt sagen.

Et menigt bestyrelsesmedlem i KAB modtager årligt 24.000 - 25.000 kr. i honrar. og forvaltningseksperter har netop påpeget, at disse honorarer bør afskaffes pga. mistanke om inhabilitet.

JP skriver den 23.12
Overborgmester Lars Engbergs rolle viser sig at være så betænkelig, at kommunens forvaltning nu bliver bedt om at undersøge, hvilke muligheder der eksisterer for at straffe overborgmesteren.

Eksperter i henholdsvis konkurrence- og forvaltningsret siger til JP København, at kontrakterne på administrationen af De Gamles By skulle have været i udbud i 1996, og at ansvaret suverænt hviler på Lars Engberg, fordi han på det tidspunkt var ansvarlig borgmester. Faktisk er der tale om en selvstændig krænkelse, hver gang kontrakten er blevet forlænget,« siger ph.d. Sune Troels Poulsen, lektor i konkurrenceret, Aarhus Universitet. Konkurrencestyrelsen og lektor i konkurrenceret Steen Treumer, handelshøjskolen i København, når frem til samme konklusion.

Professor i forvaltningsret Carsten Henrichsen, Københavns Universitet, vurderer, at det kan diskuteres, om embedsmænd længere nede i systemet bærer et medansvar for, at kontrakterne ikke kom i udbud. Overborgmester Lars Engberg vil ikke kommentere sagen, før redegørelsen fra Revisionsdirektoratet ligger klar.

til toppen

Lokalrådets 2 nyhedsbreve november 2004

Endelig bussluse beslutning
Lokalrådet og Christianshavns Skole var til foretræde ved Bygge- og Teknikudvalgets møde den 27. oktober, hvor busslusen endnu engang var på dagsordenen. Et overvældende flertal af politikerne vedtog at der skal etableres en mekanisk bussluse som skal stoppe den gennemkørende trafik i Prinsessegade. En meget lykkelig dag!  Der skal stadig arbejdes videre med en større sanering af Prinsessegade.

Krøyers Plads
Det er endnu ikke afgjort om der skal bygges højhuse på Krøyers Plads. Sagen kommer muligvis til afstemning i Borgerrepræsentationen den 9. december på trods af at Kulturarvsstyrelsen har gjort indsigelse mod projektet. Såfremt Kulturarvsstyrelsen og Københavns Kommune ikke kan blive enige, skal sagen afgøres af miljøministeren.

Vi ved ikke hvordan det vil gå i Borgerrepræsentationen. En del medlemmer af Socialdemokratiet og Venstre har erklæret sig som modstandere af projektet, men for at de kan udtrykke dette under afstemningen kræver det, at de kan stemme uafhængigt af deres partis overbevisning.

Lokalrådet arrangerer et fælles planlægningsmøde for alle modstandere af højhusene onsdag den 1. december kl. 19:30 i beboerhuset, ”Transitten” på 1. sal. Alle er velkomne.

Udviklingen på Christiania
Jakob Reddersen, Københavns Kommunes konsulent i Christianiaspørgsmål gæstede Lokalrådet ved sidste møde og orienterede om den seneste udvikling på Christiania og om hvad der vil ske fremover. Christiania har i de senere år været undtaget flere love fordi der har været indgået brugsaftaler mellem Christiania og Forsvarsministeriet, bl.a. Planloven og Fredningsloven. Disse vil igen træde i kraft når Christiania i fremtiden overgår fra staten til en ny ejer.

Københavns kommune skal udarbejde en ny lokalplan for hele området. Lokalrådet ønsker at være med i lokalplanprocessen og kommunen er indstillet på at dette kan lade sig gøre også i de tidlige faser dvs. tidligere vi er vant til. Lokalrådet er også – sammen med beboergruppen Christianias Naboer indbudt til dialog med Slots- og Ejendomsstyrelsen. Vi har høfligt takket ja.

Hele processen betyder, at Christiania skal overgå fra en midlertidig til en permanent ordning. Erfaringer fra haveforeninger som er gjort permanente har været at folk af mere beskedne kår er blevet udstødt bl.a. fordi priserne er steget. Det ønsker man hverken på Christiania eller andre steder i kommunen, derfor er det vigtigt at man gør sig klart hvordan strukturen og ejerformerne skal være i fremtiden.

Midt i december vil Københavns Almennyttige Boligselskab komme med et forslag til hvordan man juridisk kan gøre Christiania til en boligforening. I slutningen af januar vil Slots- og Ejendomsstyrelsen indstille deres forslag til den fremtidige ejermodel til finansministeren. Slots- og ejendomsstyrelsen forventes at afslutte sin rolle den 1. januar 2006.

Færdselshindringer for handicappede
Lokalrådet har modtaget et brev fra en om en række problemer for handicappede, når man færdes på Christianshavn. Vi hører også gerne fra andre og vil prøve at samle sagerne sammen til myndighederne.

til toppen

Christianshavns Torv
Københavns Kommune har foreslået at man enten helt åbner eller helt lukker Dronningensgades udkørsel i Christianshavns Torv. Lokalrådet har igen været til møde om sagen med Vej og Park. Vi er nu enige om at arbejde for at lukke Dronningensgade helt så vi kan undgå de farlige situationer der opstår når biler kører over Torvet foran Grønthandleren. Forslaget behandles af politikerne i januar. Senere vil Lokalrådet tage de andre problemer Torvet op, bl.a. cykelparkering, udsmykning mm.

Næste lokalrådsmøde er tirsdag den 14. december
Møderne er åbne og holdes normalt 19:30 i Christianshavns Beboerhus.

Multihallen på Holmen.
Der er ikke afsat midler til opførelsen af Multihallen på Holmen på kommunens budget for 2005. Der er udarbejdet et skitseprojekt og behovet er større end nogensinde, så CIK, gymnasiet og lokalrådet vil presse på for at hallen kan blive budgetteret i 2006.

Uhørt politisk løftebrud i bussluse-sag
Efter møde mellem Vej og Park og trafikgruppen under Lokalrådet så det ud til at der var enighed om en mekanisk bussluse på Holmen. Specielt er Københavns politi nu ikke længere modstandere af en mekanisk løsning hvis en bizz e.l. kan sikre at udrykningskøretøjer kan komme igennem. I løbet af de sidste dage har Vej og Park imidlertid pludseligt ændret indstilling. Nu ønsker man at busslusen fjernes og at der i stedet foretages trafiksaneringer i Prinsessegadekvarteret. Lokalrådet er af den opfattelse at en sådan trafiksanering vil være interessant at diskutere, men at den ikke giver mening uden en bussluse. Desuden vil det være en særdeles kostbar løsning i forhold til busslusen og derfor næppe gennemførlig indenfor overskuelig fremtid. Vej og Parks direktør oplyser at man har ændret holdning fordi man er bange for hærværk. Dette afvises af Lokalrådets trafikgruppe, som oplyser at den nødvendige teknik er driftsikker og gennemprøvet. Lokalrådet vil på det skarpeste protestere overfor Bygge- og Teknikforvaltningen, som med sit forslag lægger op til et ubeskriveligt groft politisk og administrativt løftebrud overfor beboere og institutioner i Prinsessegadeområdet. Der vil være tale om en fuldstændig kovending i forhold til alle de beslutninger som forvaltningen selv, igennem næsten 10 år, har indarbejdet i alle lokalplaner og trafikplaner for Holmen. Det er fuldstændig uhørt at en så vidtgående beslutning kan træffes i et politisk udvalg med 2-3 dages varsel.

14.095 underskrifter mod højhusene på Krøyers Plads.
Den 21. oktober afleverede Lokalrådet og ”Københavnere mod fejlplacerede højhuse” underskrifterne til Bygge- og Teknikborgmester Søren Pind. Han lod forstår at han næppe personligt ændrer holdning til projektet, og det har siden af dagspressen fremgået at hans forvaltning er sat til at undersøge, hvorvidt Kulturarvsstyrelsens indsigelse har retsmæssig virkning. Ifølge Planloven skal der være enighed mellem kommunen og Kulturarvsstyrelsen før byggeriet kan vedtages, men sagen kan ankes til miljøministeriet. Hvorvidt husene bygges afhænger derfor af om miljøministeriet går ind i sagen, og hvis de gør – og underkender Kulturarvsstyrelsen – om der er flertal i Borgerrepræsentationen for projektet. Det sidste vil endvidere afhænge af om de politiske partier sætter deres medlemmer fri til at stemme efter overbevisning eller om de skal følge partiets
holdning til sagen.

til toppen

Salg af Københavns Energi på trapperne.

I slutfasen blev KE solgt til DONG for 10,5 milliarder. Københavns Kommune vil bruge de 10 mia. på mere metro, modernisering af ejendomme og nedbringelse af gæld. København står foran en række store investeringer i infrastrukturen og har samtidig en stor gæld. Salget af KE hænger sammen med, at vi får løftet den opgave, udtaler overborgmester Lars Engberg.

Aftalen betyder, at metroen udbygges med cityringen. De resterende penge skal bruges til at nedbringe kommunens gæld og til vedligeholdelse af kommunale bygninger som f.eks. skoler og idrætsanlæg. Aftalen er indgået mellem 32 medlemmer i BR uf ad 55. Socialdemokraterne, Konservative, De Radikale, Centrumdemokraterne og Dansk Folkeparti. Bente Frost fra Venstre er med i aftalen, mens selve Venstres gruppe på Rådhuset ikke deltager i aftalen.

Salget KE forventes at give en fortjeneste på 10 mia. kr. Som udgangspunkt skal Københavns Kommune betale en afgift på 40 eller 60 pct. af beløbet til Staten.

  • Karen Hækkerup (S), politisk ordfører på Rådhuset til JPK. Der er mange velfærdsydelser, der halter, og masser af ting, som vi kan bruge penge på. Socialdemokratiet mener, at el-millarderne bør føre til bedre folkeskoler, idrætsanlæg og ældreboliger i København. »Det er tosset at kaste pengene ud i større trafikale projekter sammen med staten, som vi så reelt selv kommer til at betale. Er det rimeligt, at vi skal betale 40-60 pct. i afgift af pengene fra KE for at få en aftale med regeringen om en havnetunnel eller en Metro Cityring«.
  • Ben Haddou (CD) mener, at regeringen må se med milde øjne på København. »Når kommunen bliver tvunget til at finansiere store dele af en Metro Cityring, må regeringen også komme med lempelser og indgå specifikke aftaler om større anlægsprojekter i hovedstaden - som f.eks. en havnetunnel«.
  • De konservative er klar til at lade el-milliarderne trille i retning af netop en havnetunnel og en Metro Cityring. Er der flere penge tilbage, skal kommunens vedligeholdelsesgæld på bygninger og den almindelige gæld nedbringes. Gruppeformand Mogens Lønborg (K) understreger, at det er statens opgave at anlægge motorveje - herunder en havnetunnel. »Men for mig at se er salget af KE en indgang til at få en samlet aftale med staten om en havnetunnel og en Metro Cityring. På den måde sikrer vi også, at afgiften til staten føres tilbage til kommunen og kommer københavnerne til gode«.
  • Venstres leder Søren Pind vil bruge pengene på folkeskolerne, idrætsanlæggene og afviklingen af kommunens gæld. »Det er her, vi skal sætte ind. Kommunen har brugt mange penge på en børneplan, men skolerne har enorme problemer, og vi er ved at uddanne fremtidens tabere,« siger Søren Pind med henvisning til en undersøgelse, som viser, at knap en fjerdedel af skoleeleverne i København er så dårlige til at læse, at de vil få svært ved at klare en ungdomsuddannelse.
  • De radikales gruppeformand Klaus Bondam maner til besindighed. »Det har aldrig været et problem at bruge penge i København, men vi står i et vakuum i København uden en overordnet politisk ledelse, og der er ingen, som ved, hvilken politisk retning København vil bevæge sig i efter kommunalvalget. Det er uklogt bare at fyre pengene af«.
  • SF har ikke taget endeligt stilling til, om partiet støtter salget af KE's el-aktiviteter.
  • Enhedslistens Mikkel Warming er imod salget og privatiseringen. »Det er skræmmende, at samfundet er i færd med at afgive kontrollen over helt basale forsyningsopgaver. Man kan bare se på den storm, der lige har været i Danmark, hvor meget det betyder for folk, at tingene fungerer«.

12.01.05 - Meget tyder på, at Københavns Kommune er meget tæt på at sælge Københavns Energi til den svenske energigigant Vattenfall til en pris på omkring ti milliarder kroner, skriver dagbladet Børsen. Forhandlingerne er ifølge avisen i den allersidste tekniske fase, og medmindre der opstår pludselige forhindringer bliver aftalen senest skrevet under i næste uge, oplyser flere af hinanden uafhængige kilder med rod i energibranchen. Det er dog uklart, om Københavns Kommune måske vil give Dong og Elsam en mulighed for at komme ind i forhandlingerne igen i et forsøg på at presse prisen op, skriver Børsen. De to danske energiselskaber var på forhånd udpeget som favoritter til at vinde kampen om Københavns Energi.

01.11.04. - Politikerne regner med, at et salg af elområdet i Københavns Energi afvikles i løbet af få måneder. Københavns Kommune vil inkassere adskillige milliarder, som formentlig bliver brugt på en havnetunnel, metro cityring eller som afbetaling på byens gæld. Fredag den 29. oktober klokken 12.00 var sidste chance for at byde ind på el - aktiviten, som forventes at indbrige kommunen 8-10 mia. kr. Interessen har været større end kommunen havde forventet. Både DONG og Elsam har rettet henvendelse, og den svenske energimastodont Vattenfall også meldt sig i køen. Interessen er især stor, fordi Københavns Energi sidder på 34 pct. af aktierne i kraftværkselskabet Energi E2. Elsam ejer - efter overtagelsen af Nesa - 36 pct. af aktierne i Energi E2. Det forventes Københavns Energi er afviklet inden jul, og indtægten indgår herefter i kommunens forhandlinger om Metroring og Havnetunnel. Ud over el-aktiviteterne består Københavns Energi af fire andre forsyningsarter: varme, gas, vandforsyning og kloak. Et salg af disse aktiviteter synes ikke at være tale. Overborgmester Lars Engberg har da også allerede sagt, at han regner med, at det bliver i hans tid som overborgmester, at dele af Københavns Energi bliver solgt.

til toppen

Nyheder fra Lokalrådet - maj 2004

Busslusen på Holmen
Et møde med Vej og Park viste at der er enighed om at der er sket en væsentlig reduktion i trafikken efter etableringen af busslusen sidste sommer, men også at et stort antal biler kører igennem uden tilladelse, især taxier. Politiet optog i 2003 614 rapporter (bøder) , i 2004 kun 15! Der er udstedt 227 beboerlicenser. Frederiksholmbroen (hvor busslusen ligger) vil blive lukket i 4 måneder på grund af reparationer. I reparationsperioden vil der kunvære passage af en fodgænger- og cykelbro, dvs. ingen biltrafik! Til beslutningen om slusen skal gøres permanent, herunder om den skal gøres mekanisk (en bizz-ordning e.l), er det vigtigt at så mange som muligt giver deres mening til kende, også bare selv om man er tilfreds! Breve kan sendes til trafikgruppen i Lokalrådet eller bare til knud@eln.dk

Broer over havnen
I forbindelse med Blå Plan ønsker københavns kommune at åbne op for vandarealerne i havnen, herunder at etablere gangbroer. Specifikt ønsker man at anbringen en bro fra Skt Annæ Plads til Operaen. Dette betyder imidlertid at sejlskibe med master ikke længere kan komme ind i hverken Nyhavn eller Chistianshavns Kanal. Det vil selvfølgelig betyde enden på den 400-årige maritime stemning i disse havne. Lokalrådet og Åben Havn - som er en sammenslutning af maritime interesser omkring havnen: Christianshavnsgruppen, Nordhavnsgruppen, Sydhavnsgruppen, Bådklubberne Sydhavnen, Nyhavnsforeningen, Træskibssammenslutningen, Dansk Idrætsforbund, Friluftsrådet, Dansk Sejlunion og Kongelig Dansk Yachtklub, KDY - arrangerede lidt tidligere på året et møde med medlemmer af Borgerrepræsentationen for at gøre bydelens holdning klar. Der kom over 100 interesserede, og flere folk fra udlandet spurgte hvad de havde gang i. Der var en klar holdning mod broer overhovedet - oplukkelige eller ikke. Det er nemlig erfaringen at hvor de etableres dør havnemiljøet fordi der ikke kan afsættes døgnbemanding til opluknings-funktionen. Lokalrådet følger sagen og modtager gerne tilbud om hjælp til sagen hvis du har set en computer før (nej, det er faktisk ikke et krav. Ellers lærer vi dig det!).

Minimanhattan - højhuse på Christianshavn?
Minimanhattan er en serie huse på Krøyers Plads, som hvis de bygges, fuldstændigt vil dominere Københavns skyline. De er 2,5 gange højere end de omgivende huse på Christianshavn (op til 55 meter!) og vil formentlig med deres betragtelige boligareal mangedoble trafikken i Strandgade. Lokalrådet har været i foretræde om sagen i Bygge og teknikudvalget og har påpeget mangler i det materiale som politikerne har fået præsenteret. Der er tale om groft manipulerede fotomontager der ikke på nogen måde viser hvordan det færdige resultat bliver. Bla. vil Christianshavns karakteriske spir ligne et græsstrå i forhold til de over 40 m høje bygninger, og spiret var derfor praktisk nok fjernet fra modelfotografierne. Som følge af kritikken er beslutningen om projektet foreløbig blevet udsat til efter sommerferien. Såfremt projektet skal udføres, vil det kræve ændringer i såvel lokalplan som i hele kommuneplanen. Det har således siden 1954 været praksis at der ikke i den indre by - inklusive Christianshavn - bygges højere end 5 etager. Dette tilsidesættes fuldstændig med projektet. Lokalrådet vil arbejde for at der laves en "mock-up" dvs. em model i 1:1 på stedet, nye nye, troværdige modelbilleder, simuleringer af ændringer af klimaet i området (høje bygninger fører til mere blæst og afkøling), vindberegninger, betydning for grundvandstand med mere. Der er allerede kommet over 30 indvendinger mod projektet fra områdets boligforeninger i en for-høringsfase, men de er alle blevet fejet fuldstændig af bordet, nærmest som det rene pjat. Der er tvingende behov for en stor indsats for at forhindre dette projekt, og også her vil ethvert tilbud om hjælp blive modtaget med taknemlighed. Der er møde for alle som er interesseret i at bidrage den 8. juni kl 19 i "Supertanker" ved Luftkastellet, Strandgade 100B.

til toppen

Vej & Park laver tafikforsøg i april og maj.

På baggrund af henvendelser fra Christianshavns Lokalråd; herunder 882 indsamlede underskrifter, igangsætter Vej & Park den 22. marts det første af to forsøg med alternative løsninger for afviklingen af biltrafikken ud fra den sydlige del af Christianshavn.

Den nuværende trafikløsning har givet en lang række problemer - lige fra parkering på torvet til for hurtig bilkørsel og bilkørselfor tæt på husfacaderne. For at finde en bedre løsning afprøver Vej & Park nu to forskellige løsningsmodeller i praksis.

FORSØG NR. 1
- starter mandag den 22. marts, og løber frem til og med fredag den 24. april. I forbindelse med forsøg nr. 1 ophæves ensretningen af Overgade oven Vandet mellem Torvet og Sofiegade. Samtidig lukkes Dronningensgade for gennemkørsel ved cykelstativerne foran nedgangen til metroen. Varekørsel til forretningerne på Torvets sydøstlige side kan i perioden foregå fra Dronningensgade ligesom under byggeriet af metrostationen.

FORSØG NR. 2
- starter mandag den 3. maj, og løber frem til og med den 4. juni. I forbindelse med forsøg nr. 2 genetableres den eksisterende ensretning af Overgaden oven Vandet, og trafikken ledes igen over Torvet. I forbindelse med dette forsøg forlænges Dronningensgade hen over Torvet med en egentlig vejbane ved at optegne midlertidige kantsten, og dens status som gågade på strækningen hen over Torvet ophæves.

VURDERING AF FORSØGENE
Den 26. februar gennemførte Vej & Park en trafiktælling på Torvet, på Sofiegade og på Overgaden oven Vandet. I forbindelse med gennemførelse af de to forsøg bliver der gennemført tilsvarende trafiktællinger, så det efterfølgende vil være muligt at sammenligne de 3 situationer.

Under forsøgene håber Vej & Park på kommentarer fra borgerne. Kommentarer kan sendes til:

Vej & Park, Byrumskontoret
Njalsgade 13, 2300 København S.
Tlf: 3366 3401.

Efter forsøgenes gennemførelse vil Vej & Park vurdere hvilket forslag til løsning, der skal forelægges Bygge- og Teknikudvalget til godkendelse.

til toppen