Almene Boliger, Støttet byggeri, Christianshavn

Ungdomsboliger er blevet et hit i kommunalvalgkampen 2013,

men siden Kramer gik af har der været et byggestop, og det er ikke planloven den er gal med, men kommunens egen prioritering, som har været at få flere skatteydere på bekostning af plejehjem og undgdomsboliger. På Christiania er det både godt skidt. Netop Benenden på Christianshavn er præget af mange 2 værelses boliger med en høj udskiftning af studerende, og Benenden er i dag en bydel uden identitet, bedst kendt for trafikken til Pusher Street. Omvendt ligger Benenden godt placeret for Københavns Universitet, men 100 boliger fra eller tll gør vel ikke den store forskel, og hvem tror på 500 eller 1000 nye ungdomsboliger på Christiania. Men en fornyelse af Christiania, som også er kommet på dagsordenen op til kommunalvalget, den er tiltrængt.

Almene boliger+

September 2013. Flere skattekroner i 2014 skal sikre billigere almene boliger+ i første omgang frem mod 2016. I 2011 afsatte et budgetforlig 30 mio., i 2012 blev afsat 65 mio., og i 2013 er afsat 140 mio. kroner til at understøtte det almene byggeri. I 2014 ønskes afsat 200 mio. Københavns Kommune har oprettet en hjemmeside og skriver, at billige boliger primært er almene boliger som er billige fordi ingen skal tjene penge på dem - men nogen skal jo betale for at de er billige !

I København er omkring 20% af boligmassen almene boliger. Et partnerskab om en almen bolig+ ordning er aftalt med KAB, 3B og Domea og de første boliger som nu er færdige skulle være 10% billigere end en traditionnel almen bolig. Det skyldes bl.a. industriel masseproduktion og at beboerne overtager driftsopgaver. AABs model er at beboerne varetager den daglige drift på AABs vegne, som så afkræver et honorar for konsulentbistand, men boligerne er vist ikke specielt meget billigere af den grund. AAB indgår ikke i den kommunale partnerskabs model. Red.

3 rum
Type: Almene familieboliger i KAB Prinsessegade 2012
Ventetid: Fleksibel udlejning
Størrelse: 100,20 m2
Antal boliger: 17
Leje pr. måned: 9.530,00 kr.
Indskud: 30.500,00 kr.
Varme: 678-1307 kr.
Vand: 300-1811 kr.

Stævnen: Nye boliger i Ørestad
Fra marts 2012 kan de første beboere flytte ind i Lejerbos nybyggede boliger på Stævnen i Ørestad ved København. De 49 lejligheder er på 3 eller 4 værelser og 4 af lejlighederne har privat terrasse mens resten har egen altan. Alle opholdsrum har store vinduespartier, der giver lys og udsigt til boligerne. Huslejen er på mellem 7.310 og 8.963 kr. Dertil kommer udgifter til vand, varme og el. Boligerne blev udlejet næsten inden de blev annonceret

Lejerbos Den Gule Enke i Strandgade

Den Gule Misundelse i Strandgade

Juli 2013 - Rigmandsghettoerne langs Havnen et problem!

Havnefronten og Ørestad er for de velhavende. Det skal der ændres på. Der skal bygges alment. I Københavns Kommune er der cirka 60.000 almene boliger fordelt på 26 forskellige boligorganisationer. Det svarer til 20 procent af den samlede boligmasse. Omkring 109.000 københavnere bor i 2013 i almene boliger. I Sydhavnen koster en almen bolig nemt 10.000 kr./md. i husleje, og det er alt for dyrt.

Maj 2012. Almene boliger skal styrkes

Regeringen sagde i november 2011, at den vil bruge 5,5 mia. kr. på at modernisere den almene boligmasse. Det betyder huslejen stiger, men en bedre bolig, sagde Cartsen Hansen. Den aftale er i maj 2012 blevet udvidet, så der i alt afsættes 14,4 milliarder kroner til renovering i årene frem til 2016. Regeringen forventer, at der bliver renoveret mellem 20.000 og 40.000 boliger, at der skabes 4.500 job, men lejerne kommer af med flere penge. Boligministeren har også gennemført en reduktion af betalingsfristen for husleje fra den fjerde til den første i en måned

Maj. Boligminister Carsten Hansen vil med en ny boligpakke på godt 4 milliarder give en hjælpende hånd til byggeriet. Pengene skal supplere de 5,5 milliarder som blev afsat i november sidste år. Den nuværende boligpakke er et halvt år gammel, men forældet. Den ny pakke betyder, at vi kan skabe beskæftigelse til 1500 håndværkere i år og yderligere 1500 til næste år, siger Carsten Hansen. Den udmelding vækker glæde i Lejernes LO, og Jesper Hansen forklarer: Det er fint at de almene boliger bliver renoveret op til en mere moderne standard. Men selvom boligfornyelserne kommer som et tilskud fra staten, så vil de også hæve lejernes husleje. Og det kan betyde, at enkelte lejere, der får boligforbedringer, vil komme til at sidde dyrere end de reelt har råd til. Derfor ville lejernes LO gerne give lejerne mulighed for at nedlægge veto mod fornyelse. Carsten Hansen er dog ikke klar til at give hver enkelt lejer mulighed for at sige nej til boligforbedringer: Nu er det sådan, at vi har et omfattende beboerdemokrati. Så det er vigtigt, at man kører den vej rundt fremfor at begynde at lave nye regler her. Kilde DR.

Juli 2011. Landets almene boligselskaber har lige nu 3.500 ledige boliger, og det store huslejetab tvinger flere selskaber til at lave deciderede tilbud på huslejen i håb om det kan vende udviklingen. »Vi er begyndt at lave busreklamer og kampagner med en måneds gratis husleje. Vi er mere synlige end nogensinde, og vores markedsføring er blevet intensiv«, siger Tommy Mølgaard, udlejningschef i ABB i Vejle. Boligselskabernes nye progressive strategi bryder med den opfattelse, at almene boliger er noget, man skal være skrevet op til i årevis. For ti år siden var der under 300 tomme almene boliger i hele landet, men siden er tallet steget. En af forklaringerne er det faldende befolkningstal i de områder, hvor der forsvinder arbejdspladser. Det er i områder som Lolland og Sønderjylland, at flest almene boliger står tomme. Politiken.

Politiken skriver den 29. august 2011 :

I en årrække har forskellige politiske ordninger gradvist afløst ventelisteprincippet, og begrænset den lige adgang til almene boliger. Politisk forsøger man gennem kommunal kontrol at undgå, at flere med sociale problemer sluses ind i ghettoerne. Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut udtaler, at de traditionelle ventelister i dag tegner sig for 30-40 procent af adgangen til almene lejeboliger. Det skyldes, at kommunen råder over 25-30 procent af de ledige boliger til boligsociale opgaver, samt intern oprykning og boligbytning.

Fortrinsret til bestemte faggrupper

En forsøgsordning som KAB har fået tilladelse til er den såkaldte fleksibel udlejning, hvor folk med job og uddannelse får fortrinsret til boliger i udsatte områder. Københavns Kommune vil fra 2012 give fortrinsret til politibetjente, parkeringsvagter og andre særligt udvalgte faggrupper. Det skal sikre tryghed i de udsatte ghettoer, dvs. områderne : Mjølnerparken, Blågården, Aldersrogade og syv andre kvarterer i kommunen.

Forskere kritiserer forsøget

Blandt boligforskere er der imidlertid skepsis over for motiverne bag forsøget:

»Det her kunne ligne en dagsorden fra Københavns Kommune om at skaffe boliger til politibetjente og skolelærere, fordi de i en årrække har haft svært ved at få boliger i København, hvor priserne på ejermarkedet har været meget høje«, siger Hans Skifter Andersen.

Udviklingen viser, at Københavns Kommune svigter sine svageste borgere, lyder en skarp kritik fra boligøkonom Henrik Christoffersen, forskningschef i Cepos:

»Det er en meget inhuman politik, som tager rettigheder fra samfundets svageste ved at lade ressourcestærke få fortrinsret til disse almene boliger. Andre skal ud af kommunen for at finde en bolig – hvor skal de ellers gå hen? Københavns Kommune bruger det her til at losse problemer ud over kommunegrænsen«, siger Henrik Christoffersen. Han peger på, at en vismandsrapport med særanalyse af lejemarkedet fra 2001 viser, at de rigeste lejere får mest ud af huslejereguleringen på det private udlejningsmarked, mens svage borgere såsom førtidspensionister får mindst ud af det.

»Med de nye ordninger i København skal de ressourcestærke så også have lettere adgang til de almene boliger. Det er usympatisk«, siger Henrik Christoffersen.

I KAB forventer Jesper Nygård, at fordelene langt vil overstige ulemperne:

»For nogle ganske få vil der gå længere tid med at få en bolig, men for de fleste vil det være en fordel. Med den fleksible udlejning har udsatte grupper stort set ikke fået længere ventetid på boliger«.

2010. AKB i Prinsessegade er i dag lagt sammen med KAB. KAB vil bygge billige boliger. I første omgang 1000, men samtidig viser 2010, at der ikke nogensinde tidligere har været et så stort udbud af ledige almene boliger som nu. Mange er i en elendig vedligeholdelsesmæssig stand, og mange lever ikke op til nutidens standarder.

Demokratiet i den almene sektor bliver nulstillet.

Et lovforslag, som vil medføre store huslejestigninger for mange beboere i den almene sektor, er med støtte fra DF og De Radikale blevet vedtaget den 29. maj 2009. Vedligeholdelsen er i mange almene afdelinger for ringe og lider under et beboerdemokrati, som fastholder lave huslejer på bekostning af vedligeholdelse. Boligselskaberne skal derfor fremover, på beboernes vegne og uden nogen form for kontrol, kunne beslutte vedligeholdelsesopgaver, og forbedringer i samråd med kommunen. Beboernes demokrati bliver derved underlagt myndighedernes krav og kontrol, og gennenmføres lovforslaget vil det få store konsekvenser for flere afdelinger på Christianshavn. Forslaget giver vel nærmest dødsstødet til Christiania modelen, som opererer med slækkede krav til vedligeholdese og udvidet beboerdemokrati.

EPN skriver i marts 2010: 3.912 almene lejere blev sat på gaden i 2009, hvilket er 150 flere end i 2008, hvor 3762 blev sat ud. Samtidig viser nye tal, at andelen af ledige lejemål i almene bebyggelser på 15 mdr. er steget fra 1111 til 2797 uden man ved hvorfor.

Det er syvende år i træk, at antallet af såkaldte "effektive udsættelser" stiger. Siden 2002 er tallet blevet mere end fordoblet. I et forsøg på at få vendt udviklingen har regeringen indført en række nye regler, som trådte i kraft 1. juni 2009. Reglerne betyder, at de almene boligorganisationer nu er forpligtet til at underrette kommunen senest samtidig med, at en sag om huslejerestance oversendes til fogedretten. Samtidig har lejeren fået en længere frist til at betale den manglende husleje.

Det samlede antal tvangsudsættelser var i 2009 på 20.622, hvilket er 302 færre end året før. I fire ud af fem sager flyttede lejeren frivilligt, før fogeden trådte til.

April 2009.

Mindre demokrati i lejeboliger- DR 28. apr. 2009

Så længe det er beboerne der bestemmer om boligerne skal forbedres, kan det blive svært at tiltrække andre og nye beboere. Derfor vil regeringen nu afskaffe det lokale beboerdemokrati i den almene sektor, og lejerne skal ikke have lov til at selv at bestemme, om de skal have installeret elevatorer, altaner, nye badeværelser, toiletter og andre større forbedringer, som led i en helhedsplan. For hvis den almene boligsektor skal tiltrække andre og nye beboere i fremtiden, vil det kræve gennemgribende renoveringer. Og det koster rigtig mange penge. Udgifter, der kan få huslejen til at ryge i vejret. Så når beboere i dag kan forhindre voldsomme huslejestigninger ved at stemme imod, så spænder beboerdemokratiet reelt ben for forbedringer, mener regeringen. Derfor er den blevet enig med de Radikale og Dansk Folkeparti om, at det fremover skal være boligorganisationerne, og ikke længere beboerne i de enkelte afdelinger, der bestemmer.

Januar 2009.

Situationen omkring nybyggeri i den almene sektor synes fastlåst. Velfærdsministeriet oplyser, at de afventer en rapport om problemet før end der kommr nye udspil. Boligselskabernes Landsforening stiller spørgsmålstegn ved VKO flertallets løfter.

Sammendrag af en artikel i Information 2. januar 2009: Den almene boligsektor er i krise. Alene i København er mere end 100.000 på venteliste til en almen bolig. På landsplan er opførelsen af 2.000 nye boliger, planlagt i 2006, droppet. I 2007 blev der kun bygget i alt 175 nye boliger og i 2008 er der kun givet tilsagn om opførelse af 181 familieboliger og 126 ungdomsboliger. Det er kombinationen af høje byggepriser og statslig fastsatte rammer for, hvor meget det må koste at bygge, der er roden til krisen, mener Gert Nielsen fra BL. Det er for dyrt at bygge inden for de gældende rammer. Rammebeløbet på 18.000 kr. er alt for lavt, når byggepriserne er så høje som de er i dag. Den almene boligforening AAB har i dag tre strandede projekter fx et i Ørestad, og AAB oplyser, at i København bygges boliger ofte til en kvadratmeterpris på 40.000 kr. Et andet problem er grundpriserne. De høje grundpriser gør det praktisk taget umuligt for den almene sektor, at holde sig inden for rammebeløbet. Det er regeringens holdning, at jord skal sælges til markedsværdi, hvor fx Gert Nielsen mener, det er vigtigt, at kommunerne får lov til i lokalplaner og kommuneplaner at fastlægge, at visse arealer skal benyttes til almene boliger til særpris.

Salg af almene boliger

Juli 2008.

Almene boliger i København er for dyre. Det erkender Velfærdsministeriet, som nu nedsætter et udvalg, der skal undersøge, hvordan huslejen kan bringes ned. Ifølge et af forslagene skal løbetiden for de lån, der finansierer nybyggeriet forlænges - så kan der frigøres penge til lavere husleje, skriver Information.

Marts 2008.

Forsøgsordningen genoptages. Et forslag om at forlænge loven, som giver ejerne af almene boliger mulighed for at købe deres bolig genindføres som som lov. Loven var gældende i en forsøgsperiode på tre år og udløb pr. 1. januar 2008. Velfærdsminister Karen Jespersen (V) lade loven gælde igen i uændret form fra 1. juli 2008 og halvandet år frem, så er det ikke, fordi fordi regeringen endnu ikke er klar med et forslag til en permanent lov om salg af almene boliger, forklarer hun til Ritzau.

Januar 2008

Antallet af tilsagn til almene boliger faldt til 470 eller med 95% siden 2006, hvor der blev givet 9.834 tilsagn. I København er det almene byggeri i fx i Ørestad sat i stå. Erhvervsbladet.

Forsøgsordningen med salg af almene boliger udeløber den 31.12 2007. Boligselskaberne har været imod ordningen og kun ganske få handler er derfor gennemført i perioden.

06-11-2007. Fra sit kontor på Københavns Rådhus har overborgmester Ritt Bjerregaard svært ved at få øje på statsminister Anders Fogh Rasmussens almene boliger. "At påstå, at der bliver bygget almennyttige boliger til almindelige mennesker, svarer til at påstå, at der er fred i Irak," lyder det tirsdag fra overborgmesteren i hendes nyhedsbrev. Dermed melder hun sig i striden mellem Fogh og Helle Thorning-Schmidt, der er opstået i kølvandet på søndagens tv-duel, hvor antallet af almene boliger i Danmark var et hedt debatemne. Ifølge Ritt Bjerregaard er der kun opført 524 almennyttige boliger i København i årene 2001-2006, hvor Fogh har siddet i Statsministeriet. For at løse problemerne med høje grund- og byggepriser foreslog Fogh Rasmussen mandag, at løbetiden på lån til alment byggeri bliver forlænget. Kilde : Børsen (ritzau)

November 2007:

AAB tabte i Højesteret: Lejerne i almene boliger har ret til at købe deres boliger som ejerboliger. Det fastslår Højesteret i en principiel dom, som samtidig er et nederlag for AAB. Dommen i Højsteret er afsagt med 5 stemmer for og 4 stemmer imod. Dommen kan efter al sansynlighed ikke skabe præcedens, da en af betingelserne for beboernes køb er, at ejendommen modtager offentlige tilskud, og hvem er de rigtige modtagere af offentlige det tilskud? Staten eller beboerne. Det synes stadig at være et stridsspørgsmål, men det er ikke den almene administration, i dette tilfælde AAB Om kendelsen vil få indflydelse på den almene model for Christiania og de mange attraktive almene boliger rundt om i bydelen, hvor flere afdelinger såvidt vides ønsker at købe deres bologer, det får fremtiden vise.

Midt i valgkampen inviterer Venstre til forhandlinger

om fremtiden for landets 500.000 almene boliger. Invitationen kommer efter en dom i Højesteret den 7. november stadfæstede beboernes ejendomsret under forsøgsordningen om salg almene boliger, som udløber til årsskiftet. Kendelsen omhandler kun den konkrete sag fra Furesø Kommune, hvor et flertal af lejerne i en AAB afdeling besluttede sig for at benytte forsøgsordningen og købe deres almene rækkehuse som ejerboliger. Både den daværende Farum Kommune og Socialministeriet godkendte salget, hvilket fik AAB til at stævne kommunen og ministeriet for grundlovsbrud. Ifølge AAB kan lejerne i en underafdeling nemlig slet ikke beslutte at sælge bygningerne til sig selv, fordi det er AAB og ikke afdelinger selvom de er juridisk ansvarlige, der ejer rækkehusene - og dermed afgør, om husene overhovedet er til salg.

Men den udlægning underkendte Højesteret i går med fem stemmer mod fire. AAB ejer ikke boligerne, men det gør beboerne heller ikke, for hvem ejer egentligt offentligt støttede boliger? Det afhænger åbenbart af omfanget af støtte. Læs mere om sagen anlagt af AAB mod beboerne.

Boligselskabernes Landsforening beklager dommen, som foreningens direktør, Gert Nielsen, frygter vil føre til, at de mest attraktive almene boliger vil blive solgt til folk med penge i banken, mens lejlighederne i de mange almene ghettoer fortsat vil være forbeholdt ressourcesvage lejere. "Det er da glædeligt, at regeringen gerne vil lytte til boligselskaberne. Og nu er det jo heller ikke sådan, at vi pr. definition er modstandere af, at lejerne får mulighed for at købe almene boliger, men vi mener, at ordningen kan skrues sammen på en langt mere hensigtsmæssig måde. Hvorfor skal lejlighederne f.eks. sælges med rabat, og hvorfor får boligafdelingerne ikke lov til selv at beholde provenuet, når der sælges ud af boligerne? Det er nogle af de spørgsmål, vi vil tage op med regeringen," siger Gert Nielsen

Eksperter : Alment boligbyggeri vil stagnere

Uddrag af artikel i JP den 15.08.2007

Sidste år blev der sat gang i byggeri af 9.413 almene boliger. Indtil videre ligger tallet for 2007 på 163. (Tallet er blevet et hovedemne i valgkampen 2007). Det er et fald på 98 pct. »Det er historisk helt sensationelt, at vi er så langt nede. Jeg har været i denne sektor i 32 år, og jeg har aldrig set noget lignende. Det er nærmest det samme som at sige, at der er totalt byggestop i den almene sektor,« siger direktør i Boligselskabernes Landsforening Gert Nielsen. Antallet af borgere med lavere indkomster, som arbejder i København, vil i stigende omfang blive tvunget ud af byen, mener Hans Skifter Andersen, som er boligforsker ved Statens Boligforskningsinstitut. Det historisk lave tal slår yderligere knuder på et gammelt problem: At hovedstaden i forvejen har alt for få almene boliger. »Oprindelig var der en meget stor kommunal boligmasse, men den blev privatiseret. Derfor er der kun 20 pct. almene boliger i København, og det er faktisk alt for lidt,« siger Hans Skifter Andersen.

AAB har skrottet 3 byggesager i 2007. Ingen entreprenører ville byde ind på opførelsen af 100 familieboliger i Ørestad, 34 ældreboliger samt et byggeri på Sjælør Boulevard. Boligselskaberne er tvunget til at arkivere de sager, som de sidder med i øjeblikket. For udviklingen i maksimumbeløbet, som er det beløb, et alment byggeri må koste per kvm, modsvarer slet ikke den eksplosive stigning i grund- og byggepriserne. I løbet af det seneste år er grundpriserne i hovedstadsområdet steget med op til 100 pct, og samtidig er byggepriserne vokset med 15 pct, vurderer boligselskabet KAB.

I den samme periode har maksimumbeløbet fulgt den almindelige prisudvikling, så det i dag er 3 pct. højere end sidste år. »Det er ganske enkelt ikke muligt at bygge inden for de rammer,« siger Jesper Nygaard fra KAB. Han mener, at det er på høje tid, at regeringen tager problemet alvorligt. »Det er en indtrængende appel til regeringen om at løse det her problem. Byggeriet i Storkøbenhavn og i de danske vækstcentre går i stå, hvis der ikke sker noget,« siger han. Socialminister Eva Kjer Hansen (V) erkender problemet, og Socialministeriet har netop afsluttet en undersøgelse, som afdækker problemets omfang. Socialministeren har endnu ikke en løsning, men i disse dage ser hun på eventuelle muligheder i forbindelse med kommuneaftalen med Kommunernes Landsforening.

Boligaftale 2007

I november 2006 indgik VK regeringen en boligaftale med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den fremtidige anvendelse af den almene sektors midler. Aftalen er fireårig. Der er fire hovedelementer som finansieres delvist af den centrale landsbyggefond:

Byggeri af nye almene boliger, som er en vigtig del af opretholdelsen af den almene sektor. Landsbyggefonden refunderer 25 pct. af den samlede ydelsesstøtte til nybyggeriet.
Renovering af eksisterende byggeri, hvilket skal forbedre kvaliteten i de almene boliger. Landsbyggefonden øger derfor investeringsrammen til renovering, så der i 2007-2012 er endnu flere støttekroner at hente for boligafdelingerne til at forbedre den fysiske standard i boligområderne. Der afsættes således 2.400 mio. kr. årligt til renovering. Af disse skal mindst 150 mio. kr. årligt anvendes til af gøre de almene boliger mere handicapvenlige.
En styrket indsats mod ghettoisering i boligområderne, hvilket primært indebærer sociale og forebyggende initiativer, som f.eks. ændring af beboersammensætningen og større åbenhed i udsatte områder. Desuden vil der også som en del af indsatsen være huslejenedsættelser i problemramte områder. Der er således afsat 400 mio. kr. årligt i perioden 2007-2010. Heraf kan op til 200 mio. kr. om året anvendes til målrettede huslejenedsættelser.
Et udvalgsarbejde, som skal se på mulighederne at ændre den almene boligsektors styreformer i retning af mere decentralicering.

AKB i Prinsessegade

Slip lejen fri
Uden forbindelser - ingen lejebolig..... Der er ikke noget galt med billige boliger, men billige lejeboliger ødelægger mobiliteten på boligmarkedet....

Når systemet så oven i købet tilskynder til nepotisme [som det er set i Lærerstandens Brandforsikring] er der grund til at gennemføre en gradvis liberalisering, som senest foreslået af Velfærdskommissionen.

Et frit lejeboligmarked med markedspriser vil stoppe det uretfærdige boliglotteri som hersker i dag.

Selvfølgelig vil en liberalisering have en social slagside. Men de fleste kan vist blive enige om. at det er bedre at hjælpe direkte....

Uddrag af Politikens leder
bragt den 28.12.2005

LLO svarer Politiken i et indlæg som bringes i avisen den 19.01

Almene boliger kan sælges, hvis der blandt beboerne er flertal for at købe!

I København blokerer kommunen bl.a. for Lejerbo på Christianshavn. Forlig på den økonomiske højrefløj i dansk politik om Landsbyggefonden.

Uligheden mellem christianshavnere forstærkes

"Lejerne skal servicere lejerne, så det er naturligt lejerne bygger lejerboligerne." Landsbyggefondens overskud i regeringens fokus. De almene lejere skal aflevere milliarder til Finansloven.

En fornyelse af sektoren, ikke mindst ophobningen af økonomi, den centraliserede styring og drift af de almene boliger trænger sig på. Uglen.

AKB er blevet lagt sammen med KAB

Almene boliger i København for dyre, eller er det mon lighedsbegrebet kontra muligheder på boligmarkedet som trænger til en opdatering.

Ny finansieringsmodel

Kontroversielt udspil fra boligselskaberne gør op med de hidtidige finansieringsprincipper (fordeling af fondsmidlerne) i almene boliger. De rige skal betale til de mindre rige, hvilket skal forstås sådan, at de socialt og økonomisk mest belastede boligforeninger skal have flere penge fra de økonomisk velkørende og socialt velfungerende foreninger.

Dispositionsfonde og Landsbyggefonden: Når realkreditlån i en almen bebyggelse er betalt går huslejen, som typisk er uændret, med halvdelen i den lokale Dispositionsfonds kasse og med halvdelen i Landsbyggefonden.

Kommuners Landsforening >>Der skal gøres op med statens groteske detailregulering. Det giver ingen mening, at erhvervs- og økonomiministeren fra sit kontor på Slotsholmen kan diktere, hvordan de almene boliger skal finansieres. Det der er brug for er, at kommuner og boligorganisationer inden for nogle centralt fastsatte rammer får lov og mulighed for at finde effektive lokale løsninger<< Læs pressemeddelelsen og download forslag til reform.

Det vil koste 163 milliarder kroner, at gøre de aktuelle almene boliger tidssvarende. Politiken.

En udenforstående boligekspert ser med undren på slagsmålet mellem almene selskaber og regeringen. »De almene selskaber er skattefri. Det vil være mere enkelt, hvis overskuddet i boligselskaberne blev beskattet i stedet for opsamlet i skattefri fonde. Så ville staten være fri for – som nu – at lave mere vilkårlige indhug i Landsbyggefonden. Så ville den almene sektor ligne det øvrige boligmarked mere«, siger lektor fra Handelshøjskolen i København Jens Lunde, der peger på, at der de seneste år er gjort meget for at udrydde skattefri fonde.

Historisk ulighed i Danmark: "Der kløfter mellem by og land, mellem ejere og lejere og mellem generationerne, hvor forældregenerationen har haft mulighed for i tide at købe ejerbolig, mens nye førstegangskøbere i dag har meget svært ved at komme ind på boligmarkedet."

Boligmarked på afveje.

Retsopgør. Fastlåses københavnske lejere, på bekostning af de almene selskabers kamp om deres eksistens som administratorer, i en udsigtsløs og livslang huslejeklemme.........


	Andelshavere i almene boliger hæfter juridisk og solidarisk for samtlige dispositioner et boligselskabs administration gør på en afdelings vegne. Det gælder ejendomsskatter, honorarer, den daglige drift og vedligeholdelse. Dermed skulle man tro, at ejendomsretten også var afdelingens. De almene boligselskaber fastholder imidlertid, at ejendomsretten er boligselskabets. BL og AAB har i 2005 derfor stævnet Staten ved Socialministeriet og Farum Kommune i forbindelse med en sag om salg af almene boliger i Farum. En forsøgsordning, som løber frem til 2007, giver beboerne i almene boliger mulighed for, at komme ud af denne konstruktion. De kan købe sig fri, hvis et flertal siger ja. I Flexibo på Amager har beboerne også stemt ja til at købe, og en ansøgning skal indgives herom til Socialministeriet. Denne ansøgning går imidlertid via Københavns Kommune, hvor et flertal i BR den 15. december 2005 har nægtet Flexibo denne ret, da kommunen slutter op bag BL's synspunkt om ejendomsret. BR 683/05 : Medlemsforslag om ansøgning til Socialministeriet om at tillade salg af almene boliger i Afdeling Flexibo, Samvirkende Boligselskaber. Indstillingen blev forkastet med 31 stemmer imod 15. For stemte: 1 medlem af B (Monica Thon), C, O, P, U, V og W. Imod stemte: A, 3 medlemmer af B (Klaus Bondam, Manu Sareen og Tanwir Ahmad), F, X og Ø.

Regeringens forsøg med at lade lejere i almennyttige boligselskaber købe deres bolig er ikke i strid med grundloven. Det vurderede Østre Landsret i en kendelse den 31. oktober 2006. Boligselskaberne ønskede rettens ord for, at de har det fulde ejerskab over en række lejeboliger i området Fuglsangpark i Farum. Men det afviste Østre Landsret tirsdag med henvisning til, at regeringens forsøgsordning "er en generel regulering af ejendomsretten og ikke er et ekspropriativt indgreb over for AAB".

SAB - der ejer 8500 boliger - fastholder salg er ekspropriation af boligadministrationens ejendom. SAB nægter beboerne i Flexibo at købe deres bolig, og får jvnfr. ovenfor medhold i Københavns kommune. Lejere i almene boliger henvises til at søge på det fri boligmarked.

Almen bolig på Christianshavn

Retsopgør. BL og AAB har stævnet Staten ved Socialministeriet og Farum Kommune i forbindelse med regler for salg af almene boliger. Et stort flertal blandt beboerne i en AAB ejendom i Farum ønsker at købe deres bolig efter nye bestemmelser i lovgivningen, men BL og AAB modsætter sig denne beslutning. De henviser til at repræsentantskabet skal godkende købet, da de som ejere bestemmer over ejendommen. Se mere på AAB's hjemmeside.

En almen afdeling er en selvstændig økonomisk enhed. Skødet udstedes på ejendommen, og beboerne i en almen afdeling hæfter derefter solidarisk for ejendommens samlede økonomi. Tilsynet med drift og vedligeholdelse hører under Københavns Kommune, som er i færd med at stramme reglerne for hensættelser til vedligeholdelse op, da afdelingerne i København generelt synes at hensætte for få midler.

Beboerne er samtidig pålagt, at lade sig administrerer af en almen organisation, som opkræver et indiskutabelt honorar, samtidig med de påkalder sig ejendomsretten til beboernes ejendom. Beboerne er ifølge lovgivningen de juridisk ansvarlige, men samtidig underlagt dispositioner foretaget af tredjemand. I hvilket omfang beboerne hæfter juridisk for en almen administrators dispositioner kommer domstolene med denne sag nu endelig til at tage stilling til.

Drop statsstøtten til nybyggeri af almene boliger og lad sektoren selv stå for byggeriet. Det vil give billigere lejligheder, siger landets største almene boligselskab, DAB.

Landsbyggefonden tømmes. Regeringen vil hente 4,4 milliarder kr. af beboernes opsparing i Landsbyggefonden over i statskassen for at finansiere nybyggeri. Læs her.

Landsbyggefonden. Hvis vi skal undgå en yderligere social opsplitning og ghettoisering af de danske byer, er det absolut nøvendigt at styrke den almene sektors konkurrenceevne.
BL's hjemmeside.

Nyt kontroversielt udspil fra boligselskaberne, som gør op med de hidtidige finansieringsprincipper. De rige skal betale til de mindre rige, hvilket skal forstås sådan, at de socialt og økonomisk mest belastede boligforeninger skal have flere penge fra de økonomisk velkørende og socialt velfungerende foreninger.

Integrationen i København har spillet fallit

Politiken maj 2006: København er ved at udvikle sig til en socialt og etnisk opdelt by, hvor indvandrere og kontanthjælpsmodtagere klumper sig sammen i ghettoer, mens hvide danskere skaber velstandsenklaver i byens mere attraktive områder. Nyt udspil skal ændre udviklingen.

En ny integrationspolitik i Københavns Kommune skal fjerne ghettoer og få arbejdsløse i job.

BR udelukker arbejdsløse fra boligområderne Tingbjerg, Mjølnerparken, Lundtoftegade, Aldersrogade og Akacieparken. De af regeringen udpegede socialt belastede områder i København.

Den mest omfattende integrationsplan nogen sinde eller en uambitiøs og uspiselig plan. Den netop vedtagne integrationsplan deler vandene på Københavns Rådhus. Mens hurraordene står i kø hos S, SF, R og EL, som er partierne bag forliget, er der anderledes negative toner i den borgerlige lejr. Søndag valgte partierne V, K og DF at hoppe fra forliget. Hovedsageligt pga. forslaget om de såkaldte sociale klausuler, der skal sikre flere indvandrere i job. Klausulen betyder, at hvis en virksomhed fra 1. januar 2007 ønsker at indgå i samarbejde med kommunen, så kræver den, at virksomheden har ansat et vist antal af langvarigt ledige, praktikanter såvel som personer i støttet beskæftigelse.

Politiken 04.01.05: De seneste 10 til 15 år er indvandrerne blevet samlet i bestemte boligområder, og danskerne er flygtet. Det er derfor nødvendigt at gå langt mere radikalt til værks end hidtil, mener Jørgen Nue Møller, der er formand for regeringens udvalg til bekæmpelse af "ghettoisering". »Vi må for eksempel forlade det synspunkt, at det nærmest er uhelligt at nedlægge boligblokke«, siger han.

I de store byer har andelen af indvandrere i de store boligområder været støt stigende siden 1993. Og når kun hver tredje eller fjerde voksne beboer har arbejde, så er der skabt ghettoer. »Det politiske ønske har uanset partifarve været det præcis modsatte. Men markedet har været stærkere end den førte politik«, siger Jørgen Nue Møller, der har fulgt udviklingen først som afdelingschef i Kommunernes Landsforening og derpå i 12 år som direktør i boligselskabet KAB.

Hans forklaring er, at i takt med, at det gennem 1990'erne blev lettere og billigere for folk at købe eget hus eller lejlighed, forlod danskerne og folk med arbejde de store sociale boligområder, mens indvandrerne blev henvist dertil. Men har der reelt været gjort noget politisk for at skabe en anden udvikling?

»Helt tilbage i midten af 1980'erne blev der afsat penge til at forbedre boligområderne, og man har med beboerrådgivninger forsøgt at skabe et bedre liv i områderne. Men når danskerne i områderne har følt sig sikre på deres økonomi og arbejde, så har de i stedet købt et lille hus eller en lejlighed«. Og det er ikke kun danskerne, der har opført sig sådan. Da der med held var gjort en ekstra indsats for at skaffe arbejde til beboerne i Vollsmose i Odense, fik det blot dem, der havde fået arbejde, til at flytte fra området, konstaterer Integrationsministeriet i en rapport.

I maj sidste år fremlagde integrationsminister Bertel Haarder (V) sin 'strategi mod ghettoisering'. Det mest markante forslag er, at kommunerne skal have ret til at afvise folk på overførselsindkomst, der ønsker en bolig i et område med mange beboere uden arbejde. Forslaget behandles.

Politiken 24.11.05: Ghetto-indsatsen har intet nyttet

Definition:
Folk med fast tilknytning til arbejdsmarkedet er underrepræsenteret i ghettoer.
Personer med enten ingen uddannelse eller et lavt uddannelsesniveau er klart overrepræsenteret i ghettoområderne.
Hovedparten af de udsatte boligområder findes inden for den almene boligsektor. Der er ofte tale om store almene områder med mere end 1.500-2.000 beboere.
Typisk flytter de ressourcestærke borgere væk fra områderne, hvorimod de ressourcesvage borgere ofte bliver boende eller - i det omfang de flytter - bosætter sig i andre ghettoområder.
Ghettoområderne er karakteriseret ved at være fattige på private erhverv og privat kapital.
Regeringens ghettoudvalg (programbestyrelsen) har udpeget 19 socialt udsatte områder, som den vil beskæftige sig indgående med i de kommende fire år. Områderne er:

Gl. Jennumpark i Randers
Gellerupparken, Bispehaven og
Århus Vest i Århus
Sundparken i Horsens
Stengårdsvej-kvarteret og Kvaglund i Esbjerg
Skovparken/Skovvejen i Kolding
Varbergparken i Haderslev
Høje Kolstrup i Aabenraa
Kærhaven/Nørager i Sønderborg
Vollsmose i Odense
Byparken/Skovparken i Svendborg
Motalavej i Korsør
Ringparken i Slagelse
Agervang Holbæk
Mjølnerparken, Aldersrogade, Akacieparken i København
Kilde: Regeringens programbestyrelse til indsats mod ghettoisering.

Når flere kommer i arbejde i et ghettoområde, flytter de nybeskæftigede til bedre kvarterer. Nye ledige på overførselsindkomster rykker ind - og så er ghettoen lige vidt. Det er en af konklusionerne, efter at seniorforsker Lars A. Engberg fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har besøgt 24 kommuner og interviewet centrale personer fra borgmestre til boligrådgivere om den hidtidige indsats mod ghettoiseringen.

Flere almene boliger i København.

Jacob Hougaard skriver den 29. december 2005. Vi lancerede 5000 billige boliger under valgkampen, men vi lancerede også et forslag om blandede ejerformer som led i en samlet indsats for at løfte de socialt belastede områder. Derfor er vi ikke kategorisk afvisende overfor at gøre brug af regeringens forsøgsprojekt med at tillade salg af almene boliger. Det er imidlertid ikke det samme som at acceptere regeringens plan om, at alle lejere skal have ret til at købe deres bolig........ Der skal i de kommen år bygges mere alment........særlig vigtigt er det, at der også kommer almene boliger i de velhaver-enklaver, som efterhånden er en realitet i eksempelvis Havnestad. Men blandede boliger er også en ambition for udviklingen af de gamle byområder.

Pressemeddelelse 23. maj 2006:

Et politisk flertal vedtog i går Danmarks hidtil mest omfattende integrationsplan. I de næste fire år skal integrationen i hovedstaden have et spark fremad på alle områder. Især satser integrationsborgmester Jakob Hougaard (S) på at afskaffe Københavns fem definerede ’udsatte boligområder’, såkaldte ghettoiserede områder. ”København skal ikke have ghettoer. Det er mit mål at afvikle de fem ghettoiserede områder inden fem år. Til den tid skal de alle være socialt og etnisk blandede boligområder,” siger Jakob Hougaard. Den ene undersøgelse efter den anden fortæller, at årsagen til indvandrerbørn og -unges katastrofalt dårlige resultater i uddannelsessystemet er en opvækst i udsatte boligområder, hvor over halvdelen af de voksne er udenfor arbejdsmarkedet. Socialministeriet har defineret ti udsatte boligområder i Danmark – og fem af dem ligger i København. Det er Akacieparken i Valby, Aldersrogade, Mjølnerparken og Lundtoftegade i Nord-Vest og så er det Købenahvns største udsatte områder Tingbjerg i Brønshøj. ”Det er et langt sejt træk at få flere beboere i de udsatte områder i arbejde og få flere beboere med arbejde ind, men jeg satser hårdt på at nå resultater på dette område. Integration er et af Danmarks alvorligste problemer, og ghettoerne er vores alvorligste integrationsproblem,” siger Jakob Hougaard, der er glad for at få den meget omfattende integrationsplan i land. Flertallet for aftalen er skabt af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og de radikale. Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti hoppede fra aftalen i søndags (som følge af et pålæg, som fremover tvinger de private virksomheder som vil handle med kommunens til at ansætte medarbejdere efter hudfarve, og ikke efter kvalifikationer, red.). ”Det har været hårde, men givende forhandlinger. Vi har fået aftalt en massiv og nødvendig integrationsaftale. At de borgerlige partier ikke vil tage ansvar for de næste års store integrationsindsats er beklageligt og uforståeligt,” siger Jakob Hougaard. Forliget er delt op i en politisk ’visionsaftale’, som angiver integrationstiltag flere år frem, og så en mindre aftale om de konkrete indsatser i 2007. Ifølge 2007-aftalen skal alle nye beboere i de fem udsatte områder – Tingbjerg, Mjølnerparken, Aldersrogade, Akacieparken og Lundtoftegade – være i arbejde. Og ressourcesvage beboere, som gerne vil flytte, kan få flyttehjælp og økonomisk støtte. Samtidig vil kommunen investere i nye erhverv og funktioner i de udsatte områder, hvor også en række nye projekter vil blive sat i værk.

Uddrag af JP 25. maj. Det har de lovet hinanden. S, R, SF og EL, som står bag den nye integrationsplan i Københavns Kommune, har lovet hinanden ikke at bruge ordet ghetto igen. Det skal fjernes fra ordforrådet, ligesom ghettoerne skal fjernes fra København.

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer