CHRISTIANSHAVNERNET fotos - information - debat - kommentarer

Byggeprojekter på Christianshavn og i København City

Nedenfor en kort gennemgang af projekterne i kommuneplanen, som det tog sig ud i 2010. Opdateret i oktober 2011 og igen i marts 2012.

---

Israels Plads

Torvehallerne indviet 2. september 2011

En handlingsplan hentet på portalen Bliv Hørt for de 5 ny bydele: Ørestad, Valby, Carlsberg, Sydhavn og Nordhavn. Læs kommunens grøn vækst og livskvalitet 2010 : Forslag. Se også kommuneplanforslag 2011.

Kvæsthusprojektet. Der er afsat 23,4 mio. kr. fra Kickstart København til omlægning af Kvæsthusgade og Sankt Annæ Plads fra Toldbodgade til Skuespilhuset. Der forventes finansiering fra private donorer til resten af Sankt Annæ Plads fra Bredgade til Toldbodgade. Projektet forventes at stå færdig i 2015 samtidig med færdiggørelse af Kvæsthusmolen og det underjordiske parkeringsanlæg.
Refshaleøen og Forlandet er perspektivområde, som skal udvikles på lang sigt. Selskabet som ejer området ønsker at bygge, og har fremsendt anmodning herom i forbindelse med kommuneplan 2011.
Havnetunnelen har to mulige tunnelveje via Refshaleøen. Berlingske. Projektet er ikke projekteret. I stedet insisterer den ny regering valgt i 2011 på en betalingsring. Den er dog i februar 2012 blevet skrottet, og en trængselskommission skal komme med forslag.
Margretheholmen var oprindelig planlagt med 700 boliger. I 2011 stod 13 byhuse til priser omkring 3,5 - 4.0 mio kroner klar til indflytning. Flere byhuse og lejligheder i millionklassen kommer til i 2012.
Den grønne flod, Kløvermarken og Kløverparken med 5.800 boliger, som skulle erstatte det oprindelige projekt på 3.000 billige boliger på Kløvermarken, er i dag opgivet, og Kløvermarken er i 2011 blevet fredet. Læs om projektet nedenfor. Området er i 2010 derfor et perspektivområde. Prøvestenen kan dog udvikles, og her skal opsættes vindmøller.
Christianshavnercykelruten fra Kløvermarken forventes gennemført i 2013 sammen med Holmenbroen i dag døbt Inderhavnsbroen & Nyhavnsruten.
Inderhavnsbroprojektet forventes færdigt i 2013. De to projekter, cykelrute og broer over havnen/kanalen, er hinandens forudsætning, men Christiania er imod.
En trafikløsning for Holmen, Prinsessegade, Refshalevej, cykelrute, Trekantgrunden og en Multihal skal fremlægges 26. marts i 2012, men Holmen III blev sendt retur til forvaltningen for anden gang.
Lokalplanen for Christiania (om Fonden) med 250 til 300 nye boliger er godkendt i BR, men er sat på stand by. Udviklingen af Christiania eller manglen på samme omtales slet ikke i kommuneplanen. En aftale med Christiania er faldet på plads i juni 2011, og et nybyggeri synes at afvente bedre tider. I marts 2012 erkendes det, at Christinia ikke uden hjælp kan overholde købsaftalen.
Lokalplan for højhuse på 135.000 m2 etageareal ved Amager Strand endelig vedtaget i august 2009, men planenerne for Nordøstamager er upræcise, og er sat på stand by. I oktober 2011 er luksusbyggeriet Øresund Tower påbegyndt, og salget blev startet. I 2012 er 3 højhuse projekteret.
Metropolzonen. Området rummer 20.000 arbejdspladser og 2.000 boliger.
Ørestad med 25.000 boliger risikerer at blive taber i spillet om de mange ny bydele, skrev Berlingske Tidende. Ud af planlagte 3,1 mio. m2 byggeri er de 800.000 m2 i 2010 opført.
Ottetallets succes i Ørestad Syd har i 2011 / 2012 muligvis vendt udviklingen i Ørestad, og tilført det største selvstændige boligområde i Ørestad nyt liv.
By og Havn, en sammensmeltning af Københavns Havn og Ørestadsselskabet, erkendte i 2010 manglende efterspørgsel på byggegrunde, og byggetempoet er moderat. I Nord er projektet Radiorækkerne i slutningen af 2011 sat igang.
Kommunen ønsker færddiggørelsen af kanalbyerne i Sydhavnen, Engholmen, Teglholmen og Sluseholmen, med Christianshavn som forbillede, prioriteret. Fuldt udbygget skal Sydhavnen have 9.000 boliger og 22.500 arbejdspladser. 1/3 af de planlagte projekter er opført i 2010.
Lokalplan for FN byen på Marmormolen på Langelinie - 250 boliger og 4000 arbejdspladser skal stå færdigt i 2014. En krydstogtkaj var i Høring i foråret 2012. Det samlede projekt for Nordhavnen forventes dog tidligst, at stå færdigt om 50 år. For nærværende er 9.000 boliger og 5.000 arbejdspladser planlagt. Læs om projektet nedenfor og på siden Nordhavnen.
Nordhavnsvej til 15.000 biler dagligt skal stå klar i 2015.
Lokalplan for Batterigrunden i Njalsgade er vedtaget i september 2010.
Artellerivej og Islands Brygge er ombygget i 2011, og S-svinget på Lossepladsvej skal rettes ud. I 2012 er vejen til Sluseholmen omlagt til Ørestad Boulevard, alternativt langs Islands Brygge.
På Carlsberg i Valby er planlagt 3.000 boliger og 10.000 arbejdspladser. Carlsberg tillæg II i høring maj 2012.
Grønttorvet i Valby, døbt Christiansberg, er planlagt til at rumme 2.800 boliger og 11.000 arbejdspladser. En lokalplan forventes vedtaget i 2011.
Grøntorvet skifter navn til Copenhagen Markets.
Det er lidt uklart hvilke planer man har for udviklingen af området på Vesterbro omkring Dybbelsbro, den hvide og den brune kødby. En strategiplan er udgivet i oktober 2011. En fare for amoniak udslip har i 2011 - 2012 sat ethvert nyt initiativ i stå. Københavns ejendomme forventer i afklaring hen over sommeren 2012.
Center for Bydesign.
Københavns Kommunes lokalplaner. Portalen Bliv Hørt.
Bryggen Syd, nabo til Nokken. Havnevigen Bryggen Syd er i 2011 udbudt til salg.

Christiansbro

"I dette pilotprojekt har vi i samarbejde med rådgivningsfirmaet Hausenberg samlet erfaringerne af 3 nye byområder i København.

Christiansbro på det gamle B&W-område på Christianshavn, Havnestad på Sojakagefabrikkens gamle område ved Islands Brygge på Amager og Amerika Plads i det gamle frihavnsområde i Nordhavnen.

Vi håber, at de nuancerede portrætter af de tre områder og deres tilblivelse kan bidrage til brugbar læring om moderne bydesign for både os selv og for de mange aktører, vi samarbejder med." Center for Bydesign

Det flyvende tæppe Israels Plads 2011.

Den planlagte forskønnelse af Israels Plads med åbning mod Ørstedsparken er nu undervejs, efter kommunen oplyser en aftale med ejeren af parkeringskælderen på Isreals Plads, Lorentz Jørgensen, er på plads. TMF indstillede i januar til Borgerrepræsentationen, at den 60 mio. kr. kostbare forskønnelse blev opgivet og pengene brugt på noget andet pga. uenighed. Det valgte forslag ville omdanne hele den sydlige halvdel af det gamle grønttorv til aktivitetsplads for leg, gadesport, musik og teater med en faldende åbning mod Ørstedsparken.

Uenigheden om mebranen over parkeringskælderen, som sikrer, at der ikke siver vand ned i kælderen skal imidlertid alligevel skiftes inden for overskuelig fremtid, og ejeren betaler selv, hvorfor hovedbudskabet nu er, at vi arbejder videre med det vindende projekt. Det forventes, at den nye plads kan stå klar i løbet af 2013 eller begyndelsen af 2014.

Nørreport skal renoveres som følge af fugtskader.

Ombygningen påbegyndtes den 17. oktober 2011, som betyder en smallere cykelsti og et smallere fortov mellem Gothersgade og Nørregade. Fra den 12. december og 3 år bliver Nørreport lukket af for biler i begge retninger på Nørre Voldgade 3 år frem. Den 20. november kører der ingen S-tog om aftenen og natten efter søndage, mandage, tirsdage, onsdage og torsdage frem til oktober måned 2012. Perronen til regionaltogene er helt lukket fra august 2013 til april 2014.

Billige Boliger

Ritt Bjerregaard vil have gang i sine billige boliger igen.
En undersøgelse fra det statsautoriserede revisionsselskab Deloitte viser, at det fortsat er ganske få i mellemindkomstgruppen, som har råd til at købe. »Lærere, sygeplejersker og pædagoger, må i høj grad flytte uden for både Københavns Kommune og nærmeste omegn for at få en bolig i familiestørrelser,« lyder konklusionen på rapporten. Ritt Bjerregaard vil derfor forsøge at gang i planerne om billige boliger, og satser på mere alment byggeri. Hun frygter, at kommunen om få år er støvsuget for sygeplejersker, pædagoger og politibetjente, fordi de kan få en meget bedre tilværelse på grund af lavere leveomkostninger andre steder i landet. Og konklusionen på rapporten fra Deloitte er, at københavnerne godt kan begynde at forberede sig på, at det bliver svært at få behandlet sine sygdomme, få passet sine børn eller gå på gaden uden at blive røvet og overfaldet. Selvom den årlige husstandsindkomst ligger på 485.000 kroner for et sosu-par til 670.000 kroner for et lærerpar, er adgangen til en ejerbolig i familiestørrelse i København og omegn i praksis ikke eksisterende. Udregningerne fra Deloitte viser, at et par med to børn skal flytte over en times transport væk fra København for at få råd til en passende ejerbolig, eller købe en andelslejlighed i Tårnby Kommune.

08.12.08. Ritt Bjerregaard skrotter planerne om billige boliger til 5.000 kroner og foreslår i stedet:

1. Finansieringsreform og fuld damp på det almene byggeri.
Byens boligformer skal være blandede. Fire kommunalt ejede grunde reserveres derfor til billige, almene boliger og boliger med blandede ejerformer og prisniveauer. Det giver mulighed for opførsel af de første 500 billige boliger, og herefter kan kommunen gå videre med andre kommunalt ejede grunde. For at øge den sociale mangfoldighed foreslås det, at der på en række af de kommunale grunde også opføres nye bofællesskaber med ca. 30 boliger i hver til københavnere med ærlige behov, fx handicappede.

2. Lavenergiprogram
Københavns Kommune skal i samarbejde med bl.a. de almene boligorganisationer og private bygherrer udvikle og koordinere et lavenergiprogram for byens bygningsmasse.

3. Fremtidssikring af den eksisterende boligmasse
Københavns Kommune skal sammen med de almene boligorganisationer tage initiativ til et udvidet partnerskab med staten omkring et fremtidssikrende ”generationsløft” af de mange tusinde forældede almene boliger i byen. Byfornyelse af de resterende ca. 3.000 lejligheder uden bad ogtoilet i København søges gjort færdigt de næste ti år.

4. Alle kommunale grunde skal indrettes til blandet boligbyggeri – med et betydeligt indslag af billige boliger
Det foreslås, at der på samtlige kommunale grunde, som Borgerrepræsentationen har udpeget til billige boliger, skal ligge forslag til en lokalplan i 2009. Det skal sikre, at grundene er tilrådighed for dem, der vil bygge billige boliger.

5. En samlet plan for trygheden i de udsatte boligområder
Københavns Kommune skal sammen med boligorganisationerne formulere en tværkommunal tryghedsplan med en strategi for at højne trygheden for beboerne i byens mest udsatte boligområder. Tryghedsplanen udarbejdes sammen med lokale beboere, det lokale politi og boligorganisationerne.

6. Der skal samles en bred alliance for at føre hovedstadens boligproblemer frem i lyset
Der nedsættes et bredt bolig politisk samarbejdsforum med repræsentanter fra omegnskommuner, erhvervsliv, byggebranchen, interesseorganisationer og faglige organisationer. Formålet med netværket er at lægge pres på regeringen for at ændre den forældede lovgivning og stimulere byggeri af billige boliger.

7. Vi skal fjerne barrierer for bygherrer, der vil bygge billigt
Det foreslås at nedsætte et partnerskab med private bygherrer, almene boligorganisationer, brancheorganisationer og KL med henblik på at luge ud i unødvendigt bøvl og bureaukrati i det kommunale og statslige regelsæt for byggeri. Københavns Kommunes skal selv vurdere mulighederne for at øge fleksibiliteten i de krav, der stilles til bygherrer, som vil tage et ansvar for København.

8. Københavnerne skal tages med på råd
Der gennemføres en udvidet borger dialog om Københavns boligpolitiske indsats, hvor københavnerne tages med på råd i de kommende planer for byggeri af billige boliger.

	Alle kan vist hurtigt blive enige om, at København mangler boliger til en husleje, som folk med almindelige indkomster kan betale. Ikke mindst de unge opvokset i byen er i dag offre for kommunens politik.	Nu falder priserne tilsyneladende lidt igen, spekulanterne sælger ud af porteføljen, da de færreste førstegangskøbere kan ryste op med 4 - 5 millioner kroner, som i dag er prisen for de fleste nye familieboliger på 100 m2.
Det har samtidig vist sig vanskeligt, at blive enige om, hvordan man skal løse problemet med de oppustede boligpriser.	Sælger kommunen sine byggegrunde til en fordelagtig pris, eller udbyder den ekstra arealer, så går det nemlig ud over metroprojektet, som lever af grundsalget i Ørestaden. Det er samtidig en stopkolds for udviklingen andre steder som fx af Refshaleøen.	Ritt Bjerregaard rasler nu med planer om at bygge på Grønttorvet og Carlsberg grundene, men samtidig er Københavns Havn - inden længe fusioneret i nyt arealselskab med Ørestadsselskabet - nu også blevet skeptiske omkring økonomien for byggeriet i Nordhavnen. Også her skal grundsalget nemlig finansiere projektet, og metro cityringen.

06.11.2008: Finansieringsmodellen for billige boliger, som bygger på at overskuddet ved salg af ejer- og andelsboliger skal finansiere, dur ikke, da boligmarkedet er sat i stå. Et projekt tæt på DR byen er derfor droppet. Der arbejdes på at finde en ny model til finansiering. Fonden for billige boliger.

---

25.10.2008: De Radikale på Københavns Rådhus trækker sig definitivt ud af planerme. Finansieringen hænger ikke sammen, og udsigten til, at boligerne kommer er, selv på lang sigt, så dystre, at Klaus Bondam, ikke vil være med længere. Han opfordrer Ritt til at skifte spor, skriver Berlingske Tidende.

---

September 2008: Projektet "Den grønne flod" med 5800 boliger på området Kløvermarken + Kløverparken, og projektet på Kløvermarken med op til 3000 boliger er med et budgetforlig indgået i september 2008 mellem S og VKO endelig skrottet.

---

Den 26.07.2008 skrev Politiken: Prisen på en 85 m2 billig bolig til 5.000 er reelt kr. 8.000....

---

Fredag d. 22. februar 2008 blev de første 12 billige boliger vist frem. Karens Minde i Kongens Enghave er færdige og de første familier flytter ind 1. marts. Det næste projekt med billige boliger forventes at blive 58 etageboliger på Amager Fælledvej overfor DR-Byen. Her forventes indflytning i sommeren 2009.

---

En ny fond med navnet

Fonden for billige boliger skal være bygherre for et antal billige boliger som skal bygges inden 2010 i København. Københavns kommune sørger for, at lokalplanerne revideres. Det er tanken, at billige boliger etableres med basisinstallationer: Køkken og badeværelse, og huslejen skal være på omkring 5.000 kroner om måneden. Boligerne skal have en størrelse på mellem 85 og 100 m2, og er tiltænkt folk med mellemindkomster ansat i det kommunale system. Herefter må folk selv indrette sig, sætte skillevægge op mv. Modellen er inspireret af loftlejligheder, der er kendt fra New York.

---

Huslejereguleringen skal den fjernes?

Klaus Bondam den 23. maj 2006: "Vi mangler en tidssvarende lovgivning på huslejereguleringen. Men det er absurd at gå ud med noget, som alene retter sig mod lejerne. Der er behov for et større serviceeftersyn på hele boligområdet." Realkredit Danmark har forslået, at huslejen på ejendomsmarkedet for lejeboliger i København gives fri. Det forventes, at et frit marked betyder en bolig på 85 m2 vil stige til mellem 6.300 og 7.300 kroner om måneden. En bolig på 100 m2 vil typisk stige til 7.400 op til 8.700 kroner om måneden.

---

Projektet billige boliger.

Den 12. januar 2007 skriver Ekstrabladet, at Ritt Bjerregaards projekt om at lade kommunen bygge 5.000 billige boliger til en husleje på 5.000 kroner om måneden strider mod både kommunalfuldmagten og princippet om saglighed i forvaltningen. Der må således ikke opføres boliger til bestemte borgergrupper, i dette tilfælde boliger der primært er tiltænkt de kommunalt ansatte i Københavns Kommune. Det dur heller ikke, at grundsalg af kommunale grunde indbringer færre penge end ved almindeligt salg til markedspris, da det rammer alle byens borgere. Juristerne fastslår ifølge Ekstra Bladet, at Københavns Kommune slet ikke kan "påtage sig opgaver i relation til boligforsyningen" i forhold til folk med mellemindkomster. Vil kommunen gøre det, skal loven laves om.

Fonden udtaler, at den kan udleje boliger til hvem den vil, og kun et fåtal af boligerne er planlagt bygget på kommunale grunde. Knud Erik Busk fra Fonden siger iflg. Politiken, at den eneste konsekvens, tilsynsmyndighedens restriktioner kan få, er, at fonden må flytte nogle af de billige boliger ud af det centrale København. For når kommunen ikke må sælge grunde til fonden til favørpris, kan det betyde, at fonden bliver overbudt af andre private bygherrer, der ikke har ambitioner om at bygge billige boliger og derfor har flere penge at gøre godt med. »Det betyder for eksempel, at vi måske ikke bygger på Østre Gasværk eller i Valby Idrætspark, men i Ørestaden Syd, hvor prisen på grundene er lavere end i byen«, siger Knud Erik Busk. »Vi har hele tiden vidst, at kommunen kunne få svært ved at stille betingelser, selv om vi synes, at det ville være samfundsnyttigt, hvis man kunne sikre billige boliger til kernemedarbejdere i hovedstaden. Så fonden fortsætter«, siger Knud Erik Busk.

Fonden bag billige boliger siger farvel til de dyre placeringer i Københavns centrum som fx Kløvermarken. De vil bygge flere enheder til markedspris for derved at skabe et overskud som kan finansiere billige boliger. Den første placering skulle iflg. Berlingske være Ørestad Syd, men også Nordhavnen er inde i billedet.

Juni 2007. Inderigsministeriet har i juni 2007 stadfæstet Statsforvaltningens Hovedstadens afgørelse om, at Kløvermarken skal udbydes til markedspris. Februar 2007. Tilsynsmyndigheden med Københavns Kommune, Statsforvaltningen Hovedstaden, har meddelt, at det ikke er lovligt at tilgodese folk med bestemte job og årsindtægter. Det er heller ikke lovligt at sælge kommunale byggegrunde til favørpriser. Ritt Bjerregaard udtaler, at reglerne er en voldsom begrænsning af det kommunale selvstyre og finder at lovgivningen er forældet. Forinden har Ritt tilsyneladende forsøgt at få udarbejdet juridiske notater om det modsatte, og ifølge Ekstrabladet brugt eller måske snarere misbrugt 800.000 kr. på en advokat, som skulle blåstemple projektet.

Et revideret forslag fra Plot med 2000 billige boliger (lejligheder på 100 m2 til 5.000 kr. om måneden) på Kløvermarken, et af det centrale Amagers vigtigste rekreative områder, synes nu som det første projekt, at finde vej gennem BR.

De udpegede grunde til de første 1500 billige boliger er forurenede. De første 12 billige boliger skulle stå klar i 2008. I alt 1531 personer har lagt billet ind. De første billige boliger bygges som moduler i Estland hvorefter de sejles til København.

---

Læs om Fonden for billige boliger.

Fonden for billige boliger er ikke løsningen på det københavnske boligproblem, det er en engangsforestilling, som kun skal løfte boligprojekt 5 x 5, udtaler Fondens direktør til JP.

		Boligsituationen i København 2006. Der er i København knap 280.000 boliger til byens 500.000 indbyggere. Knap halvdelen af byens boliger er 1 og 2 værelses, ca. 30% er med 3 værelser, medens kun lidt over 20% har 4 værelser og derover. Omkring 1/3 af boligerne er under 60 m2, der er fortsat 17% der har installationsmangler, og ca. 1/3 af boligerne er fra før 1920. 40.000 boliger mangler stadig bad. Prisen for en ejerbolig, som udgør 20% af markedet, er på 10 år steget fra 5.000 kroner pr. m2 til ca. 23.000 kroner pr. m2. 25.000 ledige boliger til salg september 2006

September 2006

Helhedsplan for Kløvermarken på plads.

Kløvermarken halvveres. SF bøjer sig og er parate til, at bygge billig beton på Kløvermarken. Et af Amagers mest rekreative områder synes hermed forevigt at forsvinde. Blandt københavnere er der (Politiken) stor opbakning bag projektet. JP: Billige boliger projektet synes at være på kant med lovgivningen, men Klaus Bondam afviser at have kendskab hertil. JP: Studehandler synes af være vejen frem for billige boliger.

Kommentar: Christianshavnernet tror ikke på, at 2000 billige boliger, som må forventes at blive billige boliger i ordets bogstaveligste forstand, kan forenes med rekreative aktiviteter på Kløvermarken. Hvis man endelig skal bygge beton på Kløvermarken burde det være en stor, super moderne skole til afløsning for de nedslidte skoler på Christianshavn og Amager. Skolerne skriger på rekreative arealer til sportsudøvelse, sikker skolevej mv. og samtidig henligger de i reglen ubrugte og øde hen efter kl. 14.00 og i weekender. Hermed vil Kløvermarken i det mindste opfylde en blandt de lokale efterspurgt funktion, for hvilken ide er der egentligt i, at forfordele nogle udvalgte med en billig bolig, mens andre skal betale den fulde pris.

August 2006.

Anne Vang fra S i København skriver en kronik i Politiken. Om projektet på Kløvermarken. Jyllands-Posten skriver den 11. august 2006, at 5 x 5 projektet - billige boliger er lagt på is. Politiken skriver samme dag, at Ritt fastholder projektet, og tilfældige underskriftindsamlinger skal ikke længere forhindre nytænkning. Lorry oplyser i sin 19.30 udsendelse, at projektet er udskudt.

Kløvermarkens dage som et rekreativt grønt fristed kan være talte. Ritt og Klaus insisterer på der skal bygges 3000 billige boliger på området. Forslaget blev ellers inden mødet i kommunen den 7. juni i første omgang taget af bordet, men på trods af et politisk nej ville Ritt Bjerregaard ikke opgive tanken. SF har dog hen over sommeren valgt at følge de mange beboerprotester, og forslaget er i sin nuværende udformning i august 2006 derfor faldet. Et nyt forslag fra Ritt Bjerregaard skulle være på trapperne.

Maj 2005.

Medlemsforslag vedr. billige boliger på Christiania, stillet af Venstre i BR den 18. maj 2006: Det foreslås, at Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen at undersøge mulighederne for at placere billige boliger på det areal på Christiania, der allerede er foreslået bebygget. at Teknik- og Miljøforvaltningen forelægger en redegørelse om resultatet af undersøgelserne til politisk behandling inden udgangen af september 2006.

Motivering. Borgerrepræsentationen har besluttet, at der skal igangsættes en række aktiviteter under overskriften Billige Boliger, hvilket Venstre har tilsluttet sig. Samtidig har en række partier besluttet en lovliggørelse af Christiania, herunder at der bygges boliger på Christiania, hvilket skal give almindelige mennesker adgang til området. Det er i denne sammenhæng, at Venstre nu stiller forslag om, at området på Christiania inddrages i planen om billige boliger. Forslaget blev vedtaget i BR på møde den 18. maj 2006.

Jyllandsposten den 17. november 2005. »Min plan om at tilføre byen 5.000 boliger til 5.000 kr. om måneden gælder jo også for Amager. Det er meget sandsynligt, at nogle af de boliger skal ligge på Amager. Noget af det nye byggeri på Bryggen er kun for meget velbeslåede mennesker. Jeg ønsker, at 10-15 pct. af lejlighederne forbeholdes almindelige familier. Det har man gjort i andre store byer, og det må vi også kunne i København. Refshaleøen og det sydlige Amager er på sigt de områder, hvor byen skal udvikles med nye kvarterer. Så boligpolitik på Amager er boligpolitik for hele byen. Samtidigt skal der også byfornys i den gamle del af boligmassen på den centrale del af øen.« Planen om 5000 boliger til en husleje på 5000 kroner (5 x 5 projektet) anses for at være urealistisk. JPK.

Anne Vang, Ritts talskvinde, svarer i JPK (siden fjernet): "Socialdemokraterne vil ikke acceptere, at København skal være en by kun for de rige" i en debat, som efter Uglens mening, er ved at køre af sporet.

Såvel Økonomiforvaltningen, som Ørestadsselskabet peger begge på, iflg. kommunens egne presseklip, at der er flere problemer i boligplanen.

• Økonomiforvaltningen konkluderer således i et notat, at det: "ud fra den nuværende markedssituation vil være vanskeligt at tilvejebringe de fornødne arealer i den nedre del af markedet."
• Det samme påpeger Ørestadsselskabet, som står for udviklingen af Ørestad, hvor kommunen forestiller sig en del af de billige boliger opført.

Nu er det, at bygge 3000 billige boliger i en ring rundt Kløvermarken ikke udtryk for nytænkning, og efter Uglens opfattelse et luftkastel. Enten er der boliger på Kløvermarken, eller også er der fodboldbaner. Forslaget hænger ganske enkelt ikke sammen, og tager slet ikke højde for den identitet og rekreative betydning hele området har også for andre end lige brugerne af fodboldbanerne.

---

Alle kan kun være enige om, at København har brug for boliger til en husleje folk kan betale, men hvordan det kan og skal gøres har givet andledning til en hel del polemik. Vi opsamler fremover links og kommentarer på denne side.

Christianshavnernets omtale af projektet

• Billige boliger på Opslagstavlen.
• Byggerriet på Kløvermarken.
• Rubrikken ny bolig og Ritt Bjerregaards egen side http://www.ritt.dk/bolig.
• Ritt Bjerregaards boligplan presseklip maj 2005. Copenhagen Skylines.
• Ritt Bjerregaards fornyelse af København. 180° på 180 dage.
• Se også emneoversigten under rubrikken tema.

Andre links

Billigere grunde kan skade metroen og metro cityringen. JP den 19. aug 2006

Ny rækkefølgeplan undervejs. Rykker Refshaleøen op!

Bondam tavs om udviklingen! Politiken 17. aug 2006

Billige boliger projektet en engangsforteelse. JP

Mette Lis Frederiksen, Vej og Park fratræder som direktør.

Ritt afviser gældsfælde, og opererer nu med differentierede priser og risiko!

De Radikale siger nu Nej til 5x5...... men de siger vistnok ikke nej alligevel.

De billige boliger en gældsfælde. Politiken 12. aug 2006.

---

Nordhavnsprojektet.

Grundsalget i Ørestad og i Københavns Nordhavn skal bruges til at afvikle metroens gæld, en metro som apropos fortsat kører med driftsunderskud, samt til at finansiere den kommende Metro Cityring. Falder grundpriserne på grund af et øget udbud af arealer fx Refshaleøen udhules økonomien i de 2 projekter.

Marmormolen

Copenhagen X

Københavns Kommune :

I tilknytning til aftalen om Cityringen, er der indgået en særskilt aftale mellem Regeringen og Københavns Kommune om udviklingen af Københavns Nordhavn.Nordhavnen bliver dermed det næste, større byudviklingsområde i hovedstaden. Havnebassinerne og Svanemøllebugten rummer unikke herlighedsværdier, som er gode udgangspunkter for at skabe et nyt, attraktivt bykvarter langs kajerne i Nordhavnen på Østerbro. Regeringen og Københavns Kommune har aftalt, at der kanbygges i alt 400.000 m² bolig og erhverv i Århusgadeområdet fra 2008, og i alt 200.000 m² bolig og erhverv ved Kalkbrænderiløbet fra 2015. Økonomiforvaltningen vurderer, at der, når området efter ca. 20 år er udbygget, vil der være ca. 4.000 nye boliger med 8-9.000 beboere. Det nye erhvervsbyggeri vil huse ca. 5.000 arbejdsplader. Nybyggeriet vil dermed svare til en femtedel af arealet i en fuldt udbygget Ørestad – hvor Økonomiforvaltningen imidlertid vurderer, at boligandelen bliver højere i Nordhavnen end i Ørestad. Til sammenligning er der på Christianshavn godt 10.000 arbejdspladser og ca. 5.500 boliger med godt 10.000 beboere. Planlægningsprocessen, der vil forløbe frem til 2008, er endnu ikke fastlagt. Det er Økonomiforvaltningens udgangspunkt, at den fremtidige udformning af området skal planlægges i et bredt samarbejde, der ikke mindst involverer borgerne på Østerbro. Gennem planlægningsprocessen findes bl.a. svaret på, om Østerbros karrestruktur skal videreføres på havnearealerne, eller om Nordhavnen eksempelvis bør være et sted, der bygges i højden. I den videre planlægning vil der blive arbejdet med en tæthed svarende til en gennemsnitlig bebyggelsesprocent i størrelsesordenen 150, givet at der er forudsat 600.000 m² nybyggeri. En bebyggelsesprocent på 150 svarer til tætheden i det boligbyggeri på Sluseholmen i Sydhavnen, der lige nu er under opførelse. Indre Østerbro har til sammenligning en gennemsnitlig bebyggelsesprocent i størrelsesordenen 200 (Fælledparken, Østre Anlæg og havnearealerne fraregnet). Til gavn for nuværende og kommende beboere på Østerbro og i Nordhavnen, skal der som en væsentlig udfordring skabes bedre adgangsforhold for cyklister og gående mellem Nordhavnen, Nordhavn station og Østerbro. Det er en forudsætning for udbygningen, at der bygges en ny vej fra Lyngbyvej til Kalbrænderihavnsgade (Ring 2) ved Nordhavnen. Krydsene mellem Kalkbrænderihavnsgade og Århusgade hhv. Sundkrogsgade skal ombygges for at kunne håndtere trafikken. En mulighed er, at Kalbrænderihavnsgade (Ring 2) nedgraves mellem Sundkrogsgade og Århusgade, hvilket samtidig vil forbedre cyklisters og gåendes muligheder for at krydse Kalkbrænderihavnsgade i niveau. Den beskrevne udvikling af Århusgadeområdet, er i overensstemmelse med forslaget til Kommuneplan 2005, der er under endelig vedtagelse. Når området langs Kalkbrænderiløbet, som forudsat i metroaftalen, skal byudvikles fra 2015, vil der imidlertid være tale om lille fremrykning i forhold til forslaget til Kommuneplan 2005. Området indgår i kommuneplanforslaget i den del af Nordhavnen nord for Århusgadeområdet, der hidtil var forventet at kunne udvikles efter 2017. Fremrykningen tages op som del af den videre planlægning. På langt sigt er det nemlig en mulighed at udbygge endnu mere af Nordhavnen – med mere end de 600.000 m². Men det forudsætter, at der investeres i en Metro eller lignende højklasset kollektiv trafikforsyning af Nordhavnen, samt at vejforbindelserne udbygges yderligere, f.eks. med en tunnelforbindelse under Svanemøllebugten. Nordhavnen er samtidig så stor, at der også i den situation stadig vil være plads til havneaktiviteter. Århusgadeområdet og området langs Kalkbrænderiløbet er som resten af Nordhavnen ejet af Københavns Havn A/S. Udviklingen af området følger de strategiske udviklingsplaner for selskabet, og således også den førte udlejningspolitik. Udfordringer - i form af støj o.l. - ved indpasning af boliger nær eksisterende erhverv, herunder containerterminalen og krydstogtsterminalen, skal håndteres i den videre planlægning. I Århusgadeområdet forventes ca. 70.000 m² eksisterende erhvervsbyggeri bevaret. Københavns Havn A/S oplyser, at man påregner at opsige lejemålene i de bygninger, der ikke bevares, og at lejerne løbende er informeret om udviklingsplanerne. Lejerne vil om muligt blive tilbudt genhusning i den øvrige del af Nordhavnen eller andre steder i havnen. Eksempelvis har Havnen indgået aftale med Aalborg Portland om flytning fra området og genhusning på Prøvestenen.

---

Carlsberg bryggerigrunden.

Grønttorvet: Nu skal den erhvervsdrivende i København til Køge efter friske gulerødder. Grønttorvet på den 16 ha store grund på Gl. Køge Landevej forlader nemlig i foråret 2008 Valby for at flytte til Køge, og grunden er sat til salg. »Stedet lever i dag slet ikke op til levnedsmiddelkontrollen, og de trafikale forhold er elendige. Selvfølgelig bliver nogle kede af flytningen, men vi kan ikke bruge nostalgi til noget.« Denne udmelding kan næppe komme bag på nogen, og Grønttorvet bliver nok ikke den sidste virksomhed som ikke kan leve med Klaus Bondams cykelplaner.

---

Byens Profil - Byrum

Siden bedre byrum bliver ikke længere opdateret