Christianshavnernet. dk har indsamlet information i en periode på 10 år. Fremover vil Christianshavnernets
Blog følge op på udviklingen. Læs mere på forsiden nedenfor.

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer

Christianshavn

Holmen

Kanalen

Volden

Refshaleøen

Redaktionelt
Forsiden
Nedefra og op

Om os

Meninger

Sideoversigt

Emneoversigt

Fakta

Christianshavn

Debat forum

Lokaludvalg

Vejviser
Christianshavn

Nyttige adresser

Set & Sket

Opslagstavlen

Presseklip

Sidste Nyt

Fremtiden

Fortiden

Spisesteder

Café liv

Rendez-Vous

Se oversigt

Restaurationer
Café au lait
Bodega
Bistro
Coffee Shops
Take Away
Sandwich Shops
Gøglere &
Musikanter
Smugkroer
Spisesteder
Natkassen
Anonyme Steder

Anmeldelser.


Traditionerne

Boligforeninger

Kandestøberene

Seniorer

Græsrødderne


Markedspladsen

Christianshavn

butiksliv

&

DOMICILER


Nyttige adresser

Vejviser til

Kanalen

Sport

Institutioner mv.


Bastionerne

Volden

Kalvebod Bastion
Enhjørningens
Bastion
Panterens Bastion
Elefantens Bastion
Løvens Bastion
Ulrichs Bastion
Sophie Hedvigs
Bastion
Vilhelms Bastion
Carls Bastion

Frederiks Bastion

Charlotte Amalies Bastion
Quintus Bastion

Bolværk & Sejlskibe

Brug også

Nyttige adresse

Christianshavns
Travaljelaug
Christianshavns
Baadudlejning
Christianshavns
Baadforening
Livet i
Kanalen
Skibe på
Holmen
Trafikinformation
Havnebussen

Lystbådehavnen
Lynetten

De ukendte steder
Lirekassens rute
Holmen
Refshaleøen
Kullturpingerne
Nordatlantens
Brygge

Operaen

Christianshavns
Beboerhus

Christianshavns
Bibliotek

Christiania

Ting og Sager

Klunserhjørnet
Køb/Salg/Bytte

Universelle Mødesteder
Samtalen med Gud
Christians Kirken

Frelser Kirken

Trossamfund
Mere Finanslov

Filmskolen

Søkvæsthuset

Arkitektskolen

Teater Skolen

DAC
Gammel Dok

Rytmisk Musik

Gymnasiet

Døtre Skolen

Christianshavns
Skole

Rodekassen

Den Sorte
Diamant

Middelgrundens
Vind

Flakfortet

Copenhagen
Airport

Copenhagen
MalmøPort

By og Havn

Øksnehallen

Kulturhavn

La meilleure
façon

de ne pas
avancer

est de
suivre

une idée fixe

Citations du Monde

DGI byen
Copenhagen X


Byggeprojekter på Christianshavn og i København City

Israels Plads

Torvehallerne ovenfor blev indviet den 2. september 2011. En overdækning har været på tale, men i skrivende stund er forslaget ikke vedtaget. Sydhavnen og Druknekapellet nedenfor. En udbygning med boliger og erhverv på Cirkuspladsen og på Enghave Brygge er i 2013 vedtaget. Byggeriet på Bryggen er i november 2013 sat på stand-by af Kystdirektoratet, som forlanger en VVM undersøgelse, da bly og andre kraftige stoffer på havbunden vil hvirvles op til skade for vandmiljøet i hele havnen, da planerne går på at bygge ø'er og kanaler ud i det markerede område.

Nedenfor projekterne i kommuneplanen, som det tog sig ud i 2010. Gennemgangen er opdateret i oktober 2011, i juni 2012, i december 2012 og september 2013.

  1. Ny Høring : En havn af muligheder er sendt i Høring i september og oktober måned 2013. En ny Blå Plan skulle være på trapperne i 2013. Københavnere kan ikke ubesværet færdes langs med kajen fra Sydhavn til Nordhavn. Vejen er præget af domiciler, og havnen er ikke mindst ufremkommelig på grund af vand, da der kun er få broer. Adgangen til vandet er ofte en tre-fire meters lodret kajkant, og de forhold har fået TMF til få udarbejdet en ny Blå Plan. Inspireret af byen Lyon skal firmaerne Tredje Natur og PK3 i 2013 aflevere et oplæg, hvis formål er at gøre den 7,5 kilometer lange havnepromenade menneskevenlig.
  2. En handlingsplan for de 5 ny bydele: Ørestad, Valby, Carlsberg, Sydhavn og Nordhavn, er udarbejdet. Grøn vækst og livskvalitet 2010 : Forslag.
  3. Kommuneplanforslag 2011.
  4. Kvæsthusprojektet. Der er afsat 23,4 mio. kr. fra Kickstart København til omlægning af Kvæsthusgade og Sankt Annæ Plads fra Toldbodgade til Skuespilhuset. Der forventes finansiering fra private donorer til resten af Sankt Annæ Plads fra Bredgade til Toldbodgade. Projektet forventes at stå færdig i 2015, samtidig med færdiggørelse af Kvæsthusmolen og det underjordiske parkeringsanlæg. Følg projektet på projektets hjemmeside.
  5. Refshaleøen og Forlandet er perspektivområder, som skal udvikles på lang sigt. Selskabet som ejer området ønsker at bygge, og har fremsendt anmodning herom i forbindelse med kommuneplan 2011. Grand BallRoom vil fremover afholde koncerter i haller på Refshaleøen og har fået tildelt Melodi Grand Prix 2014.
  6. Havnetunnelen har to mulige tunnelveje via Refshaleøen. Berlingske. Trafikministeriets projektvalg af tunnelvej blev i november 2012 godkendt af BR, men er ikke på nuværende tidspunkt finansieret og projekteret. Se linjeføringen på siden Havnetunnel. Den ny regering valgt i 2011 insisterede på en betalingsring, men i februar 2012 blev den skrottet, og en trængselskommission skal komme med forslag. Den besluttede havnetunnel føring indgår med vedtagelsen i BR i komissionens arbejde.
  7. Margretheholmen blev oprindelig planlagt med 700 boliger, men projekterne trak ud. Først i 2011 stod de første 13 byhuse klar til priser omkring 3,5 - 4.0 mio kroner. Flere byhuse og lejligheder i millionklassen kommer til i 2012. Et lejlighedsprojekt på 450 lejligheder er sat igang, men bliver forsinket da Sjælsøe som bygherre er gået konkurs. Gennemføres Havnetunnelprojektet vil det få mærkbare konsekvenser for Refshaleøen, Lynetten, Margretheholmen, Forlandet og Kløvermarken, men der modstand på Bryggen mod den vedtagne linjeføring via Amager Fælled.
  8. Den grønne flod, Kløvermarken og Kløverparken med 5.800 boliger, som skulle erstatte det oprindelige projekt på 3.000 billige boliger på Kløvermarken, er i dag opgivet, og Kløvermarken er i 2011 blevet fredet. Læs om projektet nedenfor. Området er i 2010 derfor et perspektivområde. Prøvestenen kan dog udvikles, og her skal opsættes vindmøller.
  9. Christianshavnercykelruten fra Kløvermarken forventes gennemført i 2013 sammen med Holmenbroen i dag døbt Inderhavnsbroen & Nyhavnsruten. Den er forsinket men forventes åbnet i 2014. Broarbejder over Laboratoriegraven og Dyssen er projekteret og sendes i udbud i 2013.
  10. Inderhavnsbroprojektet forventes færdigt i 2013. De to projekter, cykelrute og broer over havnen/kanalen, er hinandens forudsætning, men Christiania er imod. I august 2013 gik entrepenøren Phil og Søn konkurs og projektet er yderligere udskudt.
  11. En trafikløsning for Holmen, Prinsessegade, Refshalevej, Trekantgrunden (og Multihallen) er fremsat i Lokalplanforslag Holmen II tillæg III. Forslaget i Høring i efteråret 2012 frem til 10. december. Multihallen færdigbygget i september 2013.
  12. Lokalplanen for Christiania (om Fonden) med 250 til 300 nye boliger er godkendt i BR, men er sat på stand by. Udviklingen af Christiania eller manglen på samme omtales slet ikke i kommuneplanen. En aftale med Christiania er faldet på plads i juni 2011, og et nybyggeri synes at afvente bedre tider. I marts 2012 erkendes det, at Christinia ikke uden hjælp kan overholde købsaftalen. Realkreditten har ydet statsgaranterede lån til Fonden, som den 1. juli 2012 har overtaget driften. Siden overtagelsen har der været meget stille om udviklingen.
  13. Lokalplan for højhuse med et 135.000 m2 etageareal ved Amager Strand blev vedtaget i august 2009, men planerne for Nordøstamager er upræcise, og har i en periode været på stand by. I oktober 2011 er luksusbyggeriet Øresund Tower, som det første, blevet påbegyndt. I juli 2012 er åbnet en Lidl på hjørnet ved Amager Strandvej, og i 2012, på området mellem Krimsvej og Amagerstrandpark, er de 2 næste projekter påbegyndt. Lidt længere ude er også Strandtårnet, Strandhusene og Strandkanten i udbud og i 2013 er der livlig bygge aktivitet. Mere på siderne Islands Brygge, Ørestad og Ny Bolig.
  14. Metropolzonen. Området omkring Rådhuspladsen rummer 20.000 arbejdspladser og 2.000 boliger. Scala bygningen er revet ned, og et nyt byggeri i Høring frem til 7.09.12 er undervejs. Metropolzonen på Christianshavnernet.
  15. Ørestad med 25.000 boliger risikerer at blive taber i spillet om de mange ny bydele, skrev Berlingske Tidende, men hele Ørestad udvikler sig i 2013 hastigt. Ud af planlagte 3,1 mio. m2 byggeri er de 800.000 m2 i 2010 opført. Boligbyggerriet Ottetallets succes i Ørestad Syd har således tilført det største selvstændige boligområde i Ørestad nyt liv. Copenhagen Arena mellem Syd og City skal stå klar i 2015. City og Ørestad Nord (fx Nordea på Christianshavn) er blevet populært for mange virksomheder, samtidig med grønne områder, kultur og sport dominerer mellem betonbygningerne. Naturpark Amager skal knytte Amager Fælled, Kalvebod Fælled, Kongelunden og Amager Sydstrand sammen. En gang- og cykelsti fra Kalvebod til Kongelunden på 14 km er i 2013 blevet åbnet.
  16. By og Havn, en sammensmeltning af Københavns Havn og Ørestadsselskabet, erkendte i 2010 manglende efterspørgsel på byggegrunde, og byggetempoet er fortsat moderat. I Ørestad Nord er det bæredygtige projekt Radiorækkerne i slutningen af 2011 sat igang, og efterspørgslen på boliger er i 2012 stigende.
  17. Kommunen ønsker færddiggørelsen af kanalbyerne i Sydhavnen, Enghave Brygge, Teglholmen og Sluseholmen, som har Christianshavn som forbillede, prioriteret. Fuldt udbygget skal Sydhavnen have 9.000 boliger og 22.500 arbejdspladser. 1/3 af de planlagte projekter er opført i 2010. Mere på siden Sydhavnen
  18. Lokalplan for FN byen på Marmormolen på Langelinie, hvor planen er at 250 boliger og 4000 arbejdspladser skal stå færdigt i 2014. Copenhagen International School planlægger et byggeri på Levantkaj, og PFA har planer for Redmolen, hvor der også skulle være boligprojekter undervejs. Se siderne Havnefronten og Nordhavnen.
  19. En krydstogtkaj var i Høring i foråret 2012 og skal stå færdig med 3 terminaler i 2014. Den skal kunne aftage 200 af de mellem 300 og 400 krydstogtskibe som årligt lægger til i København, i 2012 næsten 400. Siden Nordhavnen omtaler projektet.
  20. Salg af byggegrunde i Nordhavnen skal finansiere Metro Cityringen. For nærværende er 9.000 boliger og 5.000 arbejdspladser planlagt. Det samlede projekt for Nordhavnen forventes dog tidligst, at stå færdigt om 50 år. Læs om projektet nedenfor, og på siden Nordhavnen.
  21. I juni 2012 er en metro til Nordhavnen vedtaget. Nordhavnsvej til 15.000 biler dagligt skal stå klar i 2015. Fakta.
  22. Lokalplan for Batterigrunden i Njalsgade er vedtaget i september 2010.
  23. Artellerivej og Islands Brygge er ombygget i 2011, og et S-sving på Lossepladsvej er rettet ud.
  24. Carlsberg i Valby er planlagt 3.000 boliger og 10.000 arbejdspladser. Carlsberg tillæg II i høring maj 2012.
  25. Professionshøjskolen University College Capital, UCC, bygger et nyt campus på Carlsbergs grund og åbner i 2016 stort campus. Professionshøjskolen samler aktiviteter fra ni steder i hovedstadsområdet. UCC udanner lærere, pædagoger, tegnsprogstolke og tekstilformidlere. Desuden efter- og videreuddanner højskolen lærere og skoleledere i København. Folketingets finansudvalg har givet uddannelsesminister Morten Østergaard (R) lov at bygge et campus på 55.000 m2, som bliver en af landets største uddannelsesinstitutioner med + 10.000 studerende.
  26. Grønttorvet i Valby, døbt Christiansberg, er planlagt til at rumme 2.800 boliger og 11.000 arbejdspladser. En lokalplan forventes vedtaget i 2011. Grunden forlades i 2014.
  27. Grøntorvet skifter navn til Copenhagen Markets.
  28. Det er lidt uklart hvilke planer man har for udviklingen af området på Vesterbro omkring Dybbelsbro, den hvide og den brune kødby. En strategiplan er udgivet i oktober 2011. En fare for amoniak udslip har i 2011 - 2012 sat ethvert nyt initiativ i stå. Københavns ejendomme forventer i afklaring hen over sommeren 2012.
  29. Center for Bydesign.
  30. Københavns Kommunes lokalplaner.
  31. Bryggen Syd, nabo til Nokken. Havnevigen Bryggen Syd er i 2011 udbudt til salg. Visionen er at omdanne Bryggen Syd til en både socialt og arkitektonisk forskelligartet bydel, hvor studerende, kunstnere, direktører og børnefamilier kan færdes og bo side om side. DAC om Bryggen Syd. I september 2013 er et lokalplanforslag for Nokken undervejs.
  32. Billige boliger spøger igen. Overborgmester Frank Jensen ønsker sig 9000 af slagsen i København. I 2013 har et projekt Almene Boliger+ set dagens lys, som ønskes implementeret som bilige boliger i Nordhavnen. Omtale på siden Almene boliger.

Christiansbro

"I dette pilotprojekt har vi i samarbejde med rådgivningsfirmaet Hausenberg samlet erfaringerne af 3 nye byområder i København.

Christiansbro på det gamle B&W-område på Christianshavn, Havnestad på Sojakagefabrikkens gamle område ved Islands Brygge på Amager og Amerika Plads i det gamle frihavnsområde i Nordhavnen.

Vi håber, at de nuancerede portrætter af de tre områder og deres tilblivelse kan bidrage til brugbar læring om moderne bydesign for både os selv og for de mange aktører, vi samarbejder med." Center for Bydesign

Det flyvende tæppe Israels Plads 2011.

Den planlagte forskønnelse af Israels Plads med åbning mod Ørstedsparken er nu undervejs, efter kommunen oplyser en aftale med ejeren af parkeringskælderen på Isreals Plads, Lorentz Jørgensen, er på plads. TMF indstillede i januar til Borgerrepræsentationen, at den 60 mio. kr. kostbare forskønnelse blev opgivet og pengene brugt på noget andet pga. uenighed. Det valgte forslag ville omdanne hele den sydlige halvdel af det gamle grønttorv til aktivitetsplads for leg, gadesport, musik og teater med en faldende åbning mod Ørstedsparken.

Uenigheden om mebranen over parkeringskælderen, som sikrer, at der ikke siver vand ned i kælderen skal imidlertid alligevel skiftes inden for overskuelig fremtid, og ejeren betaler selv, hvorfor hovedbudskabet nu er, at vi arbejder videre med det vindende projekt. Det forventes, at den nye plads kan stå klar i løbet af 2013 eller begyndelsen af 2014.

Nørreport skal renoveres som følge af fugtskader.

Ombygningen påbegyndtes den 17. oktober 2011, som betyder en smallere cykelsti og et smallere fortov mellem Gothersgade og Nørregade. Fra den 12. december og 3 år bliver Nørreport lukket af for biler i begge retninger på Nørre Voldgade 3 år frem. Den 20. november kører der ingen S-tog om aftenen og natten efter søndage, mandage, tirsdage, onsdage og torsdage frem til oktober måned 2012. Perronen til regionaltogene er helt lukket fra august 2013 til april 2014.

Billige Boliger

Ritt Bjerregaard vil have gang i sine billige boliger igen.
En undersøgelse fra det statsautoriserede revisionsselskab Deloitte viser, at det fortsat er ganske få i mellemindkomstgruppen, som har råd til at købe. »Lærere, sygeplejersker og pædagoger, må i høj grad flytte uden for både Københavns Kommune og nærmeste omegn for at få en bolig i familiestørrelser,« lyder konklusionen på rapporten. Ritt Bjerregaard vil derfor forsøge at gang i planerne om billige boliger, og satser på mere alment byggeri. Hun frygter, at kommunen om få år er støvsuget for sygeplejersker, pædagoger og politibetjente, fordi de kan få en meget bedre tilværelse på grund af lavere leveomkostninger andre steder i landet. Og konklusionen på rapporten fra Deloitte er, at københavnerne godt kan begynde at forberede sig på, at det bliver svært at få behandlet sine sygdomme, få passet sine børn eller gå på gaden uden at blive røvet og overfaldet. Selvom den årlige husstandsindkomst ligger på 485.000 kroner for et sosu-par til 670.000 kroner for et lærerpar, er adgangen til en ejerbolig i familiestørrelse i København og omegn i praksis ikke eksisterende. Udregningerne fra Deloitte viser, at et par med to børn skal flytte over en times transport væk fra København for at få råd til en passende ejerbolig, eller købe en andelslejlighed i Tårnby Kommune.

08.12.08. Ritt Bjerregaard skrotter planerne om billige boliger til 5.000 kroner og foreslår i stedet:

1. Finansieringsreform og fuld damp på det almene byggeri.
Byens boligformer skal være blandede. Fire kommunalt ejede grunde reserveres derfor til billige, almene boliger og boliger med blandede ejerformer og prisniveauer. Det giver mulighed for opførsel af de første 500 billige boliger, og herefter kan kommunen gå videre med andre kommunalt ejede grunde. For at øge den sociale mangfoldighed foreslås det, at der på en række af de kommunale grunde også opføres nye bofællesskaber med ca. 30 boliger i hver til københavnere med ærlige behov, fx handicappede.

2. Lavenergiprogram
Københavns Kommune skal i samarbejde med bl.a. de almene boligorganisationer og private bygherrer udvikle og koordinere et lavenergiprogram for byens bygningsmasse.

3. Fremtidssikring af den eksisterende boligmasse
Københavns Kommune skal sammen med de almene boligorganisationer tage initiativ til et udvidet partnerskab med staten omkring et fremtidssikrende ”generationsløft” af de mange tusinde forældede almene boliger i byen. Byfornyelse af de resterende ca. 3.000 lejligheder uden bad ogtoilet i København søges gjort færdigt de næste ti år.

4. Alle kommunale grunde skal indrettes til blandet boligbyggeri – med et betydeligt indslag af billige boliger
Det foreslås, at der på samtlige kommunale grunde, som Borgerrepræsentationen har udpeget til billige boliger, skal ligge forslag til en lokalplan i 2009. Det skal sikre, at grundene er tilrådighed for dem, der vil bygge billige boliger.

5. En samlet plan for trygheden i de udsatte boligområder
Københavns Kommune skal sammen med boligorganisationerne formulere en tværkommunal tryghedsplan med en strategi for at højne trygheden for beboerne i byens mest udsatte boligområder. Tryghedsplanen udarbejdes sammen med lokale beboere, det lokale politi og boligorganisationerne.

6. Der skal samles en bred alliance for at føre hovedstadens boligproblemer frem i lyset
Der nedsættes et bredt bolig politisk samarbejdsforum med repræsentanter fra omegnskommuner, erhvervsliv, byggebranchen, interesseorganisationer og faglige organisationer. Formålet med netværket er at lægge pres på regeringen for at ændre den forældede lovgivning og stimulere byggeri af billige boliger.

7. Vi skal fjerne barrierer for bygherrer, der vil bygge billigt
Det foreslås at nedsætte et partnerskab med private bygherrer, almene boligorganisationer, brancheorganisationer og KL med henblik på at luge ud i unødvendigt bøvl og bureaukrati i det kommunale og statslige regelsæt for byggeri. Københavns Kommunes skal selv vurdere mulighederne for at øge fleksibiliteten i de krav, der stilles til bygherrer, som vil tage et ansvar for København.

8. Københavnerne skal tages med på råd
Der gennemføres en udvidet borger dialog om Københavns boligpolitiske indsats, hvor københavnerne tages med på råd i de kommende planer for byggeri af billige boliger.

Alle kan vist hurtigt blive enige om, at København mangler boliger til en husleje, som folk med almindelige indkomster kan betale. Ikke mindst de unge opvokset i byen er i dag offre for kommunens politik.
Nu falder priserne tilsyneladende lidt igen, spekulanterne sælger ud af porteføljen, da de færreste førstegangskøbere kan ryste op med 4 - 5 millioner kroner, som i dag er prisen for de fleste nye familieboliger på 100 m2.
Det har samtidig vist sig vanskeligt, at blive enige om, hvordan man skal løse problemet med de oppustede boligpriser.
Sælger kommunen sine byggegrunde til en fordelagtig pris, eller udbyder den ekstra arealer, så går det nemlig ud over metroprojektet, som lever af grundsalget i Ørestaden. Det er samtidig en stopkolds for udviklingen andre steder som fx af Refshaleøen.
Ritt Bjerregaard rasler nu med planer om at bygge på Grønt-torvet og Carlsberg grundene, men samtidig er Københavns Havn - inden længe fusioneret med Ørestadsselskabet i et nyt arealselskab By & Havn - nu også blevet skeptiske omkring økonomien for byggeriet i Nordhavnen. Også her skal grundsalget nemlig finansiere projektet, og metro cityringen.

06.11.2008: Finansieringsmodellen for billige boliger, som bygger på at overskuddet ved salg af ejer- og andelsboliger skal finansiere, dur ikke, da boligmarkedet er sat i stå. Et projekt tæt på DR byen er derfor droppet. Der arbejdes på at finde en ny model til finansiering. Fonden for billige boliger.


25.10.2008: De Radikale på Københavns Rådhus trækker sig definitivt ud af planerme. Finansieringen hænger ikke sammen, og udsigten til, at boligerne kommer er, selv på lang sigt, så dystre, at Klaus Bondam, ikke vil være med længere. Han opfordrer Ritt til at skifte spor, skriver Berlingske Tidende.


September 2008: Projektet "Den grønne flod" med 5800 boliger på området Kløvermarken + Kløverparken, og projektet på Kløvermarken med op til 3000 boliger er med et budgetforlig indgået i september 2008 mellem S og VKO endelig skrottet.


Den 26.07.2008 skrev Politiken: Prisen på en 85 m2 billig bolig til 5.000 er reelt kr. 8.000....


Fredag d. 22. februar 2008 blev de første 12 billige boliger vist frem. Karens Minde i Kongens Enghave er færdige og de første familier flytter ind 1. marts. Det næste projekt med billige boliger forventes at blive 58 etageboliger på Amager Fælledvej overfor DR-Byen. Her forventes indflytning i sommeren 2009.


En ny fond med navnet

Fonden for billige boliger skal være bygherre for et antal billige boliger som skal bygges inden 2010 i København. Københavns kommune sørger for, at lokalplanerne revideres. Det er tanken, at billige boliger etableres med basisinstallationer: Køkken og badeværelse, og huslejen skal være på omkring 5.000 kroner om måneden. Boligerne skal have en størrelse på mellem 85 og 100 m2, og er tiltænkt folk med mellemindkomster ansat i det kommunale system. Herefter må folk selv indrette sig, sætte skillevægge op mv. Modellen er inspireret af loftlejligheder, der er kendt fra New York.


Huslejereguleringen skal den fjernes?

Klaus Bondam den 23. maj 2006: "Vi mangler en tidssvarende lovgivning på huslejereguleringen. Men det er absurd at gå ud med noget, som alene retter sig mod lejerne. Der er behov for et større serviceeftersyn på hele boligområdet." Realkredit Danmark har forslået, at huslejen på ejendomsmarkedet for lejeboliger i København gives fri. Det forventes, at et frit marked betyder en bolig på 85 m2 vil stige til mellem 6.300 og 7.300 kroner om måneden. En bolig på 100 m2 vil typisk stige til 7.400 op til 8.700 kroner om måneden.


Projektet billige boliger.

Den 12. januar 2007 skriver Ekstrabladet, at Ritt Bjerregaards projekt om at lade kommunen bygge 5.000 billige boliger til en husleje på 5.000 kroner om måneden strider mod både kommunalfuldmagten og princippet om saglighed i forvaltningen. Der må således ikke opføres boliger til bestemte borgergrupper, i dette tilfælde boliger der primært er tiltænkt de kommunalt ansatte i Københavns Kommune. Det dur heller ikke, at grundsalg af kommunale grunde indbringer færre penge end ved almindeligt salg til markedspris, da det rammer alle byens borgere. Juristerne fastslår ifølge Ekstra Bladet, at Københavns Kommune slet ikke kan "påtage sig opgaver i relation til boligforsyningen" i forhold til folk med mellemindkomster. Vil kommunen gøre det, skal loven laves om.

Fonden udtaler, at den kan udleje boliger til hvem den vil, og kun et fåtal af boligerne er planlagt bygget på kommunale grunde. Knud Erik Busk fra Fonden siger iflg. Politiken, at den eneste konsekvens, tilsynsmyndighedens restriktioner kan få, er, at fonden må flytte nogle af de billige boliger ud af det centrale København. For når kommunen ikke må sælge grunde til fonden til favørpris, kan det betyde, at fonden bliver overbudt af andre private bygherrer, der ikke har ambitioner om at bygge billige boliger og derfor har flere penge at gøre godt med. »Det betyder for eksempel, at vi måske ikke bygger på Østre Gasværk eller i Valby Idrætspark, men i Ørestaden Syd, hvor prisen på grundene er lavere end i byen«, siger Knud Erik Busk. »Vi har hele tiden vidst, at kommunen kunne få svært ved at stille betingelser, selv om vi synes, at det ville være samfundsnyttigt, hvis man kunne sikre billige boliger til kernemedarbejdere i hovedstaden. Så fonden fortsætter«, siger Knud Erik Busk.

Fonden bag billige boliger siger farvel til de dyre placeringer i Københavns centrum som fx Kløvermarken. De vil bygge flere enheder til markedspris for derved at skabe et overskud som kan finansiere billige boliger. Den første placering skulle iflg. Berlingske være Ørestad Syd, men også Nordhavnen er inde i billedet.

Juni 2007. Inderigsministeriet har i juni 2007 stadfæstet Statsforvaltningens Hovedstadens afgørelse om, at Kløvermarken skal udbydes til markedspris. Februar 2007. Tilsynsmyndigheden med Københavns Kommune, Statsforvaltningen Hovedstaden, har meddelt, at det ikke er lovligt at tilgodese folk med bestemte job og årsindtægter. Det er heller ikke lovligt at sælge kommunale byggegrunde til favørpriser. Ritt Bjerregaard udtaler, at reglerne er en voldsom begrænsning af det kommunale selvstyre og finder at lovgivningen er forældet. Forinden har Ritt tilsyneladende forsøgt at få udarbejdet juridiske notater om det modsatte, og ifølge Ekstrabladet brugt eller måske snarere misbrugt 800.000 kr. på en advokat, som skulle blåstemple projektet.

Et revideret forslag fra Plot med 2000 billige boliger (lejligheder på 100 m2 til 5.000 kr. om måneden) på Kløvermarken, et af det centrale Amagers vigtigste rekreative områder, synes nu som det første projekt, at finde vej gennem BR.

De udpegede grunde til de første 1500 billige boliger er forurenede. De første 12 billige boliger skulle stå klar i 2008. I alt 1531 personer har lagt billet ind. De første billige boliger bygges som moduler i Estland hvorefter de sejles til København.


Læs om Fonden for billige boliger.

Fonden for billige boliger er ikke løsningen på det københavnske boligproblem, det er en engangsforestilling, som kun skal løfte boligprojekt 5 x 5, udtaler Fondens direktør til JP.

Boligsituationen i København 2006.

Der er i København knap 280.000 boliger til byens 500.000 indbyggere. Knap halvdelen af byens boliger er 1 og 2 værelses, ca. 30% er med 3 værelser, medens kun lidt over 20% har 4 værelser og derover. Omkring 1/3 af boligerne er under 60 m2, der er fortsat 17% der har installationsmangler, og ca. 1/3 af boligerne er fra før 1920. 40.000 boliger mangler stadig bad. Prisen for en ejerbolig, som udgør 20% af markedet, er på 10 år steget fra 5.000 kroner pr. m2 til ca. 23.000 kroner pr. m2.

25.000 ledige boliger til salg september 2006

September 2006

Helhedsplan for Kløvermarken på plads.

Kløvermarken halvveres. SF bøjer sig og er parate til, at bygge billig beton på Kløvermarken. Et af Amagers mest rekreative områder synes hermed forevigt at forsvinde. Blandt københavnere er der (Politiken) stor opbakning bag projektet. JP: Billige boliger projektet synes at være på kant med lovgivningen, men Klaus Bondam afviser at have kendskab hertil. JP: Studehandler synes af være vejen frem for billige boliger.

Kommentar: Christianshavnernet tror ikke på, at 2000 billige boliger, som må forventes at blive billige boliger i ordets bogstaveligste forstand, kan forenes med rekreative aktiviteter på Kløvermarken. Hvis man endelig skal bygge beton på Kløvermarken burde det være en stor, super moderne skole til afløsning for de nedslidte skoler på Christianshavn og Amager. Skolerne skriger på rekreative arealer til sportsudøvelse, sikker skolevej mv. og samtidig henligger de i reglen ubrugte og øde hen efter kl. 14.00 og i weekender. Hermed vil Kløvermarken i det mindste opfylde en blandt de lokale efterspurgt funktion, for hvilken ide er der egentligt i, at forfordele nogle udvalgte med en billig bolig, mens andre skal betale den fulde pris.

August 2006.

Anne Vang fra S i København skriver en kronik i Politiken. Om projektet på Kløvermarken. Jyllands-Posten skriver den 11. august 2006, at 5 x 5 projektet - billige boliger er lagt på is. Politiken skriver samme dag, at Ritt fastholder projektet, og tilfældige underskriftindsamlinger skal ikke længere forhindre nytænkning. Lorry oplyser i sin 19.30 udsendelse, at projektet er udskudt.

Kløvermarkens dage som et rekreativt grønt fristed kan være talte. Ritt og Klaus insisterer på der skal bygges 3000 billige boliger på området. Forslaget blev ellers inden mødet i kommunen den 7. juni i første omgang taget af bordet, men på trods af et politisk nej ville Ritt Bjerregaard ikke opgive tanken. SF har dog hen over sommeren valgt at følge de mange beboerprotester, og forslaget er i sin nuværende udformning i august 2006 derfor faldet. Et nyt forslag fra Ritt Bjerregaard skulle være på trapperne.

Maj 2005.

Medlemsforslag vedr. billige boliger på Christiania, stillet af Venstre i BR den 18. maj 2006: Det foreslås, at Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen at undersøge mulighederne for at placere billige boliger på det areal på Christiania, der allerede er foreslået bebygget. at Teknik- og Miljøforvaltningen forelægger en redegørelse om resultatet af undersøgelserne til politisk behandling inden udgangen af september 2006.

Motivering. Borgerrepræsentationen har besluttet, at der skal igangsættes en række aktiviteter under overskriften Billige Boliger, hvilket Venstre har tilsluttet sig. Samtidig har en række partier besluttet en lovliggørelse af Christiania, herunder at der bygges boliger på Christiania, hvilket skal give almindelige mennesker adgang til området. Det er i denne sammenhæng, at Venstre nu stiller forslag om, at området på Christiania inddrages i planen om billige boliger. Forslaget blev vedtaget i BR på møde den 18. maj 2006.

Jyllandsposten den 17. november 2005. »Min plan om at tilføre byen 5.000 boliger til 5.000 kr. om måneden gælder jo også for Amager. Det er meget sandsynligt, at nogle af de boliger skal ligge på Amager. Noget af det nye byggeri på Bryggen er kun for meget velbeslåede mennesker. Jeg ønsker, at 10-15 pct. af lejlighederne forbeholdes almindelige familier. Det har man gjort i andre store byer, og det må vi også kunne i København. Refshaleøen og det sydlige Amager er på sigt de områder, hvor byen skal udvikles med nye kvarterer. Så boligpolitik på Amager er boligpolitik for hele byen. Samtidigt skal der også byfornys i den gamle del af boligmassen på den centrale del af øen.« Planen om 5000 boliger til en husleje på 5000 kroner (5 x 5 projektet) anses for at være urealistisk. JPK.

Anne Vang, Ritts talskvinde, svarer i JPK (siden fjernet): "Socialdemokraterne vil ikke acceptere, at København skal være en by kun for de rige" i en debat, som efter Uglens mening, er ved at køre af sporet.

Såvel Økonomiforvaltningen, som Ørestadsselskabet peger begge på, iflg. kommunens egne presseklip, at der er flere problemer i boligplanen.

  • Økonomiforvaltningen konkluderer således i et notat, at det: "ud fra den nuværende markedssituation vil være vanskeligt at tilvejebringe de fornødne arealer i den nedre del af markedet."
  • Det samme påpeger Ørestadsselskabet, som står for udviklingen af Ørestad, hvor kommunen forestiller sig en del af de billige boliger opført.

Nu er det, at bygge 3000 billige boliger i en ring rundt Kløvermarken ikke udtryk for nytænkning, og efter Uglens opfattelse et luftkastel. Enten er der boliger på Kløvermarken, eller også er der fodboldbaner. Forslaget hænger ganske enkelt ikke sammen, og tager slet ikke højde for den identitet og rekreative betydning hele området har også for andre end lige brugerne af fodboldbanerne.


Alle kan kun være enige om, at København har brug for boliger til en husleje folk kan betale, men hvordan det kan og skal gøres har givet andledning til en hel del polemik. Vi opsamler fremover links og kommentarer på denne side.

Christianshavnernets omtale af projektet

Andre links

  • Billigere grunde kan skade metroen og metro cityringen. JP den 19. aug 2006
  • Ny rækkefølgeplan undervejs. Rykker Refshaleøen op!
  • Bondam tavs om udviklingen! Politiken 17. aug 2006
  • Billige boliger projektet en engangsforteelse. JP
  • Mette Lis Frederiksen, Vej og Park fratræder som direktør.
  • Ritt afviser gældsfælde, og opererer nu med differentierede priser og risiko!
  • De Radikale siger nu Nej til 5x5...... men de siger vistnok ikke nej alligevel.
  • De billige boliger en gældsfælde. Politiken 12. aug 2006.

Nordhavnsprojektet.

Grundsalget i Ørestad og i Københavns Nordhavn skal bruges til at afvikle metroens gæld, en metro som apropos fortsat kører med driftsunderskud, samt til at finansiere den kommende Metro Cityring. Falder grundpriserne på grund af et øget udbud af arealer fx Refshaleøen udhules økonomien i de 2 projekter.

Københavns Kommune :

I tilknytning til aftalen om Cityringen, er der indgået en særskilt aftale mellem Regeringen og Københavns Kommune om udviklingen af Københavns Nordhavn.Nordhavnen bliver dermed det næste, større byudviklingsområde i hovedstaden. Havnebassinerne og Svanemøllebugten rummer unikke herlighedsværdier, som er gode udgangspunkter for at skabe et nyt, attraktivt bykvarter langs kajerne i Nordhavnen på Østerbro. Regeringen og Københavns Kommune har aftalt, at der kanbygges i alt 400.000 m2 bolig og erhverv i Århusgadeområdet fra 2008, og i alt 200.000 m2 bolig og erhverv ved Kalkbrænderiløbet fra 2015. Økonomiforvaltningen vurderer, at der, når området efter ca. 20 år er udbygget, vil der være ca. 4.000 nye boliger med 8-9.000 beboere. Det nye erhvervsbyggeri vil huse ca. 5.000 arbejdsplader. Nybyggeriet vil dermed svare til en femtedel af arealet i en fuldt udbygget Ørestad – hvor Økonomiforvaltningen imidlertid vurderer, at boligandelen bliver højere i Nordhavnen end i Ørestad. Til sammenligning er der på Christianshavn godt 10.000 arbejdspladser og ca. 5.500 boliger med godt 10.000 beboere. Planlægningsprocessen, der vil forløbe frem til 2008, er endnu ikke fastlagt. Det er Økonomiforvaltningens udgangspunkt, at den fremtidige udformning af området skal planlægges i et bredt samarbejde, der ikke mindst involverer borgerne på Østerbro. Gennem planlægningsprocessen findes bl.a. svaret på, om Østerbros karrestruktur skal videreføres på havnearealerne, eller om Nordhavnen eksempelvis bør være et sted, der bygges i højden. I den videre planlægning vil der blive arbejdet med en tæthed svarende til en gennemsnitlig bebyggelsesprocent i størrelsesordenen 150, givet at der er forudsat 600.000 m2 nybyggeri. En bebyggelsesprocent på 150 svarer til tætheden i det boligbyggeri på Sluseholmen i Sydhavnen, der lige nu er under opførelse. Indre Østerbro har til sammenligning en gennemsnitlig bebyggelsesprocent i størrelsesordenen 200 (Fælledparken, Østre Anlæg og havnearealerne fraregnet). Til gavn for nuværende og kommende beboere på Østerbro og i Nordhavnen, skal der som en væsentlig udfordring skabes bedre adgangsforhold for cyklister og gående mellem Nordhavnen, Nordhavn station og Østerbro. Det er en forudsætning for udbygningen, at der bygges en ny vej fra Lyngbyvej til Kalbrænderihavnsgade (Ring 2) ved Nordhavnen. Krydsene mellem Kalkbrænderihavnsgade og Århusgade hhv. Sundkrogsgade skal ombygges for at kunne håndtere trafikken. En mulighed er, at Kalbrænderihavnsgade (Ring 2) nedgraves mellem Sundkrogsgade og Århusgade, hvilket samtidig vil forbedre cyklisters og gåendes muligheder for at krydse Kalkbrænderihavnsgade i niveau. Den beskrevne udvikling af Århusgadeområdet, er i overensstemmelse med forslaget til Kommuneplan 2005, der er under endelig vedtagelse. Når området langs Kalkbrænderiløbet, som forudsat i metroaftalen, skal byudvikles fra 2015, vil der imidlertid være tale om lille fremrykning i forhold til forslaget til Kommuneplan 2005. Området indgår i kommuneplanforslaget i den del af Nordhavnen nord for Århusgadeområdet, der hidtil var forventet at kunne udvikles efter 2017. Fremrykningen tages op som del af den videre planlægning. På langt sigt er det nemlig en mulighed at udbygge endnu mere af Nordhavnen – med mere end de 600.000 m2. Men det forudsætter, at der investeres i en Metro eller lignende højklasset kollektiv trafikforsyning af Nordhavnen, samt at vejforbindelserne udbygges yderligere, f.eks. med en tunnelforbindelse under Svanemøllebugten. Nordhavnen er samtidig så stor, at der også i den situation stadig vil være plads til havneaktiviteter. Århusgadeområdet og området langs Kalkbrænderiløbet er som resten af Nordhavnen ejet af Københavns Havn A/S. Udviklingen af området følger de strategiske udviklingsplaner for selskabet, og således også den førte udlejningspolitik. Udfordringer - i form af støj o.l. - ved indpasning af boliger nær eksisterende erhverv, herunder containerterminalen og krydstogtsterminalen, skal håndteres i den videre planlægning. I Århusgadeområdet forventes ca. 70.000 m2 eksisterende erhvervsbyggeri bevaret. Københavns Havn A/S oplyser, at man påregner at opsige lejemålene i de bygninger, der ikke bevares, og at lejerne løbende er informeret om udviklingsplanerne. Lejerne vil om muligt blive tilbudt genhusning i den øvrige del af Nordhavnen eller andre steder i havnen. Eksempelvis har Havnen indgået aftale med Aalborg Portland om flytning fra området og genhusning på Prøvestenen.

Carlsberg bryggerigrunden.

Grønttorvet: Nu skal den erhvervsdrivende i København til Køge efter friske gulerødder. Grønttorvet på den 16 ha store grund på Gl. Køge Landevej forlader nemlig i foråret 2008 Valby for at flytte til Køge, og grunden er sat til salg. »Stedet lever i dag slet ikke op til levnedsmiddelkontrollen, og de trafikale forhold er elendige. Selvfølgelig bliver nogle kede af flytningen, men vi kan ikke bruge nostalgi til noget.« Denne udmelding kan næppe komme bag på nogen, og Grønttorvet bliver nok ikke den sidste virksomhed som ikke kan leve med Klaus Bondams cykelplaner.


Byens Profil - Byrum

Siden bedre byrum bliver ikke længere opdateret