Lokaludvalg i København

Sekretariatet
Christianshavns Lokaludvalg
Rådhusstræde 13
1466 Kbh K
Telefon: 60 37 80 58
christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk

Lokaludvalget på Christianshavn – fra referatet den 30. maj 2012

DEN VEDTAGNE FORRETNINGSORDEN

Ændringer med denne skrifttype

Konstituering og formandskab

§ 1. Det ældste medlem (i alder) indkalder til lokaludvalgets 1. møde, som skal afholdes max. en måned efter, at alle medlemmer er valgt til en ny periode for lokaludvalget.

Stk. 2. På mødet konstituerer lokaludvalget sig ved at vælge formand og næstformand.

Stk. 3. Valg af formand og næstformand sker ved almindeligt flertalsvalg blandt lokaludvalgets medlemmer. Valget af formand ledes af det ældste medlem (i alder), mens valget af næstformand ledes af den nyvalgte formand.

Stk. 4. Formanden tegner lokaludvalget udadtil.

Stk. 5. Formanden skal deltage aktivt i samarbejdet med de øvrige lokaludvalgsformænd og informere lokaludvalget om dette arbejde.

Stk. 6. Formanden er pligtig til at informere relevante arbejdsgrupper ved relevante informationer/indkaldelser/invitationer fra forvaltningen, anden myndighed eller andre interessenter og bør arbejde for deltagelse for et eller flere arbejdsgruppemedlemmer.

Lokaludvalgsmedlemmer

§ 1. Lokaludvalgets medlemmer forventes at deltage aktivt i lokaludvalgets arbejde f.eks. i arbejdsgrupper, ad hoc-grupper eller andet praktisk arbejde i forbindelse med lokaludvalgets aktiviteter eller arrangementer.

Arbejdsgrupper

§ 2. På sit stiftende møde eller snarest muligt derefter nedsætter lokaludvalget en række arbejdsgrupper, der beskæftiger sig med de spørgsmål og problemer på Christianshavn, der løbende kræver en indsats fra lokaludvalget.

Stk. 2. Til alle arbejdsgrupper vælger lokaludvalget en tovholder, der skal være medlem af lokaludvalget. Tovholderen er ansvarlig for:

- Mødeindkaldelse
- Udkast til dagsorden
- Mødereferat
- Fremsendelse af referater til hjemmesiden
- At informere om/fremlægge nyheder/informationer sendt til arbejdsgruppen v/tovholder
- Afrapportering til lokaludvalget og sikre mandat i lokaludvalget til arbejdsgruppens virke.
Tovholder er desuden kontaktperson i forhold til sekretariatet og lokaludvalget. Tovholderen kan uddelegere enkelte opgaver til medlemmer af arbejdsgruppen.

Stk. 3. Arbejdsgrupperne: - Arbejdsgrupperne refererer direkte til lokaludvalget - Lokaludvalget kan bemyndige en arbejdsgruppe til at varetage beslutningskompetence i særlige aktiviteter eller situationer som bl.a. at arrangere Christianshavnermøder, Christianshavnerdagen, juletræstænding og nytårskur. Arbejdsgruppen arbejder inden for et defineret område/budget – og tager derfor beslutning om annoncering, invitationer etc.

Arbejdsgrupperne har, inden for deres mandat, autonomi i forhold til definering og effektuering af deres arbejdsopgaver.
Ved møder med forvaltningen, anden myndighed eller andre interessenter omhandlende emner, arbejdsgruppen behandler, bør den aktuelle arbejdsgruppe være repræsenteret med et eller flere medlemmer.
Ved Christianshavnermøder er det den arrangerende arbejdsgruppe, der står for en del af mødet, dvs. arbejdsgruppen præsenterer eventuelle paneldeltagere og leder mødet under det ”faste” emne.

Stk. 3. I arbejdsgrupperne kan deltage medlemmer og suppleanter af udvalget samt interesserede christianshavnere og andre med tilknytning til Christianshavn.

Stk. 4. Arbejdsgrupperne kan afgive indstillinger til lokaludvalget. Indstillingerne sættes på lokaludvalgets dagsorden af lokaludvalgets formand. Formanden kan forelægge en anden indstilling for lokaludvalget end arbejdsgruppens, men da med arbejdsgruppens indstilling vedlagt som bilag. Ønsker arbejdsgrupperne et spørgsmål bragt op i lokaludvalget, skal de senest 8 dage kl. 12.00 før udvalgsmødet meddele punktet til sekretariatet og fremsende det relevante materiale til brug for udvalgets behandling.

Stk.5. Tre af arbejdsgrupperne nedsættes til at behandle de områder, der relaterer sig til kommunens forvaltninger om kultur og fritid, teknik og miljø samt sociale forhold, sundhed og omsorg.

Stk. 6. Lokaludvalget kan nedsætte andre arbejdsgrupper til løsning af særlige opgaver, og de ophører, når opgaven er afsluttet. Lokaludvalget kan også bemyndige ethvert medlem samt enhver arbejdsgruppe, der er nedsat af udvalget løsning af en opgave. Dette gælder dog ikke opgaver, der jævnfør lovgivningen, kommissoriet for lokaludvalg og regulativet for Christianshavns Lokaludvalg skal besluttes i lokaludvalget.

Forretningsudvalg

§ 3. Til at bistå formandskabet med planlægning af møder og behandling af eventuelle hastesager mellem de ordinære lokaludvalgsmøder vælges 3 medlemmer af lokaludvalget til Forretningsudvalget.

Stk. 2. De 3 medlemmer vælges således, at der i forretningsudvalget er en repræsentant fra hver af de tre arbejdsgrupper, der relaterer sig til kommunens forvaltning. Vedkommende skal være medlem af lokaludvalget. Arbejdsgruppen om Kultur, Skole og Fritid, Arbejdsgruppen om Trafik og Miljø og Arbejdsgruppen om Sundhed og Omsorg.

Stk. 3. Således består forretningsudvalget af formand, næstformand og 3 lokaludvalgsmedlemmer.

Stk. 4. Forretningsudvalget kan drøfte presserende sager, som ikke kan udsættes til behandling på de ordinære lokaludvalgsmøder, f.eks. hastende ansøgninger og høringer, samt drøfte evt. indkaldelse til ekstraordinære møder. I sådanne sager kan formanden træffe beslutninger på vegne af lokaludvalget. I udgangspunktet bør formanden gøre det efter forudgående drøftelse i forretningsudvalget. Formandens beslutning forelægges lokaludvalget på det førstkommende lokaludvalgsmøde.

Mødevirksomhed

§ 4. Lokaludvalget afholder som regel ordinært møde mindst én gang om måneden, dog ikke i juli.

Stk. 2. Formanden og i dennes fravær næstformanden er ansvarlig for rettidig indkaldelse til lokaludvalgets møder.

Stk. 3. Lokaludvalget træffer for hvert kalenderår beslutning om tid og sted for møderne.

Stk. 4. Lokaludvalgets møder er offentlige, og møderne annonceres i de lokale medier og på udvalgets hjemmeside.

Stk. 4. Hvert lokaludvalgsmøde indledes med en spørgetid, hvor alle kan få ordet. Spørgetiden er i udgangspunktet sat til at vare 1⁄2 time. Mødelederen påser, at de tilstedeværende får lejlighed til at fremføre spørgsmål og evt. synspunkter vedrørende sagerne på dagsordenen og at det fremførte indgår i lokaludvalgets behandling af sagerne.

Stk. 5. Lokaludvalget kan indkalde udefra kommende personer til at deltage i udvalgets møder til belysning af spørgsmål, der skal drøftes, også når det gælder møder for lukkede døre. De indkaldte deltagere har taleret men ikke stemmeret på møderne.

Stk. 6. Lokaludvalget kan undtagelsesvist bestemme, at en sag skal behandles for lukkede døre, når dette er nødvendigt på grund af sagens beskaffenhed. Spørgsmålet, om dørene skal lukkes, forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af formanden eller udvalget.

Stk. 7. Lokaludvalgets sekretær er protokolfører på møderne, medmindre udvalget bestemmer andet.

Dagsorden

§ 5. Formanden og i dennes fravær næstformanden er ansvarlig for efter drøftelse i forretningsudvalget og i samarbejde med sekretariatet at udarbejde udkast til dagsorden til Lokaludvalgets møde.

Stk.2. Alle medlemmer af lokaludvalget kan få et punkt optaget på dagsordenen, hvis punktet og begrundelsen er sekretariatet i hænde senest kl. 12.00 ugedagen før et lokaludvalgsmøde. Dvs. at

hvis lokaludvalgsmødet er berammet til afholdelse en torsdag kl. 18.30, skal forslaget være sekretariatet i hænde senest kl. 12.00 torsdagen før. Stk. 3. Dagsordenen godkendes af lokaludvalget under et fast punkt på dagsordenen, ”Godkendelse af dagsordenen”.

Stk. 4. Udkastet til dagsorden for møderne samt det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen, tilsendes udvalgsmedlemmer og suppleanter så vidt muligt senest 4 hverdage inden mødet. Samtidig fremlægges materialet til medlemmernes gennemsyn i sekretariatet frem til mødets start.

Stk. 5. Dagsordenen og det fornødne materiale tilsendes udvalgsmedlemmerne og suppleanterne i elektronisk form, medmindre udvalgsmedlemmet eller suppleanten til vælger papirudgaven hos sekretæren.

Stk. 6. Ekstraordinære møder afholdes, når formanden finder det fornødent, eller hvis mindst en tredjedel af lokaludvalgets medlemmer (8 medlemmer) fremsætter anmodning herom overfor formanden. Formanden fastsætter tid og sted for afholdelsen af de ekstraordinære møder, der skal finde sted senest 14 dage efter, at anmodningen er modtaget. Indkaldelsen skal ske med mindst 4 dages varsel.

Stk. 7. En sag, der ikke har været optaget på den udsendte dagsorden, kan ikke behandles, medmindre der er enighed om det eller sagen ikke tåler opsættelse eller sagen er kendt i forvejen.

Mødeledelse

§ 6. Formanden leder udvalgets møder. Stk. 2. Ethvert medlem kan ved mødets begyndelse begære ordet til dagsordenen.

Stk. 3. Sagerne behandles i den rækkefølge, som formanden bestemmer, men udvalget kan beslutte at ændre rækkefølgen af dagsordenen, hvis et medlem ønsker det.

Stk. 4. Formanden formulerer de punkter, der skal stemmes om.

Stk. 5. Ethvert medlem af udvalget kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget om fordeling af puljemidler ved på mødet at erklære, at medlemmet ønsker sagen indbragt for Borgerrepræsentationen, jf. § 13 i regulativ for Christianshavns Lokaludvalg. Det skal indskrives i beslutningsprotokollen.

Stk. 6. Mødet vil normalt være berammet til at starte kl. 18.30 og slutte kl. 21.30. Såfremt formanden skønner, at udvalget ikke kan nå at færdigbehandle dagsordenen, skal formanden en halv time før fremlægge en prioritering af den resterende dagsorden med angivelse af hvilke punkter, der skal udskydes til næste møde. Er der uenighed om prioriteringen, træffes beslutning ved afstemning. Lokaludvalget kan også beslutte at fortsætte mødet udover kl. 21.30 ved almindelig afstemning.

Stk. 7. Når formanden finder anledning hertil, eller når det begæres af 5 medlemmer, skal det sættes under afstemning, om afslutning af forhandling skal finde sted.

Opgaver fra Borgerrepræsentationen og dets udvalg samt forvaltningerne

§ 7. Lokaludvalget kan træffe beslutning om at bemyndige ethvert medlem samt enhver arbejdsgruppe, der er nedsat af lokaludvalget til at udarbejde forslag til høringssvar.

Stk. 2. I udgangspunktet bør høringssvar kun afgives, når der har været tid til forudgående borgerinddragelse, behandling af forslaget i den relevante arbejdsgruppe og derpå følgende behandling i lokaludvalget.

Stk. 3. Arbejdsgrupper, der udarbejder høringssvar, er pligtige til at udarbejde ét samlet forslag, der forelægges lokaludvalget. Er der uenighed i arbejdsgruppen, skal forslaget udarbejdes på basis af flertallets opfattelse, og hvis mindretallet ønsker det, skal det fremgå af forslaget, hvad mindretallets synspunkt er.

Borgerinddragelse og information

§ 8. Lokaludvalget skal arbejde aktivt for at inddrage bydelens borgere i de spørgsmål, der behandles, og de aktiviteter, udvalget sætter i værk.

Stk. 2. Lokaludvalget er forpligtet til at anvende hjemmesiden til alle aktuelle spørgsmål. Her skal også være adgang til relevante papirer fra udvalget og fra arbejdsgrupper, oversigt over medlemmer, mødeplaner etc. Også alle opgaver fra Borgerrepræsentationen og dets udvalg samt forvaltningerne, herunder høringer, skal offentliggøres på hjemmesiden.

Stk. 3. Efter hvert møde udarbejdes en kort omtale af de punkter (jf. § 13), der blev behandlet, og omtalen skal søges offentliggjort i de lokale medier i førstkommende udgave samt på hjemmesiden.

Stk. 4. Efter afslutningen af hvert år udarbejder lokaludvalget en beretning om årets aktiviteter, bl.a. med oversigter over høringer og fordeling af puljemidler.

Stk. 5. Lokaludvalget afholder hvert år et lokalt arrangement for christianshavnerne og andre med tilknytning til Christianshavn med vægt på at drøfte fremtidige aktiviteter.

Beslutningsprotokol

§ 9. Formanden drager omsorg for, at lokaludvalgets beslutninger indføres i beslutningsprotokollen. I tvivlstilfælde tilkendegiver formanden, hvad der skal indføres.

Stk. 2. Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at myndigheden samtidigt gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse tilføje en begrundelse for sit standpunkt, som medlemmet er forpligtet til selv at formulere og aflevere skriftligt til protokolføreren inden mødets afslutning.

Stk. 3. Beslutningsprotokollen skal ved mødets afslutning underskrives af samtlige medlemmer, der har deltaget i mødet. Såfremt et medlem ikke har deltaget i hele mødet, anføres det i protokollen, hvilke dagsordenspunkter fraværet omfatter.

Stk. 4. Det skal fremgå af beslutningsprotokollen, hvornår mødet begyndte, og hvornår det sluttede.

Beslutningsdygtighed

§ 10. Lokaludvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne eller deres suppleanter er til stede.

Stk. 2. Lokaludvalgets beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal.

Afstemning

§ 11. Afstemninger sker ved håndsoprækning og ved almindeligt flertal.

Stk. 2. En sag kan afgøres uden afstemning, med mindre et medlem forlanger forslaget sendt til afstemning.

Stk. 3. Skønner formanden, at en sags udfald er så utvivlsom, at afstemning vil være overflødig, udtaler formanden dette med angivelse af den opfattelse, formanden har med hensyn til sagens afgørelse. Hvis intet medlem herefter forlanger afstemning, kan formanden erklære sagen for afgjort i overensstemmelse med den af formanden angivne opfattelse.

Inhabilitet

§ 12. Et medlem skal underrette lokaludvalget, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om medlemmets habilitet i forhold til en sag, der skal behandles i lokaludvalget.

Stk. 2. Medlemmet underretter inden mødet lokaludvalgets formand og sekretær herom, medmindre det er helt åbenbart, at forholdet er uden betydning.

Stk. 3. Når et medlem må forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i lokaludvalget, indkalder sekretæren det pågældende medlems 1. suppleant til at deltage i sagens behandling. Såfremt 1. suppleanten er forhindret i at deltage, indkalder sekretæren 2. suppleanten.

Stk.4. Lokaludvalget træffer beslutning om, hvorvidt medlemmets interesse er af en sådan art, at medlemmet udelukkes fra lokaludvalgets forhandling og afstemning om sagen. Det pågældende udvalgsmedlem kan deltage i udvalgets forhandling og afstemning om, hvorvidt vedkommende skal udelukkes fra sagens behandling.

Tavshedspligt

§ 13. I det omfang udvalgets medlemmer som led i varetagelsen af hvervet får kendskab til fortrolige oplysninger, herunder i forbindelse med behandling af sager for lukkede døre, er medlemmerne undergivet de til enhver tid gældende regler om tavshedspligt, jf. forvaltningslovens kapitel 8.

Afbud og indkaldelse af suppleanter

§ 14. Er et medlem forhindret i at deltage i et lokaludvalgsmøde, meddeles det til sekretæren hurtigst muligt. Sekretæren indkalder herefter 1. suppleanten til mødet. Såfremt 1. suppleanten er forhindret i at deltage i mødet, indkaldes 2. suppleanten.

Stk. 2. Hvis et medlem uden gyldig grund hverken har deltaget i eller meldt afbud til 3 udvalgsmøder i træk, opfordres medlemmet til at overlade pladsen til sin suppleant.

Ikrafttrædelse

§ 15. Forslag til ændringer i forretningsordenen skal behandles i to ordinære møder i lokaludvalget.ª

En bydelsplan som skal indgå i kommuneplan 2011 under udarbejdelse i lokaludvalget. Trafik i Torvegade skal forbydes! Se visionerne udarbejdet i Lokaludvalget.

November 2010. Bydelsplanarbejdet godt i gang

Så gik startskuddet for bydelsplanen, hvor lokaludvalget i samarbejde med bydelens borgere og aktører skal finde visoner for og idéer til Christianshavns udvikling. I første omgang skal de nedsatte arbejdsgrupper komme med et bud på en vision samt temaer i bydelsplanen. Der er følgende arbejdsgrupper:

Vidensbasis
Trafik
Byggeri & kulturarv
Havn og vand
Sport
Miljø

Byrum (inkl. torvet, legepladser og grønne områder)

Mail til lokaludvalgets sekretær på cc@okf.kk.dk, hvis du vil være med. Alle med tilknytning til Christianshavn kan deltage.

Fra ultimo november kommer borgerne på Christianshavn for alvor på banen, for her vil lokaludvalget gennem forskellige events og arrangementer støvsuge bydelen for holdninger, ønsker og idéer til Christianshavns udvikling.

Til april er høringen af borgerne forbi og alle ideerne skal omsættes til tekst. Resultatet bliver en bydelsplan, som politikerne på Rådhuset får i hånden. Både borgere, lokaludvalget og BR-politikerne bruger bydelsplanen som et strategisk dokument og som idékatalog.

Christianshavn og Indre By er officielt en samlet bydel, som dog har hvert sit lokaludvalg. De to lokaludvalg skal derfor lave en samlet bydelsplan med samme tematiseringer, men dog stadig med fokus på lokalt forankrede temaer og projekter i de to områder.

September 2010.

Lokaludvalgene skal overtage arbejdet fra Miljøpunkterne, et spareforslag på 3,2 mio. i 2011 og 6,4 millioner fra 2012 og frem. Desforuden skal der spares 5 mio. kroner på lokaludvalgenes puljemidler i 2011 og frem.

Borgermødet den 7. april 2010 havde bibliotek og cykelrute på dagsorden. Ifølge lokaludvalgets dagsorden den 30. juni 2010 skal biblioteket administrativt sammenlægges med Islands Brygge, der skal afgives et Høringssvar om lokaludvalgets rolle i 'Sikker By' projektet på Christianshavn, og for at spare 180 mio. over de næste 3 år skal en ny struktur på institutionsområdet afløse den nuværende.

Borgermødet i Beboerhuset den 7. april om bibliotekets fremtid. Efter pausen handlede mødet om cykelrute.

Maj 2010 - Borgerinddragelse og borgermøder.

Som forventet skete der ikke nogen borgerinddragelse i forbindelse med et Høringssvar om cykelruten. På borgermødet afholdt den 7. april 2010 i Beboerhuset blev emnet knap nok berørt. Lokaludvalgets formand kom alene med en orientering, som mest drejede sig om forholdene på Christiania, og det virkede som om lokaludvalget ikke havde helt styr på projektet.

I lokaludvalgets svar til kommunen kunne man ellers læse, at alle lokaludvalgets medlemmer på et afholdt lokaludvalgsmøde den 24. marts 2010 var gjort bekendt med den kommunale brochure (42 MB om cykelruten) fra marts 2010 om projektet. En brochure, hvis eksistens end ikke blev nævnt på borgermødet.

Der hverken blev eller bliver således lavet nogen undersøgelse eller høring blandt beboerne, og selve Høringssvaret har tilligemed fået en drejning, hvor borgermødets ca. 15 tilstedeværende tages til indtægt for en mening de ikke gav udtryk for. En spurgte til linieføringen uden at få svar. En anden, hvor ligger Arsenaløen? Ingen tilkendegav hverken holdning eller mening, men er efterfølgende refereret for at have en, og det er et demokratisk problem.

Lokaludvalget har også været udtilfredse med Christianshavnernets udlægning, og de har rettet henvendelse til redaktionen herom. Se Henvendelse og svar. Både lokalråd og lokaludvalg ønsker ikke nogen cykelrute, og derfor går de meget stille med dørene.

Den nordlige linieføring, som anbefales af lokalrådet og i Høringssvaret blev slet ikke omtalt på borgermødet. Læs mere om cykelruten.

Evalueringsrapport om byens lokaludvalg gør, at Kulturborgmester Pia Allerslev ønsker dem nedlagt. Rapporten skulle give grundlag for en anklage om nepotisme, at de er sammensat af tordenskjolds soldater, som ofte tilgodeser egne projekter på bekostning af bredere lokale interesser. Kilde: TV Lorry den 16.09.10, som oplyser LU koster kommunen 55 mio. kroner.

Christianshavnernet har ovenfor påpeget den spektakulære borgerinddragelse, som det skete på borgermødet om Christianshavnerruten, og vi har oså svært ved at se, hvordan foreninger med en adresse på Christianshavn, kan have fælles interesser med de lokale beboere. Det afføder ikke nødvendigvis en konflikt, og må ses som en del af bylivet, men en 8 - 16 dagligdag er ikke den samme som en 24/24. Rapporten påpeger de konkrete problemer.

Borgerrådgiveren har skarpt kritiseret Trafik og Miljøforvaltningen for den borgerinddragelse som fandt sted, da cykelruten langs søerne blev vedtaget i BR. TMF var på daværende tidspunkt under Klaus Bondams (R) ledelse. Efter kommunalvalget i 2009 blev TMF overtaget af Bo Asmus Kjeldgaard fra SF, men for den sags skyld har borgerinddragelse ikke af den grund været et tema i forbindelse med christianshavnerruten heller. I april 2010 havde lokaludvalget ellers chancen. De fik i opdrag at komme med et høringssvar om cykelrutens linieføring. Et høringssvar er en lokal udtalelse, som baserer sig på borgerinddragelse, som altså var et borgermøde med 15 deltagere, hvor flere var uvidende om projektet. Det er derfor en illusion at tro, at den nedsatte arbejsgruppe på området har til hensigt at inddrage de lokale beboere i spørgsmålet.

Christianshavnernet mener:

Det er en kendt sag at kun et fåtal blandt borgerne aktivt søger politsk indflydelse. Det ved man fra forskellige undersøgelser. I arbejdsgruppen for trafik og miljø på Christianshavn sidder 7 fra lokaludvalget, og 5 beboere. De repræsenterer borgerindragelsen. Tanken med lokaludvalg var, at det skulle være opsøgende i forhold til borgerne i lokale spørgsmål, og sker det ikke, så er det forkert at bruge ordet borgerinddragelse.

Cykelruten : Christianshavnerruten

Februar 2010

Det ny lokaludvalg på Christianshavn har et årligt budget på 744.000 kroner hvor 120.000 kroner er afsat til administration. Puljemidlerne til fordeling blandt borgerne er 624.000 kroner. Budget.

Juni 2009

Arbejdsgrupper under Christianshavns Lokaludvalg

Christianshavns Lokaludvalg har oprettet syv arbejdsgrupper, der er åbne for alle med tilknytning til Christianshavn.

Grupperne skriver indstillinger til lokaludvalget og bidrager til lokaludvalgets arbejde ved at igangsætte projekter og aktiviteter lokalt. I grupperne kan du arbejde sammen med medlemmerne, deres suppleanter og andre christianshavnere om de sager i dit lokalområder, der optager netop dig.

De syv arbejdsgrupper er:
Arbejdsgruppen om Teknik, miljø og havnen
Arbejdsgruppen om kultur, skole og fritid
Arbejdsgruppen om sundhed og omsorg
Et fredeligere Christianshavn gruppen
Christianshavn/Christiania arbejdsgruppen
Arbejdsgruppen om Christianshavns Torv
Infogruppen

Nærmere oplysning om arbejdsgrupperne fåes ved henvendelse til sekretariatet, christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk.

Opdateret 30.5.2009 / af Christian Christensen

Februar 2009

Arbejdsgrupper under Christianshavns Lokaludvalg, åbne for personer med tilknytning til Christianshavn, skal udarbejde de officielle Høringssvar efter bestemte regler. Se forslag.

Christianshavns Lokaludvalg har oprettet seks arbejdsgrupper, der skal give andre end blot lokaludvalgets 23 medlemmer mulighed for at deltage aktivt i nærdemokratiet på Christianshavn.

Grupperne skriver udkast til lokaludvalgets høringssvar til blandt andre forvaltningerne i Københavns Kommune og bidrager til lokaludvalgets arbejde ved at igangsætte projekter og aktiviteter lokalt. I grupperne kan du arbejde sammen med medlemmerne, deres suppleanter og andre christianshavnere om de sager i dit lokalområder, der optager netop dig.

I takt med, at grupperne kommer i drift, kan du følge deres arbejde ved at klikke på de enkelte grupper:

Arbejdsgruppen om teknik og miljø
Arbejdsgruppen om kultur og fritid
Arbejdsgruppen for sundhed og omsorg
Christianshavn/Christiania-arbejdsgruppen
Arbejdsgruppen om Christianshavns Torv
Infogruppen

Kilde. Teksten er hentet fra Lokaludvalgets hjemmeside. Opdateret 4.2.2009

De første presseudtaleleser skal vedtages på udvalgets møde den 26. februar.

1. Christianshavns Lokaludvalg skal godkende en udtalelse til medierne, Slots- og Ejendomsstyrelsen og kommunen om opsigelsen af fire historiske både i Christianshavns kanal.

2. Christianshavns Lokaludvalg skal træffe beslutning om en udtalelse om planerne om at etablere broer over Christianshavnskanal, Trangraven og Proviantmagasingraven.

3. Christianshavns Lokaludvalg skal godkende en pressemeddelelse, lokaludvalget udsender forud for domsafsigelsen i retssagen mellem staten og Christiania.

Hvad christianshavnere mener om: Husbåde i Kanalen, Christiania - Voldanlægget, og broer over Kanalen ligger klar som 'udtalelser af egen drift' fra de forskellige arbejdsgrupper i lokaludvalget. Udtalelser i sager lokaludvalget tager op af egen drift er ikke omfattet af borgerinddragelse, som de officielle Høringssvar til kommunen er det.

Indre By og Christianshavn (Distrikt 1) er efter eget ønske opdelt i to lokaludvalg. Christianshavn Lokaludvalgs konstituerende møde fandt sted den 23. oktober 2008.

Reglerne ses her. Agenda 21 har adresse sammen med Lokaludvalget. Se vedtægter.

Christianshavn gøres til en del af Indre By...

Kommunens side om lokaludvalg

Lokaludvalg - i 2006 fik Valby, Østerbro og Vanløse hvert et lokaludvalg. I foråret 2007 etablerede Københavns Kommune lokaludvalg i Bispebjerg, i Kongens Enghave og på Vesterbro. Fra oktober 2007 etablerer kommunen lokaludvalg for Amager Øst og Amager Vest. I august 2008 begynder kommunen at etablere et lokaludvalg på Nørrebro, og fra oktober 2008 gælder det Christianshavn, Indre by og Brønshøj-Husum.

Økonomiforvaltningens indstilling pkt. 4 blev vedtaget på mødet den 28. marts 2006: Hvilket formentlig betyder Indre By sammenlægges med Christianshavn til det centrale byområde,

Det centrale byområde omfatter det nuværende Christianshavn (Holmen, Margretheholmen og Refshaleøen), og på den anden side af Knippelsbro strækningen fra Søndre Frihavn til Kalvebod Brygge inkl. Fisketorvet og den nye bydel Havneholmen. Grænsen til Vesterbro, Østerbro og Nørrebro trækkes formentlig i en bue fra Kalvebod Brygge langs med Søerne til Østerport.

Det centrale byområde får iflg. kommunens befolkningsfordeling: 44.775 indbyggere, og kun 14% er i aldersgruppen fra 0 - 17 år. Christianshavn har ifølge den seneste opgørelse fra Statistisk kontor 10.097 indbyggere pr. 1. januar 2006. Se Christianshavnernet Fakta.

Beslutningsreferatet fra 16. maj 2006 åbner mulighed for etablering af 2 lokaludvalg på 25 medlemmer, et på Christianshavn inkl. Holmen + Refshaleøen, og et i Indre By.

Seneste udvikling. Lokaludvalg i København. Østerbro lokalråd er utilfredse med, at Østerbro som bydel reduceres. I oplægget til bydele flyttes området, fra Kartoffelrækkerne over til Østre Anlæg, Østerport, Søndre Frihavn, færgeterminalen samt området syd for Classensgade, fra Østerbro bydelen til Indre By.

I perioden frem til 2009 indføres der lokaludvalg i hele København.

Christianshavn hænger logistisk bedre sammen med Amager end med Indre By, de fleste servicefunktioner ligger på Amager, og Christianshavn bør efter Uglens opfattelse danne et Indre Amager Lokaludvalg.

Københavns Kommunes udgifter til administration var i 2004 på 3 mia. kr., eller 10,7 % af kommunens samlede udgifter, hvilket er 5.338 kr. pr. københavner. Det er 571 kr. mere end gennemsnittet for kommunerne i resten af landet, og 1.626 kr. mere end i Frederiksberg Kommune.

Bydelsinddeling

• Skal vi have 10 eller 15 bydele
• Hvad betyder befolkningens tilhørsforhold?
• Hvor stort et område kan et lokaludvalg dække?
• Hvad er de naturlige grænser i byen i forhold til trafik og planlægning?
• Hvad må det koste? Hver bydel koster ca. 25 mill. kr. om året.

København er i dag opdelt i 15 bydele, men det nye forslag til lokaludvalg som fremlægges for BR den 28. marts 2006 opdeler byen i 8 eller 10 bydele (en opdeling af København i 9 valgkredse kan ændre på opdelingen), og ifølge forslaget skal Christianshavn lægges sammen med enten Amager Vest eller Indre By. Hver bydel skal have et lokalt servicecenter, borgerservice, ældre- og omsorgscenter samt et lokaludvalg. Det koster 6 millioner kroner at etablere, og 25 mio. kroner i årlig drift. Se forslagene eller læs projektgruppens omfattende rapport nedenfor med argumenter til mødet den 28.03.2006.

Økonomiudvalgets forslag til ny bydels-opdeling

Der lægges op til at 10 bydele reduceres til 5, og på den måde bliver de nuværende 15 bydele til 10. Indre by sammenlægges med Christianshavn. Sagen på dagsordenen den 28. marts.

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget,

at Økonomiudvalget drøfter de indkomne høringssvar om bydelsinddeling med høringsfrist den 1. marts 2006.
at Økonomiudvalget drøfter om der skal være overensstemmelse mellem bydelsinddelingen og opstillingskredse i København.
at Økonomiudvalget fastlægger antallet af bydele og de kommende bydelsgrænser.
at Økonomiforvaltningen udarbejder en endelig indstilling på baggrund af Økonomiudvalgets drøftelser, som forelægges Økonomiudvalget på et kommende møde.

Projektgruppens rapport arbejder med 2 løsningsmodeller. En model med 8 bydele, hvor Christianshavn lægges sammen med Amager Vest (Islands Brygge og Ørestaden), og en med 10 bydele, hvor Christianshavn lægges sammen med Indre By til det centrale byområde. Rapporten indarbejder fordele og ulemper ved omlægningerne i skole, omsorgs- og ældrepolitik mv.

Kommentar. Christianshavn er omkranset af vand på alle sider, hvilket kan tale for bydelens nuværende status som selvstændig bydel, men er denne geografi stadig tidssvarende. Næppe, Christianshavn ligger indenfor Voldene, og i det geografiske perspektiv er en sammenlægning med Indre By naturlig. Beboerne på Christianshavn og Holmen (Margretheholm + Refshaleøen) deler samtidig interesser med beboerne i Indre By, når det gælder en overordnet udvikling af institutioner, trafik og det lokale forretningsliv.

Christianshavn hænger imidlertid logistisk bedre sammen med Amager, end bydelen gør det med Indre By. Tilgængeligheden til Amager er samtidig langt mere smidig (sålænge det varer!) end den er til Indre By, som i den grad er præget af trafikpropper, manglende p-pladser og ufremkommelighed i almindelighed. De fleste servicefunktioner ligger på Amager, og Christianshavn bør efter Uglens opfattelse danne et Indre Amager Lokaludvalg.

På Christianshavn sidder en håndfuld lokale foreningsrepræsentanter i lokalrådet, som er modstandere af tanken om en sammenlægning. De er ikke valgt, de er udpeget af dem som nu den dag synes det var en god ide, men de udtaler sig på en hel bydels vegne, og Christianshavn har som det fremgår af denne side mere end 10.000 borgere. Det er uholdbart, og netop derfor bør et lokaludvalg strikkes sammen på en anden måde. Især Krøyers Plads mærkaten ”Vi er nok i os selv”, som blev staret af og i lokalrådet fremviser på glimrende vis nogens syn på udvikling og forandring. Vi deler ikke alle dette syn. Uglen.

De første Lokaludvalg skulle have været klar til den 1. januar 2006, men høringsfristen om antallet af bydele er blevet udskudt til den 1. marts 2006, hvilket har skubbet processen. De 30 høringssvar som er indkommet pr. 1. marts 2006 kan er bilag til dagsordenen, som der linkes til ovenfor (sålænge linket til kommunen virker). Kommentarer og bemærkninger fra borgerne til kommunen. Høringsfasen er dog slut 01.03.

Det er besluttet at etablere lokaludvalg i København i perioden januar 2006 - 2009. Hvert lokaludvalg skal bestå af 25 medlemmer, 10 politiske repræsentanter, et fra hvert parti i BR, som udpeges af BR, og 15 foreningsrepræsentanter. Et endnu ukendt repræsentantskab udpeger de 15 repræsentanter blandt bydelens foreninger. Det betyder byen får 275 kokaludvalgspersoner.

Hvert Lokaludvalg skal have et sekretariat til disposition, og driftsudgiften til lokaludvalgets kontorhold anslås at løbe op i 100 millioner kroner om året. Lokaludvalgene etableres for at sikre borgerindflydelsen: lokaludvalgene skal være bindeled og sikre dialog mellem bydelens borgere og BR.

Lokaludvalgene bestemmer imidlertid selv hvorledes de vil tilrettelægge deres arbejde, og arbejder efter sin egen forretningsorden. De kan dermed tolke dialog og borgerindflydelse efter forgodtbefindende, og de er ikke underlagt nogen form for demokratisk kontrol. Winnie Berendtson udtaler dog til City Avisen: Lokaludvalg alene skal sætte gang i det lokale arbejde. Lokaludvalgene skal således ikke føre politik, men udelukkende formidle den samlede bydels synspunkter videre til BR.

Til Københavns Kommune
Sekretariatet for Demokrati- og Serviceudvikling
Rådhuset
1599 København V

Indsigelse angående indstilling om ny bydelsinddeling i København, ØU 504/2005.

Christianshavns Lokalråd skal herved fremkomme med følgende indsigelser i anledning af ovenstående:

Lokalrådet har drøftet forslaget til ”ny bydelsinddeling” på fem lokalrådsmøder i perioden oktober 2005 til februar 2006. I lokalrådet er der enighed om den indstilling som vil tillader os at præsentere i dette høringssvar.

Københavns kommune er kommet med forslag om opdeling af Københavns Kommune i 10 distrikter. Opdelingen er baseret på et administrativt og et økonomisk ønske om at yde en effektiv service for den enkelte borger i Københavns Kommune herunder at der i hver bydel skal kunne oprettes et Borgerservicecenter m.v.

Christianshavns Lokalråd er enig i, at det vil være en fordel at fortage en opdeling af byen til gavn for servicering af den enkelte borger. Vi er også enige i, at det vil være en fordel, både for administration, politikere og borgere, at denne inddeling kan fungere på tværs af de væsentlige forvaltningsområder, og at den vil blive styrket gennem oprettelse af Borgerservicecentre i hver enhed.

I indstillingen begrundes den ny bydelsopdeling med, at den er fastlagt ud fra nye naturlige grænser, ny centerstruktur og bydelskerner, frem for de nu kendte 15 bydelsgrænser. Vi er ikke enige i, at dette mål er nået, idet inddelingen i flere områder strider mod den faktiske inddeling og opfattelse af byen.

Eksempelvis mener vi ikke, at det kulturelt eller på nogen anden måde kan kaldes naturligt at opdele Sundbyerne midt ned igennem Amagerbrogade. En sådan opdeling kan kun begrundes ud fra et hensyn om at skabe distrikter som ikke er administrative for store.

Kulturelt og demokratisk vil en opdeling i Amagerbrogade svare til, at dele Vesterbro, Nørrebro eller Østerbro midt i deres ”brogader”.

Den naturlige grænse for Sundbyerne bør ligge længere mod Ørestaden f.eks en skillelinie ad Amager Fælledvej og Røde Mellemvej (Vestamager).

På samme måde mener vi ligeledes, det vil være et postulat at sige, at der er en naturlig sammenhæng mellem den historiske og selvstændige bydel Islands Brygge og Sundbyvester.

For området, der kaldes ”Den centrale bydel”, er den foreslåede grænse tegnet uden om Kartoffelrækkerne, som ellers af alle opfattes som en del af Østerbro. Forslaget om at trække Indre By uden om Kalvebod Brygge til Fisketorvet vil til gengæld være en amputation af Vesterbro, som dermed afskæres forbindelsen til havnen.

Ovenstående eksempler viser, at denne del af forslaget er udformet ud fra hensynet til, at skabe en optimalt fungerende administrativ inddeling, baseret på et indbyggertal på ca. 40.000 indbygger, og ikke sigter på at skabe naturligt sammenhængende bydele med lokalt tilhørsforhold.

Christianshavns Lokalråd anerkender, at vi – som en relativ lille bydel med 10.000 voksende til måske 15.000 indbyggere – ikke kan udgøre et administrativt distrikt, som har tilstrækkeligt befolkningsunderlag til et selvstændig Borgerservicecenter eller lignende decentrale forvaltningsenheder. Det er derfor oplagt, at Christianshavn skal dele lokale servicetilbud med en af vore nabobydele, dvs. Indre By eller Islands Brygge. De kollektive trafikforbindelser vil formentlig tale til fordel for Indre By.

Christianshavns Lokalråd vil dog anbefale, at den eksakte afgrænsning af de administrative distrikter lægges ud til lokal debat, borgermøder mv., således at de tættest berørte borgere får lejlighed til at udtale sig inden der træffes beslutning om at ændre et lokalområdes eller kvarters tilhørsforhold, f.eks. Kartoffelrækkerne, Kalvebod Brygge osv.

2. Afgrænsningen af bydele af hensyn til udviklingen af nærdemokratiet i København

Det fremgår tydeligt af den hidtidige debat om forslaget, at forslaget på en meget uheldig måde er kommet til at sætte lighedstegn mellem behovet for en administrativ inddeling af byen og behovet for – og ønsket om – at udvikle det lokale demokrati.

Selv om et distrikt er praktisk og rationelt ud fra hensynet til en god og faglig forsvarlig, lokal forvaltning og lokal borgerservice, er det ikke nødvendigvis brugbart ud fra hensynet til det lokale tilhørsforhold, som er drivmiddel for nærdemokratiet.

”Spørgsmålet om københavnernes tilhørsforhold til lokalområdet er tæt knyttet til mulighederne for udvikling af det lokale demokrati. Netop udviklingen af det lokale demokrati er særlig aktualiseret af ønsket om at etablere lokaludvalg i hele København.” (side 6)

Christianshavns Lokalråd er 100 % i enig i dette synspunkt: Nærdemokrati kræver, at de borgere og foreninger, som skal engagere sig, føler og opfatter et tilhørsforhold til det pågældende lokalområde. Efter mange grundige overvejelser er vi – på linie med en række andre lokalråd – stadig helt overbeviste om, at drivkraften i lokaldemokratiet vil blive sat alvorligt ud af kraft, hvis man prøver kunstigt at ”diktere” hvor borgerne skal føle et ”tilhørsforhold til”.

Som bydel har Christianshavn en lang, lang historie – ikke bedre, men tydeligt særegen, ligesom andre veldefinerede og velkendte bydele i København.

Christianshavn har alt det, som hører til en mellemstor by: To kirker, en torvegade med bytorv og –kanal. På torvet er der et busknudepunkt og nu også station (metro). I hovedgaden er der handelsliv med butikker og ejendomsmæglere, som er eksperter i Christianshavn.

Christianshavn har børne- og ungdomsinstitutioner med personale, som sammen med socialforvaltningen gør en social- og kriminalpræventiv indsats på Christianshavn. Vi har to skoler, et gymnasium, kunstskoler, idrætsanlæg (men ingen hal!), museer, byens opera, byparker, byvold, kolonihaver, en fristad og store områder, som er under byudvikling.

Christianshavn har sit eget foreningsliv, idrætsklub, sejlklubber og mange bådelaug, seniorklub, beboerhus, badeanstalt og bibliotek, lokalhistoriske foreninger, lokalavis- og radiomedier, flere netaviser, almennyttige stiftelser, velgørende foreninger (bl.a. Bien), eget musik- og kulturliv, værtshuse og to årlige byfester. Alt sammen med navnet ”Christianshavn”.

Christianshavn er, som en følge af den historiske udvikling en yderst velafgrænset og veldefineret bydel. Christianshavn har sin egen byplan – inkl. Christiania og Holmen, sin egen købstadshistorie og byhistorie. Vi har en historisk brandtaksering uden ødelæggende bybrand. Egen matrikel, er et selvstændigt ejerlavs ”kvarter”, har egen postnummer-serie 1400-1450, bygningsregistrant, talrige historiske bydelsbeskrivelser. Sit eget by-arkitektoniske atlas, sin egen befolkningsstatistik og prognose, eget skoledistrikt, eget afstemningssted med valgstatistikker mm.

Hertil kommer, at lokaldemokratiet på Christianshavn, alene i den seneste udgave (lokalråd) har næsten 40 år på bagen, på linie med mange af de andre lokalråd, som repræsenterer mindre bydele.

Christianshavns Lokalråd mener at Christianshavn i efter alle definitioner er en bydel – historisk, kulturelt, geografisk og i borgernes (ikke blot Christianshavnernes!) bevidsthed og at dette kendetegner borgernes helt, helt praktiske opfattelse af deres lokale tilhørsforhold.

Vi kan ikke anerkende, at dette lokale tilhørsforhold skulle kunne ændres gennem en beslutning om, af hensyn til god og rationel forvaltning , at etablere fælles offentlig borgerservice mm. for de to bydele Indre By plus Christianshavn.

Vi vil gøre opmærksom på, at alene det faktum, at der ikke findes noget navn for ”Det Centrale Byområde”, i sig selv fortæller, at der er tale om et praktisk, men kunstigt distrikt, som ikke afspejler nogen ”naturlig” eller faktisk enhed.

I Christianshavns Lokalråd er vi enige om, at bydelen Christianshavn fortsat skal danne udgangspunkt for det nærdemokrati, som skal supplere Københavns egentlige, demokratiske styre, Borgerepræsentationen. Et fremtidig lokaludvalg på Christianshavn kan bygge på borgerens opfattelse af sit tilhørsforhold, på Christianshavns erhvervs-, kultur- og foreningsliv, og på de øvrige aktiviteter, som finder sted i tilknytning til bydelens institutioner mm. En tilsvarende løsning bør gennemføres i Indre By.

De to bydele kan begge betjene sig af de borgerservice-tilbud som etableres i det samlede ”centrale byområde”, ligesom der skal etableres et samarbejde i forbindelse med f.eks. udviklingen af samlede planer for områderne. Vi vil i denne forbindelse pege på, at planlægningsopgaver (som f.eks. ”Trafikplan for Amager”) tidligere har omfattet flere bydele, hvorfor bydelene der under alle omstændigheder skal samarbejdes.

Christianshavns Lokalråd mener, at udgifterne i forbindelse med driften af de enkelte lokaludvalg (sekretariatsbistand mv.) bør gøres afhængige af befolkningsunderlaget, og evt. tillige være fastsat ud fra et hensyn til de sociale forhold i bydelene.

I lokalrådene har vi gennem en længere årrække deltaget aktivt og loyalt i Københavns kommunes bestræbelser på at styrke og udvikle det nære demokrati og medansvar blandt borgerne i form af ”hverdagsdemokrati”, ”brugerdemokrati” og ”projektdemokrati”. Vi har deltaget i stormøder, workshops, undergrupper, arbejdsgrupper og studiekredse, og brugt mange, mange timer på at lære at bidrage til den proces, som bl.a. ”udvalget demokrati ...” satte i gang.

Gennem vores 40 år, som lokalråd, har vi med stor succes udgjort et uvurderligt bindeled, dialogforum og modspil til forvaltningen og borgerrepræsentationen, selv om vi er 100 % ”amatørdemokrater”, selv om vi, som lokalråd, er åbne for alle, og selv om vi skal arbejde ud fra princippet om bred politisk konsensus.

Beskedenhed er en dyd, men vi mener, at vi på Christianshavn – i lighed med andre lokalråd – har vist, at man også i små bydele kan nå rigtig mange nærdemokratiske resultater, uanset om det handler om lokaltrafik, lokalplaner, høje kantsten, højhuse eller havneliv.

Christianshavns Lokalråd mener, at det vil være et katastrofalt tilbageslag for de nærdemokratiske muligheder i København, hvis en række af de små men i et historisk perspektiv meget aktive og vellykkede lokale demokratier ”bliver kørt over” af et forslag, som i bund og grund ikke handler om nærdemokrati, men om god borgerservice.

Christianshavns Lokalråd ønsker herved også at tilkendegive at udpeges vi som forsøgs Lokaludvalg, er vi fuldt ud indstillet på at opfylde intentionerne der er skitseret i oplægget ang. Demokrati- og Serviceudvikling vedr. Lokaludvalg.

Anmodning om foretræde for Økonomiudvalget vedr. behandling af dagsordenspunktet pkt. 3 ang. Bydelsindeling i København.

Christianshavns Lokalråd skal herved anmode om at få foretræde for Økonomiudvalget tirsdag den 28.3. Vi har indsendt indsigelse vedr. det udsendte høringsmateriale ang. Bydelsindeling og Demokrati og Service. Vi ønsker at have yderligere mulighed over for udvalget for at belyse visse synspunkter ang. ovennævnte, dels vedr. bydelsinddelingen, dels vedr. demokrati og nedsættelse af Lokaludvalg i de enkelte bydele. Vi mener ikke at vores synspunkter kan uddybes præcist og tydeligt nok i den skriftlige indsigelse.

Fra Christianshavn Lokalråd deltager følgende medlemmer: Forretningsudvalgsmedlem Birte Petersen & Forretningsudvalgsmedlen Morten Lind & undertegnende

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer