CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer

Metropolzonen, kommunens fokusområde.

Kommunens præsentation i 2010.

Kalvebod Bølge. Vesterbro passage

En helhedsplan for udviklingen af det centrale byområde reduceret til en metropolzone. Området omkring Rådhuset med Tivoli, en række af byens flerstjernede hoteller, erhverv mv. inklusive Bryghusgrunden, skal gøres til Københavns kommunes nye indsatsområde! Dette område synes at påkalde sig en særlig interesse i de kommunale gemakker, og senest er 1000 p-pladser sat på stand-by (nedenfor).

Et første "åbent hus" møde er afholdt den 13. september 2006. Klik på foto.

Politiken skriver den 11.08.2006 at der skal udarbejdes en helhedsplan for et nyt område døbt metrolpolzonen. Zonen dækker et område omkring Rådhuset, som er aftegnet med en hvid cirkel på kortet tv. Zonen grænser op til Middelalderbyen, og omfatter området fra Jarmers Plads over Vesterport, til Hovedbanegården. Videre hen til Langebro inklusive Chr. Brygge og Kalvebod Brygge, og området huser ca. 1500 beboere. Politiken skriver, at omkring 70.000 biler dagligt færdes i området (men mellem 125.000 og 150.000 køretøjer må formodes at passere Knippelsbro og Langebro i 2006, hvor et sted mellem 30.000 og 40.000 benytter Knippelsbro red.), og trafikken i zonen danner en uhensigtsmssæg mur op mod Tivoli. Trafikken skal reduceres med kørselsafgifter, eller helt fjernes ned under jorden.

Det centrale København kan ses på dette billede i 3D - Google Earth. Det centrale byområde har samlet iflg. kommunens egen opgørelse 44.775 beboere.

Indstilling til BR den 29.08 vedtaget: "Metropolzonen huser en lang række aktører, hvoraf flere har barslet med større eller mindre udviklingsprojekter. Baggrunden for igangsætningen af projektet er et behov for dels at koordinere disse udviklingsinitiativer, dels helt overordnet at gennemtænke og udvikle området således at der skabes et sammenhængende og velfungerende byområde trafikalt, funktionelt og oplevelsesmæssigt. Samt at indtænke nye forbindelser til og fra havnen, for at skabe liv omkring Kalvebod Brygge og Christians Brygge og udnytte nærheden til vandet som et af byens stærke kendetegn.

Udviklingsprocessen følger tre sideløbende og krydsende spor:

Dialogmøder med aktørerne (Realdania, Nykredit, Freja, Tivoli, Dansk Industri, Scala, Nordisk Film, DSB etc.). Det er hensigten at kommunen og de involverede aktører indgår et økonomisk og fagligt samarbejde, som skal muliggøre udviklingen af helhedsplanen.

Københavnerdialog med byens borgere og besøgende. Det prioriteres højt, at dialogen med københavnerne starter tidligt og bliver en central del af hele udviklingsforløbet

Parallelopdrag/arkitektkonkurrence. Målet er, at der ca. 18 måneder efter aktørernes eventuelle tilsagn om at indgå et økonomisk og fagligt samarbejde foreligger en helhedsplan og handlingsplan for realisering af projektet.

Kommunen arbejder også med andre projekter i "metropolzonen", bl.a. nye parkeringsanlæg, en omlægning af Vesterbro Passage, metro cityring med station på Rådhuspladsen, og en evt. flytning af hovedbiblioteket mv. Se flere detaljer i kommunens oplæg nedenfor.

Byplandebatten i København har udviklet sig til underskriftindsamlinger, og det synes jeg ikke, vi er tjent med, siger Ritt Bjerregaard til Politiken. Hvilke konsekvenser den udtalelse får må fremtiden vise.

---

Se kommunens oplæg
Se aktørerne inviteret til dialogmøder
Københavns Kommunes side om metropolzonen fx :

Vester Voldgade - 'Filosofgangen'
Vester Voldgade er den gamle gade langs Vestervold, hvor den idylliske 'Filosofgang' langs den grønne Vestervold løb indtil 1880'erne. Filosofgangen skal ikke genskabes, men der er god grund til at overveje, at gøre Vester Voldgade langt mindre trafikeret. Det kunne gøres ved at inddrage om ikke hele så halvdelen af gaden - solsiden! - og i stedet skabe et kombineret bredt fortov med grønne anlæg. Det skulle løbe fra det nyanlagte rekreative og åbne havnemiljø ved Bryghusgrunden ved havnefronten til den nyudvidede Rådhuspladsen ved Vartov. Pladsen foran Vartov skulle ryddes for parkerede biler og i stedet danne ramme om et smukt byrum.

Vesterbrogade - 'Avenuen'
Vesterbrogade mellem Rådhuspladsen og Trommesalen er i dag et forsømt trafikalt inferno med interimistiske bebyggelser på Tivoligrunden. Det skal ændres. Denne strækning af Vesterbrogade kunne blive metropolzonens svar på Middelalderbyens 'Strøget' og 'Strædet' og kunne passende navngives 'Avenuen'. Strækningen repræsenterer en enestående mulighed for at udvikle et sandt metropolsk eldorado ikke mindst sammentænkt med Axeltorv og Tivolis hovedindgang alt sammen inden for byens unikke skalaforhold. Anlæggelse af 'Avenuen' vil kræve sløjfning af alle p-pladser og en lukning for trafik (evt. med en buskorridor) så gadens fortove kunne udvides markant.

Dansk Industri - Metropolis Corner
Hovedkvarteret for Dansk Industri er resultat af 1970'er arkitektur og byudvikling. Det Rådhuspladsens mindst attråværdige bygning. Hvis Rådhuspladsen skal genvinde sin centrale rolle i København og retfærdiggøre sin centrale rolle i Metropolzonen bør det overvejes, hvordan dansk industris bidrag til Metropolzonen kan transformeres til noget positivt. Det seneste forslag fra Dansk Industri om et bygge et par etager ovenpå og samtidig lave facaden ud mod Rådhuspladsen om til en Tv-skærm kan ikke rette op på bygningens skæmmende virkning på Metropolzonen og slet ikke forbedre byrummet på pladsen. Dansk Industri skal tænke storsindet og gennem sine medlemsvirksomheder skabe grundlag for finansiering til udvikling af dette Metropolis Corner - som dansk industris gave til Danmarks hovedstad.

---

Januar 2009.
Berlingske referer Kulturarvstyrelsen som skriver, at en modernisering af Industriens Hus i hjertet af København med ekstra etager og glasfacade vil skæmme Rådhuspladsen og svække Rådhusets dominans. Det skyldes, at det nye projekt med en overbygning på 2 eller 3 etager samt en fremrykket glasfacade vil skæmme Rådhuspladsen og svække Rådhusets dominans. Samtidig vil bygningen opleves som meget voluminøs fra Vesterbrogade og Tivoli. Det skriver Kulturarvstyrelsen i et høringssvar forud for, at Københavns Kommune efter planen skal sende projektet i offentlig høring. Høringen vil ske i forbindelse med, at der skal vedtages en ny lokalplan, som skal bane vejen for, at Dansk Industri kan få et moderniseret industrihus, hvor etagearealet er udvidet med 17.000 kvadratmeter, så hele bygningskomplekset når op på i alt 41.500 kvadratmeter.

December 2007.
TMF anbefaler, at politikerne på et møde onsdag i denne uge siger ja til at ændre Rådhuspladsen, som sidst blev gennemrenoveret i forbindelse med kulturbyåret i 1996, hvor også den sorte busterminal blev opført. Metro Cityringen skal have en station på Rådhuspladsen, og det giver politikerne anledning til at nytænke. Stationen skal placeres dér, hvor HT terminalen står i dag, som så skal fjernes. Derfor anbefaler TMF, at en arkitektkonkurrenc til at nytænke hele området dvs. Vester Voldgade, H.C. Andersens Boulevard, Tivoli og Vesterbrogade frem til Frihedsstøtten. Desuden er Vester Voldgade udtænkt til at blive en ny forbindelse til havnen for gående og cyklister.

Trafikken ad H. C. Andersens boulevard skal fremføres i tunnelforløb.

Socialdemokratiets Johannes Nymark er positivt indstillet over for en ny rådhusplads: "Nu bør København i lighed med andre storbyer som Bruxelles og Paris vise mod og beskytte den centrale del af byen ved at grave nogle af de store vejinstallationer ned. Jeg mener, at H.C. Andersens Boulevard skal graves ned fra Søerne, forbi Rådhuspladsen for så at dukke op igen efter Glyptoteket," siger Johannes Nymark til Berlingske Tidende.

Forslag om at flytte Tivoli til Ørestad, og udvide Metropolzonen til Hovedbanen.

November 2006: Der skabes ikke som aftalt mulighed for på Vesterbrogade/Rådhuspladsen, at parkere i et underjordisk parkeringsanlæg i 2009. Ritt & Klaus vil sætte det planlagte projekt i bero, indtil en ny og overordnet »metropolzoneplan« ligger klar om et par år. P-anlægget med 1.000 pladser var på vej til at blive sendt i udbud, efter at BR i 2004 vedtog en principbeslutning om projektet, som skulle erstatte de nedlagte gadeparkeringer i centrum. Metropolzonen sætter imidlertid en prop i p-kælderen, da et af de åbne spørgsmål er, om trafikafviklingen ad H.C. Andersens Boulevard i fremtiden skal fremføres i et tunnelforløb, samt om Vesterbrogade skal være gågade langs Tivoli. »Det er vigtigt, at vi får parkeringsanlæg i randen af Middelalderbyen, men der er sket meget, siden ideen om anlægget på Vesterbrogade blev fostret,« siger Klaus Bondam. Bl.a. planlægger Realdania et stort p-anlæg ved et kommende hovedsæde på Bryghusgrunden for enden af Vester Voldgade, skråt over for Den Sorte Diamant. Et p-anlæg kan også lægges i en kælder med indkørsel fra Jernbanegade eller måske bag ved Palads Biografen. »Men jeg kan heller ikke afvise, at det ender med at blive Vesterbrogade,« siger Klaus Bondam.

Ritt Bjerregaards fornyelse af København.