CHRISTIANSHAVNERNET fotos - information - debat - kommentarer

De lokale sider med lokale links. Oversigt

Christianshavns Vold

Læs om Christianshavns Vold v/Vej og Park / Del II - Historien

I sammenhæng med Søværnets udflytning og udviklingen af Holmen i 1990'erne blev en række ejendomme på Holmen og den nordligste del af Christianshavns Vold (Refshaleøen / Anonyme steder) omkring årsskiftet 1997/1998 besluttet overdraget til det statslige Freja med henblik på afhændelse. Det tidligere Søminedepot blev solgt i 1998 til en pris på 1,8 mio.kr. (effektuering af betinget skøde indgået af Forsvarsministeriet i 1997), i 1999 blev Charlotte Amalies Bastion solgt til en pris på 3,5 mio.kr. og i 2002 blev Quinti Lynette solgt til en pris på 7,7 mio.kr. For områder og bygninger gælder de restriktioner, der følger af bl.a. fortidsmindeplaceringen, bygningsfredningslovgivning og lokalplansbestemmelser.

---

Anna Skau - Amager Bladet
18. maj. 2005

Volden, der aldrig blev brugt

Christianhavns Voldanlæg som kulturhistorisk minde. Kulturarvsstyrelsen og Kulturministeriet får i forbindelse med »normaliseringen« af Christiania ansvar for at genoprette og vedligeholde voldanlægget som kulturminde.

Men faktisk har volden, der hovedsageligt blev bygget under biskop Absalon, Christian IV og Frederik III, aldrig haft en fæstningsmæssig funktion.

»Voldene er en del af Københavns fæstningsanlæg, hvis rester blandt andet også kan ses ved eksempelvis Kastellet, Ørstedsparken, Tivoli, Botanisk Have og Jarmers Plads. Og områderne er den dag i dag meget forskellige,« fortæller christianit Britta Lillesøe.

»Christianshavns Vold er meget »friseret«. Den er tryg, åben og rolig at gå på. Christianias vold har fået lov til at gå i skov og er i dag et Eldorado for naturmedicin og sjældne dyr. Kastellet er næsten helt bragt tilbage til den oprindelige udformning. En vandring på voldanlægget er en rejse gennem historien,« supplerer christianit Dorte La Cour.

Volden var, da den endelig stod færdig, forældet i forhold til våbenudviklingen. Da englænderne bombede København i 1807, blev en tredjedel af byen således sat i brand. Volden havde heller ikke hjulpet København meget i 1659. Godt nok blev svenskernes stormløb blev afvist. Men:

»Det var vel egentlig ikke så meget voldens skyld. Svenskerne ventede nemlig bare ved Brønshøj, til vinteren satte ind, hvorefter de gik over isen,« fortæller Britta Lillesøe.

»Og selve kaserneanlægget på Christiania kom heller aldrig til at fungere optimalt. Flere dele af militæret har holdt til herude, men soldaterne og hjemmeværnsfolkene blev ligefrem syge af at bo i de fugtige bygninger. Jeg talte eksempelvis engang med tidligere brigadegeneral Finn Særmark-Thomsen, der har ligget her som ung soldat.«

»Mange af soldaterne følte sig ligefrem til grin over at skulle holde vagt ved et fæstningsanlæg, der ikke havde nogen funktion,« fortæller Dorte La Cour, der selv bor i den yderste ende af fristaden.

»Jeg holder Frederiks Bastion,« som hun siger med et skævt grin.

Urtehaven

I dag er Christianias vold bebygget som en del af fristaden. Men store dele af volden har fået lov til at ligge uberørt igennem mange år.

Området er gået i skov. Og adskillige helbredende urter og særligt dyreliv er efterhånden rykket ind på skrænterne.

Christian IV havde allerede i sin regeringstid etableret et urteforsøgslaboratorium på volden, så på dette område er volden faktisk ført tilbage til et af de oprindelige formål.

Med Slots- og Ejendomsstyrelsens udspil til en »normalisering« af Christiania foreslås det blandt andet, at flere af bebyggelserne på volden skal nedlægges. Andre er erklæret bevaringsværdige - blandt andre Pagoden, hvis 70 kvadratmeter bebos af Mette Prag, hendes mand og deres tre børn.

»Vi har bygget til i tre omgange i løbet af de sidste 18 år, men må nok snart finde en ny løsning. Det er ved at være lidt småt,« erkender Mette »Pagode« Prag, der er arkitekt.

»Pagoden skal bevares, og det er jo dejligt, men jeg synes det er trist, at de eksempelvis vil rive glashuset ned. Det er bygget udelukkende af genbrugsmaterialer og har været en inspiration for mange arkitekter i årenes løb. De kunne måske godt anlægge andet end et rent byggefagligt synspunkt, når de beslutter sig for, hvad der kan blive stående, og hvad der skal rives ned.«

Den boligpolitiske strategiplan

Christiania fotos bringer flere billeder fra Volden.

Pressemeddelelse 16. november 2007
 
På Løvens Bastion og Enveloppestien vil der i den kommende uge blive fældet tre træer, mens et fjerde vil blive beskåret. Teknik- og Miljøforvaltningen vil efterfølgende plante nye træer som erstatning for de gamle.
 
"Vi ville meget gerne have bevaret de store karakterfulde træer, men der er desværre gode grunde til den hårde behandling. Træerne er udlevet og angrebet af svamp. Vi har bedt den kendte træekspert Niels Hvass vurdere træerne, og han har anbefalet os at fælde dem af hensyn til de forbipasserendes sikkerhed", siger Peer Jul Jeppesen fra Teknik- og Miljøforvaltningen.
 
De tre træer, der bliver fældet, er: To træer på Løvens Bastion, hvor en stor del af kronen på det ene træ er død, mens det andet er ramt af en svampesygdom, som inden længe vil få træet til at kollapse. Det tredje træ er en poppel på Enveloppestien, der er angrebet af råd.
 
Det sidste træ - også en poppel - vil blive beskåret for at sikre, at det ikke kollapser.
 
Arbejdet vil foregå fra den 26. til 30. november, og Teknik- og Miljøforvaltningen vil plante nye træer, der hvor de gamle stod.
 
For  yderligere oplysning kontakt:

Skov- og Landskabsingeniør, Peer Jul Jeppesen, 33 66 34 95, peejep@tmf.kk.dk