CHRISTIANSHAVNERNET fotos - information - debat - kommentarer

Christianshavn - Skoler & gymnasium

---

På Christianshavn findes 2 skoler, Christianhavns skole og Døtreskolen, og 1 gymnasium, Christianshavns Gymnasium. Rudolf Steiner skolen er flyttet fra Margretheholmen til København S.

Christianshavns Døtreskole
Dronningensgade 67
1420 København K -Telefonisk henvendelse man-fre mellem kl.12-13
Kontaktinformation:
Tlf: 32 57 45 53
Ingen website

---

Christianshavns skole fravælges af mange lokale, og den burde erstattes af en mere moderne skole. Et flertal i BR har besluttet sig for at sige nej til boligbyggeri på Kløvermarken og dér kunne en moderne skole placeres. I en Gallup undersøgelse, bragt i Berlingske Tidende den 13. november 2009, svarer 57% af de københavnske forældre, at de er utilfredse eller overvejende utilfredse med de københavnske folkeskoler.

Christianshavnernet mener: Skolen (foto) burde indgå i planerne for Kløvermarken, hvor den planlagte cykelrute: Christianshavnerruten kan løse 30 års konflikt om en sikker skolevej. En moderne skole, med en tidssvarende sporthal placeret på Kløvermarken vil samtidig gøre en multihal på Holmen overflødig. En placering som kun vil befordre yderligere trafik ind i området, og det er ikke just gennemkørende trafik som mangler i Prinsessegade.

---

Februar 2008: Pisaundersøgelsen 2007. Det går bedre, men udviklingen i matematik og naturfag står i stampe og der er stadig et hårdt arbejde at gøre.

---

Faglighed for alle. Partierne SF, De Radikale, Venstre, Socialdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti på Københavns Rådhus offentliggjorde torsdag. 6. april 2006 en flerårig aftale – ”Faglighed For Alle” - der skal løfte den københavnske folkeskole over en bred kam og styrke kvaliteten i dagpasningen.

---

Christianshavns Skole
Pressemeddelse den 8. september 2005

Nu vil Christianshavns Skole for alvor inddrage udearealerne i skolens undervisning. Med 220.000 kr. fra Uddannelses- og Ungdomsudvalgets legepladspulje får skolen mulighed for at indrette et udendørs læringsområde – både til enkeltfagsundervisning og til længerevarende pædagogiske projekter.

- Læring sker ikke alene og langt fra altid i et firkantet rum. Man lærer først og fremmest ved at opleve, eksperimentere og lege, siger uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard (Enhl.)

Christianshavns Skoles projekt indeholder en kunstig sø med et rodzoneanlæg til biologi. En urtehave med eget kompostanlæg til hjemkundskab samt kemi og fysik. Et opsamlingsanlæg til regnvand og med forskellige stationer til måling og registrering af vandets vej.

Skolens nye idrætshal fra 2000 blev bygget på Christianshavns i nutiden eneste eksisterende boldbane. En tomt efter en sanering tilbage i 1970'erne. Nu er turen kommet til Kløvermarken, som skal bebygges med 3000 billige boliger. Christianshavnernet har i anledning af Politikens konkurrence om makværker i januar 2006 ensidigt præmieret skolen for at være Christianshavns største makværk.

Hen over sommeren 2006 er det oprindelige Brians hjørne blevet udsmykket af de nye ejere - Chr. Skole.

Det er ikke folkeskolen, der er noget galt med - men antallet af tosprogede elever. Det er meldingen fra de danske forældre, der i en undersøgelse, lavet af analyseinstituttet Megafon for Københavns Kommune, giver kommunen klar besked om, hvorfor mange nægter at sende deres barn i den lokale folkeskole. Mere end halvdelen af de adspurgte indrømmer, at de hovedsagelig har fravalgt kommuneskolen på Indre Nørrebro og i Brønshøj, fordi de tosprogede elever fylder for meget i klasseværelserne. Hver femte mener, at andelen af socialt belastede børn i skolegården er for høj.

---

PISA Konsekvenser

De konservative i København forslår at skolelederes evner skal belyses, lærernes kundskaber kortlægges og indholdet af timerne nøje vurderes.

-Vi vil have undersøgt, hvorfor vi har så dårlige resultater, når vi samtidig bruger flest penge pr. barn. Vi skal have afdækket, om det skyldes for dårlige skoleledere eller lærere. Vi vil vide, hvor meget vi bruger på tosprogede, ekstraundervisning og de såkaldte paragraf-børn. Undersøgelsen gælder især skoleforvaltningen, altså administrationen, hvor pengene styres fra. Vi kræver en fuldstændig kulegravning af det københavnske skoleområde, udtaler Majbritt Mamsen.

PISA-testen viste, at hver fjerde elev i København har læsevanskeligheder, og at 15 skoler klarer sig dårligere end gennemsnittet i Brasilien. En sammenligning med landets seks største byer viser, at København bruger flere penge på hver elev end de øvrige, ligesom tal fra Danmarks Statistik og Indenrigsministeriet fortæller, at de københavnske folkeskoler er blandt landets dyreste.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Folkeskoler i København skal fra 2006 teste eleverne i læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse, mens elever i 3., 6. og 8. klasse skal testes i matematik. Det har Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttet som en raktion på den københavnske del af PISA-undersøgelsen. En gang om året vil forvaltningen lave en oversigt over de enkelte skolers faglige niveau. Forvaltningen vil fastsætte det mindst acceptable niveau for læsetesten, mens skolerne skal oplyse, hvordan de vil evaluere testresultaterne. Enhedslisten var som det eneste parti imod beslutningen.

Grundlæggende kan forvaltningen konstatere,

at i forhold til storbyens elevsammensætning klarer København sig hverken værre eller bedre end resten af Danmark. Men Københavner-PISA'en dokumenterer samtidig, at den københavnske folkeskole ikke har formået at give sine tosprogede elever de nødvendige kompetencer til at begå sig i det videre ungdomsuddannelses - system, idet 56% af de tosprogede folkeskoleelever forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læsefærdigheder.

I forhold til de tosprogede elever er de københavnske folkeskolers resultat markant ringere end

• privatskolernes – også de etniske privatskoler
• landsgennemsnittet for tosprogede elever i PISA 2003

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen finder resultaterne uacceptable. Den svenske folkeskole har formået at give sine andengenerations-indvandrerelever et så godt læseniveau, at de klarer sig bedre i PISA 2003 end det danske landsgennemsnit. Det er forvaltningens opfattelse, at Danmark og Sverige er så sammenlignelige, at det må være muligt for de københavnske skoler at opnå lige så gode resultater som de svenske skoler.

Massive test på vej i Københavnske Skoler Berlingske 22.01.05 og Politken 24.01.05

---

DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 26. januar 2005 - PISA København 2004

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

• at alle folkeskoler fra april 2005 pålægges at teste normalklasseeleverne med standardiserede test i læsning i 2. klasse april/maj, i 4. klasse april/maj, i 6. klasse efteråret og i 8. klasse i efteråret samt i matematik i 2. klasse april/maj, 5. klasse januar/februar og 8. klasse januar/februar 
• at skolerne efter nærmere fastsatte retningslinier indsender testresultaterne til forvaltningen for 2. og 4. klasse i dansk og 2. klasse i matematik årligt ultimo maj måned
• at forvaltningen årligt udarbejder en oversigt i dansk og matematik over de københavnske folkeskolers testresultater, som forelægges for udvalget
• at   forvaltningen fastsætter et minimumsniveau for acceptable læseresultater i de fire læsetest, der sikrer, at eleverne er parate til de faglige udfordringer i den næste fase i skoleforløbet
• at skoleledelsen ved en årlig resultatsamtale med børne – og ungechefen redegør for skolens resultater og for skolens tiltag i forhold til elever, der ikke har nået det af forvaltningen fastsatte minimumsniveau i læsning. Forvaltningen sikrer, at skoler, hvor eleverne ikke opnår det fastsatte minimumsniveau, støttes i deres udvikling
• at forvaltningen søger at implementere den nye ledelsesstruktur  hurtigere og at de skoler, der udfra bl.a. testresultater vurderes at have det største behov for en pædagogisk styrkelse, prioriteres
• at skoleledelsen pålægges jævnligt at foretage klassebesøg med henblik på observation af undervisningen og efterfølgende sparring med og vejledning af læreren
• at forslag om, at forvaltningen og skolerne pålægges en øget ressourcemæssig og faglig fokusering på læseundervisningen på skolens mellemtrin og på udskolingen, støttet af uddannede læsevejledere på samtlige skoler, indarbejdes i budgetforslaget for 2006
• at forslag om revurdering af efteruddannelsesvirksomheden med henblik på at styrke den faglige fokusering og evalueringskulturen, herunder brugen af test, indarbejdes i budgetforslaget for 2006. Efteruddannelse tilrettelægges så den i mindst muligt omfang griber forstyrrende ind i afviklingen af den daglige undervisning
• at forvaltningen  snarest fremlægger en indstilling, der sikrer, at alle tosprogsmidler anvendes efter deres formål
• at forvaltningen i samarbejde med skolerne sikrer en væsentlig reduktion af den tid, hvor eleverne tages ud af normalundervisningen som led i specialundervisning eller undervisning i dansk som andetsprog
• at  forvaltning og skoler  udvider og opkvalificerer samarbejdet med tosprogede forældre

RESUME - læs den fulde sagsbeskrivelse. Københavner PISA rapporten kan downloades her.

---

• Christianshavns Skole i Prinsessegade
• Døtre Skolen i Dronningensgade
• Rudolf Steiner
• Rudolf Steiner er flyttet fra Margretheholmen til Engvej.
• Christianhavns Gymnasium i Prinsessegade
• Nyt Gymnasium på vej i Ørestaden. De første elever optages i august 2005.

---

Døtreskolen

---

Ørestadens Gymnasium scorer de unge

Marts 2006:

Fra 2005 til 2006 har Ørestad Gymnasium oplevet en stigning i antallet af ansøgere på ikke mindre end 340 procent. Og dét, selv om gymnasiet endnu ikke er færdigbygget, men frem til 2007 må man tage til takke med udlejede lokaler på universitetet (Amager).

På Christianshavn må gymnasiet erkende de har tilbagegang i antallet af søgninger. Kommentar. De næste par år vil vise om gymnasiet i Ørestad kun får nyhedens interesse, eller om Ørestadsselskabet forstår at bygge videre på den gave det er at være ungdommens magnet. Generelt synes der at være problemer med at skabe byliv i Københavns nye bydel! Uglen.

---

Christianshavns Gymnasium

Hovedbygningen

Nobels fabrik er i dag indrettet til gymnasium.

Politikere vil sammenlægge og lukke skoler i København.

Maj. 2006. Der skal være færre folkeskoler i København. Sådan lyder konklusionen fra et politisk flertal i BR, efter at en undersøgelse af det københavnske skolevæsen netop har påvist, at skoler med lave klassekvotienter er langt de dyreste.

De lokale sider med lokale links. Oversigt