Lokaludvalg i København

Lokaludvalget på Christianhavn

Borgermødet i Beboerhuset den 7. april om bibliotekets fremtid. Efter pausen handlede mødet om cykelrute.

Maj 2010 - Borgerinddragelse og borgermøder.

Som forudsagt skete der ikke nogen borgerinddragelse i forbindelse med et Høringssvar om cykelruten. På borgermødet den 7. april 2010 afholdt i Beboerhuset blev emnet knap nok berørt. Lokaludvalgets formand kom alene med en orientering, som mest drejede sig om forholdene på Christiania, og det virkede som om lokaludvalget ikke havde helt styr på projektet.

I lokaludvalgets svar til kommunen kan man ellers læse, at alle lokaludvalgets medlemmer på et afholdt lokaludvalgsmøde den 24. marts er gjort bekendt med den meget omfattende kommunale brochure (42 MB) fra marts 2010. En brochure, hvis eksistens end ikke blev nævnt. Det var op til den enkelte at orientere sig på kommunens hjemmeside.

Der hverken blev eller bliver således lavet nogen undersøgelse eller høring blandt beboerne, og selve Høringssvaret har tilligemed fået en drejning, hvor borgermødets ca. 15 tilstedeværende tages til indtægt for en mening de ikke gav udtryk for. En spurgte til linieføringen uden at få svar. En anden, hvor ligger Arsenaløen? Ingen tilkendegav nogen mening, men refereres for at have en, og det er et demokratisk problem.

Lokaludvalget har også været udtilfredse med Christianshavnernets udlægning, og de har rettet henvendelse til redaktionen herom. Se Henvendelse og svar. Både lokalråd og lokaludvalg ønsker ikke nogen cykelrute, og derfor går de meget stille med dørene. Den nordlige linieføring, som anbefales af lokalrådet og i Høringssvaret blev slet ikke omtalt på borgermødet.

Borgerrådgiveren har skarpt kritiseret Trafik og Miljøforvaltningen for den borgerinddragelse som fandt sted, da cykelruten langs søerne blev vedtaget i BR. TMF var på daværende tidspunkt under Klaus Bondams (R) ledelse. Efter kommunalvalget i 2009 blev TMF overtaget af Bo Asmus Kjeldgaard fra SF, men for den sags skyld har borgerinddragelse ikke af den grund været et tema i forbindelse med christianshavnerruten heller. I april 2010 havde lokaludvalget ellers chancen. De fik i opdrag at komme med et høringssvar om cykelrutens linieføring. Et høringssvar er en lokal udtalelse, som baserer sig på borgerinddragelse, som altså var et borgermøde med 15 deltagere, hvor flere var uvidende om projektet. Det er derfor en illusion at tro, at den nedsatte arbejsgruppe på området har til hensigt at inddrage de lokale beboere i spørgsmålet.

Christianshavnernet mener:

Det er en kendt sag at kun et fåtal blandt borgerne aktivt søger politsk indflydelse. Det ved man fra undersøgelser. I arbejdsgruppen for trafik og miljø på Christianshavn sidder 7 fra lokaludvalget, og 5 beboere. De repræsenterer borgerindragelsen. Tanken med lokaludvalg var, at det skulle være opsøgende i forhold til borgerne i lokale spørgsmål, og sker det ikke, så er det forkert at bruge ordet borgerinddragelse.

Christianshavnerruten

Februar 2010.

Det ny lokaludvalg på Christianshavn har et årligt budget på 744.000 kroner hvor 120.000 kroner er afsat til administration. Puljemidlerne til fordeling blandt borgerne er 624.000 kroner. Budget for 2010.

Refshalevej 2010

Juni 2009

Arbejdsgrupper under Christianshavns Lokaludvalg

Christianshavns Lokaludvalg har oprettet syv arbejdsgrupper, der er åbne for alle med tilknytning til Christianshavn.

Grupperne skriver indstillinger til lokaludvalget og bidrager til lokaludvalgets arbejde ved at igangsætte projekter og aktiviteter lokalt. I grupperne kan du arbejde sammen med medlemmerne, deres suppleanter og andre christianshavnere om de sager i dit lokalområder, der optager netop dig.

De syv arbejdsgrupper er:
Arbejdsgruppen om Teknik, miljø og havnen
Arbejdsgruppen om kultur, skole og fritid
Arbejdsgruppen om sundhed og omsorg
Et fredeligere Christianshavn-gruppen
Christianshavn-Christiania-arbejdsgruppen
Arbejdsgruppen om Christianshavns Torv
Infogruppen

Nærmere oplysning om arbejdsgrupperne fåes ved henvendelse til sekretariatet, christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk.

Opdateret 30.5.2009 / af Christian Christensen

Februar 2009

Arbejdsgrupper under Christianshavns Lokaludvalg, åbne for personer med tilknytning til Christianshavn, skal udarbejde de officielle Høringssvar efter bestemte regler. Se forslag.

Christianshavns Lokaludvalg har oprettet seks arbejdsgrupper, der skal give andre end blot lokaludvalgets 23 medlemmer mulighed for at deltage aktivt i nærdemokratiet på Christianshavn.

Grupperne skriver udkast til lokaludvalgets høringssvar til blandt andre forvaltningerne i Københavns Kommune og bidrager til lokaludvalgets arbejde ved at igangsætte projekter og aktiviteter lokalt. I grupperne kan du arbejde sammen med medlemmerne, deres suppleanter og andre christianshavnere om de sager i dit lokalområder, der optager netop dig.

I takt med, at grupperne kommer i drift, kan du følge deres arbejde ved at klikke på de enkelte grupper:

Arbejdsgruppen om teknik og miljø
Arbejdsgruppen om kultur og fritid
Arbejdsgruppen for sundhed og omsorg
Christianshavn-Christiania-arbejdsgruppen
Arbejdsgruppen om Christianshavns Torv
Infogruppen

Kilde. Teksten er hentet fra Lokaludvalgets hjemmeside. Opdateret 4.2.2009

De første presseudtaleleser skal vedtages på udvalgets møde den 26. februar.

1. Christianshavns Lokaludvalg skal godkende en udtalelse til medierne, Slots- og Ejendomsstyrelsen og kommunen om opsigelsen af fire historiske både i Christianshavns kanal.

2. Christianshavns Lokaludvalg skal træffe beslutning om en udtalelse om planerne om at etablere broer over Christianshavnskanal, Trangraven og Proviantmagasingraven.

3. Christianshavns Lokaludvalg skal godkende en pressemeddelelse, lokaludvalget udsender forud for domsafsigelsen i retssagen mellem staten og Christiania.

Hvad christianshavnere mener om: Husbåde i Kanalen, Christiania - Voldanlægget, og broer over Kanalen ligger klar som 'udtalelser af egen drift' fra de forskellige arbejdsgrupper i lokaludvalget. Udtalelser i sager lokaludvalget tager op af egen drift er ikke omfattet af borgerinddragelse, som de officielle Høringssvar til kommunen er det.

Indre By og Christianshavn (Kommunens Distrikt 1) er efter eget ønske opdelt i to lokaludvalg. Christianshavn Lokaludvalgs konstituerende møde fandt sted den 23. oktober 2008. Reglerne kan læses her. Nederst på Forsiden finder du links til lokaludvalgene på Amager, Christianshavn og Indre by. Budgettet for 2008 var disponeret på forhånd, så arbejdet kommer først for alvor igang i 2009. Du kan kommentere på lokaludvalgets arbejde i Debatten. Medlemmerne pr. 23.10.2008 ses her. Agenda 21 har adresse sammen med Lokaludvalget. Se vedtægter.

Christianshavn gøres til en del af Indre By...

Kommunens side om lokaludvalg med links til de nyetablerede lokaludvalg og deres medlemmer i kolonnen th.

Lokaludvalg - i 2006 fik Valby, Østerbro og Vanløse hvert et lokaludvalg. I foråret 2007 etablerede Københavns Kommune lokaludvalg i Bispebjerg, i Kongens Enghave og på Vesterbro. Fra oktober 2007 etablerer kommunen lokaludvalg for Amager Øst og Amager Vest. I august 2008 begynder kommunen at etablere et lokaludvalg på Nørrebro, og fra oktober 2008 gælder det Christianshavn, Indre by og Brønshøj-Husum.

Økonomiforvaltningens indstilling pkt. 4 blev vedtaget på mødet den 28. marts 2006:

hvilket formentlig betyder Indre By sammenlægges med Christianshavn til det centrale byområde,
hvilket får den konsekvens, at christianshavnernes lokale servicecentre og lokaludvalg flyttes fra Christianshavn og Amager til, ja hvem ved hvor i den Indre By?
Kommunens borgerservice ligger til orientering i dag på Jarmers Plads.

Det centrale byområde omfatter det nuværende Christianshavn (Holmen, Margretheholmen og Refshaleøen), og på den anden side af Knippelsbro strækningen fra Søndre Frihavn til Kalvebod Brygge inkl. Fisketorvet og den nye bydel Havneholmen. Grænsen til Vesterbro, Østerbro og Nørrebro trækkes formentlig i en bue fra Kalvebod Brygge langs med Søerne til Østerport.

Det centrale byområde får iflg. kommunens befolkningsfordeling: 44.775 indbyggere, og kun 14% er i aldersgruppen fra 0 - 17 år. Christianshavn har ifølge den seneste opgørelse fra Statistisk kontor 10.097 indbyggere pr. 1. januar 2006. Se Christianshavnernet Fakta.

Beslutningsreferatet fra 16. maj 2006 åbner mulighed for etablering af 2 lokaludvalg på 25 medlemmer, et på Christianshavn inkl. Holmen + Refshaleøen, og et i Indre By.

Se ændringerne: dagsordenen 16. maj 2006

Seneste udvikling. Lokaludvalg i København. Østerbro lokalråd er utilfredse med, at Østerbro som bydel reduceres. I oplægget til nye bydele og lokaludvalg (se dagsordenen 16. maj 2006), flyttes området, fra Kartoffelrækkerne over til Østre Anlæg, Østerport, Søndre Frihavn, færgeterminalen samt området syd for Classensgade, fra Østerbro bydelen til Indre By. "Dette område er historisk og i folks bevidsthed klart blevet opfattet som en del af det oprindelige Østerbro." Læs Østerbro avis her.

I perioden frem til 2009 indføres der lokaludvalg i hele København.

Christianshavn hænger logistisk bedre sammen med Amager end med Indre By, de fleste servicefunktioner ligger på Amager, og Christianshavn bør efter Uglens opfattelse danne et Indre Amager Lokaludvalg.

Københavns Kommunes udgifter til administration var i 2004 på 3 mia. kr., eller 10,7 % af kommunens samlede udgifter, hvilket er 5.338 kr. pr. københavner. Det er 571 kr. mere end gennemsnittet for kommunerne i resten af landet, og 1.626 kr. mere end i Frederiksberg Kommune.

Bydelsinddeling

• Skal vi have 10 eller 15 bydele
• Hvad betyder befolkningens tilhørsforhold?
• Hvor stort et område kan et lokaludvalg dække?
• Hvad er de naturlige grænser i byen i forhold til trafik og planlægning?
• Hvad må det koste? Hver bydel koster ca. 25 mill. kr. om året.

København er i dag opdelt i 15 bydele, men det nye forslag til lokaludvalg som fremlægges for BR den 28. marts 2006 opdeler byen i 8 eller 10 bydele (en opdeling af København i 9 valgkredse kan ændre på opdelingen), og ifølge forslaget skal Christianshavn lægges sammen med enten Amager Vest eller Indre By. Hver bydel skal have et lokalt servicecenter, borgerservice, ældre- og omsorgscenter samt et lokaludvalg. Det koster 6 millioner kroner at etablere, og 25 mio. kroner i årlig drift. Se forslagene eller læs projektgruppens omfattende rapport nedenfor med argumenter til mødet den 28.03.2006.

Økonomiudvalgets forslag til ny bydels-opdeling

Der lægges op til at 10 bydele reduceres til 5, og på den måde bliver de nuværende 15 bydele til 10. Indre by sammenlægges med Christianshavn. Sagen på dagsordenen den 28. marts.

Dagsorden m/bilag
Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget,

at Økonomiudvalget drøfter de indkomne høringssvar om bydelsinddeling med høringsfrist den 1. marts 2006.
at Økonomiudvalget drøfter om der skal være overensstemmelse mellem bydelsinddelingen og opstillingskredse i København.
at Økonomiudvalget fastlægger antallet af bydele og de kommende bydelsgrænser.
at Økonomiforvaltningen udarbejder en endelig indstilling på baggrund af Økonomiudvalgets drøftelser, som forelægges Økonomiudvalget på et kommende møde.

Projektgruppens rapport arbejder med 2 løsningsmodeller. En model med 8 bydele, hvor Christianshavn lægges sammen med Amager Vest (Islands Brygge og Ørestaden), og en med 10 bydele, hvor Christianshavn lægges sammen med Indre By til det centrale byområde. Rapporten indarbejder fordele og ulemper ved omlægningerne i skole, omsorgs- og ældrepolitik mv.

Kommentar. Christianshavn er omkranset af vand på alle sider, hvilket kan tale for bydelens nuværende status som selvstændig bydel, men er denne geografi stadig tidssvarende. Næppe, Christianshavn ligger indenfor Voldene, og i det geografiske perspektiv er en sammenlægning med Indre By naturlig. Beboerne på Christianshavn og Holmen (Margretheholm + Refshaleøen) deler samtidig interesser med beboerne i Indre By, når det gælder en overordnet udvikling af institutioner, trafik og det lokale forretningsliv.

Christianshavn hænger imidlertid logistisk bedre sammen med Amager, end bydelen gør det med Indre By. Tilgængeligheden til Amager er samtidig langt mere smidig (sålænge det varer!) end den er til Indre By, som i den grad er præget af trafikpropper, manglende p-pladser og ufremkommelighed i almindelighed. De fleste servicefunktioner ligger på Amager, og Christianshavn bør efter Uglens opfattelse danne et Indre Amager Lokaludvalg.

På Christianshavn sidder en håndfuld lokale foreningsrepræsentanter i lokalrådet, som er modstandere af tanken om en sammenlægning. De er ikke valgt, de er udpeget af dem som nu den dag synes det var en god ide, men de udtaler sig på en hel bydels vegne, og Christianshavn har som det fremgår af denne side mere end 10.000 borgere. Det er uholdbart, og netop derfor bør et lokaludvalg strikkes sammen på en anden måde. Især Krøyers Plads mærkaten ”Vi er nok i os selv”, som blev staret af og i lokalrådet fremviser på glimrende vis nogens syn på udvikling og forandring. Vi deler ikke alle dette syn. Uglen.

Det er besluttet at etablere lokaludvalg i København i perioden januar 2006 - 2009. Hvert lokaludvalg skal bestå af 25 medlemmer, 10 politiske repræsentanter, et fra hvert parti i BR, som udpeges af BR, og 15 foreningsrepræsentanter. Et endnu ukendt repræsentantskab udpeger de 15 repræsentanter blandt bydelens foreninger. Det betyder byen får 275 kokaludvalgspersoner.

Hvert Lokaludvalg skal have et sekretariat til disposition, og driftsudgiften til lokaludvalgets kontorhold anslås at løbe op i 100 millioner kroner om året. Lokaludvalgene etableres for at sikre borgerindflydelsen: lokaludvalgene skal være bindeled og sikre dialog mellem bydelens borgere og BR. Se kommissoriet af 19. august.

Lokaludvalgene bestemmer imidlertid selv hvorledes de vil tilrettelægge deres arbejde, og arbejder efter sin egen forretningsorden. De kan dermed tolke dialog og borgerindflydelse efter forgodtbefindende, og de er ikke underlagt nogen form for demokratisk kontrol. Winnie Berendtson udtaler dog til City Avisen: Lokaludvalg alene skal sætte gang i det lokale arbejde. Lokaludvalgene skal således ikke føre politik, men udelukkende formidle den samlede bydels synspunkter videre til BR.

Til Københavns Kommune
Sekretariatet for Demokrati- og Serviceudvikling
Rådhuset
1599 København V

Indsigelse angående indstilling om ny bydelsinddeling i København, ØU 504/2005.

Christianshavns Lokalråd skal herved fremkomme med følgende indsigelser i anledning af ovenstående:

Lokalrådet har drøftet forslaget til ”ny bydelsinddeling” på fem lokalrådsmøder i perioden oktober 2005 til februar 2006. I lokalrådet er der enighed om den indstilling som vil tillader os at præsentere i dette høringssvar.

Københavns kommune er kommet med forslag om opdeling af Københavns Kommune i 10 distrikter. Opdelingen er baseret på et administrativt og et økonomisk ønske om at yde en effektiv service for den enkelte borger i Københavns Kommune herunder at der i hver bydel skal kunne oprettes et Borgerservicecenter m.v.

Christianshavns Lokalråd er enig i, at det vil være en fordel at fortage en opdeling af byen til gavn for servicering af den enkelte borger. Vi er også enige i, at det vil være en fordel, både for administration, politikere og borgere, at denne inddeling kan fungere på tværs af de væsentlige forvaltningsområder, og at den vil blive styrket gennem oprettelse af Borgerservicecentre i hver enhed.

I indstillingen begrundes den ny bydelsopdeling med, at den er fastlagt ud fra nye naturlige grænser, ny centerstruktur og bydelskerner, frem for de nu kendte 15 bydelsgrænser. Vi er ikke enige i, at dette mål er nået, idet inddelingen i flere områder strider mod den faktiske inddeling og opfattelse af byen.

Eksempelvis mener vi ikke, at det kulturelt eller på nogen anden måde kan kaldes naturligt at opdele Sundbyerne midt ned igennem Amagerbrogade. En sådan opdeling kan kun begrundes ud fra et hensyn om at skabe distrikter som ikke er administrative for store.

Kulturelt og demokratisk vil en opdeling i Amagerbrogade svare til, at dele Vesterbro, Nørrebro eller Østerbro midt i deres ”brogader”.

Den naturlige grænse for Sundbyerne bør ligge længere mod Ørestaden f.eks en skillelinie ad Amager Fælledvej og Røde Mellemvej (Vestamager).

På samme måde mener vi ligeledes, det vil være et postulat at sige, at der er en naturlig sammenhæng mellem den historiske og selvstændige bydel Islands Brygge og Sundbyvester.

For området, der kaldes ”Den centrale bydel”, er den foreslåede grænse tegnet uden om Kartoffelrækkerne, som ellers af alle opfattes som en del af Østerbro. Forslaget om at trække Indre By uden om Kalvebod Brygge til Fisketorvet vil til gengæld være en amputation af Vesterbro, som dermed afskæres forbindelsen til havnen.

Ovenstående eksempler viser, at denne del af forslaget er udformet ud fra hensynet til, at skabe en optimalt fungerende administrativ inddeling, baseret på et indbyggertal på ca. 40.000 indbygger, og ikke sigter på at skabe naturligt sammenhængende bydele med lokalt tilhørsforhold.

Christianshavns Lokalråd anerkender, at vi – som en relativ lille bydel med 10.000 voksende til måske 15.000 indbyggere – ikke kan udgøre et administrativt distrikt, som har tilstrækkeligt befolkningsunderlag til et selvstændig Borgerservicecenter eller lignende decentrale forvaltningsenheder. Det er derfor oplagt, at Christianshavn skal dele lokale servicetilbud med en af vore nabobydele, dvs. Indre By eller Islands Brygge. De kollektive trafikforbindelser vil formentlig tale til fordel for Indre By.

Christianshavns Lokalråd vil dog anbefale, at den eksakte afgrænsning af de administrative distrikter lægges ud til lokal debat, borgermøder mv., således at de tættest berørte borgere får lejlighed til at udtale sig inden der træffes beslutning om at ændre et lokalområdes eller kvarters tilhørsforhold, f.eks. Kartoffelrækkerne, Kalvebod Brygge osv.

2. Afgrænsningen af bydele af hensyn til udviklingen af nærdemokratiet i København

Det fremgår tydeligt af den hidtidige debat om forslaget, at forslaget på en meget uheldig måde er kommet til at sætte lighedstegn mellem behovet for en administrativ inddeling af byen og behovet for – og ønsket om – at udvikle det lokale demokrati.

Selv om et distrikt er praktisk og rationelt ud fra hensynet til en god og faglig forsvarlig, lokal forvaltning og lokal borgerservice, er det ikke nødvendigvis brugbart ud fra hensynet til det lokale tilhørsforhold, som er drivmiddel for nærdemokratiet.

”Spørgsmålet om københavnernes tilhørsforhold til lokalområdet er tæt knyttet til mulighederne for udvikling af det lokale demokrati. Netop udviklingen af det lokale demokrati er særlig aktualiseret af ønsket om at etablere lokaludvalg i hele København.” (side 6)

Christianshavns Lokalråd er 100 % i enig i dette synspunkt: Nærdemokrati kræver, at de borgere og foreninger, som skal engagere sig, føler og opfatter et tilhørsforhold til det pågældende lokalområde. Efter mange grundige overvejelser er vi – på linie med en række andre lokalråd – stadig helt overbeviste om, at drivkraften i lokaldemokratiet vil blive sat alvorligt ud af kraft, hvis man prøver kunstigt at ”diktere” hvor borgerne skal føle et ”tilhørsforhold til”.

Som bydel har Christianshavn en lang, lang historie – ikke bedre, men tydeligt særegen, ligesom andre veldefinerede og velkendte bydele i København.

Christianshavn har alt det, som hører til en mellemstor by: To kirker, en torvegade med bytorv og –kanal. På torvet er der et busknudepunkt og nu også station (metro). I hovedgaden er der handelsliv med butikker og ejendomsmæglere, som er eksperter i Christianshavn.

Christianshavn har børne- og ungdomsinstitutioner med personale, som sammen med socialforvaltningen gør en social- og kriminalpræventiv indsats på Christianshavn. Vi har to skoler, et gymnasium, kunstskoler, idrætsanlæg (men ingen hal!), museer, byens opera, byparker, byvold, kolonihaver, en fristad og store områder, som er under byudvikling.

Christianshavn har sit eget foreningsliv, idrætsklub, sejlklubber og mange bådelaug, seniorklub, beboerhus, badeanstalt og bibliotek, lokalhistoriske foreninger, lokalavis- og radiomedier, flere netaviser, almennyttige stiftelser, velgørende foreninger (bl.a. Bien), eget musik- og kulturliv, værtshuse og to årlige byfester. Alt sammen med navnet ”Christianshavn”.

Christianshavn er, som en følge af den historiske udvikling en yderst velafgrænset og veldefineret bydel. Christianshavn har sin egen byplan – inkl. Christiania og Holmen, sin egen købstadshistorie og byhistorie. Vi har en historisk brandtaksering uden ødelæggende bybrand. Egen matrikel, er et selvstændigt ejerlavs ”kvarter”, har egen postnummer-serie 1400-1450, bygningsregistrant, talrige historiske bydelsbeskrivelser. Sit eget by-arkitektoniske atlas, sin egen befolkningsstatistik og prognose, eget skoledistrikt, eget afstemningssted med valgstatistikker mm.

Hertil kommer, at lokaldemokratiet på Christianshavn, alene i den seneste udgave (lokalråd) har næsten 40 år på bagen, på linie med mange af de andre lokalråd, som repræsenterer mindre bydele.

Christianshavns Lokalråd mener at Christianshavn i efter alle definitioner er en bydel – historisk, kulturelt, geografisk og i borgernes (ikke blot Christianshavnernes!) bevidsthed og at dette kendetegner borgernes helt, helt praktiske opfattelse af deres lokale tilhørsforhold.

Vi kan ikke anerkende, at dette lokale tilhørsforhold skulle kunne ændres gennem en beslutning om, af hensyn til god og rationel forvaltning , at etablere fælles offentlig borgerservice mm. for de to bydele Indre By plus Christianshavn.

Vi vil gøre opmærksom på, at alene det faktum, at der ikke findes noget navn for ”Det Centrale Byområde”, i sig selv fortæller, at der er tale om et praktisk, men kunstigt distrikt, som ikke afspejler nogen ”naturlig” eller faktisk enhed.

I Christianshavns Lokalråd er vi enige om, at bydelen Christianshavn fortsat skal danne udgangspunkt for det nærdemokrati, som skal supplere Københavns egentlige, demokratiske styre, Borgerepræsentationen. Et fremtidig lokaludvalg på Christianshavn kan bygge på borgerens opfattelse af sit tilhørsforhold, på Christianshavns erhvervs-, kultur- og foreningsliv, og på de øvrige aktiviteter, som finder sted i tilknytning til bydelens institutioner mm. En tilsvarende løsning bør gennemføres i Indre By.

De to bydele kan begge betjene sig af de borgerservice-tilbud som etableres i det samlede ”centrale byområde”, ligesom der skal etableres et samarbejde i forbindelse med f.eks. udviklingen af samlede planer for områderne. Vi vil i denne forbindelse pege på, at planlægningsopgaver (som f.eks. ”Trafikplan for Amager”) tidligere har omfattet flere bydele, hvorfor bydelene der under alle omstændigheder skal samarbejdes.

Christianshavns Lokalråd mener, at udgifterne i forbindelse med driften af de enkelte lokaludvalg (sekretariatsbistand mv.) bør gøres afhængige af befolkningsunderlaget, og evt. tillige være fastsat ud fra et hensyn til de sociale forhold i bydelene.

I lokalrådene har vi gennem en længere årrække deltaget aktivt og loyalt i Københavns kommunes bestræbelser på at styrke og udvikle det nære demokrati og medansvar blandt borgerne i form af ”hverdagsdemokrati”, ”brugerdemokrati” og ”projektdemokrati”. Vi har deltaget i stormøder, workshops, undergrupper, arbejdsgrupper og studiekredse, og brugt mange, mange timer på at lære at bidrage til den proces, som bl.a. ”udvalget demokrati ...” satte i gang.

Gennem vores 40 år, som lokalråd, har vi med stor succes udgjort et uvurderligt bindeled, dialogforum og modspil til forvaltningen og borgerrepræsentationen, selv om vi er 100 % ”amatørdemokrater”, selv om vi, som lokalråd, er åbne for alle, og selv om vi skal arbejde ud fra princippet om bred politisk konsensus.

Beskedenhed er en dyd, men vi mener, at vi på Christianshavn – i lighed med andre lokalråd – har vist, at man også i små bydele kan nå rigtig mange nærdemokratiske resultater, uanset om det handler om lokaltrafik, lokalplaner, høje kantsten, højhuse eller havneliv.

Christianshavns Lokalråd mener, at det vil være et katastrofalt tilbageslag for de nærdemokratiske muligheder i København, hvis en række af de små men i et historisk perspektiv meget aktive og vellykkede lokale demokratier ”bliver kørt over” af et forslag, som i bund og grund ikke handler om nærdemokrati, men om god borgerservice.

Christianshavns Lokalråd ønsker herved også at tilkendegive at udpeges vi som forsøgs Lokaludvalg, er vi fuldt ud indstillet på at opfylde intentionerne der er skitseret i oplægget ang. Demokrati- og Serviceudvikling vedr. Lokaludvalg.

Anmodning om foretræde for Økonomiudvalget vedr. behandling af dagsordenspunktet pkt. 3 ang. Bydelsindeling i København.

Christianshavns Lokalråd skal herved anmode om at få foretræde for Økonomiudvalget tirsdag den 28.3. Vi har indsendt indsigelse vedr. det udsendte høringsmateriale ang. Bydelsindeling og Demokrati og Service. Vi ønsker at have yderligere mulighed over for udvalget for at belyse visse synspunkter ang. ovennævnte, dels vedr. bydelsinddelingen, dels vedr. demokrati og nedsættelse af Lokaludvalg i de enkelte bydele. Vi mener ikke at vores synspunkter kan uddybes præcist og tydeligt nok i den skriftlige indsigelse.

Fra Christianshavn Lokalråd deltager følgende medlemmer: Forretningsudvalgsmedlem Birte Petersen & Forretningsudvalgsmedlen Morten Lind & undertegnende

CHRISTIANSHAVNERNET fotos - information - debat - kommentarer