CHRISTIANSHAVNERNET fotos - information - debat - kommentarer

Refshaleøen, Margretheholmen, Forlandet og Kløvermarken.
Refshalevej. Fotoserie er undervejs nedenfor.

Mens vi venter på Refshaleøen

Et af de største sammenhængende havneområder i København er det tidligere skibsværft Burmeister & Wain på Refshaleøen. En del af Refshaleøen er inddæmmet areal, opfyldt i 1870'erne i forbindelse med etablering af et dybere sejlløb gennem havnen.

Den sydlige del af ø'en blev brugt af Københavns Havnevæsen. Den nordlige del blev solgt til B&W, en overgang Skandinaviens største skibsværft. B&W blev offer for værftsdøden i begyndelsen af 1990'erne, og en del af de gamle bygninger er i dag udlejet til forskellige formål. Området ejes af Ejendomsselskabet Refshaleøen. Der bejles af gode grunde til Refshaleøen fra flere sider på grund af øen's attraktive beliggenhed i umiddelbar nærhed af Københavns centrum, som gør det oplagt at bygge på øen.

Det politiske system på Københavns Rådhus har dog indtil videre sat projekter på Refshaleøen stand by, primært fordi politikerne prioriterer investeringer i Ørestaden. Kommuneplan 2005 udlægger da også Refshaleøen som perspektivområde, og det forventes ikke, at der blive udarbejdet lokalplaner for området på denne side af 2017.

Ministeren bedes oplyse, om regeringen har planer om at sælge resten af voldanlægget.

Svar: Nej. For voldene på Christianiaområdet gælder, at området efter lovforslaget skal fastholdes i offentligt ejerskab, eventuelt gennem overdragelse til Københavns Kommune.

TMF 07.02.2007. ØKONOMI

Sammen med den planlagte byudvikling på Kløvermarken kan der ifølge Børne- og Ungdomsforvaltningen blive behov for daginstitutioner samt en ny 2-sporet skole i på Nordøstamager - med anlægsudgifter på godt 300 mio. kr. Yderligere vurderinger af institutionsforsyningen vil indgå i den videre planlægning på Nordøstamager. Den foreslåede nye trafikstruktur på Nordøstamager skønnes jf. bilag 5, at kunne udløse brutto vejinvesteringer på godt 250 mio. kr. Disse investeringer vil blive vurderet yderligere i den videre planlægning på Nordøstamager og i kommunens overordnede trafikplanlægning.

---

Refshaleøen

Refshaleøen i luftperspektiv

Jubii lægger navn til én af Danmarks største bygninger, den gamle B&W-hal på Refshaleøen er døbt Jubii Hallen. Her kan der om vinteren ’slåes ud’, ’pottes’. o.s.v., hvis man er til golf-spillets glæder. Se Copenhagen In Door Golfcenter. Om sommeren er der mulighed for at afholde arrangementer i den helt store stil, da der er plads til op til 8.000 mennesker.

Loppemarkedet, Se Markedskalenderen.

Ritt Bjerregaard i Information august 2005.

København må være Europas heldigste by! Lige midt i hovedstaden ligger Refshaleøen som et ubebygget ingenmandsland mellem Holmen og Amager. En fantastisk beliggenhed med havnen til den ene side og Øresunds blå vande til den anden. Enhver arkitekt eller byplanlægger i Europa må blive grøn af misundelse ved tanken om de muligheder, vi har her.

Vi skal udnytte potentialet på Refshaleøen. Her skal Københavns flotteste og mest nyskabende bydel ligge. En ny chance for havnen. Ingen tvivl om, at der tidligere er spildt mange chancer i Havnen. Ved Frihavnen og Langelinie er der skabt atmosfæreforladte kvarterer uden bopælspligt i de ellers gode lejligheder. Og Kalvebod Brygge ved Fisketorvet bliver aldrig et spændende sted at gå en tur for at nyde udsigten.

De seneste år er der også sket spændene ting i Havnen. I Sydhavnen bliver der bygget varieret og spændende boligbyggeri til almindelige mennesker. Forbilledet er 'Java Island' i Amsterdam, og det kommer til at fungere flot. Men det er tankevækkende, at vi må til udlandet for de gode ideer, når der skal ske en udvikling af København ved havnefronten.
Refshaleøen er Københavns chance for at vise de andre, hvordan man laver innovativ byudvikling. Det er succeskriteriet for Refshaleøen, at de om fem år kommer flokkende fra Amsterdam, Barcelona og Hamb0rg for at se, hvad danske arkitekter og byplanlæggere har fundet på. Det er min vision.

Erfaringer fra Ørestad kan bruges på godt og ondt Når vi skal rejse en ny bydel på Refshaleøen, kan vi på godt og ondt tage ved lære af erfaringerne fra Ørestaden. Der er nogle ting, som er gode i Ørestaden, som vi kan bruge. Og der er nogle mindre gode ting, som vi ikke bør gentage.

De gode ting i Ørestaden er skalaen, innovationen og de store armbevægelser. Der bliver ganske enkelt bygget højere, flottere og mere moderne end i de andre kvarterer i København. Det gælder både boligerne, hvor Plots VM-huse er en oplevelse. Og det gælder det fantastiske nye DR-byggeri, hvor Jean Nouvels koncerthus bliver enestående i Europa - og angiveligt med verdens bedste akustik.

Byplanlægningen i Ørestaden er derimod ikke et positivt forbillede. I Ørestaden har planlæggerne på klassisk modernistisk vis begyndt med den store plan. Fugleperspektivet. Først derefter har de bevæget sig ned på menneskenes skala. Resultatet er lange vindblæste arealer og boulevarder, som ikke indbyder til ophold. Det ligner noget, vi har set ført i Frankfurt eller Londons 'Docklands'. Et levende laboratorium for byudvikling.

Når vi udvikler Refshaleøen, skal vi gøre det anderledes. Min vision er at droppe den store modernistiske plan. Lad os i stedet forsøge os med en friere og mere spontan byudvikling. Det er jo sådan, de fleste 'rigtige' byer er opstået. Jeg forestiller mig, at vi giver spændende arkitekter fra Danmark og udlandet frie tøjler på hver deres lille del af Refshaleøen. Her skal unge såvel som erfarne arkitekter have ansvar for opførelsen af boliger, institutioner, fritidstilbud og alt det andet, som hører sig til i en levende bydel. Arkitekterne må selv finde frem til, hvordan deres projekter skal forbindes med hinanden. I sammenstødet mellem forskellige arkitektoniske ideer og udtryk tror jeg, at der kan ske nye og spændende ting. I modsætning til i Ørestaden skal københavnerne inddrages fra dag ét i processen. Det er jo beboerne, som i sidste ende skal have glæde af Københavns nye kvarter på Refshaleøen. Der skal laves workshops, hvor professionelle arkitekter og byplanlæggere mødes i dialog med beboerne. Københavnerne går vildt op i deres by, og de har holdninger til den arkitektur, de er omgivet af. Det skal udnyttes. Jeg er sikker på, at arkitekter og byplanlæggere gerne ser deres ideer udfordret af de mennesker, som bor i København og kender den bedst. Det nye kvarter på Refshaleøen kan på denne måde blive et levende laboratorium for udviklingen af København. Et by- og boligeksperimentarium hvor de dristigste arkitekter og planlæggere kan komme til med deres ideer - uden at vi glemmer de mennesker, som skal have glæde af bydelen.

Lynetten lystbådehavn på Refshaleøen

Halvandet