Kørselsafgifter
Betalingsring med bompengeforslaget. For en christianshavner betyder forslaget, at indkøbsturen på Amager, fx en tur i Fields, en tur til Lufthavnen, til Kalvebod Fælled ell. til Amager Strand, kommer til at koste 50 kroner, men omvendt vil en ikke-københavners tur til Pusher Street i dagtimerne koste det samme.
18.11.2008
- Københsvans Kommune klar med forslag til bompengering (linket viser linker til betalingsringen, som går fra Hellerup via Ring II over Sjællandsbroen til Amager Strand).
- Planen skydes ned af regeringen, som har egne ideer efter at Anders Fogh har udmeldt en grøn profil.
Mandag - Fredag:
Myldretid - 25 kroner
(kl. 6-10 + kl. 14-18)
Øvrige dagtimer - 10 kroner
(kl. 5-6 + kl. 10-14 + kl. 18-23)
Nat - 0 kroner
(kl. 23-5)
Weekend og helligdage:
Dag - 10 kroner
(kl. 10-17)
Aften og nat - 0 kroner
(kl. 17-10)
Der skal betales hver gang betalingsringen krydses, både ind og ud af København. Rutebusser, udrykningskøretøjer og handicapkøretøjer er undtaget.
Kilde: "Trængselsafgifter i hovedstadsområdet", Kommuneforum 2008.
Klaus Bondam lægger planen død......! Presseklip
Er kommunens trafikpolitik et ideologisk felttog eller ansvarlig politik?
Det er svært at forholde sig til Ritt's plan om indførelse af kørselsafgifter, da ingen kender forslaget udover der skal opkræves en afgift, men er det realistisk i den nuværende situation, at pålægge en afgift for trafik mellem København og Amager? Og hvis Ja, hvordan skal den så administreres? Læs kommunens undersøgelse af trængselsafgifter, om de forskellige forsøg med bompenge i London og Stockholm mv., og om tilmelding til en konference om trængselsafgifter i Politikens Hus den 21. september 2006.
Bompenge dur ikke. Det fastslår Institut for Miljøvurdering, som har undersøgt kørselsafgifter i hovedstaden. Kun betaling per kørt kilometer virker, mens bompenge giver et stort underskud. Samfundsøkonomisk vil det være meget dyrt at vælge den lille bomring. IMV har beregnet, at det samfundsøkonomiske tab vil være 750 millioner kroner om året, hvis bomringen blev indført nu. Stor bomring og zonetakster vil også give underskud i begyndelsen. Da trængslen bliver værre og værre, vil værdien af trængselsafgifter vokse. Kun den satellitbaserede model ser ud til straks at give.
Ritt og Klaus er imod og vil have bompenge indført nu, men en mere seriøs overordnet plan for afvikling af trafikken i København mangler af uransagelige grunde stadig. Metro cityringen står klar om 20 eller 25 år, den løser ingen af de eksisterende pendler problemer uden et letbanesystem, som end ikke eksisterer på et tegnebrædt endnu. Det er provenuet som er interessant, og det skal, iflg. Klaus Bondam, være med til at finansiere en havnetunnel, det skal dække udgifterne til udbedring af de nedslidte veje, en udgift anslået til 1. mia. kroner, og bompengene skal dække udgifter til en kloak renovering, andre ca. 1 . mia. kr.
Ingeniøren skriver fredag den 15. september 2006: København sander til i biler inden 2030. Trafikken styrer mod det totale sammenbrud.
P-anlæg: Sardindåsemodellen
November 2008. Embedsmændene i København anbefaler nu politikerne i BR, at de beholder omkring 1.000 p-pladser i gadeplan, p-pladser som var tænkt nedlagt i forbindelse med udbygningen af underjordiske siloer. Nu viser det sig at modellen er for dyr, og den skal formodentlig skrottes. I stedet forslås det, at der nogle steder kan være parkeringspladser tættere på hjrøner, end de famøse ti meter som vist nedenfor, og der indrettes beboerparkering ved fx indkøbscentre og daginstitutioner uden for normal åbningstid.
De underjordiske parkeringsanlæg er en dyr affære (Amagerbladet).
November 2007. I februar og april 2008 påbegyndes opførelsen af de tre underjordiske og fuldautomatiske parkeringsanlæg med 840 p-pladser til 273 millioner kroner på Amager, Nørrebro og Islands Brygge. De tre anlæg opføres af E. Pihl & Søn A/S,e t tyske firma Westfalia skal levere og installere de elevatorsystemer, som automatisk skal bringe bilerne på plads i anlægget under jorden. I gadeplan es kun de bilelevatorer, bilisterne skal benytte ved parkering i anlæggene. Det største af de tre p-anlæg med 408 pladser kommer til at ligge under et grønt areal på Islands Brygge, det næststørste med plads til 268 biler skal ligge i Under Elmene på et areal, hvor der i dag er dækningsgrave, og anlægget på Nørrebro med 164 biler opføres på Nørre Allé ud for Skt. Johannes Kirke. De to sidstnævnte skal stå færdige ved udgangen af 2009, mens anlægget i Leifsgade afsluttes i foråret 2010.
Oktober 2007. Der skal bygges tre parkeringsanlæg ud af de oprindelig 4 planlagte ved henholdsvis Leifsgade på Islands Brygge, Under Elmene på Amager og på Nørre Allé. Planen blev væsentlig dyrere end planlagt, og derfor bliver der kun råd til tre anlæg med i alt 840 p-pladser til en pris på kr. 464 millioner.
Parkering på Christianshavn
Læs TMF's foreløbige evaluering af parkeringsstrategien i indre by.
En beboerlicens for bilister i Københavns betalingszone koster 175 kr. om året, som betales til Københavns Kommune. Indtægten svarer til driftsudgiften af ordningen. Her ses et eksempel på hvordan bestemmelserne administreres på Christianshavn. Klaus Bondam ønsker imidlertid udvidede p-takster, samt en forhøjelse af prisen på beboerlicenser udover de 600 kroner, som skal gælde fra 2010. En forhøjelse fra de nuværende kroner 175 til 2.400 kroner er i forslag.
Det kunne være rart at vide, hvilke forpligtigelser der følger med denne umotiverede prisforhøjelse, for som det er i dag er det nærmest umuligt for indehavere af en beboerlicens at finde en plads. Og hvor går egentlig grænsen for hvem som skal betale og ikke betale? Alle andre end bilister kan uden beregning benytte gadearealerne som de vil, og de gør det.
Ombygningen af Torvegade forsinket.
Parkeringshusene i Indre By står gabende tomme efter klokken 18.00, hvor det på Christianshavn i samme tidsrum er stort set umuligt at opdrive en plads.
I Ørestad koster en parkeringsplads 11.700 kr., og Klaus Bondam synes prisen er helt okay. Det har folk vidst inden de flyttede derud, og meningen er de skal tage metroen, som har driftsunderskud. Kommuneplan 2005 kan downloades på kommunens hjemmeside - Trafik og byrum kapitel 8 - 9.
P - afgifter
2007. I København betalte bilisterne i 2007 i alt 307 millioner kroner i p-afgift. Hertil kommer 356.000 bøder på 181 mio. kroner. Parkeringsomsætning blev i alt 489. Efter administrationsomkostninger og afgifter til staten gav parkeringsbetalingen og bøderne Københavns Kommune et overskud på 323,9 millioner kroner, skriver DR Nyheder, i 2005 var beøbet 73,5 mio. kroner. I Århus blev der til sammenligning parkeret for 30,8 millioner kroner på kommunens pladser sidste år. Aalborg ligger på tredjepladsen med 26,2 millioner kroner. I tallene fra Århus og Aalborg er bøderne ikke medregnet.
København og Staten tjener store penge på parkeringsafgifter i Københavns Kommune. I 1999 var indtægten 75 mio. kroner, i 2005 132,4 mio. kroner. Kommunen får et fast beløb på 14,8 mio. kroner, og resten deles lige mellem kommune og stat. I 2005 år parkerede bilister 73,6 mio. kroner i kommunekassen, og 58,8 mio. kroner i den danske statskasse. Ritt Bjerregaard er sur over indblanding udefra om p-afgifterne.
Parkeringskruen var for stram, viser en evaluering af parkeringsforholdene
I Indre By mister restaurationer og aftenlivet generelt kunder som følge af parkeringsstrategien. Det viser en evaluering fra december 2006. TMF har stillet forslag om, at det skal være billigere at parkere i Indre By efter klokken 18.00. Analysen viser desuden, at Københavns Kommune i 2006 fik betydelig færre penge i parkeringskassen end forventet (132 mio. i 2005), og det på trods af et udvidet betalingsområde og højere time betaling. Alene i Indre By kom der i 2006 45 millioner færre kroner i kassen, end det var forudsat i strategien. Udover at nedsætte aftentaksterne i den røde zone, foreslår embedsmændene