Klik på rasmuss.dk eller gå til Forsiden for information om Christianshavnernet 2004.

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer

Christianshavn

Holmen

Kanalen

Volden

Refshaleøen

Redaktionelt
Forsiden
Nedefra og op

Om os

Meninger

Sideoversigt

Emneoversigt

Fakta

Christianshavn

Debat forum

Lokaludvalg

Vejviser
Christianshavn

Nyttige adresser

Set & Sket

Opslagstavlen

Presseklip

Sidste Nyt

Fremtiden

Fortiden

Spisesteder

Café liv

Rendez-Vous

Se oversigt

Restaurationer
Café au lait
Bodega
Bistro
Coffee Shops
Take Away
Sandwich Shops
Gøglere &
Musikanter
Smugkroer
Spisesteder
Natkassen
Anonyme Steder

Anmeldelser.


Traditionerne

Boligforeninger

Kandestøberene

Seniorer

Græsrødderne


Markedspladsen

Christianshavn

butiksliv

&

DOMICILER


Nyttige adresser

Vejviser til

Kanalen

Sport

Institutioner mv.


Bastionerne

Volden

Kalvebod Bastion
Enhjørningens
Bastion
Panterens Bastion
Elefantens Bastion
Løvens Bastion
Ulrichs Bastion
Sophie Hedvigs
Bastion
Vilhelms Bastion
Carls Bastion

Frederiks Bastion

Charlotte Amalies Bastion
Quintus Bastion

Bolværk & Sejlskibe

Brug også

Nyttige adresse

Christianshavns
Travaljelaug
Christianshavns
Baadudlejning
Christianshavns
Baadforening
Livet i
Kanalen
Skibe på
Holmen
Trafikinformation
Havnebussen

Lystbådehavnen
Lynetten

De ukendte steder
Lirekassens rute
Holmen
Refshaleøen
Kullturpingerne
Nordatlantens
Brygge

Operaen

Christianshavns
Beboerhus

Christianshavns
Bibliotek

Christiania

Ting og Sager

Klunserhjørnet
Køb/Salg/Bytte

Universelle Mødesteder
Samtalen med Gud
Christians Kirken

Frelser Kirken

Trossamfund
Mere Finanslov

Filmskolen

Søkvæsthuset

Arkitektskolen

Teater Skolen

DAC
Gammel Dok

Rytmisk Musik

Gymnasiet

Døtre Skolen

Christianshavns
Skole

Rodekassen

Den Sorte
Diamant

Middelgrundens
Vind

Flakfortet

Copenhagen
Airport

Copenhagen
MalmøPort

By og Havn

Øksnehallen

Kulturhavn

La meilleure
façon

de ne pas
avancer

est de
suivre

une idée fixe

Citations du Monde

DGI byen
Copenhagen X


Søminedepotet

På denne side bringer vi fotos fra Quintus Bastion, det gamle søminedepot, og Charlotte Amalies Bastion. Christianshavns Vold omtales nedenfor, og på siden Bastionerne. Voldanlægget på Christiania, som uændret er i Statens eje, kan ses på Christiania fotosiderne.

Charlotte Amalies Bastion

Historien om Charlotte Amalies Bastion

Ammunitionslagret på Charlotte Amalies Bastion blev bygget i 1744. Et krudttårn på Nordre Toldbod sprang i luften ved et ulykkestilfælde og kostede adskillige menneskeliv. Derfor skulle de flyttes ud af byen, og der blev på nogle af de nye bastioner langs med Christianshavns Vold etableret krudttårne: Carls (1690) og Wilhelms bastioner er bygget efter en ældre byggeskik, mens Frederiks Bastion og Charlotte Amalies Bastion var i funktion som ammunitionslager lige indtil 1970. Krudthuset blev først indrettet som Café, men den blev i 2012 overtaget af det nordiske Spisehuset 56°, som også driver en restaurant på Frederiks Bastion. Bag om Spisehuset er blevet indrettet luksusboliger, som hører til i den meget dyre ende.

Ansøgning om bådpladser på Krudtløbsvej med oversigtskort.

Den øvrige del af Søminedepotet fremstår i 2013 stadig ret miserabelt.

I sammenhæng med Søværnets udflytning og den civile udvikling af Holmen i 1990'erne blev en række ejendomme på Holmen, og den nordligste del af Christianshavns Vold omkring årsskiftet 1997/1998 besluttet overdraget til det statslige Freja med henblik på afhændelse.

Det tidligere Søminedepot blev solgt i 1998 til en pris på 1,8 mio.kr. (effektuering af betinget skøde indgået af Forsvarsministeriet i 1997), i 1999 blev Charlotte Amalies Bastion solgt til en pris på 3,5 mio.kr. og i 2002 blev Quinti Lynette solgt til en pris på 7,7 mio.kr.

For områder og bygninger gælder de restriktioner, der følger af bl.a. fortidsmindeplaceringen, bygningsfredningslovgivning og lokalplansbestemmelser.

Nyholm

Søminedepotet bag om Nyholm er i 2010 blev indrettet med skiltning, som et privatområde / privat parkering og kajerne er de sidste år fyldt op med en række husbåde i mere eller mindre stand.

Sommeren 2011, en kortvarig besættelse.

Christianshavns Vold - Bastionerne

Københavns befæstning 1100-1600

Københavns sø- og landbefæstning, som kan føres tilbage til 1100-tallets middelalderfæstninger, er et enestående bygningsværk i europæisk sammenhæng. Specielt er kombinationen af sø- og landbefæstning unik. Befæstningen er et kombineret anlæg bestående af en halvcirkelformet landbefæstning, hvor Kastellet i nord er blevet renoveret, og i nutiden opfattes området af mange som en velfriseret park, hvor Volden med bastionerne, redaner og grave stadig kan opleves.

Christianshavns Vold fra sidste halvdel af 1600-tallet er et af landets mest monumentale fortidsminder, et stykke arkitektur som stadig fremstår nogenlunde intakt. Den blev i 1600-tallet moderniseret og udvidet i flere omgange for at beskytte København, der på det tidspunkt var en dominerende handelsby og administrativt centrum for det dansk-norske monarki. I 1616 lå de første planer til en ny befæstet by mod Amager klar, og i 1617 tegnede ingeniør Johan Semp det første forslag. Dette blev ikke til noget, men allerede i december samme år havde Johan Semp tegnet en anden plan, som blev grundlaget for det første Christianshavn. For at få penge til projektet udskrev kongen en ekstra skat, og for at skaffe bygherrer til det nye Christianshavn, der delvis lå under vand, blev grundene foræret væk, og de fremtidige bygherrer blev fritaget for forskellige skatter og afgifter i en årrække. Allerede i 1623 var selve befæstningen færdig, mens udbygningen af Christianshavn gik noget langsommere.

Christianshavns Enveloppe er en lav vold foran Christianshavns Befæstning, anlagt 1779-91 på kontrescarpen ud mod Amager. Enveloppen var mod Øresund og Kalveboderne blev afgrænset i nord af Christiani Quinti Lynette og i syd Kalvebods Lynette, og den bestod af 10 redaner, nummereret 1-6 fra nord til Amagerbrogade. Nr. 7 lå ud for Amagerport, og nr. 8-10 herfra mod Kalveboderne. Strækningen Christiani Quinti Lynette og 1. Redan kaldes undertiden Langelinie på grund af dens lange lige front mod Øresund. I 2.-5. Redan blev der i 1779-81 opført krudtmagasiner for Søetaten. De karakteristiske, spidsvinklede bygninger anvendes nu af Fristaden Christiania (2. Redan, 1781: Aircondition; 3. Redan, 1780: Autogena; 4. Redan, 1779: Fakirskolen; 5. Redan, 1779: Kosmiske Blomst). 1810-13 blev der udgravet en vandfyldt voldgrav foran enveloppen, en avant-foss. Den del af enveloppen, der ligger mellem Christiani Quinti Lynette og Torvegade, eksisterer endnu i uændret form, heraf ligger 1.-5. Redan i Fristaden Christiania (som området Dyssen). 6. Redan blev i 1961 overdraget Københavns Kommune, der renoverede området og byggede to træbroer over avant-fosséen. Arealet blev åbnet for offentligheden i 1961. De to redaner nærmest Kalveboderne, 10. og 9. Redan, blev fjernet i 1887-88 i forbindelse med anlægget af Ny Tøjhus. Det skete, endnu før Christianshavns Vold var nedlagt som fæstningsværk. Ved anlægget af Amager Boulevard 1906-07 forsvandt dele af volden herfra hen mod 7. Redan. Den sidste rest henimod Torvegade blev sløjfet i 1934-36 og omdannet til kommunalt parkareal ("Enveloppeparken"). Kilde Københavns Historie.

Nyværk og Bastionerne på Christiania
Som fortsættelse af befæstningen blev Christianshavns Vold i 1682-92 forlænget mod nord ved anlæggelsen af Nyværk. Det nye voldanlæg gik fra Løvens Bastion i syd, mellem Torvegade og Bådsmandsstræde, til Hukken i nord. Hukken var en del af Refshalegrunden, der var omkranset af en pælespærring til beskyttelse af orlogsflåden. Hukken var forbundet med Toldboden via en bro. Med denne sidste udbygning af voldanlægget var havnefronten mellem Kastellet og Bremerholm beskyttet, Københavns befæstning var fuldført og fæstningsanlægget omkransede nu København fuldstændigt.

Nyværk blev projekteret af militæringeniøren Gottfried Hoffmann og opført med syv bastioner, der blev opkaldt efter den kongelige familie. De syv bastioner er fra syd Ulriks bastion, Sofie Hedevigs Bastion, Vilhelms Bastion, Carls Bastion, Frederiks Bastion, Charlotte Amalies Bastion og Quintus Bastion. Foran bastionerne var naturligt nok en voldgrav, og foran igen blev i årene 1777-80 Enveloppen - en smal fæstningsvold med 6 redaner (små pileformede fremspring på volden) anlagt. De fem sydligste bastioner og de fem nordligste af redanerne er nu en del af Christiania.

Bastionerne

Ulriks Bastion
Områdets syv bastioner blev opkaldt efter den kongelige familie. Ulriks Bastion er opkaldt efter Ulrich Christian Gyldenløve (1678-1719), søn af Christian V og Sofie Amalie Moth. Bastionen, der først blev benyttet af Søetatens Laboratorium, indgik siden i Bådsmandsstræde Kaserne og har fra 1971 været en del af Christiania.

Sofie Hedevigs Bastion
Sofie Hedevigs Bastion er opkaldt efter Sofie Hedevig (1677-1735), datter af Christian V, og er bygget i åtenen 1682 - 1692. På bastionen har været opført først en krudtmølle (1687-1750), senere en oliemølle og i 1860’erne flyttede Hærens Ny Laboratorium hertil. Fra 1971 har bastionen været en del af Christiania.
I 1902 blev der ført en bro fra bastionens spids over voldgraven til enveloppen, i dag kaldet "Dyssebroen".

Vilhelms Bastion
Vilhelms Bastion er opkaldt efter Vilhelm (1687-1705), søn af Christian V og Charlotte Amalie. I bastionens indre blev i 1688 opført et krudtmagasin efter arkitekt Hans van Steenwinkel d. III’s tegninger. Bygningen er i dag indrettet til beboelse. Bastionen har siden 1971 været en del af Christiania.

Carls Bastion
Carls Bastion er opkaldt efter Carl (1680-1729), søn af Christian V og Charlotte Amalie. I bastionens indre blev i 1690 opført et krudtmagasin efter arkitekt Hans van Steenwinkel d. III’s tegninger. Bygningen, der i dag er fredet og indrettet til galleri, indgår ikke som en del af Christiania. Krudtmagasinets markante udtryk og åbne placering ud mod Holmen fremstår stadig klart. Voldanlægget har siden 1971 været en del af Christiania.

Frederiks Bastion
Frederiks Bastion er opkaldt efter Frederik IV (1671-1730), søn af Christian V. I bastionens indre blev i 1744-45 opført et krudtmagasin efter arkitekt C.E.D. von Øtkens tegninger. Bygningen, der er i dag fredet og indrettet til galleri, indgår ikke som en del af Christiania. Krudtmagasinets markante udtryk og åbne placering ud mod Holmen fremstår stadig klart. Voldanlægget er en del af Christiania.

Charlotte Amalies Bastion
Charlotte Amalies Bastion er opkaldt efter Charlotte Amalie, Christian V’s dronning. I bastionens indre blev i 1744-45 opført et krudtmagasin efter arkitekt C.E.D. von Øtkens tegninger. Bygningen er i dag fredet. Bastionen ligger uden for Christiania.

Christiani Quinti Bastion
Christiani Quinti Bastion er opkaldt efter Christian V (1646-1699). Bastionen indgik i løbet af 1700-årene i Holmens område. Bastionen ligger nord for Charlotte Amalies Bastion uden for Christiania.

Bådsmandsstræde Kaserne
Først i 1800-tallet var området øst for Bådsmandsstræde vådt, sumpet og ubebygget. Efterhånden blev dele af det tørlagt og brugt som øvelsesplads for borgervæbningen. I 1831 fødtes ideen om en artillerikaserne på arealet, og et par år senere fremlagde Landmilitæretaten tegninger til et stort kaserneanlæg. I november 1836 kunne 1ste Artilleriregiments Kaserne - Bådsmandsstræde Kaserne - tages i brug. Kaserneanlægget blev opført i gule sten. Hovedfløjen (Fredens Ark), hvoraf kun godt halvdelen blev opført, blev placeret vinkelret på Bådsmandsstræde.

Kasernearealet var på dette tidspunkt ikke større end trekanten mellem nuværende Fredens Ark, Pusherstreet og volden. Siden blev kasernearealet udvidet og udbygget i flere omgange. I de næste 135 år skete der en lang række ændringer af og tilføjelser til det militære anlæg. Da voldene mistede deres forsvarsmæssige betydning byggede forsvaret af pladsmangel inden for voldene magasin og andre brugsbygninger både på og foran voldene.

Christianshavns Vold syd for Torvegade blev opgivet som militært område i 1916 og omdannet til kommunal park. Volden nord for Torvegade indtil Bådsmandsstrædes Kaserne blev overdraget til Københavns Kommune i 1961 og åbnet for offentligheden. Forsvaret afviklede kasernen og ammunitionsarsenalet i perioden 1967-1971.

Christiania

I sommeren 1971 rømmede militæret kasernens arealer. Der var ikke lagt planer for kasernens fremtidige brug. I en tid med slumstormere fik nogle øje på kasernearealet som mente at arealet kunne bruges som friareal for de omkringliggende tætbyggede boligkvarterer. Den 18. maj 1971 brød en gruppe lokale et plankeværk ned og etablerede en skrammellegeplads for kvarterets børn. I løbet af sommeren og efteråret 1971 rykkede slumstormere ind og tog kasernebygningerne i brug, og 26. september 1971 blev den officielle fødselsdag.

Kilde: København før og nu – og aldrig, bind 7, Palle Fogtdal


En dejlig forårsdag, den 25. april 2004 havde ingen af bydelens hjemløse taget ophold på Voldens bænke.

Den generelt dårlige stand, stort set alle bænkene befinder sig i, kom derved for dagens lys.

Det er vist nogen år siden de sidst er blevet malet grønne. De fleste affaldskurve er rustet væk, og flere steder synker bænkenes ben ned i underlaget.

Føler du trang til at gøre opmærksom på bænkenes dårlige vedligeholdelse kan du klikke på billedet.

Linket er til Vej & Parks Driftstjeneste for byens grønne områder.

Her kan du teste din IQ


Bastionerne fortsat her.

Halvandet på Refshaleøen. Et mødested om sommeren for kendisser.

Ved indsejlingen til Københavns Havn overfor Langelinie ligger denne pynt med sin 200 m kaj strækning. Her kan Københavnerne nyde solen og den friske havluft. Der vil være kolde drikke og cafèmad på de varme sommerdage og på de lyse aftener vil toner af lounge og chillout spille solen ned bag Langeliniekajens silhuet. Halvandet har et lækkert køkken, udendørs grill og en sommermenu der smager af sol - om så du er til brunch, frokost, eller grillet mad....... Halvandet har åben hver dag fra kl. 11 og frem til solen eller du selv er gået kold.......På de 6000 m2 friareal er der mulighed for en bred vifte af friluftsaktiviteter bl.a. beachvolley, basket, fodbold, petagne og i den 700 m2 store lyse hal vil man dagen og aftenen igennem kunne købe mad og drikke, nyde kunsten på væggene og den afslappede stemning.