Christianshavns Voldanlæg, Bastionerne, Søminedepotet

Københavns befæstning 1100-1600

Københavns sø- og landbefæstning, som kan føres tilbage til 1100-tallets middelalderfæstninger, er et enestående bygningsværk i europæisk sammenhæng. Specielt er kombinationen af sø- og landbefæstning unik. Befæstningen er et kombineret anlæg bestående af en halvcirkelformet landbefæstning, hvor Kastellet i nord er blevet renoveret, og i nutiden opfattes området af mange som en velfriseret park, hvor Volden med bastionerne, redaner og grave stadig kan opleves.

Christianshavns Vold fra sidste halvdel af 1600-tallet er et af landets mest monumentale fortidsminder, et stykke arkitektur som stadig fremstår nogenlunde intakt. Den blev i 1600-tallet moderniseret og udvidet i flere omgange for at beskytte København, der på det tidspunkt var en dominerende handelsby og administrativt centrum for det dansk-norske monarki. I 1616 lå de første planer til en ny befæstet by mod Amager klar, og i 1617 tegnede ingeniør Johan Semp det første forslag. Dette blev ikke til noget, men allerede i december samme år havde Johan Semp tegnet en anden plan, som blev grundlaget for det første Christianshavn. For at få penge til projektet udskrev kongen en ekstra skat, og for at skaffe bygherrer til det nye Christianshavn, der delvis lå under vand, blev grundene foræret væk, og de fremtidige bygherrer blev fritaget for forskellige skatter og afgifter i en årrække. Allerede i 1623 var selve befæstningen færdig, mens udbygningen af Christianshavn gik noget langsommere.

Christianshavns Enveloppe er en lav vold foran Christianshavns Befæstning, anlagt 1779-91 på kontrescarpen ud mod Amager. Enveloppen var mod Øresund og Kalveboderne blev afgrænset i nord af Christiani Quinti Lynette og i syd Kalvebods Lynette, og den bestod af 10 redaner, nummereret 1-6 fra nord til Amagerbrogade. Nr. 7 lå ud for Amagerport, og nr. 8-10 herfra mod Kalveboderne. Strækningen Christiani Quinti Lynette og 1. Redan kaldes undertiden Langelinie på grund af dens lange lige front mod Øresund. I 2.-5. Redan blev der i 1779-81 opført krudtmagasiner for Søetaten. De karakteristiske, spidsvinklede bygninger anvendes nu af Fristaden Christiania (2. Redan, 1781: Aircondition; 3. Redan, 1780: Autogena; 4. Redan, 1779: Fakirskolen; 5. Redan, 1779: Kosmiske Blomst). 1810-13 blev der udgravet en vandfyldt voldgrav foran enveloppen, en avant-foss. Den del af enveloppen, der ligger mellem Christiani Quinti Lynette og Torvegade, eksisterer endnu i uændret form, heraf ligger 1.-5. Redan i Fristaden Christiania (som området Dyssen). 6. Redan blev i 1961 overdraget Københavns Kommune, der renoverede området og byggede to træbroer over avant-fosséen. Arealet blev åbnet for offentligheden i 1961. De to redaner nærmest Kalveboderne, 10. og 9. Redan, blev fjernet i 1887-88 i forbindelse med anlægget af Ny Tøjhus. Det skete, endnu før Christianshavns Vold var nedlagt som fæstningsværk. Ved anlægget af Amager Boulevard 1906-07 forsvandt dele af volden herfra hen mod 7. Redan. Den sidste rest henimod Torvegade blev sløjfet i 1934-36 og omdannet til kommunalt parkareal ("Enveloppeparken"). Kilde Københavns Historie.

Nyværk og Bastionerne på Christiania
Som fortsættelse af befæstningen blev Christianshavns Vold i 1682-92 forlænget mod nord ved anlæggelsen af Nyværk. Det nye voldanlæg gik fra Løvens Bastion i syd, mellem Torvegade og Bådsmandsstræde, til Hukken i nord. Hukken var en del af Refshalegrunden, der var omkranset af en pælespærring til beskyttelse af orlogsflåden. Hukken var forbundet med Toldboden via en bro. Med denne sidste udbygning af voldanlægget var havnefronten mellem Kastellet og Bremerholm beskyttet, Københavns befæstning var fuldført og fæstningsanlægget omkransede nu København fuldstændigt.

Nyværk blev projekteret af militæringeniøren Gottfried Hoffmann og opført med syv bastioner, der blev opkaldt efter den kongelige familie. De syv bastioner er fra syd Ulriks bastion, Sofie Hedevigs Bastion, Vilhelms Bastion, Carls Bastion, Frederiks Bastion, Charlotte Amalies Bastion og Quintus Bastion. Foran bastionerne var naturligt nok en voldgrav, og foran igen blev i årene 1777-80 Enveloppen - en smal fæstningsvold med 6 redaner (små pileformede fremspring på volden) anlagt. De fem sydligste bastioner og de fem nordligste af redanerne er nu en del af Christiania.

Bastionerne

Ulriks Bastion
Områdets syv bastioner blev opkaldt efter den kongelige familie. Ulriks Bastion er opkaldt efter Ulrich Christian Gyldenløve (1678-1719), søn af Christian V og Sofie Amalie Moth. Bastionen, der først blev benyttet af Søetatens Laboratorium, indgik siden i Bådsmandsstræde Kaserne og har fra 1971 været en del af Christiania.

Sofie Hedevigs Bastion
Sofie Hedevigs Bastion er opkaldt efter Sofie Hedevig (1677-1735), datter af Christian V, og er bygget i åtenen 1682 - 1692. På bastionen har været opført først en krudtmølle (1687-1750), senere en oliemølle og i 1860’erne flyttede Hærens Ny Laboratorium hertil. Fra 1971 har bastionen været en del af Christiania. I 1902 blev der ført en bro fra bastionens spids over voldgraven til enveloppen, i dag kaldet "Dyssebroen".

Vilhelms Bastion
Vilhelms Bastion er opkaldt efter Vilhelm (1687-1705), søn af Christian V og Charlotte Amalie. I bastionens indre blev i 1688 opført et krudtmagasin efter arkitekt Hans van Steenwinkel d. III’s tegninger. Bygningen er i dag indrettet til beboelse. Bastionen har siden 1971 været en del af Christiania.

Carls Bastion
Carls Bastion er opkaldt efter Carl (1680-1729), søn af Christian V og Charlotte Amalie. I bastionens indre blev i 1690 opført et krudtmagasin efter arkitekt Hans van Steenwinkel d. III’s tegninger. Bygningen, der i dag er fredet og indrettet til galleri, indgår ikke som en del af Christiania. Krudtmagasinets markante udtryk og åbne placering ud mod Holmen fremstår stadig klart. Voldanlægget har siden 1971 været en del af Christiania.

Frederiks Bastion
Frederiks Bastion er opkaldt efter Frederik IV (1671-1730), søn af Christian V. I bastionens indre blev i 1744-45 opført et krudtmagasin efter arkitekt C.E.D. von Øtkens tegninger. Bygningen, der er i dag fredet og indrettet til galleri, indgår ikke som en del af Christiania. Krudtmagasinets markante udtryk og åbne placering ud mod Holmen fremstår stadig klart. Voldanlægget er en del af Christiania.

Charlotte Amalies Bastion
Charlotte Amalies Bastion er opkaldt efter Charlotte Amalie, Christian V’s dronning. I bastionens indre blev i 1744-45 opført et krudtmagasin efter arkitekt C.E.D. von Øtkens tegninger. Bygningen er i dag fredet. Bastionen ligger uden for Christiania.

Christiani Quinti Bastion
Christiani Quinti Bastion er opkaldt efter Christian V (1646-1699). Bastionen indgik i løbet af 1700-årene i Holmens område. Bastionen ligger nord for Charlotte Amalies Bastion uden for Christiania.

Bådsmandsstræde Kaserne
Først i 1800-tallet var området øst for Bådsmandsstræde vådt, sumpet og ubebygget. Efterhånden blev dele af det tørlagt og brugt som øvelsesplads for borgervæbningen. I 1831 fødtes ideen om en artillerikaserne på arealet, og et par år senere fremlagde Landmilitæretaten tegninger til et stort kaserneanlæg. I november 1836 kunne 1ste Artilleriregiments Kaserne - Bådsmandsstræde Kaserne - tages i brug. Kaserneanlægget blev opført i gule sten. Hovedfløjen (Fredens Ark), hvoraf kun godt halvdelen blev opført, blev placeret vinkelret på Bådsmandsstræde.

Kasernearealet var på dette tidspunkt ikke større end trekanten mellem nuværende Fredens Ark, Pusherstreet og volden. Siden blev kasernearealet udvidet og udbygget i flere omgange. I de næste 135 år skete der en lang række ændringer af og tilføjelser til det militære anlæg. Da voldene mistede deres forsvarsmæssige betydning byggede forsvaret af pladsmangel inden for voldene magasin og andre brugsbygninger både på og foran voldene.

Christianshavns Vold syd for Torvegade blev opgivet som militært område i 1916 og omdannet til kommunal park. Volden nord for Torvegade indtil Bådsmandsstrædes Kaserne blev overdraget til Københavns Kommune i 1961 og åbnet for offentligheden. Forsvaret afviklede kasernen og ammunitionsarsenalet i perioden 1967-1971.

Christiania

I sommeren 1971 rømmede militæret kasernens arealer. Der var ikke lagt planer for kasernens fremtidige brug. I en tid med slumstormere fik nogle øje på kasernearealet som mente at arealet kunne bruges som friareal for de omkringliggende tætbyggede boligkvarterer. Den 18. maj 1971 brød en gruppe lokale et plankeværk ned og etablerede en skrammellegeplads for kvarterets børn. I løbet af sommeren og efteråret 1971 rykkede slumstormere ind og tog kasernebygningerne i brug, og 26. september 1971 blev den officielle fødselsdag.

Kilde: København før og nu – og aldrig, bind 7, Palle Fogtdal

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer