|
|
Christianshavn
en bydel i forandring
København som metropol
|
torsdag 2. september 2010
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Teglholmen - Sluseholmen vejforbindelsen.
Mere om Holmenbroen, broerne over Christianshavns Kanal, cykelruten og pendulfærge forslaget fra 2007 nedenfor.

En pendulfærge kunne lægge til ved Fisketorvet, og på den måde være et aktiv for beboerne i Sydhavnen, som lever lidt isoleret fra alting. Spørgsmålet er også om en kombination af dominerende domiciler og privatboliger er en hensigtsmæssig kombination? Den afbildede kanalrundfart lægger kun til i Nyhavn, men i BR er man åbenbart mere optaget af en metro til Malmø.
Trafikpolitik eller kassetænkning! Integrationen med Sydsverige synes i forvejen at være hæmmet af de høje takster på tog og bil.
Kommuneplanstrategi 2010
Kommunens Strategi: Handlingsplanen for 5 bydele. Ørestad, Valby, Carlsberg, Sydhavn og Nordhavn - Forslag. Ørestad og Sydhavn står øverst på listen.
Christianshavn og Holmen er ikke medtaget selvom Christianshavn er et godt eksempel på en af de nævnte bydele, hvor parallelsamfund og ikke mindst de forskellige institutioner, lever sit eget liv isoleret i enklaver.

Billedet viser busslusen til Holmen i aktion. Antallet af turistbusser som skal denne vej, som de lokale beboere med bil er afskåret fra at benytte, er imponerende. Hvilken strategi der ligger bag denne plan er uvist.
Københavns Kommunes digitale Høringsportal. Bliv hørt. Strategiplanen i høring frem til den 18. oktober.
Christianshavnerruten
Christianshavnerruten er en cykelrute, som er planlagt fra Amager Strand via Kløvermarken og Christianshavn Nord. Linieføringen på Christianshavn var oprindelig placeret langs med Refshalevej, hvor en stitunnel fra Dokøen skulle forbinde den med Kvæsthusbroen. Den oprindelige linieføring kan ses på bilagene i Lokalplan Holmen II fra 2007. I kommuneplan 2009 er linieføringen ændret. Den er nu optegnet via Arsenaløen til Christiansholm og via Islands Plads, hvor den ved Holmenbroen tilsluttes Inderhavnens cykelrute. I marts 2010 har kommunen udgivet en brochure, som angiver den ny linieføring. Ruten forventes klar i 2011 - 2012. Christiania modsætter sig planerne. Debat på Politiken. Christianshavnernet mener ruten bør gennemføres, men ikke via en Holmenbro.
Bycyklen forældet. Ny betalingsmodel kan forventes i 2013.
Holmenbroen. Broerne over Christianshavns Kanal.
Hele fire broer skal
forbinde Gammelholm med
Christianshavn og Holmen.
Men er pendulfærger , som
kan betjene langt flere
borgere end
nogle få cyklister til
Nyhavn, ikke
en bedre løsning.
På sigt bør en tunnel
være den rigtige løsning.
Bro eller tunnel!
Havnetunnelgruppen
Hvor langt er projektet?
En pendulfærgeløsning (JP) kan servicere Operaen fra Nyhavn, den kan samtidig servicere fra Tuborg Havn i Nord til Fisketorvet og Sluseholmen i Syd, og den anslås at ville koste 50 mio. kroner i anlægsudgifter. Den kan fx indgå i planerne for Marmormolen, som skal forbinde Langelinie med Nordhavnen, hvor havneindløbet ligger i gå afstand fra Nordhavn Station. Se pendulfærge forslaget fra 2007 her.

Billedet viser kajpladsen hvor Holmenbroen er planlagt placeret. Du er kun et klik fra pendulfærgeforslaget fra 2007 som viser den moderne løsning og som kan betjene hele Inderhavnen. Lokalplanforslagene for Havnegade, Nyhavn, Kvæsthusbroen og Marmormolen (med højbroen fra Langelinie). Se også Krøyers Plads.

1. maj 2009. Politisk flertal for en langsgående Havnetunnel. Forberedende undersøgelser er sat igang således, at et projekt kan vedtages i 2011. To tunnelveje via Refshaleøen. Berlingske.
Christianshavnernet mener
- at den oprindelige plan om en tunnelforbindelse mellem Kvæsthusbroen og Operaen er den eneste fornuftige løsning på en fast forbindelse. Indtil den kan realiseres må pendulfærger, som ret beset kan betjene både havnen i nord og i syd, være den optimale forbindelse for udvikling af inderhavnen. Men tilsyneladende skal A.P. Møllers ønsker tilgodeses, selvom det er svært at se, at broerne løser Operaens problem.
- Skal man tro Politiken, så handler det hele om, at lukke Christianshavn op ind mod byen, og det samme skriver magasinet København. Broernes funktion er at skabe mere liv i havnen, og fra kommunens side håber man da også det vil øge interessen for Gammelholm, Nyhavn og for promenaden til Nordre Toldbod, som det meste af året ligger relativ øde og ubenyttet hen.
- Lukker man mere op betyder det afgjort mere trafik, men ikke nødvendigvis mere liv. Havnetunnelgruppens forslag med en trafikterminal under jorden er det absolut bedste forslag. De planlagte skydebroer over kanalerne er alene en delløsning, hvor der er højrisiko for, at det historiske miljø sættes overstyr, samtidig med løsningen er absolut uden nogen form for garanti for mere liv nogen steder.
Mail til red. : Du skall vide att vi er 260 både i Norra hamnen, Helsingborg, som synes att det er det rene vanvid og bygge broer over kanalerne på Christianshavn, nesten den sidste rigtig genuine bydel af Köbenhavn.
til toppen

CAFE OG SPISESTEDER. SE OVERSIGTEN PÅ Rendez Vous.
Christiania
Har christianitterne ved at besætte Bådsmandsstræde Kaserne opnået 'Hævd på området'. Den sag føres for tiden i Højesteret. Sagen er siden reduceret fra ejendomsret til brugsret. I maj 2009 afsagde Landsretten sin kendelse, hvor Christiania tabte. Christianias advokat mener, at afgørelsen var på vippen!

Christiania. SES' fakta sider om beboere, virksomheder og bygninger, om Volden og om aftalen, forhandlingsforløbet og samtlige dokumenter frem til landsrettens dom. Christianshavnernets sider om Christiania. Ny regler for almene boliger. Almene boliger på Christiania.
Mens vi venter på Højesterets afgørelse:
30. juni 2010. SES anmelder Christiania til politiet.
15. juni 2010. Ny skudepisode på Christiania. Heksekedlen.
12. juni 2010. Fredens Ark skal renoveres for mindst 250 mio. kroner omgående. Enten betaler Christiania eller også skal bygningen rømmes. Politiken
31. maj 2010. Staten vil skærpe kursen over for Christiania. Politiken
29.05.09. Anker Christiania til Højesteret falder aftalen fra 2007 iflg. Finansministeren på gulvet. Finansministeren er den ansvarlige for Christianias fremtid.
28.05.09. Christiania tabte alle sager ved Østre Landsret, men har besluttet, at anke til Højesteret.
02.04.09. Domsafsigelsen er udsat pga. de mange individuelle sager som er under behandling. I lokaludvalgets referat fra mødet den 26. marts om en udtalelse til pressen kan man læse, at et flertal af medlemmerne ikke ønsker at tage klart afstand fra Pusher Streets kriminelle miljø, og den vold som udøves i forbindelse med demonstrationer fx i forbindelse med Cigarkassens nedrivning den 14. og 15. maj 2007.
19.11.08. Kammeradvokaten afsluttede i byretten: Christiania har aldrig fået varig brugsret.
03.11 08. Retssagen er igang, og strækker sig over de næste 12 dage.
28.10.08. Christianshavns Vold skal ikke udvikle sig til et parcelhuskvarter. Førstesalen på huset ved Volden, Vadestadet, blev derfor på SES foranledning, med en fogedretskendelse, revet ned.
10.10.08. I dagbladet Politiken, hvis lederskribent har kritiseret lukningen af Pusher Street i 2004 og SES for manglende forhandlingsvilje, skriver Finansminister Lars Lykke Rasmussen i en kommentar, at SES har fulgt anvisningerne i Christiania loven, og når Landsrettens afgørelse foreligger er Christiania velkommende tilbage til forhandlingsbordet.
03.10.08. Christianias advokat frafalder kravet om hævd på ejendomsretten, et krav advokaten selv har opfundetog fastholdt gyldigheden af igennem flere år. Kravet om brugsret fastholdes.
30.09.08. Christianias plan, at en af Christiania udpeget statsstøttet Fond skal eje og drive området på præmisser, som ikke lever op til loven om normalisering, er endelig tilbagevist. Dertil kommer uenighed om omfanget af istandsættelser, nybyggeri, husleje, udlejning, og omfanget af den frie økonomi.
16.09.09. Christiania mødes med SES om Christianias plan.
September 2008: Nyt forslag fremsat af Christinia. Den almene model skal ersattes af en fond. Boliganvisning og husleje skal administreres af fonden udenom de almindelige lejebestemmelser!
Juni 2008: Christinia sagde ja til normalisering, men nej til aftalen. Som forventet er aftalen om normalisering som en konsekvens efter flere års forhandlinger faldet til jorden. - Hvad Nu.
Maj 2008. Finansministeriets pressemeddelelse. Aftalen. Lokalplanforslaget godkendt i BR den 24. april 2008. SES' fortegnelse over dokumenter Christiania har modtaget pr. 30. april 2008.
til toppen
Christianshavns Kanal.

Lokalråd og lokaludvalg ønsker privatiseringstendenserne af bolværkerne standset: Serveringsområderne er efterhånden udformet som små private haver indrammet med kæder o.lign. Lokaludvalget ønsker i høj grad at begrænse det kommercielle rum langs kanalerne, da vi mener, at livet langs kanalerne bør være for alle, og dagligdagen viser, at det mener de mange besøgende også.
Bryggen
Det gamle Bryggen er inde i en positiv udvikling, hvor udviklingen i Havnestaden er mere diffus. Bryggen Syd projekterne synes at være skrinlagte.

Havnestadens nybyggeri er indrettet uden mulighed for indretning med nærbutikker i gadeplan og betjenes af samme grund alene af en Netto og vil nogen mene en REMA, en problematik som også gælder i Ørestad og Sluseholmen. Der er dog ved at ske nogle små tilpasninger.

Nedenfor Nokken. Billeder undervejs.

Den tænkende storby:
Metropolzonen.

Frem til 2025 forventes byens indbyggertal at vokse med 60.000. Nøgleord i strategien "den tænkende storby": tænk grønt, blåt, mangfoldigt og nyt. Den Tænkende Storby Kommuneplanstrategi 2007.
Kommunes side med plan 2009. Bydelsplan for Christianshavn udarbejdes i perioden september 2010 - November 2011. Lokaludvalget påtænker at inddrage et ukendt beløb af puljemidlerne til eget brug i den anledning.
KOMMUNEPLAN 2009. PDF som beskriver fremtiden og prioriteringerne på kort og lang sigt. KORT beskrivelse af CHRISTIANSHAVN på side 31 og 32. Borgmestrene i BR har i fællesskab skrevet en kronik om fremtidens København, bragt i Politiken. Flere projekter i City er ikke direkte nævnt i kroniken, men fx Metropolzonen med Tivoli og projektet på Bryhusgrunden omtales her.

København med Bo Asmus Kjeldgaard og Klaus Bondam i spidsen vil opkræve 2,2 milliarder i bompenge i håbet om at nedbringe biltrafikken for sådan er det gået andre steder. Er det mon trafikpolitik eller simpel kassetænkning! I Strategiplan 2010 kan man læse, hvordan trafikstrømmen ind og ud af byen præsenterer sig. Forslaget fra 2008 lød på 25 kroner hver gang betalingsringen blev krydset. Kommunens p-strategi fra 2009.
Byggeprojekter.
Marmormolen inklusive Nordhavn skal fuldt udbygget huse 40-50.000 beboere og et lignende antal arbejdspladser. I 2010 bor der til sammenligning 5.500 indbyggere i Ørestad. Fuldt udbygget skal Ørestad rumme 25.000 beboere, og 70.000 arbejds- og studiepladser.

Juni 2010. Nedenfor en kort gennemgang af projekterne i kommuneplanen.
- Refshaleøen og Forlandet er perspektivområde, som skal udvikles på lang sigt. Havnetunnelen har to mulige tunnelveje via Refshaleøen. Berlingske.
- Margretheholmen var planlagt med 700 boliger. Projektet fra 2007 er skrinlagt, men kan genoptages.
- Den grønne flod, Kløvermarken og Kløverparken, på 5.800 boliger, som skulle erstatte det oprindelige Kløvermarkenprojekt på 3.000 boliger er i dag begge opgivet. Området er i 2010 et perspektivområde. Prøvestenen kan dog udvikles.
- Cykelruten fra Kløvermarken er på stand by. Linieføringen er i den ny plan optegnet via Holmenbroen, som er to projekter afhængige af hinanden.
- Lokalplanen for Christiania med 250 til 300 nye boliger er godkendt i BR, men er sat på stand by. Udviklingen af Christiania eller mangelen på samme omtales slet ikke i kommuneplanen.
- Lokalplan for højhuse på 135.000 m2 etageareal ved Amager Strand endelig vedtaget i august 2009, men planenerne for Nordøstamager er upræcise, og på stand by.
- Metropolzonen. 20.000 arbejdspladser, 2.000 boliger.
- By og Havn, en sammensmeltning af Københavns Havn og Ørestadsselskabet, erkender manglende efterspørgsel på byggegrunde. Derfor skal færddiggørelsn af kanalbyerne i Sydhavnen, med Christianshavn som forbillede, Engholmen, Teglholmen og Sluseholmen prioriteres. Fuldt udbygget 9.000 boliger og 22.500 arbejdspladser. 1/3 af de planlagte projekter er opført.
- Lokalplan for Marmormolen på Langelinie med 250 boliger og 4000 arbejdspladser skal stå færdigt i 2014. Det samlede projekt for Nordhavnen forventes dog tidligst, at står færdigt om 50 år.
- Nordhavnsvej skal stå klar i 2014, men projektet fattes penge, og istedet for en 6 sporet tunnel bygges alene en ikke særlig fremtidssikret nedgravet vej med kun 2 vejbaner i hver retning.
- Batterigrunden i Njalsgade kan udvikles. Ørestad City og Ørestad Syd med 25.000 boliger risikerer at blive taber i spillet om de mange ny bydele, skriver Berlingske Tidende. Ud af planlagte 3,1 mio. m2 byggeri er de 800.000 m2 opført.
- På Carlsberg i Valby er planlagt 3.000 boliger og 10.000 arbejdspladser, men det nås ikke i 2010.
- Grønttorvet i Valby, døbt Christiansberg, er planlagt til at rumme 2.800 boliger og 11.000 arbejdspladser. En lokalplan forventes vedtaget i 2011. Grøntorvet skifter navn til Copenhagen Markets.
- Det er lidt uklart hvilke planer man har for udviklingen af området på Vesterbro omkring Dybbelsbro.
- Center for Byplanlægning. Københavns Kommunes lokalplaner.
- Islands Brygge og Havnestaden - Byggeriet Bryggen Syd, ny nabo til Nokken, men projektet er stand by.
Olafur Eliassons bro skal også stå klar i 2012, og skal forbinde Christiansbro med kajarealet ved DDS.

Multifunktionshus
Institutionernes vokseværk.

På området mellem Vor Frelser Kirke, Christianshavns Gymnasium og Døtreskolen ønsker lokale kræfter at bygge et Multifunktionshus på 2400 m2, som skal anvendes af de tre institutioner og CIK. Røde Sols Plads må ikke røres, men alle andre grønne pletter må gerne inddrages fx ønsker andre kræfter at bygge en Multihal på Arsenaløen. De mange tillukkede institutioner ligger ofte øde hen, og optræder i bybilledet afsondret fra omverdenen.
Kvæsthusbroen
Lokalplanforslaget for Kvæsthusbroen med Skuespeilhuset var i høring indtil den 5. januar 2009, citat: Formålet med lokalplantillægget er at fjerne muligheden for at etablere parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen. Dermed medvirkes til, at transport i bydelen flyttes fra personbiler til offentlig transport og cykler, skriver Kbh. kommune.
Staten gjorde indsigelse og insisterede på, at forbindelsen til Operaen blev virkeliggjort. Sådan er aftalen med kommunen skruet sammen, var svaret. Staten vurderede, at hvis ikke en forhandlingsløsning, så skulle sagen afgøres af Naturklagenævnet eller i Miljøministeriet. Den 11. juni 2009 afgjorde Naturklagenævnet sagen. Københavns Kommunes forbud mod et underjordisk p-hus blev erklæret ulovligt.
Kommunen har siden trukket i land, og de 500 p-pladser er på sigt nu på vej, men der opstået en disput om udnyttelsen af selve dokken. Skal der bygges lystbådehavn eller yderligere 500 p-pladser. Fotos fra Kvæsthusbroen vil blive lagt op på Havnefronten.
Christians Brygge
En lettere revideret lokalplan er vedtaget den 17. september og offentliggjort den 28. oktober 2009. Metropolzonen rummer 20.000 arbejdspladser og 2000 boliger.

Her skal RealDanias Multifunktionshus placeres. Mere om Bryghusgrunden. Kalvebod Brygge - Bryggen - Havnestaden.
Sidste Nyt
25. august 2010. På Christianshavn er udstedt 1623 beboerlicenser, men der er kun optalt 1249 registrede p-pladser, hvor mange af p-pladserne endog i lange perioder er optaget af anden aktivitet.
22. juni 2010. En eventuel kommende S-SF regering vil sikre bompengeafgifter på milliarder til Kbh. Trafikpolitik eller Kassetænkning!
03. maj 2010. P-taksterne i Indre By hæves fra 29 til 45 kroner i timen. Beboerlicensen koster 690 kroner i 2010.
April 2010. Renhold af fortove er overgået til Københavns Kommune. Beboerne betaler kommunen over huslejen. B gader koster 100 kroner pr. m2, udregnet pr. matrikel. A gader er noget dyrere.
29. marts 2010. Minibusserne i København koster et kommunalt tilskud på 58,- kroner pr. billet.
25. marts 2010: Pusher Street fik torsdag formiddag en forårsrengøring af politiet. Heksekedlen.
Marts 2010. Det viser sig at Borgmester Bo Asmus i sin tid som borgmester for Børn og Unge akkumelerede et underskud i forvaltningen på + 300 mio. kroner. Hvordan mon det kommer til at gå i TMF ? Pengene er i hvert fald ikke gået til snerydning af de Christianshavnske gader. Den var i vinteren 2010 nærmest ikke eksisterende.
 |
FAKTA om bydelen: Ved kommunevalget 2009 var der på Christianshavn 8730 stemmeberettigede. 5600 afgav deres stemme. I 2005 var der 8042 stemmeberettigede. Den sidste folketælling inden sammenlægningen med Indre By viste, at i juli måned 2006 havde Christianshavn 5006 kvindelige + 5014 mandlige indbyggere. Ialt 10.020 personer var registreret i Folkeregistret. Et fald på 80 personer siden januar måned 2006. Tallet er inklusive beboerne på Holmen. 10% havde udenlandsk oprindelse. I januar 2007 havde Distrikt 1 efter den nye opgørelsesmetode 45.427 borgere. Københavns Statitiske kontor oplyser, at i 2006 flyttede 47.861 personer til København. Fra København flyttede 48.395. I 2008 var 48% singler, ud af en samlet befolkning på 220.000 borgere i alderen 30 - 59 år. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Boligerne er stadig alt for dyre
Juni 2010. Boligpriserne er stadig helt hen i vejret. Udbudspriserne ligger langt over den relle pris. Lorry. Op mod 320.000 boligejere er insolvente ved salg iflg. Politiken. Udbudspriserne på Christianshavn ligger for en lille 2 vær. i fx Burmeistersgade stadig på 32-35.000 kr. pr m2. Ifølge Realkreditrådets prisstatestikoversigt fra 2010, som kan ses på Boliga, så ligger prisen for en ejerlejlighed i København BY på 22-24.000 kr. pr m2. Her kan man iøvrigt sammenligne m2 priserne og liggetider gade for gade.

Fotos fra Palmehaven og Refshalevej.
6. november 2009 skrev EPN. »Men det er ønsketænkning, at prisfaldet stopper ved det hidtidige toppunkt. Hvor har vi grundlaget for, at det stopper der, hvis man går ud over ejendomsmæglernes og realkreditinstitutternes salgsgas og regeringens skåltaler? Vi er i en fase, hvor boligpriserne kommer til at falde kraftigt, og det vil vare længe,«.
I juni 2010 var der 80.000 boliger på salgslisten, og markedet er til trods for en stabilisering på 2005 niveau alt andet lige stadig købers marked. Risikoen for en ny boble fremhæves af flere, og i juli udtaler analytikere, at priserne er 20% for høje. Se realkreditrådets oversigt fra juli 2010 over den seneste udvikling i m2 priserne på Boliga.
|
25.07.10 - 75.940
19.04.10 - 71.319
15.05.09 - 75.099
04.11.08 - 76.616 boliger til salg
26.05.08 - 70.304
25.03.08 - 66.851
15.02.08 - 63.279
24.01.08 - 62.339
08.11.07 - 63.825
11.10.07 - 63.539
23.06.07 - 62.256
25.05.07 - 61.242
24.05.07 - 61.084
07.04.07 - 59.568
03.04.07 - 58.376
24.02.07 - 54.610
10.11.06 - 51.996
20.10.06 - 50.922
14.10.06 - 50.610
|
Gennemsnitlige m2 priser på lejligheder i udvalgte postnumre tredje kvartal 2007:
1000 København K: ........ .35.717
1800 Frederiksberg C: .... ..31.371
2100 København Ø: ........ .30.173
2200 København N: ........ .26.987
2300 København S: ........ .27.748
2400 København NV: ...... .24.626
2500 Valby: ................... 25.267
Kilde: Realkreditrådets statistik
April 2009: Den gennemsnitlige udbudspris i København lå ved udgangen af marts 2009 på 29.700 kr. pr. m2, mens de faktiske salgspriser iflg. EPN og Realkreditrådet, lå på kroner 21.700 pr. m2. I København op til 36% lavere end de udbudte priser i 1. kvartal 2009.
|
|
|
|
|
|
|
|
I oktober 2007 blev den gennemsnitlige m2 pris i København opgjort til 27.000 kroner. I februar 2010 var den officielt på ca. 28.000 kroner pr. m2 i København K faldende til 22.000 m2 pr. m2 i SV.
I 2007 mente Dansk Ejendomsmæglerforening, at prisen på en bolig er uden betydning: "Folk har ikke længere brug for at købe deres egen bolig. Det er ren teori". Det er udelukkende den månedlige udgift til afdrag på lån dvs. finansieringen, som tæller.
I 2010 forsøger ejendomsmæglerforeningen at skabe sig et monopol på betalt annoncering ved at udelukke sælgerne fra Boliga.dk. Gratis annoncering på Danske Boligadvokater. Følg også med på Bolius og Nesto eller byt din bolig på Boligrobotten.
til toppen
Lokaludvalget
Lokaludvalg og borgerinddragelse.
Borgermødet den 7. april 2010 havde bibliotek og cykelrute på dagsorden. Ifølge lokaludvalgets dagsorden den 30. juni 2010 skal biblioteket administrativt sammenlægges med Islands Brygge, der skal afgives et Høringssvar om lokaludvalgets rolle i 'Sikker By' projektet på Christianshavn, og for at spare 180 mio. over de næste 3 år skal en ny struktur på institutionsområdet afløse den nuværende.
|